Category Archives: computer

En adapter til det digitale tv-signal til omkring 220 kroner skal fremover give Xbox One-brugere live-fjernsyn direkte på spillekonsollen. Det skal forstærke Microsoft-maskinens rolle som altfavnende mediecenter, skriver The Verge.

I funktionskataloget kan man blandt andet finde en pausefunktion og muligheden for at se tv, mens man venter på sit multiplayer-spil på konsollen. Tilmed skal det med Kinect være muligt at fortælle Xbox’en, hvilket program man vil se med sin
stemme, uden at skulle have fat i fjernbetjeningen. Til gengæld har tv-modtageren ingen optagerfunktion.

Adapteren vil fra oktober blive solgt i Frankrig, Italien, Tyskland, Spanien og Storbritannien. Adapteren kan opfange DVB-T, DVB-T2 og DVB-C-signaler, hvilket er samme standard som i Danmark, mens det ikke står klart endnu, om man vil kunne modtage danske betalingskanaler via Microsofts nye hardware.

Betænkeligt ofte bliver Steve Jobs og Apple til foretrukne rollemodeller for danske virksomheder og deres ledere. Det er ikke begrænset til underskoven af Startups, selv om fænomenet ser ud til at være særligt udbredt her.

Det er forståeligt at man kan være fascineret og imponeret af Silicon Valley, og det kan styrke ego’et at fortælle sig selv og hinanden, at man går i Steves fodspor. Men måske er det netop det der gør, at ens virksomhed aldrig bliver bare en lille succes.

Ligesom pizzamanden nede på hjørnet, sandsynligvis ikke begynder at lave bedre pizzaer eller få flere kunder, ved at have Noma og Rene Redzepi som sine rollemodeller.

Det er fint at blive inspireret og Steve Jobs og Apple kan bestemt, som så mange andre virksomheder, give inspiration og gode idéer til egen virksomhed.
Det er den blinde kopiering eller forsøget derpå, som sker uden nogen dybere overvejelse, der er farlig.

Det kan være at ledelsen er så glade for deres nye iPhones, at de har besluttet, at nu skal firmaets produkter fungere som apps på IOS. Det kan være, at barren for brugervenlighed pludselig bliver sat så højt, at nu skal selv et barn kunne finde ud af noget, som hidtil har været forbeholdt specialister, med henvisning til at børn i vuggestuen nu kan betjene en iPad.
Eller at virksomhedens ledere begynder at komme med udtalelser som: “vi laver ikke det kunden beder om, vi vil lave det, de slet ikke ved at de har behov for” – med reference til det Steves berømte udtalelse ‘I skate to where the puck is going to be, not where it has been’ (som i øvrigt stammer fra ishockeyspilleren Wayne Gretzsky).

Og når sandheden skal frem, må jeg også gribe i egen barm og indrømme at jeg adskillige gang har brugt Apple og Steve Jobs som eksempler, for at understrege en pointe.

Det er inspirerende, at Steve Jobs krævede at produkterne skulle være af kompromisløs høj kvalitet både indeni og udenpå. Alligevel ved jeg, at jeg ikke kan slippe afsted med at kopiere den holding. I den verden jeg, og de fleste andre praktikere begår os i, må man indgå kvalitetmæssige kompromiser hver dag.

Det er også inspirerende og tankevækkende, at Apple har sat nye standarder for brugervenlighed og lavet en radikal forenkling af brugergrænsefladen. Det betyder dog ikke, at jeg vil anbefale, at man til ethvert projekt ansætter en hær af designere og UX specialister. Apple kan, som næsten ingen anden virksomhed, producere produkter, som de stort set selv bestemmer prisen på. Ved at investere massivt i design og kvalitet, har virksomheden skabt en niche, hvor de kan tage mere end konkurrenterne for tilsvarende produkter, og alligevel få kunderne til at stå i kø for at købe. Der er højst plads til en af den type virksomhed i en branche og i mange brancher er der ikke plads til nogen overhovedet.

Det går helt galt når ledere tror, at de kan og bør kopiere Steve Jobs måde at “motivere” medarbejdere på. Han fik folk til at gøre ting de ikke troede var muligt, ved bevidst at manipulere med mennesker og med sandheden. Derved kunne han skabe sit “realitetsfordrejende felt”. Steve Jobs var på mange måder et rigtig dumt svin, og han slap afsted med det, fordi han havde karisma og vision i overmål, som kompenserede for de uheldige egenskaber. Prøver en mindre karismatisk og visionær person at efterligne den adfærd, er der næsten kun Dumt Svin delen tilbage – og den skaber man ikke store successer med.

Kopier derimod rollemodeller som er tættere på jeres virkelighed. Så vil resultatet ofte blive langt bedre og mere langtidsholdbart. De fleste af os har oplevet ledere, som kunne få det bedste frem i os. Det var måske en tidligere chef, eller en lærer, en spejderfører, din far eller mor. Hvordan motiverede han eller hun dig? Hvad var det, der fik dig og dine kolleger til at være kreative og arbejde hårdt?

Her er det muligt at trænge igennem til virkeligheden, helt uden mytens forstyrrende elementer, og der er langt større chance for, at det vil være noget der virker, da det jo ihvertfald har virket for dig.

Og for virksomheden: I stedet for at kigge langt væk og op til de største og mest succesfulde, så kig istedet efter en virksomhed i samme eller lignende branche som jeres, der gør det rigtig godt. Hvorfor er medarbejderne gladere for at være der, end hos jer? Hvad siger kunderne om dem og hvorfor er de tilfredse? Kan I komme tæt på sådan en, vil det være en guldgrube af informationer, som er umiddelbart omsættelige i handling.

Sådan bliver pizzaerne nede på hjørnet lidt bedre og vi lader lader Noma være Noma i fred og ro.

Det kan være vanskeligt nok for mennesker med normalt syn at navigere rundt i metroen i London. Forestil dig så, at du måtte undvære synet.

Det forsøger det digitale designstudie Ustwo i samarbejde med ungdomsafdelingen af organisationen Royal London Society for Blind People (RLSB) at råde bod på med et system til smartphones, skriver DR Nyheder.

Designfirmaets Wayfinder-system til blinde og svagtseende skal hjælpe dem med at navigere præcist rundt i offentlige rum ved hjælp af deres mobiltelefon.

De foreløbige resultater ser lovende ud. På to måneder har de gjort en brugbar prototype færdig, og den skal nu stå den ultimative distance – Londons metro.

Wayfinder-systemet gør brug af billige beacons – Bluetooth-sendere – fra firmaet Estimote. Koblet op på Apples ibeacon-teknologi i iOS7-styresystemet kan de små sendere ved hjælp af kun en smule strøm kommunikere med telefonen. Telefonens position bestemmes ud fra afstanden mellem de to enheder. Er der flere sendere tæt på telefonen, bliver stedangivelsen mere præcis.

Gennem Wayfinder-systemet omsættes den præcise geografiske placering til beskeder eller instruktioner, der bliver læst højt af telefonen og modtaget af brugeren gennem et såkaldt bone-conducter-høreapparat. Systemet gør det muligt for brugeren at høre instruktionerne uden at tage opmærksomhed fra de øvrige lyde, der navigeres efter.

Systemet har allerede fået en varm velkomst af de unge blinde brugere i RLSB.

»Wayfinder er en praktisk og billig løsning, der kan hjælpe svagtseende til bedre at komme rundt. Ved at gøre brug af nyt digitalt design kan man gøre en forskel hurtigt,« forklarer Courtney Nugent fra RLSB til organisationens hjemmeside.

Se videoen fra det digitale designstudie Ustwo her:

Om det er en straf eller en befrielse er der mange meninger om – men som en del af sanktionerne mod Rusland får russerne nu ikke længere adgang til at hente Java hos Oracle. Det skriver ZDnet.com.

Java-sanktionen er ikke officielt meldt ud, men flere russere rapporterer, at de ikke længere kan hente Java, men i stedet bliver omdirigeret til en webside, der forklarer, at brugeren befinder sig i et land, der er under embargo.

I praksis er det nok ikke nogen stor forhindring for den russiske økonomi eller til alvorlig gene for det russiske folk, for Java kan hentes andre steder fra end hos Oracle, ligesom man med VPN-forbindelse eller andre julelege kan sløre, hvilket land man befinder sig i.

Sanktionerne mod Rusland omfatter udover altså Java eksport af udstyr til olieindustrien og en begrænsning af russiske bankers adgang til vestlige finansmarkeder. Rusland og Putin gjorde for nylig gengæld ved at forbyde import af en lang række fødevarer fra EU-landene og USA.

Brugere af Internet Explorer 8 og nedefter får 17 måneder til at skifte browseren ud med en anden. Microsoft vil nemlig fra januar 2016 ikke længere understøtte de gamle versioner af Internet Explorer, skriver InfoWorld.com.

Analytikere forudser, at det vil gøre livet for en række virksomheder temmelig kompliceret. Gamle versioner af Internet Explorer nemlig, ifølge en analytiker fra Gartner, en vigtig grund til, at mange virksomheder ikke er flyttet over på Windows 7 og 8.

»Jeg har talt med en række organisationer og de siger, at hvis ikke de skulle opgradere IE, havde de anvendt Windows 8,« fortæller Michael Silver fra Gartner.

Men nu ser det altså ud til at en browseropdatering bliver uundgåelige.For den 12. januar 2016 vil der kun komme opdateringer til IE9 på Windows Vista, IE10 på Windows Server 2012 og IE 11 på Windows 7 og Windows 8.1.

IE7 og IE8 vil fra den dato ikke længere blive opdateret uanset hvilken version af Windows man kører. De vil dog stadig fungere, men da Microsoft ikke længere vil lukke sikkerhedshuller med opdateringer, vil det være meget risikabelt at fortsætte med IE7 og 8.

Internet Explorer 8 er i dag den mest anvendte udgave af Microsoft browsere. Blandt IE-brugerne globalt anvender hele 37 procent IE8.

Blandt danske netsurfere generelt bruger kun 2 procent IE8, og mens 4 procent anvender IE9.

En hacker har omdirigeret trafik fra 19 internetudbydere for at stjæle bitcoins. Det afslører efterforskning fra Dells sikkerhedsdivision, skriver Wired.com.

Omdirigeringen har fundet sted omkring 22 gange, og hver gang har omdirigeringen af internettrafikken ikke varet mere end 30 sekunder.
Hackerens mål var bitcoin-kooperativer, hvor flere brugere slår deres regnekraft sammen for at høste bitcoins og derefter dele byttet imellem sig.

Metoden sikrede hackeren, at bitcoin-kooperativerne blev ved med at dedikere processorkraft til at høste bitcoins, mens hackeren kunne stjæle belønningen. Efterforskerne vurderer, at hackeren tjente bitcoins til en værdi af 9.000 dollar om dagen.

Tyveriet kunne lade sig gøre, fordi hackeren havde adgang til brugernavn og kodeord fra en ansat ved en stor canadisk internetudbyder. På den måde kunne hackeren redigere i rutevejledningen for den data, der strømmede igennem internetudbyderen netværk.

Ved at omdirigere trafikken kunne hackeren forbinde bitcoin-kooperativerne til en ondsindet server, som udsendte ordre på, at de høstede bitcoins skulle sendes videre til hackeren.

Dell mener dog ikke, at det er en metode som vil vinde indpas i hackerkredse, fordi den stadig kræver adgang til en internetudbyder. Men metoden afslører alligevel en grundlæggende sårbarhed i internettet, lyder det.

Jeg er bekymret. Sommeren er bl.a. gået med at få læst op på Snowden-sagen, og mange andre
nyhedshistorier om “privacy”. Vi skal nok til at gentænke meget af de tjenester vi bare tager for givet på internettet.

(billedet er fra wikipedia)

Jeg er bekymret. Indenfor det sidste par år har Facebook, Google, Microsoft og få andre tilsammen tiltrukket sig
en ekstrem stor brøkdel af vores data: billeder, videoer, email, kontakter og dokumenter. Det er
blevet nemt at tilgå data hvad enten man er på mobil, tablet eller en gammeldags computer.
Alt er i skyen, og det er så bekvemt.

Jeg er bekymret fordi bl.a. NSA i USA har direkte samarbejde med Facebook, Google og Microsoft om udlevering af
vores data hvis det passer i NSAs kram. I lyset af “kampen mod terrorisme” har NSA ifølge Snowden opbygget
en overvågning af os alle, som langt overskygger målet om at bekæmpe terrorisme. Der er rapporter fra Snowden og andre
om at NSAs overvågning også anvendes aktivt til politisk styring eller hjælpe amerikansk industri mod udenlandske konkurrenter.
NSA har efter sigende 280.000 navne registeret som potentielle terrorister ud over dem, som påregnes at støtte kendte terrorist-organisationer. Det er nok tvivlsom, om der er ret og rimeligt.
NSA spionerer aktivt efter visse Linux-udviklere. Det er endnu mere sygt (check linket).

Jeg er bekymret, fordi jeg ikke længere stoler 100% på de sikkehedsprotokoller, som jeg kan bruge til daglig. Folk fra NSA
har ifølge Snowden været aktive mht. de mest relevante protokoller, og sammen med de store computer-farme de har, så ved jeg ikke hvad der kan stoles på.
Kan vi stole på SSL til at håndtere kreditkort-transaktioner, SSH (og de protokoller under SSH) til at logge ind på maskiner, PGP/GPG til at kryptere emails eller Tor til at anonymisere vores færden.
Jeg forventer at forskere og Open Source-udviklere sammen skal til at gentænke mange af de digitale sikkerhedsfunktioner, vi omgiver os med. Nogen er i gang, men vi skal have meget mere tryk på.

Jeg er bekymret, fordi NSA har fået lov til at snylte på danske fibre. Det er IKKE nok at tænke på om data ligger på servere i EU eller USA.
NSA er endda i fuld sving med at tvinge Microsoft til at udlevere data fra servere i Irland. Det er en stærk bekymrende udvikling.

Jeg er bekymret fordi jeg ikke kan se hvordan vi kommer ud af det dynd, vi selv har marcheret ind i.
Jeg kan godt lave server-strukurer, hvor jeg tror at data kan opbevares uden indblanding med software som OwnCloud og egen mail-server, men en erstatning for f.eks.
Facebook ligger ikke rundt om hjørnet. Samtidig kræver det en hel del tid at bevare servere sikre.
Facebooks mobilapp kræver nu fuld adgang til mikrofon, beskeder, billeder – alt … Det er igen solgt på
bekvemme funktioner, men det er langt over min grænse for hvad der klogt at acceptere.
Det kræver en kæmpe mentalitetsændring fra os alle, og et stærkt alternativ som kan tiltrække ligesom Facebook har gjort det.

Jeg er bekymret over, at vi i Open Source verdenen endnu ikke har formået at lave så simple alternativer til den normale IT-bruger.
Størstedelen af IT-brugere ved jo intet om internet-sikkerhed, og alt for mange udleverer login-informationer her og der bare gevinsten er stor nok.

SUK! Jeg ved godt, at det var mange bekymringer. Som I nok har fattet, mener jeg at vi har rendt det digitale samfund ind i en blindgyde,
og det er på høje tid at få tænkt på retningen for de kommende år. Den bedste ide har jeg at få diskuteret disse emner her (skriv gerne indspark nedenfor) og på
konferencer såsom en kommende IDA-IT konference 14. november. Mere om dette senere

/pto

2×3=8? Nej, vil flere nok tænke. Men ikke desto mindre så det ud til at være tilfældet, da Finn Gamél Christensen 8. juli i år rejste fra Lyngby til Albertslund for at hente sine børnebørn og så tilbage til Lyngby igen. En rejse, der som følge af den måde, rejsekortsystemet er indrettet på, endte med at blive dyrere, end hvis han havde brugt et almindeligt klippekort af pap.

Umiddelbart er rejsen fra Lyngby til Albertslund og retur på to gange tre zoner svarende til en pris på 2×20 kroner, altså 40 kroner i alt.

Men da Finn Gamél Christensen kigger sin rejseoversigt igennem, fremstår de to rejser som én rejse fra Lyngby til Lyngby og med en pris på 47 kroner. Han skriver til kundeservice hos Rejsekort A/S for at få opklaret, hvordan det kan være.

Forklaringen fra kundeservice er, at der er gået mindre end 30 minutter, fra Finn Gamél Christensen har checket ud i Albertslund, til han har checket ind igen. Og hvis rejsen inden for en halv time genoptages i samme zone, som check ud er foretaget i, så bliver de to rejser lagt sammen. Men hvordan bliver det til otte zoner? Jo, i rejsekortsystemet er der noget, der hedder maksimum-rejsetid, som er den tid, det højst må tage at rejse et givent antal zoner.

Kundeservice henviser i det konkrete tilfælde til bilag 5 i arket Regler for priser for rejser på Rejsekorts hjemmeside. Her fremgår det, at det i hovedstadsområdet højst må tage to timer at rejse de 6 zoner, Finn Gamél Christensens to rejser er blevet lagt sammen til.

Ud fra de oplysninger om rejsetider, Version2 har fået forelagt, fremgår det, at rejsens samlede varighed – fra det første check ind i Lyngby til det sidste check ud, ligeledes i Lyngby – er på 2 timer, 27 minutter og 34 sekunder, hvilket svarer til 8 zoner. Og det koster altså 47 kroner. Dermed var der også mindre end 3 minutter til, at rejsetiden var kommet over de 2 timer og 30 minutter, det må tage at rejse 8 zoner. Og så var rejsen blevet takseret til 9 zoner og 49 kroner i stedet.

Ifølge rejsetiderne var Finn Gamél Christensen kun blevet takseret for 2×3 zoner, hvis ikke rejserne var blevet lagt sammen. De to rejser holder sig således under 1 time og 15 minutter, som er maksimum-rejsetiden for 3 zoner i hovedstadsområdet.

Forklaringen om maksimum-rejsetid er Finn Gamél Christensen langtfra tilfreds med

»Rejsekortet kan ikke vilkårligt opkræve beløb, blot fordi det passer ind i de systemer, der er lavet,« skriver han i en henvendelse til Rejsekort Kundecenter, som Version2 har fået forelagt.

Finn Gamél Christensen, der er ingeniør, har svært ved at forstå, at det kan være et større problem at indrette rejsekortsystemet, så det tager højde for, om det ville være billigere for kunden at lægge to rejser sammen til én rejse eller lade dem forblive som selvstændige rejser.

Kundeservice: Nul-rejse kan løse det

Sammenkædningen af rejser kan ifølge kundeservice dog undgås ved at foretage det, der i rejsekort-terminologi kaldes en nul-rejse. Det foregår ifølge den besked, Finn Gamél Christensen har fået fra kundeservice, ved, at der først checkes ud fra rejsen. Dernæst checkes der ind igen, det skal så efterfølges af et check ud, og så skulle kortet være det, kundeservice kalder nulstillet.

Men heller ikke denne løsning har Finn Gamél Christensen meget tilovers for:

»Rejsekortets oplysning om ‘nul-rejse’ betragter jeg som en vittighed. For det første vidste jeg det ikke. For det andet vidste jeg heller ikke, hvor lang tid der skulle gå, inden jeg returnerede. Og endelig er det jo absurd at checke ud af bussen, spæne op til forenden, checke ind, spæne ned gennem bussen og checke ud igen. Er bussen fyldt, kan det ganske enkelt ikke lade sig gøre!« skriver Finn Gamél Christensen.

Version2 har forelagt sagen for Rejsekort A/S, som har sendt den videre til Movia med henvisning til, at det er trafikvirksomhederne, der fastsætter priser, produkter og kundeservice.

I en mail sendt via Movias presseafdeling oplyser markedschef i Movia Søren Englund, at det er korrekt, at rejsens pris afhænger af antal zoner samt rejsens varighed. Og at der derfor kan være tilfælde, hvor rejsekort ikke er den billigste løsning. I tvivlstilfælde opfordrer Movia til tjekke rejsens pris på Rejseplanen.dk. I mailen står der desuden, at hvis rejsekort-kunder vil undgå, at deres rejser sammenkædes som i det aktuelle tilfælde, skal de være opmærksomme på, at der skal gå minimum 30 minutter fra check ud til returrejse-check ind.

På spørgsmålet om, hvorvidt han mener, det er rimeligt at taksere rejsen som i Finn Gamél Christensens tilfælde, står der i det skriftlige svar fra Søren Englund:

»Sammenkædning af rejser sker, når der er mindre end 30 min. mellem check ud og nyt check ind. Systemet er sat sådan op for at tage hensyn til de passagerer, der rejser på steder, hvor der er lang tid mellem busserne, og som derfor kunne risikere at skulle betale for to rejser, hvis de blev forsinket undervejs. Langt størstedelen af passagerne har imidlertid rejsemønstre, der gør, at deres rejser ikke bliver kædet sammen. Derfor er det et fåtal, der vil opleve en taksering som i dette tilfælde.«

Søren Englund kan ikke oplyse, hvor ofte det hænder, at passagerer betaler ekstra som følge af flere rejser, der bliver lagt sammen til en rejse, da Movia ikke har statistik, som viser den slags situationer.

Men selvom et ukendt antal passagerer kan være havnet i situationer som den, Finn Gamél Christensen har oplevet, har Movia, der er medejer af Rejsekort A/S, umiddelbart ingen planer om at ændringer i rejsekortsystemet.

»Systemet forsøger dels at tage hensyn til de passagerer, der rejser på steder, hvor der er lang tid mellem busserne, og som derfor kunne risikere at skulle betale for to rejser, hvis de blev forsinket undervejs, dels at tage højde for, at passagererne ikke kan rejse ubegrænset rundt (cirkelrejser). Derfor er der både et zone- og et tidsparameter indbygget i systemet. Langt de fleste kunder har gavn af reglen om transittid. Vi har derfor ingen aktuelle planer om at ændre på systemet, men henvendelser som denne giver naturligvis anledning til, at vi drøfter, om der skal ske justeringer,« oplyser Søren Englund.