Category Archives: computer

Inden årets udgang planlægger hotelkæden Hilton at have rullet en løsning bredt ud, der gør det muligt for gæsterne at betjene sig selv via en tablet, smartphone eller computer. Det vil i første omgang sige, at gæsterne digitalt kan tjekke ind og ud, samt vælge et specifikt værelse ud fra digitale etageplaner, ligesom de kan købe opgraderinger og bede om at få ting leveret til deres værelse, fremgår det af en pressemeddelelse fra hotelkæden.

Til næste år vil kæden lancere en løsning, der gør det muligt for gæsterne at låse døren til hotelværelset op med deres smartphone. Men allerede ved udgangen af 2014 skal den digitale selvbetjeningsløsning med blandt andet valg af værelse være rullet ud til flere end 4.000 Hilton lokationer over hele verden fordelt på 11 brands i mere end 80 lande.

»I næsten et århundrede har vores gæster stolet på, at vi har kunnet levere ensartede, exceptionelle oplevelser rundt om i verden, og i dagens digitalt forbundne kultur, er det ensbetydende med at kunne tilbyde dem mere valgfrihed og kontrol over deres hotelophold,« siger direktør for Hilton Worldwide Christophner J. Nassetta ifølge pressemeddelelsen.

Udrulningen af den digitale selvbetjeningsløsning sker i forlængelse af et fem år gammelt pilotforsøg med netop digital indtjekning.

Ikke alle er tilfredse med digitaliseringen. Ifølge Wall Street Journals oplysninger har en række prominente Hollywood-instruktører, herunder Pulp Fiction-skaberen Quentin Tarantino og Batman-instruktøren Christopher Nolan, ført en kampagne overfor lederne af de store filmstudier for at bevare den lukningstruede produktion af filmstrimlen.

Og nu ser det ud til, at lobby-arbejdet for at redde 35 mm filmstrimlen, som Eastman-Kodak er den eneste tilbageværende producent af, har båret frugt.

Ifølge Wall Street Journals havde Kodak oprindeligt håbet på, at folk fra filmbranchen ville investere direkte i virksomhedens sidste tilbageværende filmstrimmel-fabrik. Det kom ikke til at ske, men efter instruktørerne gik ind i kampen for at bevare strimlen, er aftaler ved at falde på plads, hvor filmselskaber forpligter sig til at købe en vis mængde filmstrimmel hos Kodak flere år endnu. Også selvom langt hovedparten af film og tv-produktioner bliver optaget digitalt.

Instruktøren Judd Apatow siger til The Wall Street Journal, at både filmstrimlen og digital video er ‘valide valg, men at det vil være en tragedie, hvis instruktører pludselig ikke længere havde muligheden for at skyde på filmstrimlen’.

Til avisen sagde han endvidere:

»Der er en magi ved den kornethed og farvekvalitet, du får med filmstrimlen.«

Tarantino: Digital projektion er døden for biografen

Instruktøren Quentin Tarantino udtrykte sig på en anden måde ved filmfestivalen i Cannes i maj ifølge The Guardian:

»Hvorfor skulle en etableret filmskaber skyde digitalt? Det fatter jeg fandme ikke,« lød det fra instruktøren, som fortsatte:

»Digital projektion er døden for biografen, som vi kender den. Det er offentligt tv.«

Kodak selv har argumenteret med, at filmstrimlen er bedre egnet til arkivering, da formatet også vil kunne læses mange år ud i fremtiden uden at skulle flyttes til et nyt medie, skriver britiske The Telegraph.

Ifølge Hollywood Reporter siger adm. direktør i Kodak Jess Clarke:

»Efter omfattende diskussioner med filmskabere, førende studier og andre, som anerkender de unikke, artistiske og arkiveringsmæssige kvaliteter ved filmstrimlen, så agter vi at fortsætte produktionen. Kodak takker disse industriledere for deres støtte og opfindsomhed i forhold til at finde en måde at forlænge filmstrimlens liv.«

Kodak har døjet med forretningen i flere år, ikke mindst som følge af fremkomsten af de digitale medier. Ifølge Wall Street Journal forventes filmstrimmel-produktionen at udgøre mindre end 10 pct. af Kodaks indtægter på ca. 2,2 mia. dollar dette år. Men avisen påpeger, at en lukning af filmstrimmel-produktionen vil være et kraftigt slag mod virksomhedens image, mens den prøver at komme på fode igen.

Filmstrimlen lader til at overleve lidt endnu. Men hvad mener du, har den faktisk nogle kvaliteter, som digital video og computerfiltre ikke kan hamle op med i dag? Eller er der mere tale om nostalgi fra instruktørernes side, når de vil bevare strimlen?

Juli tegner til at blive den næstvarmeste af slagsen i Danmark, og der har været mere end en uges lokale tropedøgn. I den anledning kan det være fristende at investere i et aircondition-anlæg, men det er måske ikke den bedste investering, når man tager resten af årets danske vejr i betragtning.

Men med enkle midler kan du ifølge norske Teknisk Ukeblad bygge din egen luftkøler. Det kræver ikke andet end to-tre meter kobberrør, en tilsvarende længde gummirør, 50 strips og to spændebånd. Og så en almindelig blæser og to spande.

Først placeres kobberrørene i en spiral på blæserens skærm og fæstnes med strips med et mellemrum på 20 centimeter. Når det er gjort, skal kobberrørenes to ender stikke ud for neden af blæseren, og gummirørene fæstnes på dem med spændebånd. Den ene spand fyldes med koldt postevand og placeres på en stol eller et bord ved siden af, mens den tomme står på gulvet.

Til sidst placeres det ene gummirør i spanden med vand, mens det andet bruges til at suge vandet fra spanden igennem rørene. Læg den anden ende i den anden spand, tænd for blæseren og så vil vandet fortsætte med at løbe – i overensstemmelse med Bernoullis princip.

Kobberet overfører kulden fra vand til luft og blæser den ud i rummet – og du har en hjemmelavet luftkøler.

Du kan se en demonstration i videoen herunder.

Nogle vil sige, at det hører med til oplevelsen, men andre festivalgængere finder det knap så komfortabelt at vågne op til en ny dag i et enten meget vådt eller stegende hedt kuppeltelt.

For dem er et mere bekvemt alternativ på vej fra de belgiske designvirksomheder Compaan og Labeur, der står bag projektet B-and-Bee, skriver The Verge.

Grundideen er, at man placerer et givent antal sekskantede rum oven på hinanden i en formation, der kommer til at ligne en bikage. Rummene er konstrueret af træ og indeholder en stor seng, ligesom der er bagageopbevaring og strømforsyning i alle hotellets hektagoner.

Det ser ud til at give en del mere plads end et standard-telt, men da man stabler rummene oven på hinanden, behøver hver konstruktion ikke at optage mere plads end en traditionel teltlejr.

Ud over at øge festivalgængerens komfort er det også en målsætning, at B-and-Bee skal mindske det aftryk på miljøet, som festivalerne sætter.

Folkene bag har dog på nuværende tidspunkt ikke løftet sløret for, hvordan det konkret er mere miljøvenligt. Det har ikke været muligt at finde hverken præcise mål eller konkrete materialesammensætninger – noget der måske kan skyldes, at projektet stadigvæk er i testfasen.

Boligerne er for nylig blevet testet på en festival i Ghent, og nu modtages feedback fra publikum inden de endelige modeller skal sættes i produktion.

Festivaldeltagere skal næppe selv slæbe de sekskantede hotelværelser med, men Ifølge designvirksomhederne er der planlagt møder med mange af de større festivaler med henblik på at tilbyde den alternative indkvartering fra næste års festivalsæson.

Smartphones bringer mange goder med sig og gør mange ting lettere. Desværre gælder det tilsyneladende også for indbrud. Wireds skribent Andy Greenberg beskriver, hvor let han brugte iPhone-applikationen KeyMe til at bryde ind hos sin nabo:

»Da jeg brød ind hos min nabo tidligere på ugen, brugte jeg ingen indbruds-tricks. Jeg kan ikke dirke låse, og jeg er ikke sikker på, hvordan man bruger et brækjern. Det viser sig, at det eneste, man skal bruge for at bryde ind er sluk-knap til samvittigheden og en iPhone.«

KeyMe er en app, der skal gøre det mere problemfrit at miste sine nøgler eller smække sig ude. Man scanner sin nøgle med telefonen og uploader resultatet til sin digitale nøglering hos KeyMe, og så kan man printe en ny kopi ud i dertil indrettede automater.

Greenberg ringede på hos sin nabo, der kastede sine nøgler ud af vinduet, så han selv kunne lukke sig ind. På vej op ad trapperne, scannede han naboens nøgler, og så var resten let.

»Mindre end en time senere havde jeg min egen nøgle til hans hoveddør.«

Hos KeyMe selv hævder man dog, at sikkerheden er i orden. Kopieringen efterlader spor i form af brugerens kreditkortinformationer, og det kræver en scanning af et fingeraftryk at bruge automaterne. Ifølge virksomhedens CEO, Greg Marsh, er det langt mere sikkert end at kopiere nøgler på traditionel vis.

»Vi har en masse ansvarlighed og data, der ikke eksisterer, når man laver nøgler med traditionelle metoder. Hvis en nøgle bliver brugt på skadelig vis, vil vi kunne finde ud af, hvem der har gjort det,« udtaler han.

Men for at det kan ske, skal offeret for et indbrud selv melde til politiet, at han/hun mener, at det er en KeyMe-kopieret nøgle, der har skaffet tyvene adgang. Og da KeyMe og lignende applikationer ikke er voldsomt udbredte, kan man tvivle på, hvor mange nøglekopister, der bliver fanget.

»Min nabo havde aldrig hørt om KeyMe, og hvis hans lejlighed var blevet tømt, ville han ikke ane, at en obskur applikation havde noget at gøre med det,« skriver journalisten.

KeyMe hævder også, at applikationen ikke virker, hvis nøglen sidder i en nøglering, og at man derfor ikke lynhurtigt kan tage brugbare billeder af andres nøgler. Ifølge journalisten er der dog intet hold i den sikkerhedsforanstaltning.

Allerede i 2009 demonstrerede it-eksperter fra California University projektet Sneakey, der kunne producere fungerende nøglekopier ud fra et billede taget på 60 meters afstand.

KeyMe kan endnu ikke bruges i Danmark.

Robotter og maskiner kommer til at spille en endnu større rolle i vores liv i de kommende år, og forskere fra universiteterne Sorbonne i Paris og University of Wyoming i USA har taget et skridt i retning af at gøre dem langt mere funktionelle.

Kort fortalt har de udviklet en robot, der kan lære at gå igen, selvom den brækker et ben. Ved hjælp af såkaldt intelligent trial and error kommer den seksbenede robot frem til en ny optimal gangart inden for to minutter – og ofte hurtigere.

Normalt vil det være en lang proces, da mulige gangarter afhænger af mange parametre som eksempelvis benenes vinkel, når de bøjer samt leddenes placering og acceleration. Og den eneste reelle mulighed er at prøve sig frem.

Men den proces fremskynder forskerne betydeligt ved at foretage en masse udregninger på forhånd. Derfor skal robotterne efterprøve et langt mindre antal mulige gangarter, før den finder frem til den optimale.

Robottens seks ben bruger 18 motorer, og gangarten er afhængig af 36 forskellige parametre. Det giver 13.000 forskellige muligheder, men forskerne regner på forhånd ud, hvor meget kontakt med jorden hvert ben har ved de forskellige gangarter. Når et ben så bliver skadet, kan robotten nøjes med at vælge imellem dem, der minimerer det pågældende bens kontakt med jorden.

»Denne nye teknik gør det muligt at skabe mere robuste, effektive og selvstændige robotter,« udtaler forskerne bag robotten ifølge BBC og tilføjer, at man har ladet sig inspirere af dyrs reaktion på skader.

Projektet kommer i slipstrømmen af en række andre robotter, der også henter inspiration fra dyreriget, hvoraf ‘Big Dog’ fra det Google-ejede Boston Dynamics nok har tiltrukket sig mest opmærksomhed.

Det projekt er finansieret af det amerikanske forsvar, men robot-ekspert Dr. Fumiya Lida fra University of Cambridge i England er der bestemt ikke kun er militære muligheder i de avancerede robotter.

»Man kan forestille sig robotter i ekstreme forhold. Ikke kun i krig, men også på Månen og Mars eller i atomkraftværker. Tænk blot på Fukushima,« siger Dr. Lida.

En af forskerne bag projektet, Jean Baptiste Mouret, har lagt en demonstration på Youtube, som du kan se herunder.

De fleste målmænd på allerhøjeste fodboldplan begår en klassisk gambling-fejl i nervepirrende straffesparkskonkurrencer.

Forskere fra University College London har analyseret sparkene i samtlige VM- og EM-slutrunder fra 1976 til 2012. Den seneste slutrunde fra Brasilien er altså ikke med i analysen.

De fandt, at skytterne uden noget fast mønster placerer straffesparkene i henholdsvis højre og venstre side af målet. Analyserne viser også, at den side af målet, som målmændene kaster sig til, ikke har noget at gøre med, hvor skytten rent faktisk placerer sparket. Det viser, at målmændene på forhånd besluttet sig til, i hvilken retning de skal bevæge sig.

I sådan et scenarie er absolut tilfældighed den bedste strategi. Men sådan opfører målmændene sig ikke, hvis flere skytter i rap placerer bolden i samme side af målet. Efter tre spark i den ene side af målet, vælger 69 procent af målmændene at kaste sig til modsatte side.

Dermed begår målmændene en klassisk gambler-fejl, som forskerne forklarer med en henvisning til et spil plat og krone. Hvis mønten gentagne gange er landet på krone, er uerfarne gamblere mere tilbøjelige til at vælge plat, selv om sandsynligheden for plat stadig er de samme 50 procent.

»Da målmændene begår den gambler-fejl, kan skytten forudse, i hvilken retning målmanden sandsynligvis kaster sig ved næste spark. Det vil selvfølgelig give spilleren en fordel – de kan simpelt hen skyde i modsatte side af målet,« fortæller Erman Misirlisoy fra University College London i en pressemeddelelse.

Han er førsteforfatter på den videnskabelige artikel, som er offentliggjort i tidsskriftet Current Biology.

»Overraskende nok fandt vi ud af, at skytterne ikke udnytter den fordel,« tilføjer han.

»Ofte kan man kan vinde i elitesport ved at udnytte små svagheder i modstanderens strategi,« supplerer medforfatter, professor Patrick Haggard, i pressemeddelelsen.

Han fremhæver, at straffesparkskonkurrencer er relativt sjældne, men har også en psykologisk forklaring:

»Én målmand står over for mange forskellige spillere. Skytterne er under enormt pres, fokuserede på det øjeblik, de selv skal sparke. Skytterne er måske ikke tilstrækkeligt opmærksomme på de foregående spark til at forudse, hvad målmanden vil foretage sig næste gang.«

Forskerne giver desværre ingen eksempler på, hvilke målmænd der har begået gambler-fejlen i hvilke straffesparkskonkurrencer, så læsere med god hukommelse er mere end velkomne til at supplere i debatten under denne artikel.

Forskningen er blandt andet støttet af European Research Council.