Category Archives: computer

Sommeren 2016 tegner til at blive en ualmindelig fantastisk sommer for sportsfans. Der er udsigt til et sandt festfyrværkeri af store sportsbegivenheder.

En af de allerstørste finder lørdag aften, når Real Madrid og Atlético tørner sammen i dette års Champions League-finale.

Samtidig kan man netop nu følge flere store sportsbegivenheder: Eksempelvis Giro d’Italia, hvor både Jakob Fuglsang og Lars Bak er med.

Ved French Open i Paris er der kræs for tennisfolket, og på søndag flyver Kevin Magnussen igen afsted i en Formel 1-racer – denne gang i Monaco.

Og det er jo kun den spæde start på en hæsblæsende sportssommer: Vi har både udsigt til et nyt Tour de France, til et spændende EM i fodbold (også selvom Danmark floppede i kvalifikationen) og, ja, måske det største af det hele: OL i Rio de Janeiro i Brasilien til august.

Så hvorfor sidder jeg her ved tastaturet og surmuler, når solen skinner, og der er udsigt til den ultimative sportssommer?

Artiklen fortsætter under billedet…

Her er problemet
Sagen er den, at jeg for flere år siden kom frem til, at kabel-tv bør høre fortiden til.

Konceptet med at betale adskillige hundrede kroner for en bunke tv-kanaler giver ikke længere mening. Jeg vil endda gå så langt som at sige, at selve ideen med en tv-kanal efterhånden smuldrer.

I stedet er det den specifikke udsendelse eller den specifikke begivenhed (eksempelvis Champions League-finalen), der er interessant for mig som forbruger.

Internettet betyder valgfrihed og og fleksibilitet (i hvert fald i teorien), og streaming burde i princippet betyde, at man for alvor kunne nyde godt af den moderne måde at se tv på.

Men ak, det er langt fra tilfældet – desværre.

For her er problemet nu, hvor sportssommeren over dem alle banker på:

Så mange streaming-apps skal du bruge
De forskellige sportsbegivenheder er knyttet op til specifikke tv-kanaler, der har købt tv-rettighederne.

De fleste kanaler (eksempelvis TV2, Eurosport og TV3/3+) findes som gode streaming-løsninger i dag.

Problemet er bare, at der ikke er én streaming-løsning, der kan levere hele paletten af sportsbegivenheder.

Man vil derfor – hvis man ikke ønsker en stor kabel-tv-pakke – være tvunget til at købe abonnement til alle de forskellige streaming-løsninger, hvis man ønsker at se alle sportsbegivenhederne.

Det koster det
Viaplay Sport koster 269 kroner om måneden. Det er efter min mening den bedste og bredeste sports-streaming-løsning, da den både inkluderer Champions League, Formel 1 og de store fodbold-ligaer.

Men den kan ikke levere eksempelvis cykelløb og EM i fodbold.

Læs også: Streaming-udgifterne griber om sig: Ender det med at blive for dyrt?

Så vi køber også et abonnement til TV2 og TV2 Sport, hvilket koster 59 kroner om måneden i den mest skrabede version uden adgang til arkiverne.

Men hov, TV2 sender ikke French Open.

Vi bliver derfor også lige nødt til at køre kreditkortet en tur forbi Eurosport (der i øvrigt også har vundet rettighederne til OL fra 2018 til 2024).

Det koster 69 kroner om måneden for adgang til Eurosport Player.

Dermed er prisen for adgang til de nødvendige streaming-løsninger løbet op i 397 kroner om måneden.

Dertil kommer jo så licensen, må vi ikke glemme.

Et bud på en god løsning
Jeg hører ikke til dem, der mener, at produkter nødvendigvis skal være billigere (eller ligefrem gratis), bare fordi de leveres over en internetforbindelse.

Men jeg vil til gengæld til enhver tid argumentere for, at internettet bør være garant for fleksibilitet og valgfrihed.

Som det ser ud nu, skal man have tre-fire forskellige streaming-abonnementer og dermed også tre-fire forskellige streaming-apps i spil for at kunne følge med i sommerens store sportsbegivenheder.

Læs også: Farvel til dyrt kabel-tv – goddag til tre (næsten) perfekte apps

Hvor er den perfekte streaming-løsning til den ultimative sportssommer?

Som jeg ser det, ville det være én app, der gav forbrugeren to helt grundlæggende muligheder:

1) Køb adgang til alle de store sportsbegivenheder.
Denne model vil naturligvis betyde en relativ høj pris (eksempelvis 399 kroner om måneden), hvilket jeg også vil have det ok med.

Det dyre abonnement kan jo siges op igen, når de Olympiske Lege har rundet sommeren af i slutningen af august.

2) Betal for den enkelte sportsbegivenhed.
Denne model er, at der er én pris for Champions League-finalen, én pris for finalen i EM i fodbold, én pris for årets kongeetape i Tour de France – og så videre.

Her vil man få den maksimale valgfrihed og fleksibilitet som forbruger. Til gengæld må man så leve med, at prisen potentielt kan overstige løsning nummer 1, hvis man køber adgang til mange enkeltstående enkeltbegivenheder.

Hvordan vil du se sport?
Ingen af de to løsninger vil dog kunne findes på markedet i sommeren 2016.

Forklaringen er, at tv-markeden stadig er indrettet efter de gammeldags principper, hvor forskellige tv-kanaler køber adgang til forskellige sportsbegivenheder.

Det er ikke længere et koncept, der giver mening for den digitale forbruger, der er udstyret med en god bredbåndsforbindelse og et smart tv, en Chromecast, et Apple TV eller ganske enkelt bare en pc, tablet eller smartphone.

Der er behov for en helt ny type streaming-løsning.

Det skal være en løsning, der er født på internettet og med udgangspunkt i internettets store kvaliteter: Muligheden for fleksibilitet og valgfrihed.

Jeg er måske bare naiv og alt for forventningsfuld, men jeg drømmer altså om den perfekte streaming-løsning til den ultimative sportssommer.

Drøm gerne med mig. Hvordan ser løsningen ud fra din lænestol?

Læs også:

Farvel til dyrt kabel-tv – goddag til tre (næsten) perfekte apps

Kæmpe-tablets på vej til at indtage danskernes hjem – her er produkterne

Magtkamp på tv-markedet: Streaming betyder helt nye spilleregler

Fremtidens tv-løsning er på vej: Men det er ikke det, vi lige er blevet præsenteret for

Streaming-udgifterne griber om sig: Ender det med at blive for dyrt?

Test: Sådan fungerer Telias streaming-tjeneste som app og i browseren

Computerworld afholder en ny konference om, hvordan man kommer i gang med arbejdet frem mod EU-persondataforordningen i Aarhus.

Det sker 14. juni. Du kan se programmet og tilmelde dig her: Bliv klar til EU’s nye persondataforordning.

Om to år minus et par dage – 25. maj 2018 – træder EU’s nye persondataforordning i kraft.

Forordningen blev vedtaget i EU 14. april i år, og de kommende to år – som er den såkaldte sunrise-periode – skal organisationer, myndigheder og virksomheder overalt i Europa anvende til at få kørt kanonerne i stilling.

25. maj 2018 bliver forordningens paragraffer nemlig direkte lov i Danmark. Her afløser den den nuværende persondatalov, der stammer fra 2000 og som bygger på det 21 år gamle persondatadirektiv.

Computerworld havde onsdag samlet nogle af de førende juridiske eksperter på området samt et par it-chefer fra organisationer, der allerede har gjort sig erfaring med området, til en stor konference i Idrættens Hus i Brøndby ved København.

Overfor godt 200 danske it-ansvarlige fortalte de om deres erfaringer og kom med råd til, hvordan man som it-ansvarlig griber opgaven an med at indrette sin organisation, så den bliver compliant med de nye regler.

Følger du de gamle regler?
Står man i en situation, hvor man følger de nuværende regler – altså dem, der er fastlagt i Persondataloven – vil udfordringerne på flere måder være til at leve med.

Der er bare ikke mange organisationer, vurderede oplægsholderne, der rent faktisk følger de nuværende regler – blandt andet fordi straffen for ikke at følge reglerne er yderst beskeden.

Den største bøde, som Datatilsynet nogensinde har udstukket herhjemme, har eksempelvis været på 25.000 kroner.

Det ændrer den nye forordning på, da EU indfører muligheden for at udstikke meget store bøder – helt op til 20 millioner euro eller fire procent af den årlige omsætning.

Det gør pludselig persondata til forretningskritiske data for mange virksomheder, hvilket de hidtil typisk ikke er blevet regnet for.

Du skal i gang nu
Selv om der er to år – minus et par dage – til forordningens bogstav bliver indført som direkte lov i Danmark, er det på tide at komme i gang med arbejdet, lød det fra eksperterne, som Computerworld havde samlet.

På konferencen opsummerede advokat og partner i advokatfirmaet Bird & Bird, Nis Peter Dall, forordningens nye områder i fire punkter:

Der kommer krav om:

- Større gennemsigtighed.

- (Langt) bedre dokumentation.

- Langt større mulighed for ‘datasubjektet’ (altså brugeren) for selv at komme i kontrol.

- Større krav til samtykke fra ‘datasubjektet.’

Få overblikket over EU’s persondataforordning: Se Computerworlds artikler om krav, regler og konsekvenser her:

Få styr på EU’s persondataforordning: Her er alt hvad du behøver at vide (lige nu)

Retten til at blive glemt
På konferencen pegede flere af eksperterne på, at ikke mindst de nye regler om ‘retten til at blive glemt’ kommer til at få indvirkning på mange organisationer.

Du kan læse mere om denne ret her: Ingen vej uden om ‘Retten til at blive glemt”: Sådan skal du forholde dig.

Ifølge eksperterne er grundlaget for denne slette-ret jo, at alle organisationer hele tiden er fuldstændig klar over, hvilke persondata de håndterer, hvor det sker og hvornår det sker – inklusive de data, som behandles hos underleverandører.

Det samme gælder den nye regel om, at en bruger har krav på at kunne få udleveret eller overført data om sig selv på anmodning.

Omvendt bevisførelse
Med den nye forordning indføres samtidig en slags omvendt bevistførelse, og det er værd at være opmærksom på, lød det fra it-advokaterne.

Det betyder, at du som dataansvarlig skal kunne bevise, at du overholder reglerne, og det kræver indførelse af ret omfattende logning, registrering og oprettelse af fortegnelser over alle handlinger, der omfatter persondata.

EU-forordningen indeholder som hovedområde også et krav om privacy by design, og den del kan man passende gå i gang med at kigge på nu, lød det fra Michael Hopp, advokat og partner i Plesner, samt Ole Steen Brams fra NNIT.

Man bør nemlig få klarlagt, hvorvidt der er tænkt databeskyttelse, slette-ret og portabilitetskrav ind i igangværende og planlagte it-projekter, ligesom man bør indføre eksempelvis adgangsbegrænsninger (for eksempel via drop down-menuer) i eksisterende systemer, så man kan styre hvilke data, de forskellige brugere kan tilgå.

Du kan læse mere om Privacy by Design her: Lovkrav på vej om ‘Privacy by Design’ og ‘Privacy by Default’ – det kommer det at betyde for dig

Skal du have en DPO?

Et af de store spørgsmål for mange organisationer er, hvorvidt de skal have en såkaldt data protection officer eller DPO.

Ifølge advokat Birgitte Toxværd fra Bruun & Hjejle vil de i de kommende år blive brug for 27.000 DPO’er i Europa, og der findes ifølge hende kort og godt ikke så mange personer, der har kompetencerne til opgaven.

Opgaverne bliver blandt andet at rådgive om og overvåge overholdelse af forordningen og samarbejde med tilsynsmyndigheder og lignende.

Birgitte Toxværd påpegede, at det bliver forbudt for arbejdsgiveren (eller databehandleren, som det formelt hedder) at komme med instrukser til DPO’en, der altså skal kunne fungere uafhængigt i organisationen.

Ifølge hende er der dog ingen grund til hastværk, når det gælder udnævnelse af en DPO, i det det i mange tilfælde kan vente til sidste fase inden selve den nye forordning træder i kraft.

Du kan læse mere om DPO’en her: Skal din virksomhed have en data protection officer? Og kan indkøbschefen bruges?

Dette bør du gøre nu
Inden vi når så vidt, er der en del arbejde, der skal udføres.

Ifølge eksperterne, som gennemgik forordningen på konferencen, bør alle organisationerne faktisk komme i gang med det samme med arbejdet. For der er meget at se til.

Du bør således indlede med at skabe dig overblik over svarene på følgende spørgsmål:

- Hvilke persondata indsamles og behandles nu?

- Hvordan er virksomhedens sikkerhedspolitik? Er den opdateret?

- Hvordan er virksomhedens procedurer for risikovurderinger? Mangler der dokumentation?

- Er der styr på virksomhedens forsikringsforhold?

- Hvordan er virksomhedens aftaler for databehandling?

Computerworld afholder endnu en konference om, hvordan man kommer i gang med arbejdet frem mod EU-persondataforordningen i Aarhus. Det sker 14. juni. Du kan se programmet og tilmelde dig her: Bliv klar til EU’s nye persondataforordning.

Storaktionærerne i Topsil kan se frem til at være storaktionærer i et polsk ejendomsselskab i stedet for en førende halvleder-producent.

Det ligger fast, efter Topsil har besluttet sig for at sælge hele silicium-forretningen, hvilket du kan læse mere om her: Danske Topsil sælger hele it-forretningen for 320 millioner: Fortsætter som ejendomsselskab

Det er mere end storaktionæren Advice Invest vil være med til. Derfor sælger firmaet nu ud af sine aktier i Topsil.

“Vi investerede i sin tid i Topsil, fordi det var en spændende virksomhed med et stærkt produkt. Nu kan vi se frem til at være medejer af at ejendomsselskab i Polen. Det er ikke så spændende,” lyder det fra Lars Fetterlien, managing partner og chefporteføljemanager i Advice Capital, firmaet bag Advice Invest.

Det betyder at kredsen af storaktionærer -som er aktionærer med mere end fem procent af aktierne – er reduceret til bestyrelsens næstformand, Eivind Dam Jensen  og investeringsselskabet Smallcap Danmark.

Bestyrelsen i halvleder-producenten Topsil meldte allerede i sidste uge ud, at den vil anbefale aktionærerne at stemme for en salgsaftale, som vil betyde firmaets opløsning.

Hvis salget går igennem, køber halvleder-producenten Global Wafers hele Topsils siliciums-produktionsapparat for 320 millioner kroner, og Topsil vil sidde tilbage som et ejendomsselskab, der skal afvikle sig selv, når det har solgt sine ejendomme i Polen.

Det kan du læse mere om her: Topsils bestyrelsesformand: Dybest set er vi ved at lukke

Spiller med lukkede kort
Lars Fetterlein vil ikke afsløre, hvor stor en del af Advice Invests aktier i Topsil, der nu ryger ud på markedet.

Men han understreger, at der selvfølgelig kan være penge at hente, hvis man har tillid til den salgspris, som aktionærerne er stillet i vente fra Global Wafers.

“Hvis man tror på værdierne i den seneste opgørelse, er der gevinst for den, der ønsker at vente.”

Men intet tyder på, at Lars Fetterlein selv har den tillid.

Han vil i hvert fald ikke ud med, om Advice Invest har planer om at beholde en rest af dets aktier i Topsil helt frem til salget til Global Wafers.

Den lukkethed er han ikke alene om.

Investeringsselskabet Smallcap Danmark, der også er blandt storaktionærerne i Topsil, holder tand for tunge, da vi spørger, om selskabet vil sælge ud af aktiebeholdningen.

“I sådan et spil som det her skal man holde sine kort tæt til kroppen. Jeg har jo investorer at tænke på, ” lyder svaret fra direktør Christian Reinholdt.

Christian Reinholdt  er dog bestemt ikke imponeret over udsigten til en salgspris på 320 millioner.

“Prisen er ikke af en størrelse, som vælter mig omkuld. Det er ikke et tilbud, som får mig til at sige: Den er vi med på,” lød direktørens vurdering, da Computerworld talte med ham umiddelbart efter salgsplanerne blev offentliggjort.

Christian Reinholdt var da også blandt de aktionærer, der stemte for et forslag om at undersøge mulighederne for et salg af Topslil allerede ved generalforsamlingen i 2015.

Et forslag som bestyrelsen dengang gik imod, og som da heller ikke blev vedtaget.

Undgår beskatning
Ud over den manglende spænding på det polske ejendomsmarked, er der én yderligere grund til  Advice Invest sælger ud af sine aktier nu frem for at hæve pengene ved kasse et, hvis salget til Global Wafers bliver vedtaget.

“Hvis vi modtager pengene som udbytte, skal vi betale fem procent i udbytteskat. Det skal vi ikke, når vi sælger på denne måde.”

Det er en strategi, der kunne pege i retning af, at tiltroen til aktiens udvikling kan ligge på et meget lille sted.

Læs også: Topsil efter frasalg af hovedforretningen: Vi har fået en rigtig god pris – aktionær ikke enig

Google har nu rettens ord for, at søgegigantens brug af Java-API’er var inden for rammerne af såkaldt “fair use”. En jury i San Francisco besluttede torsdag, at Google ikke havde krænket Oracles ophavsret. Det skriver The Register.  

Det betyder blandt andet, at Google slipper for at betale op mod 60 milliarder kroner i erstatning til Oracle, der fik ejerskab over Java med købet af Sun Microsystems i 2010. 

Anker med det samme
Google har reageret positivt på dommen, som firmaet betegner som en styrkelse af både sit eget Android-miljø og for Java-programmører generelt. 

Ikke overraskende har Oracle’s advokater ikke armene over hovedet af glæde og truer med et anke sagen.

“Vi mener at Google udviklede Android ved ulovligt at kopiere grundlæggende Java-teknologi, for at haste ind på mobilmarkedet. Vi mener, at der er indtil flere årsager til at anke dommen,” udtalte Oracle’s advokat Dorian Daley til The Register.

Advaret på forhånd
Dorian Daley må have en særligt bitter smag i  munden, eftersom en dommer i april direkte advarede imod at gå i retten med sagen.

Advarslen kom under en høring, som netop skulle hjælpe kamphanerne til at finde en fredelig løsning.

“Når den retssag er slut, vil en af jer gå ud af retssalen med armen om jeres klient og prøve at forklare, hvorfor I tabte,” lød de formanende ord fra dommer William Alsup den gang. 

Læs også: Oracle hiver Google i retten igen for at bruge Java i Android: Dommer advarer kamphanerne

Jeg har i de seneste 10 år holdt mange indlæg på konferencer og seminarer om Enterprise Content Management (ECM), digitalisering og relaterede emner. Senest var på Computerworlds ECM-seminar i Ballerup i november 2015.

Efter seminaret og den afsluttende paneldebat slog det mig, at spørgsmålene stort set er de samme som for 10 år siden: Hovedsageligt “hvordan kommer vi i gang med ECM”?

Min egen tilgang til ECM er nem at huske:

D – Digitaliser
I – Integrer
W – Workflows (skab dem)
A – Automatiser

Det er selvfølgelig en forudsætning, at I har en ECM-løsning, der understøtter opskriften. Hvis den ikke gør det, så find en anden i en fart.

Oversat til almindeligt dansk lyder opskriften som følgende:

Begynd med at digitalisere
Digitaliser og gem først de dokumenter og det content, der indgår i det arbejde, du udfører i en given arbejdsgang.

Der er ikke nogen, der siger, at du selv skal digitalisere.

Se for eksempel, om det kunne være muligt at få dokumenter i digital form fra begyndelsen.

Content er i denne forbindelse digitale dokumenter med relevans og betydning for virksomheden, typisk scannede dokumenter, Word-filer, regneark, PDF-dokumenter, præsentationer og e-mail.

Det kan også være CAD-tegninger, lydfiler, videoklip, grafik og så videre. Er det digitalt, og er det vigtigt for firmaet at have styr på det, er det med stor sandsynlighed “content”.

Det gælder om, at det bliver hurtigere at genfinde de digitale “ting”, at flere kan tilgå indholdet samtidig, at ting bliver ikke væk, og at virksomhedens “samlede digitale hukommelse” vokser.

Næste skridt er at integrere
Integrer herefter ECM-løsningen med andre systemer, der benyttes til samme arbejdsopgave.

På den måde vil du hurtigere kunne finde dokumenter og informationer på det rette tidspunkt, der vil ske færre fejl, og data kan i begge systemer gøres bedre og mere præcise.

Dernæst skal du skabe workflows
Skab Workflows. Altså den eller de digitale arbejdsgange, der hører til denne opgave.

Benyt den kærkomne lejlighed til at blive klog på alle trin i opgaven. Hvorfor gør I, som I gør?

Er der noget, der kunne fjernes eller forenkles?

Tænk digitalt, analyser mulighederne i din ECM-løsning for at gøre tingene lettere. Nu bliver arbejdsgangen mere enkel og hurtigere at komme igennem.

Til slut skal arbejdsgange automatiseres
Automatiser nu de arbejdsgange, du har gjort digitale. Få så store af dele af workflowet som muligt til at køre af sig selv.

Find ud af, hvilke informationer der skal være til stede, for at workflowet kan køre af sig selv, og find ud af, hvordan du får fat i dem i gennem workflowet.

Nogle gange kan de hentes fra et andet system, andre gange kan de findes i ECM-løsningen.

Dog sker det også, at informationen skal komme fra en anden person. Overvej her at bruge “DIWA” på den information eller dokument også.

Her er et eksempel
Lad os sige, at I er ved at digitalisere arbejdsgangen for godkendelse af indkomne fakturaer, og at I er i fuld sving med at følge DIWA for fakturaer, der lander i virksomheden med almindelig post.

Nu er I nået til A’et, og for at workflowet automatisk kan beslutte, om en faktura bare skal godkendes eller sendes til manuel behandling, mangler der nogle informationer.

Lyder fakturaen på det, vi har bestilt? Har vi fået leveret det bestilte?

Bestilt og leveret står med kursiv for at indikere, at her er noget at gå efter.

Har vi vores indkøbsordrer i ECM-løsningen? Har vi dokumentation for modtagelse af varer i ECM-løsningen?

Hvis ja, kan du skynde dig videre med automatiseringen. Hvis nej, skal du overveje, om det ville give virksomheden noget også at have styr på disse dokumenter og dokumentation – Følg DIWA.

Husk: Man kan lave selvkørende biler – så man kan også lave selvkørende arbejdsgange – hvis man vil.

Nu bør din proces køre så meget af sig selv, at den kun forstyrrer dig og dine kollegaer, når der er en undtagelse, den ikke selv kan håndtere, eller når der er behov for et rigtigt levende menneskes intuition, beslutningsevne og kvalifikationer.

Det kan godt betale sig at være en DIWA.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig – måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

App-markedet kan være en svær nød at knække for de mange håbefulde app-udviklere og -producenter, der satser på at lave den næste monster-succes ala det danskudviklede Subway Surfers.

Nu giver en ny undersøgelse fra Gartner værdifuld indsigt i, hvordan man kan sikre, at appen rent faktisk også genererer noget omsætning.

Det viser sig nemlig, at der fra forbrugernes side spenderes 24 procent flere penge på såkaldte in-app-køb, end der gør på apps, hvor der er tale om en éngangsbetaling, når man downloader appen.

“Forbrugernes præferencer for in-app-transaktioner indikerer, at den fleksibilitet, det tilbyder, giver en bedre kundeoplevelse end downloads, der koster penge,” skriver Gartner.

Derfor er der forskel
Analysefirmaet baserer konklusionen på en online-undersøgelse blandt 1.536 forbrugere i USA, England og Kina.

Undersøgelsen viser, at mens den gennemsnitlige forbruger betaler 7,40 dollars på tre måneder for apps, der koster et fast ved download, så bruges der 9,20 dollars på in-app-køb.

Det svarer til omkring 60 danske kroner.

“Det bekræfter, at når først forbrugerne er overbeviste om, at en app leverer den forventede værdi, uden at de skal betale, så er de mere tilbøjelige til at bruge penge på in-app-køb,” skriver Gartner.

Undersøgelsen viser også, at yngre forbrugere har det bedre med in-app-køb end de lidt ældre, der helst ser den klassiske app-model, hvor man kun betaler ved kasse ét fra starten.

Læs også: Dansk app det mest downloadede spil i hele verden fra både iOS og Android

En grundlæggende konklusion på undersøgelsen er også, at jo flere penge en forbruger betaler for apps, jo større en andel af beløbet går til in-app-køb.

Reklamer i apps
Der er i øvrigt også masser af penge i apps med annoncer.

Vi har tidligere fortalt, at mens den generelle omsætning på app-markedet fra 2015 til 2018 vil blive fordoblet, så vil omsætningen fra reklamer i apps blive tredoblet.

Gartner skriver dog, at man som app-producent skal passe på at satse på denne model, da kun 20 procent af forbrugerne svarer ja til, at de rent faktisk ofte klikker på annoncerne i den type apps.

“Uanset appens natur – om det er et spil, produktivitet eller underholdning – er der muligheder for at levere ekstra værdi via in-app-transaktioner.”

“Den ekstra værdi vil styrke bruger-engagementet og på sigt også tilfredsheden,” lyder budskabet fra Gartner.

Danskudviklede Subway Surfers, der hører til blandt de mest downloade spil på verdensplan, satser i øvrigt netop på modellen med in-app-køb.

Læs mere om det her.

Læs også:

App-markedet ændrer karakter: Sådan bliver den næste bølge af apps

Skal du være rig? Så glem alt om at udvikle apps

Dansk app det mest downloadede spil i hele verden fra både iOS og Android

Mange danskerne har gennem årene oplevet at blive afvist af net-butikker og lignende i europæiske lande uden for Danmark, når de forsøger at indkøbe varer til prismæssigt ofte fordelagtige vilkår.

Mange af de især store net-butikker – som eksempelvis Amazon – anvender nemlig såkaldt geoblocking, der gør, at butikken kun vil sælge varer eller ydelser til kunder inden for bestemte geografiske områder.

Andre anvender løsninger, hvor eksempelvis billetter koster mere i nogle lande end i andre.

Ofte skyldes dette, at produkterne kan købes i kundens hjemland via partnerer eller andre.

Nu ser det imidlertid ud til, at geoblocking er ved at nå til vejs ende i Europa.

EU er nemlig på vej med et forbud mod geoblocking, som en gang for alle skal gøre alle datapakker, varer og tjenester tilgænlgelig for alle borgere i EU – uanset hvilket land, de befinder sig i.

EU mener, at EU skal være et sammenhængende digitalt marked. Og det kræver altså, at varer, services og lignende kan flyde frit på tværs af landegrænserne.

Ikke alle er lige glade for planerne. John Higgins, direktør i interesseorganisationen Digital Europe, mener, at et forbud mod geoblocking svarer til at ‘sætte et plaster på et brækket ben.’

Ifølge ham skyldes anvendelsen af geoblocking nemlig, at der fortsat er vidt forskellige vilkår for virksomheder i de forskellige EU-lande – eksempelvis inden for copyright, forbruger-regler, skat og affalds-afgifter.

“Skal vi virkelig udvikle et ‘digitally powered single market’ er EU nødt til at gå til problemets rod, som er årsagen til fragmenteringen i markedet,” siger han til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

Med de nye regler vil EU ligeledes fjerne de meget store og ofte uigennemskuelige regler, der findes for transport af pakker og lignende.

Eksempelvis kan prisen for at sende en pakke til et andet land være fem gange så høj som prisen for at sende pakken til en adresse i hjemlandet – også selv om distancen er den samme.

Ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau er prisen for at sende en pakke fra Spanien til Holland to-en-halv gange prisen for at sende en pakke den modsatte vej – fra Holland til Spanien.

It-selskabet Citrix er under kraftig forandring.

Det blev tydeligt for enhver, da selskabets nye direktør Kirill Tatarinov fremlagde sine nye Citrix-visioner på åbnings-keynoten ved Citrix Synergy-konferencen i Las Vegas, USA, i denne uge.

Men hvor meget er egentlig forandret?

Det har Computerworld spurgt den selvstændige it-konsulent Thomas Poppelgaard om, da han som én ud af blot 50 CTP’er (Citrix Technology Professionel) har fulgt selskabets strategiudrulninger i flere år.

Thomas Poppelgaard peger på tre hovedområder, hvor Citrix-kunder og -partnere kan forvente store omvæltninger i de kommende år.

Boss med skarpere strategi
Først og fremmest har selskabet med Kirill Tatarinov fået en administrerende direktør, der er gået tilbage til kernen i Citrix, der hovedsageligt handler om applikationslevering.

Kirill Tatarinov tør ifølge Thomas Poppelgaard at tale åbent om, at selskabet skal være verdens bedste på sine teknologisatsninger for kunderne, hvorimod den tidligere topchef, Mark Templeton, brugte sin taletid til at være begejstret over teknologiske opfindelser.

“For Mark Templeton har Citrix-medarbejderne været en familie, hvorimod Kirill Tatarinov ser medarbejderne som del af et team,” siger Thomas Poppelgaard og fortsætter:

“Der er nu en klar tendens til, at der skal eksekveres hurtigere på udmeldingerne, mens strategien samtidig er noget mere langsigtet under den nye ledelse.”

Citrix går med andre ord fra at udvikle teknologi, fordi det var sjovt og spændende, til nu mere at spille på sikre kort og være langt mere businessorienteret end tidligere.

“Tendensen med at gå tilbage til kernen ser vi også med det nye og meget tætte samarbejde med Microsoft i skyen, som jo samtidigt sender et signal til VMware og andre Citrix-konkurrenter,” siger Thomas Poppelgaard.

Læs også: Efter massefyring og direktør-exit: Her er ‘det nye Citrix’

Ultra-tæt samarbejde med Microsoft
Den udtalelse leder til næste punkt, hvor ‘det nye Citrix’ adskiller sig markant fra ‘det gamle Citrix’.

For topledelsen i Citrix har nu fået tilført en del tidligere Microsoft-folk med Kirill Tatarinov i spidsen, hvilket har sat gang i konspirationsteorierne om, at Microsoft har placeret en trojansk hest hos Citrix med henblik på et snarligt opkøb.

De tanker blev også vendt, da den tidligere Microsoft-chef Stephen Elop blev administrerende direktør i den forhenværende finske mobilgigant Nokia, som Microsoft siden købte for en slik, og Stephen Elop således vendte tilbage som chef under Microsofts vinger for en kort periode.

Thomas Poppelgaard erkender, at han i en stille stund også har tænkt på, at Citrix på et tidspunkt ville blive købt af Microsoft. Foreløbigt er den teori dog sat på solid standby.

“Microsoft åbner sig for tiden mod mange forskellige sider som eksempelvis open source-miljøet og VMware. Men når man fokuserer på kerneforretningen i Citrix, viser selskabet samtidig også, at Microsoft stadig er den absolut vigtigste partner,” vurderer Thomas Poppelgaard.

Han fortæller, at for ham er Microsoft-samarbejdet med alle Citrix-produkterne i Azure-skyen den største udmelding indtil videre på Synergy-konferencen.

Alt skal i skyen
Netop signalet om, at alle Citrix-produkter skal cloudificeres, er den tredje og mest skelsættende vision i Citrix under Kirill Tatarinov ledelse.

“Det er ret opsigtsvækkende, at Microsoft tillader produkter som XenMobile og XenApp i sin cloud, da begge produkter konkurrerer skarpt mod henholdsvis Intune og Azure Remote App fra Microsoft,” forklarer Thomas Poppelgaard.

Han peger på, at han i sit daglige arbejde som teknisk konsulent for en lang række internationale selskaber møder en del modstand mod at lægge alt op i skyen.

“Selv virksomheder, der lever godt af cloud-produkter, har en modvillighed til at lægge sin forskning og forretningshemmeligheder ud i en sky. Det er jo ret interessant med cloud, at man altid forventer, at nettet er oppe, og ingen sårbarheder som ransomware rammer ens cloud-leverandør,” forklarer han.

Set i det lys er Citrix’ udmeldinger om at være 100 procent klar til cloud-tiden et dristigt træk, som vi inden længe vil se, om bliver belønnet eller straffet.

Ifølge Kirill Tatarinov gør Citrix alle sine produkt cloud-klar ud fra et ønske fra kunderne, som dog også stadig kan få Citrix-produkterne på en server nede i kælderen, hvis det skulle være sagen.

Læs også: Kendt Microsoft-mand bliver ny topchef for Citrix

Den danske iværksætter Morten Strunge scorer “et pænt to-cifret millionbeløb” på salget af hans e-bog-tjeneste, Mofibo, der i sidste uge blev købt for 100 millioner kroner af den svenske konkurrent Storytel.

Det fortæller han nu til Computerworld.

Du kan læse mere om handlen her: Onfone-stifter scorer kassen igen: Sælger Mofibo til svensk konkurrent for trecifret million-beløb.

“Der er primært tale om en cash-handel, og jeg får et pænt to-cifret millionbeløb ud af det. De andre investorer får hele deres udbetaling “cash”, mens jeg har valgt at bruge en del af beløbet på at købe, hvad der svarer til aktier for 20 millioner kroner i Storytel.” 

Hvad er årsagen til, at I har valgt at sælge nu?

“Det har vi gjort, fordi det giver rigtig god mening for os at slå os sammen med Storytel i stedet for, at vi skal kæmpe mod hinanden. Hos Mofibo er vi rigtig gode til arbejdet med platformen og til marketing, som supplerer Storytels styrker, der især ligger på indholdsområdet,” siger han.

100 millioner kroner er jo rigtig mange penge for de fleste mennesker. Men som det ofte er tilfældet med iværksætter-virksomheder, kræver det store investeringer i begyndelsen. Mofibo har haft store underskud, det seneste på 21 millioner kroner. Hvor god en handel har det været set i det perspektiv?

“Jeg ved, at alle vores investorer har været rigtig godt tilfredse med den handel, der er blevet lavet.”

Det ser ud til at være hårdt arbejde at etablere en rentabel streamingtjeneste. Spotify kører også med store underskud her 10 år efter, at selskabet er blevet stiftet. Hvordan har I mærket den udfordring?

“Underskuddene er udtryk for, at vi prioriteter vækst højere end det at lave overskud. Hos Mofibo kunne vi godt lave overskud, hvis så til gengæld valgte at skrue ned for vores vækst. Det er derfor udelukkende udtryk for en kalkuleret beslutning, som giver rigtig god mening, hvis du befinder dig på et marked, hvor der er et stort uudnyttet potentiale og dermed gode vækstmuligheder. Det samme er tilfældet med Spotify, der vokser med mange millioner brugere hvert eneste år. Spotifys underskud vil kun være et problem, hvis selskabet stod stille.”

Så jeres underskud afspejler i højere grad vækstambitioner end, at det er svært at drive en streamingtjeneste?

“Bestemt. Jeg mener ikke, at streamingtjenester er noget, der er særligt svært at drive. Det er væksten, der koster penge. Det kræver en del økonomiske ressourcer, når du skal skalere en virksomhed i et meget højt tempo.”

Morten Strunge er medstifter af det nye danske teleselskab Plenti.

Efter salget fortsætter Morten Strunge som en del af ledelsen i Storytel, hvor han får ansvaret for det danske og det hollandske marked. 

Derudover er han medstifter at det nye danske teleselskab Plenti, hvor han er bestyrelsesformand.

Du kan læse mere om Plenti her: Læs også: Nyt dansk teleselskab har hentet 5.000 kunder: Så langt er Plenti fra målet

Det er ikke Morten Strunges første teleeventyr. I 2011 solgte han teleselskabet Onfone til TDC for 300 millioner kroner. 

På spørgsmålet om, hvorfor han efter to exitter i den tre-cifrede-millionklasse ikke bare trækker sig tilbage og bruger resten af sit liv på at drikke champagne på en sydhavsø, kommer svaret prompte. 

“Jeg kan simpelthen ikke lade være med at arbejde. Jeg synes, at det er super sjovt. Det er, når jeg skaber ting, at jeg for alvor føler, at min tilværelse får værdi. Jeg synes ganske enkelt, at det er en fornøjelse at åbne computeren hver lørdag morgen. Derudover jeg jo kun lige fyldt 30 år. Det er sgu lidt for tidligt at ende som en eller anden champagne-drukkenbolt.” 

Vi ser, at mange af dine iværksætter-kolleger har slået sig ned som investorer, når de har solgt deres virksomheder. Er det også noget, som vi kommer til at se dig gøre? 

“Ja, det er det. Jeg er allerede i dialog med et par iværksættere i øjeblikket. Hvis man er i en position, hvor man har mulighed for at kunne give lidt tilbage til miljøet, så synes jeg, at man skal gøre det. Så hvis de rigtige muligheder byder sig, og jeg får tilbudt et spændende projekt, der bygger på den rigtige ide og har et dygtigt team, så slår jeg til.” 

Hvad er det der kendetegner de virksomheder, som du vælger investere i? 

“Det er i høj grad teamet, der er afgørende for mig. De folk, der står bag, skal have det rigtige drive og ilden i øjnene, men derudover skal ideen være skalerbar og innovativ.” 

Hvad er det for en type forretningsideer, som du især synes er interessante? 

“Jeg elsker jo abonnementsforretninger, og jeg lytter altid lidt mere efter, hvis folk har en ide, der bygger på en abonnemetsordning.”

“Abonnementordninger er fantastiske, fordi du ikke hele tiden skal kæmpe for et genkøb. I stedet handler det om at opbygge og fastholde en relation til kunden. Jeg tror, at det er i dag er flere brancher, som kan gentænkes med en abonnements-ordning,” siger Morten Strunge.

Læs også: 
Derfor kan tele-iværksættere tjene millioner på det samme trick igen og igen 

Dansk bogtjeneste: Sådan finder teknologien præcis den bog, du har lyst til at læse

“Hvis du ikke er den fødte sælger – er du så død som sælger?”

Man siger meget sludder. Især om det at kunne noget.

Vi siger for eksempel at “han er den fødte sælger” – men jeg hører aldrig nogen sige at “… han er den fødte tandlæge”

Jeg ved godt, at der er personlighedstræk, som gør, at nogle mennesker har nemt ved at sælge – og andre personlighedtræk gør, at andre befinder sig bedst med at kode. Det er åbenlyst.

Det, som ikke er åbenlyst for mange, er, at du ikke behøver at være den fødte sælger for at kunne skaffe omsætning.

Alle skal bidrage
I gamle dage (for 10 år siden) var det normalt, at selv mindre virksomheder havde en salgsafdeling, en udviklingsafdeling, en administration og nogle supportere.

Nu møder jeg mange små og mellemstore virksomheder, der stiller helt andre krav til medarbejderne: De skal acceptere, at de ikke arbejder i siloer.

Med det mener jeg ikke, at man skal hjælpe de andre afdelinger.

Jeg mener, at de medarbejdere, der som udgangspunkt er i afdeling A, også skal kunne en del af det, som man arbejder med i afdeling B.

Helt konkret oplever jeg, at flere og flere medarbejdere, som tidligere var beskæftiget med for eksempel udvikling, programmering og teknisk konfiguration, skal kunne bidrage til omsætningen i it- og tech-virksomheden.

Det er der to årsaget til: Fleksibilitet og rentabilitet.

Skal sælgeren så også udvikle?
Jeg oplever også, at der er en ubalance.

Ubalancen består i, at der generelt er flere forventninger om, at for eksempel udvikleren skal kunne sælge, end det modsatte.

Så der er nye krav. Måske du allerede har mødt dem?

Ellers er der en vis sandsynlighed for, at du kommer til det. Enten i dit nuværende job eller i det kommende – for der er kamp om kunderne som aldrig før, og det medfører et større fokus på salg.

Det er selvfølgelig en floskel, det der med “kampen om kunderne” – men ikke desto mindre er det virkeligheden anno 2016.

Med globaliseringen – godt hjulpet af, at markedet har indset, at internettet er kommet for at blive – er der skabt større gennemsigtighed, mere international konkurrence og mere fokus på pris, performance og leveringstid.

Ydermere oplever mange brancher uro og kaos i mild grad.

De er ramt af disruption, og de er påvirket af, at kunderne er mere bevidste, når de køber – alt sammen en følge af internet, mobile enheder og anden god teknologi.

Er du presset?
Er du bekymret? Føler du et pres? 

Nogle medarbejdere gør.

Ikke-sælgeren kan være nervøs for, om han kan levere, når chefen råber “sælg dog”

Account-manageren kan være i tvivl om, hvad han skal gøre, når det bliver sværere og sværere at booke møder med nye kunder.

Nørden, der ikke ser sig selv som sælger på brede dæk og fælge, kan ligefrem finde på at proklamere, at “… hvis der skal sælges, må du finde en anden. Jeg gør det ikke!”

Uddannelse skal der til
Tibage til den fødte tandlæge. Ville du lade dig behandle af ham? Jeg ville ikke.

For jeg ville ikke stole på, at alle de kompetencer, han skal bruge for at holde mit kalkstakit pænt, til jeg bliver 92 år gammel, er gode nok. 

Så min tandlæge skal ikke være “den fødte”. Han skal være “den uddannede”. 

Min pointe er, at jeg ikke tror på “den fødte sælger” som begreb.

Som nævnt er der visse personlighedstræk, som gør nogle til mere sælgende end andre. Men at tro på, at det er nok, er tåbeligt.

Det fører mig tilbage til den specialiserede medarbejder, der skal til at sælge.

Han kan godt!

Selv om han ikke er født med sælgerens gode egenskaber (som absolut ikke drejer sig om at kunne snakke sine omgivelser halvt ihjel), så er der ingen problemer …

… for det kan læres.

Kan du jonglere?
Jeg underviser jo i salg – og når jeg møder medarbejdere, der finder det svært at sælge, giver jeg dem tre bolde.

Jeg spørger, om de kan jonglere. Ni ud af 10 siger “nej”.

Jeg spørger dem så, hvor meget de tror, de skal lære – og hvor længe de skal træne – for at kunne jonglere bare et par sekunder.

De svarer alle sammen forkert. 

Jeg kan lære alle, der har to arme og et rimeligt syn, at jonglere med tre bolde på under tre minutter.

Ikke fordi jeg er et geni – men fordi jeg har lært en teknik, der er så simpel, at man ikke kan fejle.

Det er nøjagtig det samme med salg: Det kan læres.

Sådan kan det læres
Det kan læres på en sådan måde, at ikke-sælgeren får en aha-oplevelse. Det kan læres, uden at ikke-sælgeren bliver demotiveret.

Faktisk kan det læres i en grad, så den, der troede, at salg var grumt, vender på en tallerken (muligvis ikke en desserttallerken) og kommer med udtalelser som: “Det var sgu’ helt sjovt.”

Hvad der skal til? 

Der skal mindre til, end mange tror. Her er en kort liste: 

1
Ikke-sælgeren skal se det store billede: Hvis alle 25 supportere kan sælge for 1.000 kroner om dagen i et år …

2
Han skal også se værdien for kunden: At købe betyder ikke, at man smider penge ud – hvis salget er klogt eksekveret, får det positiv indflydelse på kundens bundlinie (højere kvalitet, færre fejl eller gladere kunder)

3
Han skal involveres i processen og have lov at begynde småt.

4
Han skal trænes – helt ned til det gode ord i den effektive sætning – men det skal gøres med respekt for persontypen.

5
Han skal kunne vælge sin egen stil: Forsigtig, neutral, pushy eller rådgivende.

6
Han skal have konstant feedback. Ikke bare på omsætning – meget hellere på indsatser, kvalitet af salget, resultater og andre KPI’er, som er relevante

7
Han skal puffes lidt ud af komfortzonen – men skal have en at sparre med, når det gælder.

8
Han skal have anerkendelse, når det går langsommere, end ledelsen vil ha’ det – og der skal være mere fokus på indsatser end resultater de første mange måneder.

Du ved, det er vigtigt … men hvordan?
Ikke-sælgeren er ligesom den kommede tandlæge, dagen før studiet begynder: Han ved, at han skal bidrage til, at patienterne har sunde tænder i mange år – men fordi han aldrig har prøvet at arbejde som tandlæge, ved han ikke præcist, hvordan han skal gøre. 

Sådan har ikke-sælgeren det ofte. Han ved, det er vigtigt – men han bremses af manglende viden, erfaring og motivation. 

Nårh ja, så bremses han faktisk også nogen gange af en arrogant leder, der spørger: “hvor svært kan det mon være at sælge et serviceabonnement til 5.000 kroner om året?!” 

Jeg skulle hilse (fra mig selv) og sige, at det er ret svært, når ingen har gidet lære mig det. 

Nu har jeg fjernet alle de gode forklaringer, du har, kære ikke-sælger. Fik du modet tilbage? Eller er du ved at skrive din opsigelse? 

Tak fordi du læste med – jeg er sikker på, at dine gode evner til at strukturere, arbejde præcist og til at tænke, før du handler, vil hjælpe dig til at blive en god sælger.

For struktur, præcision og omtanke er sælgerens vigtigste egenskaber.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig – måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.