Category Archives: computer

Facebook og Microsoft lægger 6.600 kilometer internetkabel på tværs af Atlanterhavet – og der er fart på pakketransporten under vandet.

Projektet er blevet døbt Marea, hvilket betyder tidevand på spansk, og det skal forbinde Virginia i USA med Bilbao i Spanien med en højkapacitetsforbindelse, der kan transportere datapakker under havoverfladen.

Med en længde på 6.600 kilometer bliver kablet – i følge firmaerne -det længste højkapacitetskabel i Atlanten.

Og det er ikke bare længden, der er imponerende. Det er også hastigheden.

Båndbredden ligger på 160 terabit per sekund, hvilket svarer til omkring 16 millioner almindelige husmands-internetopkoblinger. 

Det er websiden Wired, der fortæller om kablet.

Kablet skal være en vigtig komponent i virksomhedernes infrastruktur så de kan håndtere at sende de enorme mængder af data, der bliver konsekvensen af de to firmaers ekspanderende sky-tjenester, der skal transportere indhold til datacentre rundt omkring i verden.

Facebooks skal håndtere data fra 1,6 milliarder brugere og Microsoft skal drive tjenester som Azure, Xbox Live og Office 365.

Microsoft siger i en officiel udtalelse i forbindelse med byggeriet, at det skal øge interoperabiliteten med andre netværksudrulninger, hvilket vil medføre, at “det vil sænke omkostningerne og gøre det lettere at vedligeholde og opgradere udstyr.”

Det 6.600 kilometer lange kabel skal forbinde USA og Europa. Illu: Microsoft/Facebook.

Google har allerede to kabler
Udlægningen af søkabler er ikke noget nyt.

Google har eksempelvis investeret i to. Et fra USA’s vestkyst til Japan og et, som forgrener sig til flere dele af Asien.

Udlægningen af kablet starter til august og forventes at være udført i oktober 2017.

Læs også:
Skade på søkabel gør nettet langsomt

Nyt fiberkabel til Afrika

Microsofts melding om en ny, stor fyringsrunde i selskabets mobil-forretning kommer ikke som den store overraskelse efter elendige salgstal for de Windows-baserede smartphones – igen – har været på dagsordenen.

Og selvom det unægteligt ser svært ud for Microsoft på smartphone-markedet nu, så er det den rigtige strategi at satse på erhvervsbrugerne fremadrettet.

Læs også: Efter katastrofale salgstal: Ny stor fyringsrunde i Microsoft

Det mener i hvert fald analysefirmaet IDC i en kommentar til den seneste store fyringsrunde hos Microsoft.

“Lige siden Microsoft overtog Nokias mobilforretning som en af de sidste handlinger, mens Steve Ballmer regerede, har smartphone-strategien være for ambivalent til at kunne blive en succes,” skriver IDC.

Argumentet for dette er, at Microsofts satsning på forskellige segmenter og markeder har været for spredt, ifølge IDC.

Nu er Microsofts ambivalens endelig forbi,” mener IDC og peger på, at Microsoft har valgt at nedskalere smartphone-satsningen og så til gengæld at koncentrere sig om erhvervsmarkedet.

“Vi mener, at det er den rigtige beslutning. Massemarkedet for smartphones er nu uden for Microsofts rækkevidde: Det er et iOS/Android duopol.”

“Men erhvervsmarkedet rummer stadig et potentielle muligheder for Microsoft, hvis de adresseres med passende vigør,” skriver IDC.

Blot 0,7 procent af markedet
Da Microsoft tidligere på ugen meddelte, at yderligere 1.850 stillinger i selskabet skal nedlægges, var beskeden fra Microsoft-topchef Satya Nadella.

“Vi fokuserer vores mobilindsats, hvor vi har differentiering – hos virksomheder, der sætter pris på sikkerhed, styring og vores Continuum, og hos forbrugere, der sætter pris på det samme.”

Det er dog i dén grad op ad bakke for Microsoft, som markedet har udviklet sig på det seneste.

Som vi fortalte i sidste uge, har Microsofts markedsandel på smartphone-markedet nu taget endnu et katastrofalt dyk til blot 0,7 procent af det globale marked.

Det har fået Gartner til at tvivle på fremtidsudsigterne for Microsofts mobil-projekt. Læs om det her.

Læs også:

Efter katastrofale salgstal: Ny stor fyringsrunde i Microsoft

Microsofts smartphone-salg i katastrofalt dyk: Ekspert tror ikke længere på projektet

Analyse: Google tager førertrøjen, Apple satser på det sikre, og Microsoft er hægtet af

Facebook og Microsoft lægger 6.600 kilometer internetkabel på tværs af Atlanterhavet – og der er fart på pakketransporten under vandet.

Projektet er blevet døbt Marea, hvilket betyder tidevand på spansk, og det skal forbinde Virginia i USA med Bilbao i Spanien med en højkapacitetsforbindelse, der kan transportere datapakker under havoverfladen.

Med en længde på 6.600 kilometer bliver kablet – i følge firmaerne -det længste højkapacitetskabel i Atlanten.

Og det er ikke bare længden, der er imponerende. Det er også hastigheden.

Båndbredden ligger på 160 terabit per sekund, hvilket svarer til omkring 16 millioner almindelige husmands-internetopkoblinger. 

Det er websiden Wired, der fortæller om kablet.

Kablet skal være en vigtig komponent i virksomhedernes infrastruktur så de kan håndtere at sende de enorme mængder af data, der bliver konsekvensen af de to firmaers ekspanderende sky-tjenester, der skal transportere indhold til datacentre rundt omkring i verden.

Facebooks skal håndtere data fra 1,6 milliarder brugere og Microsoft skal drive tjenester som Azure, Xbox Live og Office 365.

Microsoft siger i en officiel udtalelse i forbindelse med byggeriet, at det skal øge interoperabiliteten med andre netværksudrulninger, hvilket vil medføre, at “det vil sænke omkostningerne og gøre det lettere at vedligeholde og opgradere udstyr.”

Det 6.600 kilometer lange kabel skal forbinde USA og Europa. Illu: Microsoft/Facebook.

Google har allerede to kabler
Udlægningen af søkabler er ikke noget nyt.

Google har eksempelvis investeret i to. Et fra USA’s vestkyst til Japan og et, som forgrener sig til flere dele af Asien.

Udlægningen af kablet starter til august og forventes at være udført i oktober 2017.

Læs også:
Skade på søkabel gør nettet langsomt

Nyt fiberkabel til Afrika

Computerviews: Det virkede ekstremt ambitiøst, da den danske tele-iværksætter Morten Strunge i juli 2013 lancerede e-bogsselskabet Mofibo.

Dengang var det ambitionen, at tjenesten skulle være bøgernes svar på Spotify eller Netflix.

Det er nu tre år siden, og Mofibo er netop blevet solgt til den svenske konkurrent Storytel for 100 millioner kroner.

Det er anden gang på blot fem år, at Morten Strunge sælger et firma for et trecifret millionbeløb. For allerede i 2011 solgte han teleselskabet Onfone for 300 millioner kroner til TDC. 

Læs også:  Derfor kan tele-iværksættere tjene millioner på det samme trick igen og igen

At bygge to firmaer i den prisklasse på fem år er en succes, og det er beundringsværdigt. Punktum.

Streamingtjenester har underskud
Men salget af Mofibo fortæller os dog også en anden interessante historie, der ikke så meget handler om Morten Strunge, men mere om streamingtjenesterne generelt.

For i dag bliver streamingtjenester med flatrate-abonnementer set som det store dyr i åbenbaringen, og ofte bliver det i den offentlige debat fremført, at de danske medier burde lave en journalistikkens Spotify.

Men sagen er, at der i dag er ganske få profitable streamingtjenester.

Heller ikke Mofibo nåede at blive profitabel i løbet af virksomhedens tre år på markedet.   

I de to seneste to regnskabsår har Mofibo, der har 40.000 betalende brugere i Danmark, leveret to dundrende underskud. Det seneste på 21,8 millioner og det forrige på 16,9 millioner kroner.

Den samme tendens ser vi internationalt, hvor Spotify på trods af 30 millioner betalende brugere stadigvæk har blodrøde på tal på bundlinjen.

Senest har Spotify leveret et underskud på intet mindre end 1,3 milliarder kroner.

Netflix er undtagelsen
Undtagelsen fra reglen er filmstreamingtjenesten Netflix, der især har formået at differentiere sig gennem en satsning på unikt indhold i form af egenproducerede tv-serier, som eksempelvis House of Cards og Making a Murderer.

Satsninger som disse har været en medvirkende årsag til, at tjenesten i dag er profitabel og har mere end 75 millioner betalende kunder på verdensplan. Netflix er i dag tilgængelig i 190 lande, hvor af de 130 af dem blev tilføjet så sent som i januar.

Netflix’ overskud bliver i dag hentet på det amerikanske hjemmemarked, men det ventes, at de nye markeder vil levere overskud allerede i 2017.

Jagter høj volume
En stor del af forklaringen påstreamingtjenesternes underskud er, at de alle investerer kraftigt i vækst.

De jagter alle en meget høj volume og i sidste ende en markedsdominans, der en gang ude i fremtiden skal sikre dem profit.

Som Morten Strunge siger om Mofibos underskud: 

“Det er derfor udelukkende udtryk for en kalkuleret beslutning, som giver rigtig god mening, hvis du befinder dig på et marked, hvor der er et stort uudnyttet potentiale og dermed gode vækstmuligheder. Det samme er tilfældet med Spotify, der vokser med mange millioner brugere hvert eneste år. Spotifys underskud vil kun være et problem, hvis selskabet stod stille,” siger han. 

Det er dog en lang og dyr proces. Noget som Mofibo har måtte sande.

Læs også: Mofibo-stifter efter million-salg: “Jeg er for ung til at trække mig tilbage og blive champagne-drukkenbolt”

Høj pris per bruger
Selvom Mofibo indtil nu har haft røde tal på bundlinjen, tyder det på, at det er et yderst lukrativt tilbud, som Morten Strunge og Mofibos investorer har modtaget.

For holder holder oplysningerne om en salgspris på 100 millioner stik, betyder det, at Storytel har betalt 2.500 kroner per danske kunde.

Til sammenligning betalte Facebook knap 280 kroner per bruger, da selskabet købte WhatsApp og i omegnen af 190 kroner per bruger, da Instagram blev opkøbt. 

Her er den afgørende forskel dog, at Mofibos brugere er betalende kunder, der har indvilliget i at betale 99 kroner om måneden for at bruge tjenesten, hvilket alt andet lige gør brugerne væsentligt mere værdifulde. 

Derfor giver det måske mere mening at sammeligne med Spotify, der i dag menes at være 56,6 milliarder kroner værd.

Det svarer til en pris på 1.866 kroner for hver af tjenestens 30 millioner betalende brugere. Her skal det i øvrigt tilføjes, at Spotify har yderligere 70 millioner brugere, som anvender den gratis og reklamefinansierede del af tjenesten. 

Læs også: Dansk bogtjeneste: Sådan finder teknologien præcis den bog, du har lyst til at læse

Derfor giver salget god mening
Når Mofibo vælger at sælge nu, er det derfor formodentlig fordi, at Morten Strunge og de øvrige investorer i Mofibo får to væsentlige ønsker opfyldt.

For det første sikrer de, at tjenesten i hænderne på Storytel får noget af den volume, der er så afgørende for denne type streamingtjenester.

I pressemeddelelsen der blev udsendt i forbindelse med salget fremgår det da også, at Storytel efter opkøbet nu er Nordeuropas største bog-streamingtjeneste.

Vi må således antage, at man i Mofibos bestyrelseslokale er kommet frem til, at man ikke kunne føre tjenesterne meget længere på egen hånd. Ambitionen om på egen hånd at blive bøgernes svar på milliard-forretninger som Spotify er Netflix er med andre ord blevet opgivet.

Til gengæld sikrer salget, at Strunge og investorer får et andet centralt ønske opfyldt:

For med det forbehold, at vi ikke kender alle detaljerne om, hvordan handlen er skruet sammen, ser det ud til, at de får muligheden for at komme ud af et særdeles hårdt marked med skindet på næsten – og en hel del mere. 

Læs også:

Nyt dansk teleselskab på vej: Stiftere fra Fullrate og Onfone søsætter spritnyt teleselskab

Telemillionær løfter sløret for ny streamingtjeneste 

Få andre spil kan levere så stærk en følelse af vilde eventyr forude

Det er nu snart 10 år siden, at Nathan Drake for første gang hoppede, rullede og skød sig hen over skærmen i det første Uncharted, et spil, der i sin tid var et habilt actionspil men samtidig begyndelsen på et helt nyt niveau af filmisk historiefortælling i spil. Det var spilverdenens svar på Indiana Jones, og det var lige så eksplosivt, farverigt og veloplagt. Det bød også på noget af det allerbedste og mest naturlige skuespil, hvilket siden er blevet et varemærke for Naughty Dog.

The Last of Us, som jeg har skrevet side op og side ned om, tog Naughty Dogs fortællekunst op i den helt tunge liga, og derfor kunne det bekymre lidt, når de vendte tilbage til det lettere og meget mindre seriøse univers i Uncharted. Nathan Drake er en meget karismatisk hovedperson, men det er svært at hamle op med den magiske dynamik, der var mellem Joel og Ellie i The Last of Us. Og indledningsvis kan Uncharted 4 da også skuffe lidt.

Det starter med overvældende bulder og brag, men der går ikke længe, før man klatrer rundt på en måde, som ville give selv den mest adrætte abe mindreværdskomplekser, og tømmer sine våben ind i fjender, der tilsyneladende kan overleve op til flere velplacerede pistolskud direkte i deres tykke pander. Med andre ord, klassisk Uncharted, på godt og ondt.

Heldigvis er der mere i det end som så. Rigtig meget mere. Nathan Drake har lagt eventyrlivet på hylden efter sine vilde eventyr, og lever nu et sikkert og stille familieliv, hvilket man som spiller får lov at opleve i en af de mest overbevisende, menneskelige og velfortalte sekvenser, undertegnede nogensinde har oplevet i et spil.

Først og fremmest er spillet historien om Nathan og Sams komplicerede broderskab

Alt er tilsyneladende fryd og gammen, indtil Nathans længe forsvundne bror, Sam, dukker op ud af det blå med en lang række store problemer i halen. Og så skal vi eller love for, at sømmet bliver hakket i bund og vi skal afsted på den galeste skattejagt med de to Drake-brødre og den herlige Victor “Sully” Sullivan. Her smeltede mine indledende indsigelser væk, for resten af spillet er så voldsomt imponerende, at det er umuligt ikke at holde af, og samtidig formår det at levere en engagerende og dybt rørende historie om broderskab, kærlighed, drømme, ambitioner og menneskelige forhold.

Uncharted 4 tager de de klassiske elementer fra de tidligere spil og smækker den sammen, og det fungerer som det skal, men det er udforskningen, dynamikken mellem de to Drake-brødre og Nates nuancerede forhold til Elena samt de fantasifulde og vanvittigt overdrevne actionsekvenser, der virkelig tager kegler.

På overfladen ser spillet ved første øjekast ikke uendeligt meget flottere ud end Uncharted 3, som ganske vist også var et teknisk mirakel på PS3, men der går ikke længe, før man forstår hvorfor. Alt er så meget større og mere detaljeret i A Thief’s End end i forgængerne, og når spillet fyrer på alle cylindre er det nærmest uforståeligt, at det hele bliver afviklet på en PlayStation 4.

Naughty Dog mestrer virkelig kunsten i at lulle spilleren lidt i søvn med rolige sekvenser og en masse sjove og ekstremt velskrevne udvekslinger mellem Nathan og hans mindst lige så kække bror for derefter at blæse alting i stumper og stykker og sende de to gutter ud på de mest halsbrækkende og djævelsk sammensatte rutchebaneture, undertegnede nogensinde har set.

Der er ting i Uncharted 4, som andre spiludviklere vil nærstudere i lang tid fremover i håbet om at lave noget, der bare er halvt så vildt. Og spillet leverer dem konstant med en tårnhøj detaljegrad, også i sekvenser, som man bare ræser igennem.

Naughty Dog lærte mange ting med The Last of Us, hvilket Uncharted har nydt rigtig godt af, men man kunne godt ønske, at spillet også havde beholdt det lidt enklere coversystem og skåret lidt ned på klatrevægssimulatoren. Det er lidt mystisk, at det skal være let at tage de mest halsbrækkende spring hen over en kløft for derefter at få fat i et klippeudspring på størrelse med et sandkorn med en fingerstyrke, som ville gøre Superman kryptonitgrøn af misundelse, men samtidig umuligt at få has på en bad guy ved at tømme en shotgun lige i ansigtet på ham på klos hold. Det kræver, at man accepterer præmissen.

Det vanvittige klatreri er tilbage

A Thief’s End en en actionbasker, som man lavede dem i Hollywood i firserne. Tænk på, hvor mange tæsk Indy kan tage uden at opgive hverken livet eller sine dumsmarte bemærkninger, så har du ideen. Uncharted er en rutchebanetur af de helt store, lineært designet for at levere den mest intense skattejagt, man kan forestille sig, men med så mange finesser, detaljer, referencer til tidligere spil, intertekstuelle referencer til hele piratkulturen og vaskeægte overraskelser undervejs, at det er umuligt at stå imod. Og så har det også tid til at have stille øjeblikke, hvor man får tid til dybe samtaler eller til at tage de utrolige miljøer ind, hvilket konstrasterer og forstærker actiondelens slagkraft. Det er et spil, der udelukkende kunne laves med et gigantisk AAA-budget i ryggen, men det har både hjerte og sjæl, og det er virkelig noget helt særligt.

Uncharted 4 er måske ikke helt perfekt, men det er svært ikke at falde pladask for. Det er ganske enkelt det bedste spil i en herlig i serie og et tindrende must-have for alle, der bare har den mindste antydning af en skattejæger i maven. Hvis Naughty Dog gør alvor at, at dette skal være det sidste spil i serien, så kunne det næsten ikke være en mere passende afslutning, men jeg kommer personligt til at savne Nate, Sully, Elena, Sam og alle de andre bindegale eventyrere rigtig meget.
Sic parvis magna er Drake-familiens motto. Storhed fra små begyndelser. Det kan man i dén grad sige om både Uncharted og Naugty Dog som udviklere.

Læs også: Anmeldelse: Nyt Battlefront er som at være med i en Star Wars-film

Den danske taxa-chauffør Torben Hansen gik undercover hos Uber.

Torben Hansen er uddannet blikkenslager, tidligere brandmand og i dag er han taxichauffør.

“Uddannet og eksamineret vognmand,” som han siger.

Men 19. november 2014 skete der noget, der skulle få store konsekvenser for ikke bare hans eget liv, men også for hele taxibranchen. 

Denne dag blev Uber lanceret i Danmark, og i dag anslås det, at der er i omegnen af 1.700 Uber-chauffører i København, der alle er direkte konkurrenter til Torben Hansen og hans mange kolleger i den københavnske taxibranche. 

Allerede samme dag, som Uber blev lanceret i København, blev tjenesten politianmeldt af Trafikstyrelsen.  

Torben Hansen forventede derfor, at Uber relativt hurtigt vil blive erklæret ulovlig og lukket ned.

Venter stadig på afgørelse
Men i dag – halvandet år efter – ventes der fortsat på en afgørelse på de juridiske slagsmål, som tjenesten er involveret i.

I øjeblikket kæmper taxibranchen i København for sit liv, og ventetid er ifølge Torben Hansen en luksus, som branchen ikke har.

“Fortsætter Uber med at vokse i samme stil, som tjenesten indtil nu har gjort, så er konsekvensen, at vi om 12 måneder ikke længere har en etableret taxibranche i København. Den vil simpelthen være død,” siger han.:

“Vi ser allerede i dag, at der kører langt færre taxier i Indre By i København. Om natten i weekenden er antallet af ture faldet med 40 til 50 procent for københavnske taxichauffører.”

Læs også:  Så hårdt presser Uber københavnsk taxi-branche efter et år i Danmark: Markedet er ved at blive oversvømmet

Gik undercover
Derfor valgte Torben Hansen at tage utraditionelle midler i brug. Han ville gå undercover som Uber-chauffør og dokumentere det, som, han mener, er klokkeklare overtrædelser af taxiloven.

“Jeg udstyrede mig selv med et knaphuls-kamera og en særdeles velklingende mikrofon og gik til et af Ubers hvervemøder.”

Her forklarede han, at han var en taxichauffør, der var blevet træt af taxibranchen, fortæller han.

Da han efterfølgende blev godkendt som Uber-chauffør, udstyrede han sin private Toyota Avensis med kameraer for og bag, tændte for Ubers app og kørte ud på Københavns gader og stræder.

Det gjorde han i knap en måned, og oplevelsen har bekræftet hans opfattelse af, at Uber ikke fungerer i overenstemmelse med den danske taxilov.

Men I så fald har du jo også selv brudt loven. Risikerer du ikke, at politiet ønsker at rejse tiltale mod dig?

“Jo, det gør jeg. Det er en risiko, der er fuldstændig indkalkuleret. Jeg har 100 procent opbakning fra hele den del af transportssektoren, der beskæftiger sig med personbefordring, og jeg har samtidig den fordel, at jeg har taxikørekort. Derfor vil jeg i så fald kun blive anklaget for at køre i en bil, der ikke er indregistreret til taxikørsel,” siger Torben Hansen. 

Han forklarer, at han har kørt mellem 15 og 20 Uber-ture af relativ korte distance, hvilket blot gav ham en indtjening i omegnen af 1.000 kroner. 

Alle væsentlige oplysninger, som han har indsamlet i sin tid som undercover-chauffør, har han nu overdraget til taxinævnet, politiet og skattemyndighederne.

Ubers app overrasker
De fleste af de ting, som Torben Hansen oplevede som Uber-chauffør kom ikke bag på ham, forklarer han. Alligevel var der også enkelte overraskelser.

“Ja, jeg må indrømme, at jeg er blevet en smule overrasket over, hvor velfungerende Ubers app er. Der er ikke nogen tvivl om, at Uber lige her fat i noget, der er i en eller anden udstrækning er innovativt,” siger han.

Læs også: Anklager Uber for udspekuleret strategi i retten: Satser på spam og forhaling

Den danske taxibranche har haft sine egne mobil-apps siden 2011. Men Torben Hansen erkender, at Ubers app “lige er et hestehoved foran” taxibranchens egne apps. 

“Den viser eksempelvis kørselsruten på telefonen lige så snart, at du accepterer en tur, og det er en fordel, at det hele kan klares på mobiltelefonen, uden at der skal installeres et stort stationært anlæg i bilen,” siger han. 

Han understreger dog samtidig, at taxibranchen på grund taxilovgivningen ikke må implementere alle de funktioner, som Uber bruger. 

Eksempelvis udmåler Uber den kørte distance ved hjælp af telefonens gps, mens taxiloven kræver, at det sker via et taxameter.

Kunder kender ikke taxi-apps
Mange kunder er dog ifølge Torben Hansen ikke klar over, at taxibranchen har sine egne apps. 

Læs også: Taxa-direktør: Uber kan ikke noget, som taxibranchen ikke har været i stand til i fem år

Han forklarer, at mange af hans kunder som Uber-chauffør var yngre mennesker, som fortalte, at de brugte Uber på grund af appen. 

“Det gennemgående træk hos dem var, at de forklarede, at det var relativt let at få fat på en vogn med Ubers app. Når jeg så fortalte dem, at taxiselskaberne også har deres egne apps, blev de overraskede. Det var de færreste af dem, der var klar over det,” siger han. 

Blandt Torben Hansens kunder var også folk, der selv kørte for Uber. Heriblandt en ung lægestuderende, der supplerede sin SU ved at køre Uber ved siden af sit studie. 

Derudover var er også en del turister, der er vant til at bruge Uber i deres hjemland.

Ifølge Torben Hansen bliver især de amerikanske turister overraskede, når de finder ud af, hvor kontroversiel Uber er i Europa.

Læs også:

Uanset hvad Københavns Byret kommer frem til, vil Uber ende som den store vinder

Danske Uber-chauffører frygter slet ikke at blive overflødiggjort af selvkørende biler

Danske Uber-chauffører risikerer bøder – men hvem skal betale? Uber eller chaufførerne selv?

Operationer i tarmsystemet eller i urinveje kan vende op og ned på livet for ganske almindelige mennesker.

Disse folk har i sagens natur stor interesse i at finde ud af, hvordan de kan leve så normalt som muligt med eksempelvis en stomipose.

Interessen for egen sundhed fører dem på nettet, hvor de kan læse mere om deres sygdom og det kommende liv, som deres nye plastik-følgesvend medfører.

Den interesse har den danske medicovirksomhed Coloplast, der producerer sundhedsplejende produkter som blandt andet stomiposer og katetre, grebet og sidenhen udviklet flere brugervendte online-services.

“En stomioperation vil medføre store forandringer i folks liv. Men med viden om de rette produkter kan folk leve et relativt normalt liv, hvilket vi gerne vil hjælpe dem med.”

Det fortæller Coloplasts vicepresident for IT Development, Lone Bundgaard Nielsen, om selskabets relativt nye strategi med at komme i øjenhøjde med kunderne og generere slutbruger-leads, som Computerworld har nomineret hende som Årets CIO for.

De syge søger på nettet
Selskabet har for tre år siden lanceret sit Coloplast Care-program, som med blandt andet brugervenlige hjemmesider og mail-nyhedsbreve skal oplyse om produktmuligheder og derigennem hjælpe mennesker med stomi eller inkontinens med at få hverdagen til at hænge sammen.

Den 60 år gamle producent af sundhedsplejende produkter og services har således skullet omstille sig fra den klassiske business-to-business-rolle med kontakt til sundhedsfagligt personale som læger og sygeplejersker.

For nu henvender virksomheden sig også til folk med stomi og inkontinens, som i sidste ende kan blive virksomhedens slutbrugere.

“I tidligere generationer ville folk gøre alt, hvad lægerne fortalte dem, de skulle gøre. Nu er folk meget mere opsøgende på nettet, og vi vil selvfølgelig gerne have, at så mange som muligt hører om Coloplast, når de søger viden på nettet om deres sygdom,” siger Lone Bundgaard Nielsen.

Stabil drift er grundlaget
Hun står i Coloplast som en helt central person i omstillingen fra udelukkende at være en business-to-business-virksomhed til også at kunne favne og ramme slutbrugerne med relevant viden om deres sygdom – og ikke mindst promovere Coloplasts løsninger til selvsamme.

Hun bruger op mod 40 procent af sin arbejdstid sammen med selskabets salgs- og marketingafdelinger og på at levere mail- og webservices samt den bagvedliggende CRM-indsats for at nå ud til de sygdomsramte folk.

“Jeg har altid været meget optaget af at optimere processer, og i Coloplasts it-afdeling er det vores fornemmeste opgave at understøtte forretningen på den allerbedste måde,” siger Lone Bundgaard Nielsen.

Hun har arbejdet i Coloplast i 12 år, hvoraf de seneste seks år er blevet brugt i it-afdelingen.

Hun forklarer, at selskabets bestræbelser på at komme i direkte kontakt med slutbrugerne i hele verden kræver flere tiltag.

“Først og fremmest kan jeg kun bruge så meget tid med forretningen, fordi der er god styring på vores drift i form af servere og systemer. Stabil drift på de enkelte landes hjemmesider er hele grundlaget for, at vi er kommet så godt af sted med vores kundeaktiviteter,” fortæller Lone Bundgaard Nielsen.

“It- og marketing-afdelingerne er også rykket meget tættere sammen, hvilket har været en gevinst for hele forretningen. I dag er it-afdelingen den naturlige deltager i alle nye marketing-tiltag, som vi foretager os.”

Sådan rammer Coloplast målgruppen
Helt konkret har Coloplast arbejdet ihærdigt med, at rulle sine nye strategier ud på alle sine store markeder, der eksempelvis tæller lande som USA, Storbritannien og Frankrig.

It-indsatsen har hovedsageligt koncentreret sig om tre hovedområder, som Lone Bundgaard Nielsen og hendes it-folk i de senere år har arbejdet på at få til at spille sammen.

Det drejer sig først og fremmest om selskabets content management system til det produktfaglige indhold, der ligger standardiseret på en global EPI-serverplatform, hvor indholdet til hvert land naturligvis ligger oversat til det rette sprog.

Herudover skal Coloplasts globalt udrullede CRM-system spille sammen med email-marketingsystemet Eloqua, så de rette slutkunder kan få de rette nyhedsbreve og eventuelt blive kontaktet telefonisk via et af de Coloplast-callcentre, som den danske sundhedsproducent også har etableret på stort set alle markeder.

“Hele dette samspil fandtes ikke for tre år siden, og vi har da også lært en del, siden vi begyndt at arbejde med vores strategi,” forklarer Lone Bundgaard Nielsen.

Hun fortæller, at virksomheden undervejs er stødt på udfordringer i enkelte lande som eksempelvis Spanien. For her må man som medicovirksomhed af hensyn til forbrugerbeskyttelsen ikke hive fat i folk med henblik på at få tilladelser til at sende dem produktinformationer og vareprøver.

Analytics er uundværligt
På de interne linjer har Coloplast ellers fokuseret på, at de enkelte landes Coloplast Care-hjemmesider virker optimalt, da det er her, at kundekontakten og kendskabet til den danske sundhedsproducent bliver skabt.

Det er også på hjemmesiderne, at selskabet indhenter oplysninger om kunderne som eksempelvis mailadresser og telefonnumre.

Derfor har de interne dataanalyser også vist sig et været et ekstremt vigtigt redskab i selskabets online-bestræbelser, når selskabet har fået indhentet og anonymiseret kundedata på sine servere.

“På analyticsområdet er vi selvfølgelig også meget interesserede i, om folk åbner de links, som vi sender til dem. Med tiden er vi blevet meget bedre til at finde ud af, hvad folk gerne vil høre noget om – og derfor også skarpere til at vide, hvad vi skal tilbyde dem,” siger Lone Bundgaard Nielsen.

Coloplast ønsker dog på ingen måde at slippe kontakten til det sundhedsfaglige personale som læger og sygeplejersker, der siden 1980′erne har været en fast del af selskabets salgskanal og kontakt til omverdenen.

“Vores fokus på slutbrugerne er ikke et ‘enten-eller’ men et ‘både-og’. Det ene udelukker jo ikke det andet,” lyder det fra Lone Bundgaard Nielsen.

Læs også:
Årets CIO 2016: Her er Danmarks fem bedste it-chefer

Nordjyske RTX får ny direktør.

Selskabet meddeler, at Peter Røpke tiltræder som ny administrerende direktør for RTX.

Han kommer fra stillingen som administrerende direktør for Flügger.

Flügger-direktøren overtager direktørposten i RTX, efter at Flemming Hynkemejer i december efter “gensidig overenskomst” måtte forlade selskabet.

Læs også: Topchef for den danske tele-producent RTX Telecom færdig i selskabet – forlader firmaet omgående

RTX var for nogle år siden igennem en ganske hård krise, hvorefter selskabet måtte gennemføre store ændringer, før resultaterne igen bevægede sig i den rigtige retning.

RTX arbejder blandt andet med trådløse løsninger og ip-telefoni og producerer komponenter og såkaldte white label-produkter – blandt andet til virksomheder som Microsoft og Philips.

Da det blev meddelt i december, at Flemming Hynkemejer skulle fratræde som direktør, udtalte bestyrelsesformand Peter Thostrup samtidig til Computerworld, at “der skulle nye kompetencer til,” men at strategien i selskaber var den rigtige.

Peter Røpke er uddannet civilingeniør fra DTU, og han har fra 2010-2014 været EVP i Grundfos med ansvar for forretnings-, produkt- og teknologiudvikling, oplyser RTX i en meddelelse.  

Fra 1994 til 2010 har han haft forskellige stillinger i Nokia Corporation og Nokia Danmark, senest som senior vice president for R&D Devices.

Læs også:

Topchef for den danske tele-producent RTX Telecom færdig i selskabet – forlader firmaet omgående

Efter mange års dødskamp er televirksomheden RTX tilbage på vækstsporet

Vi har været ramt af ransomware.

Nej, ikke DKCERT. Men DeIC (Danish e-Infrastructure Cooperation), som vi hører ind under.

En medarbejder kom til at klikke på en vedhæftet fil, og hans dokumenter blev krypteret. Andre data blev ikke berørt.

Vi løste det ved at indlæse backuppen. Dermed mistede medarbejderen kun en halv dags arbejde.

Når jeg nu fortæller om vores ransomwareangreb, skyldes det, at jeg gerne vil slå et slag for åbenhed.

Vi i informationssikkerhedsbranchen skal blive bedre til at dele oplysninger om de angreb, vi bliver udsat for.

Inspirationen til denne klumme kommer fra Tom Engly, der er sikkerhedschef i Tryg.

Han fortalte for nylig i Børsen om, hvordan forsikringsselskabet var blevet ramt af ransomware.

I artiklen opfordrede han til større åbenhed og samarbejde om informationssikkerhed.
Jeg er helt enig. Samarbejde er nødvendigt.

Kommunikation er en forudsætning for samarbejde. Og kommunikation kræver åbenhed.

Uheldig tradition
Vi har en uheldig tradition for lukkethed, når det gælder sikkerhedshændelser.

De fleste virksomheder eller organisationer vil nødig fortælle, at de er blevet ramt af virus eller et hackerangreb.

Men er det pinligt at blive ramt af ransomware?

Nej. Det kan ske for enhver organisation.

Årsagen kan være medarbejdere, der er lidt for hurtige, eller sårbarheder, der ikke er blevet fjernet med en softwareopdatering.

Jeg tror, der er mange angreb med ransomware i Danmark. Men jeg ved det ikke.
Det er der heller ingen andre, der ved.

Der mangler simpelthen statistikker over, hvor mange pc’er der bliver inficeret med ransomware.

Et vigtigt element i informationssikkerhed er risikovurdering. Risiko er defineret som kombinationen af en sårbarhed og en trussel ganget med sandsynligheden for, at den bliver udnyttet.

For at anslå risikoen skal man altså kende sandsynligheden. Men det gør vi ikke, når ingen fortæller om de angreb, de bliver ramt af.

Derfor holder vi tæt
Traditionen for lukkethed er naturligvis ikke opstået ud af ingenting. Der er gode argumenter for at holde kortene tæt til kroppen.

Et argument kan være, at man ikke vil tiltrække sig uønsket opmærksomhed. Hvis angriberne ved, at man en gang har været ramt, kan de opfatte en som et let mål og dermed sætte flere angreb ind.

Den bekymring er reel, når vi taler målrettede angreb som fx industrispionage.

Men langt det meste malware og ransomware er ikke målrettet. Bagmændene skyder med spredehagl i håbet om at ramme et eller andet.

Derfor er jeg ikke bange for, at vi bliver udsat for øgede mængder ransomware ved at fortælle om et enkelt angreb – der i øvrigt ikke gav bagmændene nogen gevinst.

Forordning ændrer reglerne
En anden årsag til lukkethed kan være frygten for virksomhedens renommé.

Tør kunderne handle med en virksomhed, der er blevet offer for et angreb?

Også her en relevant bekymring. Men i langt de fleste tilfælde har angreb med ransomware eller anden malware ingen konsekvenser for kunderne.

Deres personlige data, herunder oplysninger om betalingskort, bliver kun sjældent berørt.
Og bliver personlige data ramt, er der slet ingen mulighed for at undgå åbenhed: Så skal man indberette det til Datatilsynet og informere alle berørte kunder.

Det er konsekvensen af EU’s persondataforordning, som træder i kraft om et par år.
Forordningen gør det muligt at straffe virksomheder med bøder, hvis de ikke overholder reglerne. Og de ramte personer kan søge erstatning.

Kender du til angreb?
Jeg håber, at persondataforordningen kan være med til at ændre kulturen, så vi bliver mere åbne om at dele vores sikkerhedshændelser.

Men det kræver, at vi kender til dem.

Åbenhed udadtil er kun mulig, hvis vi har den indadtil.

Har du styr på, hvor mange medarbejdere, der bliver ramt af ransomware?

Jeg har indtryk af, at angreb efterhånden er så udbredte, at it-afdelingerne er blevet hurtige til at rense pc’erne og indlæse backup.

Effektivitet er godt. Men bliver angrebene registreret?

Hvis I selv savner det overblik, vil jeg anbefale, at I gør noget ved det. Se fx på, om jeres system til servicedesken kan bruges til at føre statistik.

Endelig ville det være nyttigt, hvis der var en fælles instans, der opsamlede data om angreb.

I DKCERT har vi desværre ikke ressourcerne til at tilbyde at stå for det. Men hvis nogen kan finde midlerne, vil vi med glæde påtage os opgaven.

DKCERT (www.cert.dk) er et dansk Computer Security Incident Response Team, der håndterer sikkerhedshændelser på forskningsnettet. I samarbejde med tilsvarende organisationer over hele verden indsamler DKCERT information om internetsikkerhed. DKCERT er en organisation i DeIC (Danish e-Infrastructure Cooperation).

Henrik Larsen, der er chef for DKCERT og bestyrelsesmedlem i Rådet for Digital Sikkerhed, opdaterer en gang om måneden Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for informationssikkerhed.

SkoleIntra-systemet, der i den næste udgave kommer til at hedde Samarbejdsplatformen, skulle egentlig være klar til at blive taget i brug samtidig med skolestarten i august 2018.

Den dato bliver nu udskudt et år, oplyser Kombit, der er ankermand på projektet.

Det nuværende SkoleIntra fortsætter derfor frem til 2019, hvor Samarbejdsplatformen, ifølge den nye plan, skal være færdigkodet.

Begrundelsen for udsættelsen på et ekstra år skal findes i sikkerheden.

I forbindelse med arbejdet med sikkerhed på Samarbejdsplatformen er leverandørerne af projektet nemlig stødt på problemer.

Kombit skriver følgende på sin webside:

“Disse (sikkerhedsudfordringer, red.) har medført behov for yderligere afklaring af en række områder med blandt andet Styrelsen for It og Læring, som har ansvaret for UNI-Login, der ifølge aftalen om brugerportalsinitiativet skal benyttes af Samarbejdsplatformen.”

Og:

“Det gælder særligt at afdække mere præcist, hvornår der kan opstå følsomme data i systemerne, og hvordan disse kan håndteres. Desuden skal der foretages en række tilpasninger i forhold til UNI-Login og etableres en samlet sikkerhedsarkitektur for brugerportalsinitiativet.

Som en konsekvens af den manglende afklaring omkring sikkerheden er det altså ikke muligt for Kombit at overholde tidsfristen og fastholde den oprindelige tidsplan for projektet.

Kæmpe platform
Alle kommuner har allerede tilsluttet sig løsningen på skoleområdet og næsten alle på dagtilbudsområdet, hvilket betyder, at alle også kommer til at vente.

Når projektet står færdigt, forventer Kombit, at Samarbejdsplatformen bliver en af de mest benyttede digitale løsninger i Danmark – men altså først i 2019.

Og det beklager Kombit naturligvis:

“Fra Kombits side beklager vi naturligvis de gener den ændrede tidsplan medfører for kommuner og brugere. Vi håber imidlertid på forståelse for, at vi prioriterer sikkerheden højt i et så stort og vigtigt projekt som Samarbejdsplatformen,” lyder det fra virksomheden.

Læs også:

Alle elendige websites bør mejes ned og dø

Det gik helt amok, da jeg til forældrefesten kom til at sige, at ForældreIntra da er fed nok

Nu skal Skoleintra sendes på pension: Her er planen for den nye version

Regeringen lukker Skoleintra – skal erstattes af nyt system

ForældreIntra – et sort får i den offentlige digitalisering