Category Archives: computer

Manglende betaling af løn til en ansat fik i forrige uge Retten i Aalborg til at erklære den nordjyske it-distributør Sead Distribution konkurs.

Konkursen kommer efter at Sead Distribution i næsten et år har været i Bagmandspolitiets søgelys i en sag om massiv import af ulovlige kopier af blandt andet højttalere og hovedtelefoner.

Advokatfirmaet Delacour er udpeget som kurator i konkursboet. Her siger advokat Mikkel Anker Pedersen, at konkursen i det danske selskab er udløst af et krav fra en af firmats ansatte, som ikke har fået udbetalt sin løn. Kurator har dog ikke haft held til at få kontakt til Seads Distributions ledelse.

Sead Distributions nordjyske lager blev sidste efterår ransaget af politiet, som ifølge Computerworlds oplysninger måtte rekvirere flere lastbiler til at fjerne ulovlige varer og dokumenter fra lageret.

De ulovlige varer er i flere tilfælde blevet solgt til it-forhandlere i både Danmark og Sverige, og er ad den vej endt hos forhandlernes kunder.

Hvor er direktøren?
Ifølge Computerworlds oplysninger er der blandt andet blevet solgt falske udgaver af hovedtelefoner fra Pioneer og Sennheiser.

Handelen har også omfattet højttalere af mærket Audio Pro, som på et tidspunkt er blevet solgt gennem it-forhandleren Dustins svenske afdeling.

Audio Pros direktør Stefan Pantzar oplyser, at man trods den grove svindel med firmaets produkter har opgivet at forfølge sagen.

Direktør i Sead Distribution, Jesper Haron Mortensen, har siden razziaen været som sunket i jorden, selvom både kreditorer og politiet gerne vil tale med ham.

Flere kilder oplyser til Computerworld, at direktøren i dag opholder sig i Singapore, hvor han blandt andet har registreret et lokalt selskab, der har samme navn som det danske selskab.

Politiet: Vi efterforsker stadig sagen
Hos Bagmandspolitiet (SØIK) bekræfter vicestatsadvokat Erling Vestergaard, at politiet stadig er i gang med at efterforske sagen.

Han vil dog ikke fortælle detaljer om sagen, eller om der er foretaget afhøringer eller rejst sigtelse mod Sead Distributions ledelse.

“Efterforskningen er ikke afsluttet på nuværende tidspunkt, så jeg har ingen kommentarer til sagens indhold, eller hvem vi har talt med undervejs,” siger Erling Vestergaard.

Tilbage i 2011 gik Jesper Haron Mortensen konkurs med selskabet Conta. I forbindelse med konkursen forsvandt varer til en værdi på op mod 15 millioner kroner fra firmaets lager.

Læs også:

Anonyme kilder: Dansk it-firma solgte falske varer

Conta-kurator kan ikke finde varerne

Du er smidt i kampstøvlerne på elitesoldaten Caydan Phoenix, som han tager kampen op mod terrorister i det idylliske Venedig.  Kuglerne suser forbi, og tempoet er højt – men ikke højere end at spillets brugerflade lige når at fortælle dig, hvordan du er en actionhelt på din mobile enhed.

Knap er det sidste hovedskud placeret i Modern Combat 5′s første bane, før du hvirvles ind i en endnu større historie om terrororganisationer i Asien, grumme banditter og og hvad spiludviklerne fra Gameloft ellers har kunnet finde i kassen med action-klicheer.

Klicheer så tykke at interessen for historien går tabt i figurernes havnearbejdersprog, der er som taget ud af manualen for, hvordan dialog ikke længere skal skrives. Modern Combat 5 har absolut ingen ambitioner om at bevæge sig videre end de rent stereotype personbeskrivelser og plotelementer.

Teknologi over indhold
Det er imidlertid en mangel på ambition som Modern Combat 5 deler med Shooter-genren generelt – i stedet vælger Gamelofts spiludviklere at rette blikket mod de mere tekniske udfordringer, der ligger i at få spillet til at fungere med de mobile enheders begrænsede hestekræfter.

På seneste generation af iPad er Modern Combat således absolut visuelt imponerende på den der “det var alligevel utroligt, at tablet-spil kan blive så flotte” måde. Lys, skygger og en ragdoll-fysisk gør den visuelle spiloplevelse overbevisende. Men inden fascinationen får helt overtaget, er det også vigtigt at huske på, at Modern Combat 5 bør vurderes som en Shooter og ikke en teknisk præstation.

Som Shooter holder Modern Combat 5 sig til genrens konventioner og skabeloner og er i sagens natur en videreudvikling og finpudsning af de fire tidligere spil i serien – hvilket i sig selv er meget karakteristisk for Shootere. 

Som genren foreskriver, byder spillet derfor på både single- og multiplayer, som endda eksisterer side om side, således at resultaterne for begge indgår i et fælles pointsystem, der lader spilleren opgradere spillets fire klasser, Recon, Heavy, Assault og Sniper samt deres udstyr.

Det fælles pointsystem er fremragende, fordi single- og multiplayer på den måde ikke føles som to separate spil i samme pakke. Desværre betyder det også, at den mobile enhed skal være online, også selvom der kun spilles singleplayer-missioner.

Traditionelt korridordesign og tvivlsom styring
Singleplayer-missionerne fokuserer primært på at skyde sig gennem terrorister, men suppleres af afbræk, hvor spilleren for eksempel er placeret ved en maskinkanon i en motorbåd, eller på tid skal rydde lokale efter lokale for skurke.

De enkelte missioner er små i såvel omfang som tid, og hvor hardwaren visuelt presses til det yderste, skånes den i forhold til banedesign, som er rent lineært, let kedeligt korridordesign, hvor nye fjender automatisk aktiveres på bestemte steder i banen.

Multiplayer er til sammenligning et noget andet projekt at kaste sig ud i, med større baner at spurte omkring på, og ikke mindst menneskelige modstandere, som modsat den kunstige intelligens er alt andet end forudsigelige. Men det er så også her, spillets styring for alvor bliver en udfordring – beherskes den ikke fuldt ud, er multiplayer en ren dødsfælde.

Spiludviklerne har virkelig forsøgt at finpudse den berøringsfølsomme skærms brugerflade, så den er tæt på at kunne fungere i en Shooter – men systemet får en almindelig spilkonsols controller til at føles som det regulære præcisionsinstrument, som styring med mus og tastatur normalt er i en Shooter.

Modern Combat 5: Blackout er, når der tages højde for alle hardwareplatformens begrænsninger, et udmærket, om end meget klichefyldt, spil – og det peger i en retning, hvor mobile enheder kan tilbyde temmelig komplekse spiloplevelser. Men søges en virkelig solid Shooter-oplevelse, så skal den fortsat findes på konsol eller pc.

iOS 

Google 

Windows Phone

Egentlig er regnestykket ret ligetil:

Køber du mere end ét ny musikalbum om måneden, kan det betale sig at have abonnement til Spotify, Wimp eller lignende streaming-tjenester, hvor man lejer sig til musikken i stedet for at købe den til evigt ejerskab.

99 kroner om måneden koster et premium-abonnement – og så har man ubegrænset adgang til en musiksamling, man aldrig nogensinde selv ville have råd til at etablere.

Så er der Netflix. Med en månedlig pris på 79 kroner er det næsten en no brainer med alle de gode serier og film, man får adgang til.

Det samme kan man sige om streaming-tjenester som HBO, Viaplay og TV2 Play, der med forskellige indholds-profiler (og priser) kan give rigtig god mening, når man ser på dem hver for sig.

Derfor er rigtig mange danskere også begyndt at købe sig adgang til det forjættede streaming-land.

Så begynder det at løbe op
Men regnestykket er alligevel ikke helt så ligetil, for streaming-udgifterne kan hurtigt gribe om sig.

For selv om de 99 kroner om måneden til Spotify eller Wimp isoleret set giver god mening for mange danskere, er det her blot musik-behovet, der bliver dækket.

Film/tv-behovet kan så blive dækket med eksempelvis Netflix til 79 kroner om måneden.

For mit vedkommende er der så også et abonnement til TV 2 Play til 39 kroner om måneden, så jeg eksempelvis kan se Tour de France om sommeren.

Måske man også burde droppe at købe e-bøger og i stedet bare leje sig til dem hos Mofibo? Det vil så betyde en fast månedlig udgift på 99 kroner til den tjeneste, hvilket igen isoleret set giver god mening, hvis man er lidt af en læsehest.

Men ønsker man at køre med et streaming-setup til både bøger, film og musik, løber det pludselig op.

Hvor meget har du råd til?
Spotify + Netflix + TV2 Play + Mofibo giver en fast månedlig udgift på 316 kroner om måneden.

Det lyder måske ikke vildt skræmmende, men man skal huske på, at vi med dette setup kun lejer os til indholdet, vi ejer det ikke.

Og til regnestykket kan man så eventuelt føje et digitalt avisabonnement, der koster 99 kroner om måneden hos Jyllands-Posten, og de film, man alligevel er nødt til at købe, fordi de endnu ikke findes på streaming-tjenesterne.

Alt i alt er der udsigt til en betydelig månedlig udgift til streaming/abonnements-tjenesterne, hvis man skal have adgang til både bøger, musik, film, tv, spil og artikler on demand.

Der er bestemt en risiko for, at man som forbruger ender med at have et højere månedligt forbrug, end man havde i det gamle setup, hvor man købte ét album, én film og én bog ad gangen.

Nu kommer pakkeløsningerne
Det er derfor, at vi nu begynder at se pakkeløsninger som Telmore Play, hvor man for 249 kroner om måneden får adgang til både mobiltelefoni og data og en række digitale indholdstjenester.

Det kan være en rigtig fin løsning, hvis man netop er ramt af, at abonnements-udgifterne begynder at løbe løbsk.

Den rummer dog også visse begrænsninger, da man kun får adgang til nogle bestemte tjenester (hvilket eksempelvis ikke er Netflix og Spotify).

Som forbruger kan man godt drømme lidt om en abonnements-tjeneste, der for en fast månedlig pris kunne give adgang til lige præcis de tre-fire indholdstjenester, man ønsker adgang til.

Den findes dog endnu ikke, så indtil videre må man selv sammensætte sit digitale univers og lade bankbogen bestemme, hvor mange tjenester der ikke er råd til.

Del dine erfaringer med os
Hvordan sikrer du, at dine månedlige udgifter til film, musik, bøger og andet medieindhold ikke løber løbsk?

Del ud af dine erfaringer her i debatten.

Sikkerhedsselskaberne Kaspersky og Symantec er ikke længere inde i varmen hos den kinesiske regering, som i stedet udelukkende har valgt at satse på kinesiske it-sikkerhedsselskaber som sine leverandører.

Den historie kom ud i går, og siden har det russiske sikkerhedsselskab Kaspersky kontaktet Computerworld for at forklare sin side af historien.

“Der er ikke noget bevis for, at Kaspersky Labs produkter er blevet bandlyst af den kinesiske regering, som nogle medier giver udtryk for,” indleder Kaspersky-talspersonen sin mail, efter det russiske selskab igennem længere tid har leveret sikkerhedsløsninger til Kinas regering.

“Den kinesiske centralregerings indkøbsfunktion har midlertidigt ophævet sine blåstemplinger af udenlandske sikkerhedsleverandører, så kun kinesiske leverandører nu er på deres godkendte liste,” lyder det i mailen fra Kaspersky til Computerworld.

Gælder ikke hele Kina
Fremover kan statslige myndigheder i Kina vælge mellem fem kinesiske leverandører, der tæller: Qihoo 360 Technology, Venustech, CAJinchen, Beijing Jiangmin og Rising.

Restriktionen til kun at købe kinesisk it-sikkerhed er ifølge Kaspersky begrænset til centralregeringens myndigheder, og forbuddet gælder således ikke i det store lands mange regioner og diverse virksomheder.

Det har desværre ikke været muligt at få oplyst, hvor meget Kaspersky taber på den kinesiske regerings satsning på udelukkende at købe kinesisk it-sikkerhed.

It-storpolitisk knas
At Kinas centralregering har et noget anstrengt forhold til andre landes it-leverandører, er ikke et nyt fænomen.

Blandt andre Microsofts Windows 8 er også blevet sat på porten i den østlige supermagt.

Omme på den anden side af jordkloden har den vestlige supermagt USA også flere gange sat spørgsmålstegn ved kinesiske it-leverandører.

Blandt andet er amerikanske sikkerhedsmyndigheder ved at undersøge IBM’s salg af sin x86-serverdivision til kinesiske Lenovo, da eksempelvis det amerikanske forsvarsministerium benytter IBM-servere og altså måske snart Lenovo-servere.

Frygt for spionage i Danmark
Også den kinesiske telegigant Huawei er flere gange i USA blevet fremhævet som et selskab, der spionerer mod Vesten, hvilket flere gange er blevet hvisket i ørerne på præsident Barack Obama.

Mistænkeliggørelsen af Huawei har også været fremherskende i Danmark.

Forsvarets Efterretningstjeneste har tidligere advaret mod den kinesiske teleleverandør, som dog nu er blevet blåstemplet og er storleverandør i en milliardaftale med TDC om levering af det selskabs 3G og 4G-løsninger. 

Læs også:
 
Sådan foretog NSA ulovlig spionage mod Danmark

Ex PET-chef skælder ud: Spionage er fredsbevarende

KMD har i dag tirsdag annonceret, at 120 medarbejdere skal fyres.

Det erfarer Computerworld fra en læser.

KMD bekræfter udmeldingen:

“KMD ønsker at være markedets førende leverandør af it-løsninger til samfundet. Det bliver KMD kun ved at levere sikre, effektive og fremsynede it-løsninger til konkurrencedygtige priser,” skriver selskabet i en mail til Computerworld.

“KMD kan konstatere, at prissætningen i markedet fortsat skærpes. For at være en attraktiv leverandør i et marked, der netop nu – og i den kommende tid – er præget af en lang række større udbud med intens konkurrence, er det en grundlæggende forudsætning, at KMD kan matche prissætningen.”

Rammer bredt
“Tilpasningen medfører, at virksomheden planlægger at opsige op til 120 ansatte på tværs af forretningen,” lyder det fra selskabet. 

KMD-direktør Eva Berneke udtaler desuden:

“At tage afsked med dygtige medarbejdere er på ingen måder en fornøjelse. Men vi bliver nødt til at sikre, at KMD grundlæggende er en sund forretning. Ellers kan vi ikke være en markant aktør, der vinder kundernes opgaver. Det kræver et konstant blik på vores omkostninger. Sådan er markedet i dag.”

“Det er vigtigt at have fokus på omkostningerne, men det er selvfølgelig også vitalt, at vi er tæt på vores kunder og forstår deres behov til fingerspidserne. Derfor valgte KMD før sommer at ændre på dele af vores organisation, så vi kommer endnu tættere på vores kunder. Vi skal sikre, at vores kunder oplever fuld opmærksomhed fra vores side.”

Det nye KMD
Eva Berneke blev udnævnt til administrerende direktør i KMD i januar. Hun kom fra en stilling som direktør i TDC Erhverv.

I sidste måned bragte Computerworld et stort interview med Eva Berneke, hvor hun fortalte om den nye organisation og om, hvordan KMD skal se ud i fremtiden – læs artiklen her.

KMD havde i 2013 en omsætning på 4,6 milliarder kroner og 2.960 fuldtidsansatte ved årets udgang.

Årets resultat lød på 64 millioner kroner – et markant fald i forhold til året før.

“Vi regner ikke med, at vi kommer tilbage til tidligere tiders vækstrater på fem til syv procent vækst. Det skyldes blandt andet den prisudvikling og konkurrence, der er kommet i markedet,” forklarede Eva Berneke dengang om situationen. 

Læs også:

Her er KMD-bossens plan: Sådan skal KMD trimmes til fremtiden

It-brancheforeningen IT-Branchen (ITB) har i sommerens løb skilt sig af med sin direktør Morten Bangsgaard efter en såkaldt ‘gensidig aftale’.

ITB’s bestyrelsesformand Cecilia Bonefeld-Dahl fra virksomheden GlobIt takker den nu forhenværende ITB-direktør for at have ydet en stor indsats igennem en svær tid.

Her tænker hun ikke mindst på den altoverskyggende finanskrise og de medfølgende vækstproblemer.

Men hvad ligger der egentlig til grund for afskeden med Morten Bangsgaard?

“Vi står over for nye tider med et stort vækstpotentiale, hvilket gælder for både ITB og it-branchen, så vi har en ny strategi i vente, og har derfor brug for at styrke både den politiske linje og de forretningsmæssige aktiviteter. Set i det lys er det simpelthen bare tid til nye kræfter,” forklarer Cecilia Bonefeld-Dahl.

Internationale udfordringer
Hun bedyrer, at parterne skiltes i god ro og orden.

Samtidig fortæller hun, at ITB nu fremadrettet blandt andet skal have større fokus på løsninger i branchesamarbejder for at imødekomme de mangeartede vækstudfordringer, som Danmark står over for.

Hvad går disse branchesamarbejder ud på?

“Ser vi på industrivirksomhederne, så har Danmark sammen med Tyskland fået det største udbytte af EU-samarbejdet med moderne løsninger og processer, der er blevet accelereret igennem de sidste 10 år.”

“Ser vi derimod på serviceindustrien, så udgør servicevirksomhederne 70 procent af EU’s samlede BNP, mens services kun står for 20 procent af samhandlen i EU. Så bedre it-løsninger til servicebranchen er en af de problemstillinger, som vi i ITB skal være med til at løse.”

Hun påpeger, at der således alene inden for serviceindustrien er et kæmpe uudnyttet potentiale for samhandel på tværs af landegrænserne.

Artiklen fortsætter på næste side…