Category Archives: computer

Forskere fra Australian National University i Canberra har fundet ud af, hvordan man kan kontrollere flydende genstande ved hjælp af bølger.

Det er velkendt, at bølger kan skubbe til objekter i vandoverfladen og føre dem i bølgernes udbredelsesretning, men i nye eksperimenter viser de australske fysikere, at de også kan få en bordtennisbold til at bevæge sig ind mod det stempel, der skaber bølgerne.

De helt rette bølger kan nemlig skabe overfladestrømninger, der bringer objekter ind mod bølgegeneratoren, eller strømhvirvler, der får dem til at blive på samme sted. Eksperimenterne er beskrevet i en artikel i tidsskriftet Nature Physics (ArXiv).

Forskerne frembragte forskellige former for bølger ved hjælp af stempler, der bevægede sig op og ned i vandet. De forsøgte sig med stempler i flere forskellige former, blandt andet cylindriske, koniske og pyramideformede, og varierede frekvensen mellem 10 og 200 hertz.

De komplekse tredimensionale bølger og strømninger, der specielt ved høje frekvenser kom ud af stemplernes bevægelser, kan endnu ikke forklares teoretisk, men effekterne kunne følges i praksis ved hjælp af højhastighedskameraer, der ikke bare fulgte bordtennisboldenes bevægelser, men også hvordan små partikler i vandet hvirvlede rundt.

Forskerne håber på, at teknikken på lidt længere sigt kan bruge til andet end at få lette, flydende objekter til at bevæge sig i den ønskede retning. De forestiller sig for eksempel, at man kan bruge kunstige bølger til at inddæmme olieudslip, fremgår det af en pressemeddelelse fra universitetet.

Der er gang i underskriftsindsamlingen på partiet Alternativets hjemmeside, hvor man med computermusen som ‘kuglepen’ kan underskrive en vælgererklæring, som skal gøre det nye parti opstillingsparate til næste folketingsvalg. Men hvis du havde set frem til at udvikle en særlig personlig muse-signatur og skrive alverdens dokumenter på nettet under på denne alternative måde, må du indtil videre nøjes med at øve dig i Paint. Tilladelsen til at bruge den alternative underskrift er nemlig kun givet til dette ene formål.

»Ministeriet har alene taget stilling til, om en dato og underskrift påført med computermus lever op til kravene til en personlig datering og underskrift i valglovgivningen. Denne vurdering har ikke nogen betydning for, hvad andre myndigheder måtte vurdere er gyldigt som underskrift inden for deres lovgivning,« siger valgkonsulent Nicoline Nyholm Miller til Version2.

I Indenrigsministeriet har man taget stilling til spørgsmålet, ud fra hvordan netop lov om vælgererklæring er formuleret.

»I valgloven står der, at underskrift og dato skal udfyldes personligt. Vi har set på, hvordan den her specifikke løsning fungerer, og vi har vurderet, at den lever op til kravene i valgloven til en personlig underskrift og datering,« siger Nicoline Nyholm Miller.

Den digitale blanket, hvor dato og underskrift skal skrives med musens cursor, har givet tusindvis af underskrifter i hus for det nye parti Alternativet. Ideen kom dog ikke fra partiet selv, men fra design og it-firmaet E-Types, der har lavet en hjemmeside for det lille parti Dukkepartiet. Under brainstorm-arbejdet til den hjemmeside kom man frem til en ny, digitaliseret version af vælgererklæringen og at bruge musen som kuglepen. Ideen blev med det samme populær hos Dukkepartiet, og E-Types gik til Indenrigsministeriet for at få grønt lys.

Undgår brud på Persondataloven med PDF-trick

Muligheden for at sætte signatur med computermusen er inspireret af en de eksisterende måder at sætte digitale kragetæer på, som man for eksempel kan opleve på posthuset, når man henter en pakke. Her bruger man en digital pen til at skrive på en touch-skærm.

»Vi kender det fra mange sammenhænge, så det var efterhånden en respekteret metode. Det handler ikke om, hvordan underskriften ser ud, men at du selv har sat den,« siger Martin Kæstel Nielsen, der er Lead Creative Developer hos e-Types.

Indenrigsministeriet har stillet krav om, at vælgererklæringen på nettet skal ligne den, man ser, hvis man skriver under på gaden, og at den er praktisk for kommuner og Folkeregisteret at printe. Endelig skal datasikkerheden være i orden.

»Det er en forudsætning, at data, der bliver sendt, er kryptereret. Det er dem, som behandler data, der har ansvaret for, at det sker,« fastslår Nicoline Nyholm Miller.

Det er Persondataloven, der skal følges, hvis man vil gemme oplysninger på folk. Loven siger blandt andet, at man ikke må gemme data om borgeres politiske overbevisning. E-Types kommer uden om den regel ved slet ikke at gemme de data, der indtastes. Når blanketten er udfyldt, sendes den med det samme som PDF i en mail til partiet. Der er altså ingen personoplysninger i en database koblet til hjemmesiden.

Lang proces at få godkendt

Selvom en underskrift med en pen på en touchskærm er en godkendt måde at underskrive sig på, var det ikke ligetil for E-Types at få sin godkendelse i hus fra Indenrigsministeriet.

»I starten var de skeptiske, fordi det var svært at tage stilling til. Derfor fik vi også kun nogle luftige specifikationer, der skulle overholdes. Det tog os to-tre måneder før vi fik fat i en, der tog stilling,« fortæller Martin Kæstel Nielsen.

Efter ventetiden, der ifølge Nicoline Nyholm Miller skyldes stor travlhed op til forårets valg, kunne e-Types med få modifikationer få godkendt deres online vælgererklæring.

Dukkepartiet var det første parti, der brugte en online version af vælgererklæringen. Siden har altså også Alternativet adopteret E-Types’ løsning i jagten på de godt 20.000 underskrifter, der skal til, før et parti må stille op til Folketinget. En reel digital version af vælgererklæringen, hvor man med for eksempel NemID kan springe papirarbejdet og flere postgange over, vil ifølge Indenrigsministeriet blive indført til næste år.

I dag bliver vælgererklæringer typisk udfyldt med kuglepen – eller altså med en digital erstatning for kuglepen som hos Alternativet – og så samlet ind af det parti, som ønsker at stille op. Derefter skal de printede erklæringer sendes til kommunerne, hvor underskriverne bor, som så efter behandling af erklæringen sender den videre til underskriverens folkeregisteradresse – som en sikkerhed mod snyd. Til sidst skal blanketten så sendes ind til partiet igen, før den er gyldig og kan tælle med i de 20.200 underskrifter, et nyt parti skal have for at stille op til Folketinget.

Der er gang i underskriftsindsamlingen på partiet Alternativets hjemmeside, hvor man med computermusen som ‘kuglepen’ kan underskrive en vælgererklæring, som skal gøre det nye parti opstillingsparate til næste folketingsvalg. Men hvis du havde set frem til at udvikle en særlig personlig muse-signatur og skrive alverdens dokumenter på nettet under på denne alternative måde, må du indtil videre nøjes med at øve dig i Paint. Tilladelsen til at bruge den alternative underskrift er nemlig kun givet til dette ene formål.

»Ministeriet har alene taget stilling til, om en dato og underskrift påført med computermus lever op til kravene til en personlig datering og underskrift i valglovgivningen. Denne vurdering har ikke nogen betydning for, hvad andre myndigheder måtte vurdere er gyldigt som underskrift inden for deres lovgivning,« siger valgkonsulent Nicoline Nyholm Miller til Version2.

I Indenrigsministeriet har man taget stilling til spørgsmålet, ud fra hvordan netop lov om vælgererklæring er formuleret.

»I valgloven står der, at underskrift og dato skal udfyldes personligt. Vi har set på, hvordan den her specifikke løsning fungerer, og vi har vurderet, at den lever op til kravene i valgloven til en personlig underskrift og datering,« siger Nicoline Nyholm Miller.

Den digitale blanket, hvor dato og underskrift skal skrives med musens cursor, har givet tusindvis af underskrifter i hus for det nye parti Alternativet. Ideen kom dog ikke fra partiet selv, men fra design og it-firmaet E-Types, der har lavet en hjemmeside for det lille parti Dukkepartiet. Under brainstorm-arbejdet til den hjemmeside kom man frem til en ny, digitaliseret version af vælgererklæringen og at bruge musen som kuglepen. Ideen blev med det samme populær hos Dukkepartiet, og E-Types gik til Indenrigsministeriet for at få grønt lys.

Undgår brud på Persondataloven med PDF-trick

Muligheden for at sætte signatur med computermusen er inspireret af en de eksisterende måder at sætte digitale kragetæer på, som man for eksempel kan opleve på posthuset, når man henter en pakke. Her bruger man en digital pen til at skrive på en touch-skærm.

»Vi kender det fra mange sammenhænge, så det var efterhånden en respekteret metode. Det handler ikke om, hvordan underskriften ser ud, men at du selv har sat den,« siger Martin Kæstel Nielsen, der er Lead Creative Developer hos e-Types.

Indenrigsministeriet har stillet krav om, at vælgererklæringen på nettet skal ligne den, man ser, hvis man skriver under på gaden, og at den er praktisk for kommuner og Folkeregisteret at printe. Endelig skal datasikkerheden være i orden.

»Det er en forudsætning, at data, der bliver sendt, er kryptereret. Det er dem, som behandler data, der har ansvaret for, at det sker,« fastslår Nicoline Nyholm Miller.

Det er Persondataloven, der skal følges, hvis man vil gemme oplysninger på folk. Loven siger blandt andet, at man ikke må gemme data om borgeres politiske overbevisning. E-Types kommer uden om den regel ved slet ikke at gemme de data, der indtastes. Når blanketten er udfyldt, sendes den med det samme som PDF i en mail til partiet. Der er altså ingen personoplysninger i en database koblet til hjemmesiden.

Lang proces at få godkendt

Selvom en underskrift med en pen på en touchskærm er en godkendt måde at underskrive sig på, var det ikke ligetil for E-Types at få sin godkendelse i hus fra Indenrigsministeriet.

»I starten var de skeptiske, fordi det var svært at tage stilling til. Derfor fik vi også kun nogle luftige specifikationer, der skulle overholdes. Det tog os to-tre måneder før vi fik fat i en, der tog stilling,« fortæller Martin Kæstel Nielsen.

Efter ventetiden, der ifølge Nicoline Nyholm Miller skyldes stor travlhed op til forårets valg, kunne e-Types med få modifikationer få godkendt deres online vælgererklæring.

Dukkepartiet var det første parti, der brugte en online version af vælgererklæringen. Siden har altså også Alternativet adopteret E-Types’ løsning i jagten på de godt 20.000 underskrifter, der skal til, før et parti må stille op til Folketinget. En reel digital version af vælgererklæringen, hvor man med for eksempel NemID kan springe papirarbejdet og flere postgange over, vil ifølge Indenrigsministeriet blive indført til næste år.

I dag bliver vælgererklæringer typisk udfyldt med kuglepen – eller altså med en digital erstatning for kuglepen som hos Alternativet – og så samlet ind af det parti, som ønsker at stille op. Derefter skal de printede erklæringer sendes til kommunerne, hvor underskriverne bor, som så efter behandling af erklæringen sender den videre til underskriverens folkeregisteradresse – som en sikkerhed mod snyd. Til sidst skal blanketten så sendes ind til partiet igen, før den er gyldig og kan tælle med i de 20.200 underskrifter, et nyt parti skal have for at stille op til Folketinget.

På lørdag gør raketforeningen Copenhagen Suborbitals et nyt forsøg på at tænde den ti meter høje raket Heat 2X. Siden sidste fuser, hvor trykket blev for højt, har gruppen installeret nye tryksensorer og udluftningssystemer, så der er fuldstændig styr på trykket i ilttanken.

Sidste test gik nemlig galt på grund af ‘en dum fejl’, som chefen på testdagen, den såkaldte Flight Director, Thomas Pedersen udtrykker det. Et stigrør med trykmåleren på ilttanken var nemlig ‘blevet overset’, da raketbyggerne gennemgik alt på raketten for vand. Vandet stammede fra en test af væskeflowet i systemet, som netop var udført ved at pumpe vand igennem.

Den våde sensor frøs til is under testen og gjorde det umuligt for raketbyggerne at kende trykket i tanken, og det førte til, at en sikkerhedsplade bristede.

Men denne gang bliver det anderledes, og selv om ordet føntørrer er fuldstændigt bandlyst i Copenhagen Suborbitals, efter at danske aviser lidt uretfærdigt gav en sådan skylden for fuseren på Østersøen med Heat1X tilbage i 2010, så er føntørreren tilbage. Den skal nemlig bruges til at opvarme stigrøret med tryksensoren, så alt vand fordamper.

»Kondens er en stor fjende under den her test. Det gælder virkelig om at undgå vand,« siger Thomas Pedersen.

To ekstra trykmålere er installeret

Men CS stoler tydeligvis ikke blindt på deres føntørrer. På toppen af tanken findes nemlig et T-stykke, hvorpå raketbyggerne har anbragt hele to trykmålere, en digital og et manometer. Den digitale trykmåler sender data direkte til kontrolcentret Mission Control bag nogle betonblokke i nærheden, hvor alle data fra de utallige sensorer på raketten bliver samlet. Manometeret på ilttankens top bliver overvåget med et videokamera, der sender et livefeed til raketbyggerne.

Ved T-stykket sidder også en sikkerhedsventil, der burde have åbnet sidste gang ved det alt for høje tryk, men den var øjensynligt også frosset fast ved en temperaturen lavere end minus 100 grader celsius. Derfor vil raketbyggerne pakke hele toppen – med instrumenterne ved T-stykket – ind i et elektrisk varmetæppe.

Nedkølet helium skal give kontrolleret tankning

Men alt imens CS sender varme til toppen, så sker det stik modsatte på jorden. For at tryksætte raketten sender raketbyggerne nemlig helium ind i ilttanken, og det bliver ledt ind i bunden og bobler så op gennem ilten.

I den proces sker der en opvarmning af ilten, der møder den ‘varme’ helium, og det får trykket til at stige. For at skabe en mere kontrolleret trykstigning vil raketbyggerne nu nedkøle helium, inden den sendes ind i ilttanken, forklarer Thomas Pedersen.

Flight tror på motor og køling

Det eneste, raketbyggerne venter på, er en ventil, der giver dem mulighed for automatisk at lukke ilt ud af raketten, hvis trykket bliver for højt, men ellers er de klar. Og Thomas Pedersen er spændt, men tror på raketten og ikke mindst motoren, der er blevet undersøgt nærmere af Jonas Bjarnø, der til daglig arbejder på DTU Space.

En af de største bekymringer har været, at motoren vil brænde i stykker, fordi det er første gang, en væskemotor fra CS skal holdes i gang i hele 90 sekunder.

»Vi tror, at både motoren og kølingen vil fungere fint. Jeg tror ikke, at den smelter sammen. Men nu må vi se. En total ødelæggelse af motor og raket vil gøre det meget kritisk at få sendt en raket op til næste år, men hvis den virker, har jeg svært ved at forestille mig – selv med en ringe ydeevne – at den ikke kan sende noget op til minimum 50 kilometer,« siger Thomas Pedersen.

Nyt motordesign er på vej

Motoren er bygget i et samarbejde mellem især Peter Madsen (der ikke længere er i CS, men har startet sit eget rumlaboratorium) og Peter Meincke, Thomas Madsen og Rene Olsen. Sammen med Niels Foldager og Jonas Bjarnø er gruppen af motorfolk allerede gået i gang med at designe en ny motor. En af overvejelserne er at udskifte ethanol med petroleum, men før en ny motor kan designes, skal CS tage endelig stilling til diameteren på den kapsel, som en mand skal sidde i en dag.

Motoren er planlagt til at tænde klokken 16.00, men Thomas Pedersen opfordrer folk til at følge med på Copsub.com, hvor testen vil blive vist live, og oplysninger om forsinkelser eller lign. vil blive offentliggjort.

Danske industrivirksomheder er så energieffektive, at når energipriserne stiger, så går det ikke synderligt ud over de færdige produkter pris. Det viser en ny analyse som Nationalbanken har lavet til Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg.

I takt med at olieprisen over de seneste ti år næsten er firedoblet, har danske industrivirksomheder været i stand til at hente en forbedring i konkurrenceevnen på cirka 9 procent, hvilket omsat i lønkroner giver en besparelse på 27 kr. pr. time.

Industrivirksomheder er altså ikke så sårbare over for stigende energipriser fordi udgiften til energi udgør en mindre del af den totale omkostning.

Men selv om analysen viser, at virksomheder har haft en fordel af at investere i energiteknologi og besparelser, så understreger Nationalbanken også, at det ofte er sket med store offentlige tilskud.

Samtidig hæfter analyse sig ved, at udlandet også er ved at indse fordelen ved mere energieffektiv produktion, og at den fordel Danmark lige nu nyder godt af vil skrumpe.

Stadig stort potentiale

Direktør Peter Maagøe Petersen, fra rådgivnings- og kommunikationsvirksomheden Viegand Maagøe, siger dog, at der fortsat er masser af potentiale for energibesparelser. Han ser dog også en tendens til, at arbejdet med energibesparelser bliver stærkt præget af, hvor der kan opnås de største tilskud. Dermed bliver virksomhedernes fokus nemt meget kortsigtet og politisk bestemt:

»Derfor skal vi holde fast nogle af de ret enestående metoder inden for for eksempel energikortlægning, som vi tog i anvendelse i slutningen af 90′erne og starten af 00′erne, i stedet for bare at jagte dér, hvor man kan få de største tilskud,« siger Peter Maagø Petersen.

Blandt de lande, som danske virksomheder ofte konkurrerer med, har Kina og de østeuropæiske lande den højeste følsomhed over for stigende energipriser.

Ved siden af denne konkurrencefordel har de danske virksomheder også formået at øge eksporten af energiteknologi, så den i 2013 udgjorde lidt over 60 mia. kroner. Med andre ord har den danske industri været i stand til at udnytte en stigende international efterspørgsel efter effektiv energiteknologi.

Det er noget, som branchedirektør for DI Energi Hans Peter Slente, glæder sig over. Det viser nemlig, at danske virksomheder også kan kommercialisere løsningerne, så udlandet køber vores produkter og viden.

»Derfor bliver vi også nødt til hele tiden at komme med nye løsninger og blive endnu mere energieffektive,« siger han og nævner – som et eksempel af mange – fjernvarmebranchen, hvor ny teknologi gør virksomheder i stand til endnu bedre at udnytte spildvarme.

Hans Peter Slente frygter ikke, at resten af verden også bliver bedre til at producere energieffektivt:

»Den danske forskning og udvikling inden for energiteknologi bliver jo ikke dårligere af, at resten af verden også gerne vil være med,« siger han.

Danmark er blandt de lande hvorfra det kontroversielle it-firma Gamma Group International har modtaget supportanmodninger. Det fremgår af lækkede filer efter et hackerangreb mod firmaet, skriver ProPublica.

De lækkede filer rummer blandt andet en oversigt over, hvilke lande supportanmodninger er kommet fra. Her kan det ses, at tre procent af henvendelserne fra februar 2010 kommer fra Danmark. Danmark er således i selskab med Kina, Jordan og Uganda, men også USA, Tyskland og Belgien kan findes på listen over lande, hvorfra supportsiden er blevet besøgt.

Mere specifikt er der tale om support af FinFisher-software, der gør det muligt at overvåge nettraffik og Skype-opkald eller læse personlige filer. FinFisher bliver som malware installeret på computeren hos de personer, en efterretningstjeneste eller et diktatur ønsker at overvåge.

Pris på spion-software: 22 millioner kroner

Hackerangrebet, som også deles på Twitter, viser ikke om Gamma Groups software er blevet brugt af regeringer eller private. Men på listen over kunders mailadresser optræder blandt andre, hvad der ligner et tysk overvågningsselskab, den ungarske sikkerhedstjeneste og Quatars regering.

Tilsammen rummer de lækkede filer 40 gigabyte materiale med kode, interne memoer og brugsanvisninger. Også en prisliste er med i bunken og den afslører, at en FinFisher-pakke koster omkring 22 millioner kroner.

Det fremgår desuden, at Gamma Group International køber såkaldte exploits – uløste sikkerhedshuller i almindelig udbredt software – fra franske Vupen Security. Disse exploits skulle blandt andet være ‘zero days’ i Adobe Acrobat Reader og Microsoft Office.

Gamma Groups software er tidligere blevet anklaget for at blive brugt imod aktivister i Bahrain. Ifølge eksperter, som ProPublica har talt med, bliver dette bekræftet af de lækkede dokumenter.

Systematic er kendt for at levere it-systemer til militært brug og til sundhedssektoren, men med et snuptag har firmaet nu også overtaget en meget stor bid af markedet for bibliotekssystemer. Det sker med et opkøb af Dantek, som er specialiseret i netop denne kundegruppe, fremgår det af en pressemeddelelse, som Systematic har sendt ud.

Den helt store opgave for Dantek – og nu også Systematic – er leveringen af det nye Fælles Bibliotekssystem til næste år til 88 danske kommuner. Dermed får de to firmaer næsten 90 procent af det danske marked for bibliotekssystemer, med forventning om at flere kommuner kobler sig på, når produktet er klar.

Tanken bag opkøbet er også, at Danteks erfaring med software til biblioteker kan bruges ud over Danmarks grænser, med hjælp fra resten af Systematics organisation.

Den forholdsmæssigt lille Dantek-organisation kører videre som altid som en selvstændig enhed under Systematics vinger. Ny direktør bliver Martin Brøchner-Mortensen fra Systematic.

Er det i orden, at Google via en automatisk overvågning af de billeder, kunderne sender via firmaets tjenester, spotter børneporno og giver myndighederne besked?

Spørgsmålet deler vandene, også i folketinget, hvor it-ordførere fra Enhedslisten, Radikale og SF mener, at Google er gået for langt, og at den slags skal overlades til politiet. Det skriver Berlingske.

Version2 har tidligere nævnt sagen, som førte til, at en mand blev anholdt efter ransagning af hans hjem.

Siden er der kommet flere detaljer frem om, hvordan systemet virker. Googles overvågningssystem udleder en hash-værdi – et slags digitalt fingeraftryk udtrykt i tal og bogstaver – fra alle billeder sendt af brugerne, og sammenligner værdien med en database over kendte billeder med børneporno.

Microsoft har på samme vis også anmeldt en bruger for at opbevare børneporno i firmaets weblagertjeneste Onedrive.

Spørgsmålet om den slags anmeldelser fra store, private amerikanske virksomheder er principielt, mener politikerne, som nu vil overveje ny lovgivning, der skal sætte grænser op for de internationale it-giganters kig på trafik i eget netværk.

Forskellen går på, om Google ved et tilfælde opdager ulovligt materiale, eller om firmaet aktivt scanner alle brugernes indhold for ulovligheder, lyder det generelt. Google skal ikke agere politibetjent, siger for eksempel Jeppe Mikkelsen, it-ordfører for de Radikale.

Hos det Konservative Folkeparti ser retsordfører og tidligere politibetjent Tom Behnke dog ikke noget problem i Googles anmeldelse og kontrol med brugernes billeder. I sådan en sag er Google ikke politibetjent, men reagerer blot på en opdagelse, som så overlades til myndighederne, mener Tom Behnke.

Mens kongen på smartphone-markedet, Samsung, taber markedsandele, suser nye kinesiske firmaer frem med billige Android-telefoner. Men det kan også gå for stærkt, viser en undersøgelse af den nye Redmi 1s-telefon fra producenten Xiaomi, som den finske antivirusproducent F-secure står bag. Her blev det nemlig afsløret, at telefonen sendte data om blandt andet brugerens kontakter hjem til en central server.

Det foregik uden godkendelse fra brugeren, og uden kryptering af trafikken mellem telefonen og serveren, skriver Engadget. http://www.engadget.com/2014/08/10/xiaomi-privacy-issue-cloud-messaging/

Xiaomi har reageret hurtigt på historien om telefonen, som måske spionerede på brugeren og forklaret, at det hænger sammen med firmaets beskedtjeneste, som gør det muligt at erstatte sms’er med en gratis besked via internettet, ligesom blandt andet Google og Apple tilbyder.

Funktionen er slået til som standard, og når en telefon bliver taget i brug, og derfor bliver information om telefonen og kontaktoplysninger fra telefonbogen sendt afsted til Xiaomi.

Nu har Xiaomi ændret politik, så brugerne bliver spurgt først, om de vil bruge MUIU Cloud Messaging, som tjenesten er døbt, og trafikken vil blive krypteret, skriver Xiaomis internationale chef, Hugo Barra, der har en fortid hos Google. Han understreger også, i det grundige indlæg, at ingen information fra brugernes telefonbøger eller indholdet af en besked vil blive gemt hos Xiaomi, udover i den korte tid det tager at sende beskeden.

Ændringen trådte i kraft søndag den 10. august, hvor der blev sendt en opdatering ud til alle berørte telefoner.

Kinesiske firmaer som Huawei har oplevet stor vækst og fremgang, men har også måtte lægge ryg til mistanker om samarbejde med den kinesiske stat om spionage. Historier, som de vestlige konkurrenter naturligvis ikke er kede af.

Derfor kan en historie om problemer med privatlivsbeskyttelsen hos en fremadstormende kinesisk telefonproducent være en alvorlig sag, hvis den får lov at hænge ved.