Category Archives: computer

Danske F-16 fly har netop gennemført de første missioner over Grønland i områder, hvor flyene aldrig har befundet sig før.

Med en afstand på 1313 kilometer mellem f.eks. Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) og Thule måtte jagerpiloterne operere med konstant tanke på brændstofforbrug. De første erfaringer er også, at der er tale om ‘ekstremt udfordrende missioner’, som chefen for operationsdivisionen i Flyvertaktisk Kommando, Søren Andersen, udtrykker det.

»Vi har store logistiske udfordringer og må overveje, om det overhovedet giver mening at have kampfly i Grønland. F.eks. skal vi hele tiden have tilstrækkeligt brændstof til at kunne vælge nyt sted at lande, og de additiver i vores brændstof må vi medbringe hjemmefra, ligesom flydende ilt til åndedrætssystemet i kabinen,« siger Søren Andersen.

Sensor blev droppet af frygt for ustabilitet

Egentlig var det meldt ud fra Forsvaret, at F-16 skulle afprøves som sensorplatform til eftersøgnings- og redningsoperationer (SAR) og øve overvågning og billedopbygning.

Men Forsvaret måtte droppe at medbringe deres såkaldte litening pot, der er en halvanden meter lang cylinder med en diameter på 20 centimeter, der er placeret forrest på flyets højre side og indeholder instrumenter som infrarød laser til kamerasystemer, der kan kortlægge områder og finde personer i vandet. Den kunne ikke medbringes, fordi missionerne i Grønland krævede særligt store brændstoftanke under vingerne, som Forsvaret måtte hente hjem fra Belgien.

»Vi er egentlig rimelig sikre på, at vi kan flyve både med litening pot og brændstoftanke, men vi tør ikke tage nogen chancer, så vi venter på, at ingeniørerne har gennemført beregning af flyets stabilitet ved brug af begge dele,« siger Søren Andersen.

Oberst: F-16 er ikke optimal til overvågning

Der er dog ingen nye konkrete planer for yderligere flyvninger over Grønland. De tre fly (et var kun med i reserve) vendte hjem torsdag, og nu vil Forsvaret evaluere, om det overhovedet giver mening at flyve F-16 i Grønland.

»Det umiddelbare fordel ved F-16 er, at vi kan være fremme overalt i løbet af meget kort tid. Det kan være en fordel i f.eks redningsaktioner. Men spørgsmålet er, om det giver mening at lade F-16 lave overvågning. Mit bud er, at vores Hercules- og Challenger-fly samt satellitter er bedre til den slags,« siger oberst og chef for de nationale operationer, Peter Boysen.

»Vores tilstedeværelse i Arktis handler jo også om en generel styrket indsats i området, og det står direkte i forsvarsforliget, at vi skal gennemføre flyvninger. Derfor gør vi det,« siger han.

Forsvarsforliget nævner direkte, at Forsvaret i Arktis både skal gennemføre ‘civilrelaterede opgaver’, men også ‘suverænitetshåndhævelse’, hvilket nævnes direkte i forbindelse med den ‘voksende opmærksomhed på retten til at udvinde naturressourcer’.

Derfor er det heller ikke forventningen, at F-16 har fløjet over Grønland for sidste gang.

»Min egen ambition er, at vi i de nærmeste år laver deciderede øvelser med flere fly over en til to uger, hvor vi også træner navigation og flyvning i lave højder,« siger Søren Andersen.

Det danske arbejdsmarked for ingeniører tegner lyst med et ledighedstal i januar på blot 2,5 procent. Efterspørgslen på teknisk kunnen er stor i det danske erhvervsliv, og det kan føre til situationer, hvor du som ingeniør pludselig er ombejlet af flere virksomheder.

Det norske medie Teknisk Ukeblad har spurgt to eksperter, hvad de mener er de vigtigste overvejelser at gøre sig i den situation, så man ikke ender med at vælge det forkerte job.

Klik her, hvis du vil indenfor på et jobsite, der er målrettet ingeniører

Lektor ved Handelshøyskolen BI i Norge Laura Mercer Traavik råder dig til at forsøge at kvantificere, hvad det er, der giver dig jobglæde. Her er lønnen nem at måle ud fra, men andre aspekter af arbejdet kan være lige så vigtige.

Er du i tvivl om, hvad du skal vælge, kan du derfor lave et pointsystem, ud fra hvad der er vigtigst for dig. Løn, arbejdspladsen, lokaler, karrieremuligheder, afstand, fleksibilitet er nogle af de parametre, hun nævner, som du kan opliste vigtigheden af og give point derefter. På den måde kan du sammenholde de forskellige job.

I artiklen på tu.no gives et simpelt eksempel på et sådant pointsystem:

Hvis løn er hovedkriteriet:

• Løn over 500.000 – 100 point

• Løn over 400.000 – 50 point

Hvis fleksibilitet er vigtigt:

• Meget fleksibilitet – 50 point

• Ingen fleksibilitet – 20 point

Hun råder dog kandidater til at være varsomme med at lægge pres på lønforhandlingerne ved at fortælle om sine andre tilbud.

»Det skal man være forsigtig med, fordi det kan blive tolket på forskellige måder. At bruge det argument er helt afhængigt af den anden part, og hvordan du fremlægger det. Mit råd er, at det altid er godt at have flere alternativer, for det giver dig mere magt, men det betyder ikke, at du er nødt til at fortælle om dem,« siger Laura Mercer Traavik til tu.no.

Hun mener, at det kun bør bruges som en sidste udvej, når du kan mærke, at I ikke kan nå til enighed på andre måder.

Løn bør komme i sidste række

Leif Hælge Berheim, der er rekrutteringsekspert og partner i rekrutteringsvirksomheden Mantagu Executive Search, mener, at det sidste på din liste af overvejelser skal være lønnen. Efter et par måneders ansættelse vil 50.000 ekstra om året ikke betyde noget i forhold til den daglige arbejdsglæde, lyder hans pointe.

»Vær ærlig over for dig selv og kortlæg, hvad du er bedst til. Hvad trives du bedst med at lave i hverdagen? Indebærer jobbet arbejdsopgaver, som du er god til og trives med, vil du opnå succes og derved få nye muligheder. Hvordan er arbejdsmiljøet,« siger han om de overvejelser, du bør gøre dig.

Ligeledes råder han til, at du analyserer fremtidsperspektiverne i organisationerne og vurderer, om jobbet er gunstigt for dit videre karriereforløb.

Endelig bør du passe på med at inddrage for mange i dine overvejelser, da det måske kan gøre forvirringen mere total og trække dine overvejelser i en anden retning, end den der er mest hensigtsmæssig for dig.

Ebola-udbruddet i Vestafrika er en international nødsituation, der kræver en ekstraordinær reaktion fra verdensamfundet, lyder meldingen fredag fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Organisationen har de seneste to dage holdt krisemøde i Genève om epidemien.

En samlet komité af eksperter i nødsituationer er blevet enige om erklæringen, der blandt andet siger, at ‘en koordineret, international respons er nødvendig for at stoppe og slå den internationale spredning af ebola’ tilbage.

WHO-generaldirektør Margaret Chan kalder ebola-epidemien for den værste epidemi i årtier, og derfor opfordrer WHO nu verdensamfundet til at hjælpe til ebola-ramte lande. Samtidig opfordrer eksperterne de ramte lande til at erklære undtagelsestilstand, som Liberia allerede har gjort det.

Siden marts er flere end 1700 mennesker blevet smittet i de fire vestafrikansk lande Sierra Leone, Liberia, Guinea og Nigeria. Over 930 personer er døde.

I går kom sygdommen også til Europa, da en smittet spansk præst blevet fløjet til sit hjemland for at få behandling på et isoleret hospital i Madrid. Samtidig modtager to amerikanske læger behandling mod sygdommen i USA.

De amerikanske sundhedsmyndigheder har tidligere meldt ud, at det er uundgåeligt, at ebola også kommer til USA. Onsdag hævede landet sit alarmberedskab til niveau 1, hvilket indikerer en forventning om, at udbruddet og sygdommen vi påvirke mange liv.

To milliarder mobiltelefoner bruger en teknologi, der gør telefonerne utrolig sårbare for hackere. Det er nemlig muligt for hackere at sende falske softwareopdateringer ud til både Android- og iPhone-enheder og på den måde boltre sig frit på brugernes telefoner. Det skriver Toms Guide.

Sårbarheden blev præsenteret af to sikkerhedsforskere på Blackhat konferencen i Las Vegas. Der er ikke tale om et decideret sikkerhedshul, men en udbredt dårlig implementering af protokollen Open Mobile Alliance Device Managerment (OMA-DM).

OMA-DM bliver brugt af teleudbydere til at opdatere brugernes telefoner på deres netværk. Mange der køber telefoner med abonnement får nemlig ikke softwareopdateringer fra Google eller Apple, men fra netværksudbyderen. Og i de tilfælde bliver OMA-DM-protokollen anvendt til at sende opdateringer ud.

Udbyderne sender opdateringerne ud med en signatur, som er en kombination af en unik ID på målets mobiltelefon og et hemmeligt kendetegn eller token i daglig tale. Men mange udbydere bruger den samme hemmelige token til alle opdateringer, og det er her kæden hopper af.

For hvis en hacker sammenligner opdateringer sendt ud til to telefoner kan hackeren nemt sortere den unikke ID fra. Tilbage står hackeren så med den nu knap så hemmelige token. Nu kan hackeren selv signere software og sende ud til telefonerne.

På den måde kan hackere skaffe sig adgang til private data, eller simpelthen lytte med på telefonopkald.

Sårbarheden begrænser sig ikke kun til mobiltelefoner. Mange biler bruger samme opdateringsmetode og hackere kan med samme metode sende falske opdateringer ud til biler.

Tillid er godt – kontrol er bedre.

Sådan lyder et gammelt mundheld, og det kunne være overskriften for Digitaliseringsstyrelsens reaktion på de mange afsløringer det seneste års tid om hackerangreb mod CSC’s mainframes og en IBM-ansats misbrug af data om kendte og kongelige fra Nets-databaser.

Version2 besøgte i løbet af sommerens tour Digitaliseringsstyrelsen midt i København i juli og mødte direktør Lars Frelle-Petersen, som står med det overordnede ansvar for digitaliseringen af staten. Han er derfor en nøgleperson at spørge om en af de bekymringer, der fik nyt liv efter dataskandalerne – nemlig om private leverandører er de rette til at passe på borgernes data.

Hvordan vil I håndtere frygten for overvågning? Det er vel reelt nok som borger at være bekymret over for eksempel Digital Post, som ligger outsourcet hos en leverandør, og over NemID, der giver adgang til det hele og også drives af en privat leverandør?

»Det er bestemt en bekymring, vi skal tage alvorligt. Sager som CSC-hackersag og Se og Hør og Snowden-debatten har øget bevidstheden om sikkerheden. Ser vi på it-sikkerheden som sådan, altså, kan vi betryggende sikre, at data er opbevaret på en sikker og hensigtsmæssig måde? Det synes jeg, der er rimeligt gode svar på. Den anden del handler meget om privacy og opbevaring af persondata. Vil amerikanske virksomheder automatisk udlevere data til det amerikanske forsvar? Det er en svær debat, for den er også meget politisk. Det er en diskussion om Patriot Act (amerikansk lov, der giver myndighederne vidtrækkende adgang til data, red.), og hvordan den står i forhold til dansk lov. Vores oplevelse er, at vi i kontrakter med vores leverandører stiller krav om at overholde dansk lov. Forbryder de sig mod den, vil de blive retsforfulgt i Danmark. De private virksomheder har heller ikke interesse i at spille med. Det kan vi også se med den retssag, der kører nu med Microsoft, som nægter at udlevere data fra et datacenter i Irland.«

»Jeg er i dag ret tryg ved, at vi opbevarer data hos de private leverandører – vi har gode mekanismer til at føre tilsyn med, at data bliver opbevaret på en tryg måde. Der er ingen tvivl om, at vi kan have behov for at skærpe tilsynet. Der har måske været en blind tillid til, at leverandøren faktisk gør sådan, som man har aftalt. Staten skal i større omfang gøre brug af de værktøjer, man faktisk har til at føre tilsyn.«

Forsommeren bød også på en hed debat om cpr-numre, hvor aktivister regnede sig frem til ministres cpr-numre og offentliggjorde dem, hvilket er ulovligt, selvom cpr-numre på den anden side ikke må bruges som en hemmelig, fortrolig oplysning.

»Vi har set en diskussion om cpr-nummerets rolle, og vi skal passe på med at overgøre cpr-nummerets betydning. Jeg tror også, at vi i den offentlige sektor har en opgave i at fortælle mere om, hvad cpr-nummeret er for noget, og hvilke data vi egentlig har, og hvad vi mon bruger dem til, hvor meget vi kører data sammen. Jeg oplever også, at der meget hurtigt bliver tænkt meget konspiratorisk om, hvordan den offentlige sektor bruger disse data, og om vi samkører data. Det gør vi jo ikke. Vi overholder jo loven.«

En del af vores læsere er skuffede over, at man for eksempel med NemID har overladt så meget til et privat firma. Den overordnede diskussion her er, om man skal gå væk fra at overlade hvad som helst til et privat firma og fremover skal tænke i worst case hver gang og måske ikke engang bør stole på kommunens ansatte?

»Jeg deler ikke den indstilling, at man ikke kan stole på den offentlige sektor eller generelt skal være mistroisk over for firmaer, som har et navn med tre bogstaver. Vi har haft med private virksomheder at gøre i masser af år. Det er jo svært at forestille sig it uden brug af private firmaer. Der er nærmest ikke noget software, vi kan køre i dag, eller styresystemer, der er danske. Så der er en forudsætning, vi bliver nødt til at acceptere. Selvfølgelig skal man være meget opmærksom på det og være kritiske, men vi er underlagt EU’s udbudsregler, så hvis vi holdt op med at konkurrenceudsætte løsninger, ville vi få problemer.«

Det var heller ikke så meget valget af leverandør, men designet af løsningen.

»Vi stillede mange tekniske krav til leverandøren af NemID, så der var en afvejning omkring omkostningsniveau. Så var der en anden afvejning, for det at lade borgerne selv installere nøgler, som i den tidligere digitale signatur, gjorde rigtig mange af dem forvirrede og gav os store problemer. Det var ikke særlig brugervenligt, og det begrænsede mobiliteten, fordi du ikke kunne bruge det på tværs. Dengang, i 2007 og 2008 (da NemID blev designet, red.), var der en stor efterspørgsel på at få gjort det fleksibelt, uden at du skulle have separate nøgler til hver enhed.«

Kontrakten med Nets DanID om NemID udløber endegyldigt i november 2017, og Digitaliseringsstyrelsen er derfor gået i gang med at planlægge udviklingen af en afløser for NemID. I næste generation vil der være langt flere muligheder, siger Lars Frelle-Petersen.

»Nu kan vi kigge ind i en fremtid, hvor vi kan lave det mere differentieret, både i forhold til sikkerhedsniveau og de tekniske løsninger. Der er også kommet muligheder for at skabe konkurrence, hvor forskellige leverandører kan komme med deres løsning, i stedet for at overlade det til én leverandør.«

»Jeg tror, det har været en enorm fordel, at vi har skabt en universel NemID, der også virker i banker. Vi ville ikke kunne få borgerne til at anvende NemID i det omfang, vi ser i dag, alene. Det er særligt benyttelsen hos bankerne, der har drevet interaktion og penetrationsgrad. Det kan vi ikke selv drive, fordi vi har så lav frekvens for benyttelsen. Da den gamle digitale signatur blev udfaset, var der 1,3 million borgere, som havde den, men anvendelsen var meget lav.«

Ikke i centrale NemID-nøgler, man skal lægge sin privacy-bekymring

»Jeg anerkender bestemt, at der er forskellige ønsker og en stor differentiering i, hvad man bruger af udstyr. Særligt jeres læsere har nogle andre forudsætninger og interesser end gennemsnittet. Og vi skal i den næste løsning være i stand til at honorere flere ønsker, men ikke nødvendigvis alle.«

Da NemID blev udviklet, var det et krav fra Datatilsynet, at man også kunne vælge en løsning, hvor man selv havde kontrol over sin private nøgle. Men efterspørgslen har været meget lille for løsningen, der koster 350 kroner til hardwaren.

»I dag kan man købe NemID med decentral nøgle. Jeg vil sige, at det nok er dem, som har skrevet debatindlæg om det, som har købt den, og ikke så mange andre. Man skal betale penge for det, men der er ikke en stor efterspørgsel.«

»I forhold til it-sikkerhed og privacy er det ikke i det hjørne, jeg synes, man skal være bekymret. Der kan være mange andre dele. For eksempel Facebooks omgang med mine oplysninger – der burde man måske som privat forbruger være mere opmærksom i forhold til at gå op i, om nøglerne til NemID bliver opbevaret centralt.«

Spørgsmålet er også, om det er muligt at bruge den traditionelle tilgang med decentrale nøgler bundet til et smartcard eller en USB-token, hvis kravet også er, at næste generation digital signatur skal fungere på alverdens mobile platforme.

»I forhold til mobiltelefoner er spørgsmålet også, hvordan man vil opbevare nøgler på mange forskellige platforme. Det vil i sig selv også være en udfordring i forhold til at få decentrale nøgler.«

Starten på en ny mobil-æra

Netop mobile platforme har været det helt store problem med den nuværende NemID, som blev lanceret i 2010, netop som både tablets og smartphones begyndte at brede sig i befolkningen. Det har Nets og Digitaliseringsstyrelsen nu fået løst med en NemID-applet baseret på Javascript i stedet for Java, og det åbner et væld af nye døre for den offentlige sektor, som ikke ligesom bankerne kunne lave alternative varianter af NemID-login, der kunne køre på en telefon.

»Det er starten på en hel ny mobil-æra, og det kommer til at flytte rigtig meget for os. Det er sket i den private sektor, men er først ved at begynde for os nu. Næste trin er at gå 2.000 selvbetjeningsløsninger igennem på borger.dk. Vi har gjort borger.dk egnet til mindre skærme, men et er at gøre det muligt, noget andet er at tænke det i et mobilt univers. Der kan man roligt sige, at den offentlige sektor ikke er klar endnu til at udnytte den mobilitet, det kan give med adgang fra telefoner og tablets.«

Problemet er, at selve processen, som borgerne får digital adgang til, stadig er meget analog i tanke og handling.

»Når vi beskriver det, vi gør, er det stadig tænkt meget ud fra en papirverden. Det er en ansøgning, en blanket, et brev og et svar. I fremtiden kommer det til at se meget anderledes ud, og det er vi meget bevidste om. Det kommer til at ændre måden at planlægge på, og det kommer til at hænge bedre sammen. Det kan være med apps i stedet for blanketter.«

Lige nu er udfordringen dog også at få den nye Javascript-applet til NemID til at køre hurtigt nok, for især telefoner, der ikke er det nyeste skrig, skal bruge noget tid på at tygge sig igennem den obfuskerede Javascript-kode.

»Vi må erkende, at den er for langsom, fordi vi har bygget meget sikkerhed ind. Nogle af brugerne vil mene, at det går for langsomt og vil falde fra. Det skal maksimalt tage 5-10 sekunder, og vi er i øjeblikket oppe på 26 sekunder på nogle enheder,« siger Lars Frelle-Petersen.

Amerikanske myndigheder har nu givet grønt lyst til at afprøve ny medicin mod ebola. Det skriver bl.a. New York Times.

Det drejer sig om et produkt, der bliver udviklet af Tekmira Pharmaceuticals, som egentlig var i gang med at blive afprøvet på raske mennesker. Men sidste måned satte de amerikanske myndigheder en stopper for forsøgene, da man observerede bivirkninger ved høje doseringer.

Tekmira har nu fået tilladelse til at afprøve medicinen på ebolaramte i Afrika, men må stadig ikke lave forsøg på raske frivillige.

Nu har den administrerende direktør i Tekmira, Mark Murray, så udmeldt, at virksomheden vil assistere behandlinger af ebola i Afrika. Her har det seneste udbrud indtil videre kostet omkring 1.000 menneskeliv.

Medicinen bliver udviklet under en 140 millioner dollars kontrakt for det amerikanske militær. Det virker ved at slukke for nogle gener, som virussen benytter. Teknikken kaldes RNA-interferens.

Tidligere på ugen viste en anden medicin lovende resultater i kampen mod ebola. En 33-årig amerikansk læge blev i sit arbejde smittet med virussen og valgte af afprøve den eksperimentelle medicin ZMapp på sig selv. Nu er lægen angiveligt i bedring, og meget tyder på, at medicinen har reddet hans liv.

Blandt andet derfor vil WHO nedsætte et råd af etiske eksperter for at vurdere brugen af eksperimentel medicin i Vestafrika, hvor ebola i øjeblikket hærger.

Fra 2030 skal hele 70 pct. af det kommunale affald i EU genanvendes, hvis det står til EU-Kommissionen, som dermed strammer skruen markant i forhold til de eksisterende krav. Her skal 50 pct. af affaldsmaterialerne fra husholdningerne genanvendes i 2020.

Det fremgår af et direktivforslag fra kommissionen, som blev fremlagt 2. juli, og som er sendt i høring frem til 3. september.

Udviklingskonsulent Henrik Wejdling fra Affaldsplus, der er affaldsselskab for seks sjællandske kommuner, kalder 2030-målene for meget ambitiøse:

»At nå 2020-målene er muligt. At nå de foreslåede 2030-mål kræver virkelig nytænkning,« siger han.

Fagkonsulent i Dansk Kompetencecenter for Affald Morten Carlsbæk er enig:

»Hvis kravene i forslaget skal opfyldes, vil det kræve, at Danmark gør meget mere end i dag, og i hvert fald, at kommunerne når målet i den danske ressourcestrategi om, at 50 pct. af husholdningsaffaldet skal genanvendes i 2022,« siger han.

Hos Danmarks Naturfredningsforening er klima-, energi- og miljøpolitisk medarbejder Sine Beuse Fauerby meget positiv over EU-udspillet:

»Det er et kæmpevink med en vognstang til EU-landene om, at der virkelig skal ske noget på det her område, og at det skal ske nu,« siger hun og tilføjer, at forslaget ikke er vedtaget endnu.

Genanvender cirka 38 pct. i dag

Ifølge Miljøstyrelsens beregninger genanvender vi i dag 38 pct. af husholdningsaffaldet i Danmark, men da begrebet ’kommunalt affald’ og husholdningsaffald ikke omfatter samme mængder, er dette tal ikke umiddelbart sammenligneligt med procenterne i forslaget.

Forskellen ligger i, at det nye begreb også omfatter det dagrenovationslignende erhvervsaffald, som kommunerne skal indsamle eller anvise til behandling på sine forbrændingsanlæg. Om den anviste mængde skal tælles med, er endnu ikke afklaret.

Hos Affaldplus har Henrik Wejdling prøvet at omsætte de nye definitioner til sammenlignelige størrelser. Han kommer frem til, at kommunerne i 2013 genanvendte henholdsvis 37 pct. og 41 pct. efter de nye definitioner. Laveste procent, hvis det anviste affald også regnes med. Højeste procent, hvis det kun er det indsamlede affald fra virksomhederne.

For 2020 – udarbejdet på basis af tal fra de seks kommuners affaldsplaner, der i øjeblikket er i høring – ligger tallene på henholdsvis 49 pct. og 54,8 pct.

»Overordnet set viser tallene, at vi under alle omstændigheder når vores 2020-mål – også med de nye definitioner. Men det fremgår også, at det har stor betydning, om man også skal regne det anviste erhvervsaffald med eller ej,« siger Henrik Wejdling.

Får det dårligste affald

Wejdling ser det som en stor opgave at opfylde de nye krav frem mod 2030, fordi kommunerne ikke mere må indsamle genanvendeligt affald fra virksomhederne:

»Dermed får kommunerne hele tiden det ‘dårligste’ affald at arbejde med, som stort set kun kan brændes,« siger han.

Wejdling påpeger også, at kommissionen faktisk med sit forslag også skærper 2020-kravene, som efter det gældende direktiv kunne opfyldes alene ved, at kommunerne dokumenterer 50 procent genanvendelse af de fire fraktioner pap/papir, plast, metal og glas. Ifølge det nye forslag er det 50 pct. af alt ‘det kommunale affald’, der skal genanvendes.

Opgør med taljungle

I direktivforslaget lægger kommissionen også for første gang op til, at man indfører en helt fast og fælles definition på affaldsmængderne i hele EU, hvilket branchen hilser velkomment. I dag er det nemlig stort set umuligt at sammenligne genanvendelsesindsatsen i forskellige lande, fordi mængderne defineres forskelligt.

Den nye betegnelse ‘kommunalt affald’ dækker over affald fra husholdninger, små virksomheder, detailhandel, bygninger og institutioner, der er indsamlet og måske anvist af kommunerne. Mængden inkluderer storskrald, haveaffald samt have-/parkaffald.

Samtidig lægger forslaget op til skrappe krav for genanvendelse af emballageaffald allerede i 2020, hvor hele 60 pct. skal genanvendes – voksende til 80 pct. i 2030. Ligesom medlemsstaterne bliver pålagt at etablere særskilt indsamling af bioaffald fra 2025.

Miljøstyrelsen ønsker ikke at kommentere direktivforslagets indhold på nuværende tidspunkt.