Category Archives: computer

Da der for nylig udbrød brand ved campingpladsen på Tunø, forsøgte flere at ringe efter den lokale brandmand, men mobildækningen på øen er så mangelfuld, at det ikke lykkedes. Det skriver Horsens Folkeblad.

»Det er sjovt, at man kan sende nogen til Mars og tage billeder, men ikke ringe til Tunø,« siger brandmand Rene Nyvang.

Øens sommerlæge oplyser også ifølge avisen, at mobildækningen eksempelvis på havnen kan være så dårlig, at man end ikke kan ringe 112.

Tunø er ikke alene med dækningsproblemerne. Også på den nærliggende Endelave er der problemer, hvor det eksempelvis kan være umuligt at få et mobilsignal indendørs, skriver Horsens Folkeblad.

Leder af det frivillige brandkorps på øen, Henning Rasmussen, forsikrer dog om, at 112 virker, hvis man har brug for hjælp.

»Forbindelsen er ikke voldsomt god herovre, heller ikke på TDC’s net, men ringer man 112, kommer man igennem, uanset hvilket teleselskab man har,« siger Henning Rasmussen til Horsens Folkeblad.

Dine sundhedsoplysninger, skatteforhold, straffeattest og mange andre følsomme oplysninger ligger gemt i databaser rundt omkring i den offentlige sektor, men det er i dag helt umuligt som borger at få et overblik over, hvordan disse oplysninger bliver brugt, eller hvem der kan læse med.

Det vil Venstre lave om på, så en borger som udgangspunkt automatisk får besked, hver gang en myndighed kigger på borgerens oplysninger. Det skriver Berlingske.

Forslaget kommer fra Venstres folketingsmedlem Jakob Engel-Schmidt, som har fundet inspiration i Sverige, hvor sådan en ordning er på plads. Her får man besked pr. mail, når ens dataposter i de offentlige systemer bliver åbnet.

Med forslaget vil Venstre understrege, at borgerne selv ejer deres oplysninger, selv om de ligger fordelt i utallige databaser i staten, regioner og kommuner. Og netop fordi, der er så mange forskellige systemer med data om borgerne, er der i dag ikke noget overblik over, hvor ofte borgernes data bliver læst.

Der er støtte fra Dansk Folkeparti og SF til forslaget, hvis det kan gennemføres uden enorme omkostninger, mens Socialdemokraterne taler for en EU-løsning, da mange data ifølge partiets retsordfører Trine Bramsen i dag ligger i andre lande. Hun efterlyser også svar fra Venstre om, hvilken teknologi der skal bruges til sådan en ordning, og hvor pengene til projektet skal komme fra, skriver Berlingske.

Dine sundhedsoplysninger, skatteforhold, straffeattest og mange andre følsomme oplysninger ligger gemt i databaser rundt omkring i den offentlige sektor, men det er i dag helt umuligt som borger at få et overblik over, hvordan disse oplysninger bliver brugt, eller hvem der kan læse med.

Det vil Venstre lave om på, så en borger som udgangspunkt automatisk får besked, hver gang en myndighed kigger på borgerens oplysninger. Det skriver Berlingske.

Forslaget kommer fra Venstres folketingsmedlem Jakob Engel-Schmidt, som har fundet inspiration i Sverige, hvor sådan en ordning er på plads. Her får man besked pr. mail, når ens dataposter i de offentlige systemer bliver åbnet.

Med forslaget vil Venstre understrege, at borgerne selv ejer deres oplysninger, selv om de ligger fordelt i utallige databaser i staten, regioner og kommuner. Og netop fordi, der er så mange forskellige systemer med data om borgerne, er der i dag ikke noget overblik over, hvor ofte borgernes data bliver læst.

Der er støtte fra Dansk Folkeparti og SF til forslaget, hvis det kan gennemføres uden enorme omkostninger, mens Socialdemokraterne taler for en EU-løsning, da mange data ifølge partiets retsordfører Trine Bramsen i dag ligger i andre lande. Hun efterlyser også svar fra Venstre om, hvilken teknologi der skal bruges til sådan en ordning, og hvor pengene til projektet skal komme fra, skriver Berlingske.

Dine sundhedsoplysninger, skatteforhold, straffeattest og mange andre følsomme oplysninger ligger gemt i databaser rundt omkring i den offentlige sektor, men det er i dag helt umuligt som borger at få et overblik over, hvordan disse oplysninger bliver brugt, eller hvem der kan læse med.

Det vil Venstre lave om på, så en borger som udgangspunkt automatisk får besked, hver gang en myndighed kigger på borgerens oplysninger. Det skriver Berlingske.

Forslaget kommer fra Venstres folketingsmedlem Jakob Engel-Schmidt, som har fundet inspiration i Sverige, hvor sådan en ordning er på plads. Her får man besked pr. mail, når ens dataposter i de offentlige systemer bliver åbnet.

Med forslaget vil Venstre understrege, at borgerne selv ejer deres oplysninger, selv om de ligger fordelt i utallige databaser i staten, regioner og kommuner. Og netop fordi, der er så mange forskellige systemer med data om borgerne, er der i dag ikke noget overblik over, hvor ofte borgernes data bliver læst.

Der er støtte fra Dansk Folkeparti og SF til forslaget, hvis det kan gennemføres uden enorme omkostninger, mens Socialdemokraterne taler for en EU-løsning, da mange data ifølge partiets retsordfører Trine Bramsen i dag ligger i andre lande. Hun efterlyser også svar fra Venstre om, hvilken teknologi der skal bruges til sådan en ordning, og hvor pengene til projektet skal komme fra, skriver Berlingske.

Det første produkt til forbrugermarkedet med Asus’ nye QSR1000-chipset er på vej i handlen. Asus præsenterede routeren Asus RT-AC87 tidligere på året ved forbrugermessen CES 2014, fremgår det af en pressemeddelelse fra virksomheden.

Den fungerer via Multi-User Multiple Input Multiple Output (MU-MIMO), hvilket vil sige flere antenner og flere datastrømme og understøttelse af flere samtidige brugere. Den anvender 802.11ac-standarden og kan potentielt levere op til 1,73 gigabit pr. sekund.

Routeren anvender 5 Ghz-båndet for at opnå den høje hastighed og har fire synlige antenner. Den vil ifølge ASUS være særdeles velegnet til streaming af HD-video, herunder UltraHD. Og multiple-user i MU-MIMO skulle betyde, at der kan streames til flere enheder, uden at der opstår flaskehalse. Derudover understøtter routeren ifølge flere medier også hastigheder på op til 600 megabit/s ved 2,4 GHz.

De fire antenner kombineret med beamforming-teknologi skulle desuden reducere signal-støj-forholdet og dermed sikre et pålideligt wifi-signal.

Routeren skulle endvidere have lav latency, altså forsinkelse på datapakkerne i netværket. Det er særligt vigtigt til computerspil, hvor der helst ikke må gå for lang tid, fra der bliver trykket på museknappen for ‘skyd’, til serveren reagerer.

Ifølge meddelelsen skulle routeren snart blive lanceret på det nordamerikanske marked, hvor prisen er sat til 269,99 dollar, svarende til 1.500 kroner.

Det første produkt til forbrugermarkedet med Asus’ nye QSR1000-chipset er på vej i handlen. Asus præsenterede routeren Asus RT-AC87 tidligere på året ved forbrugermessen CES 2014, fremgår det af en pressemeddelelse fra virksomheden.

Den fungerer via Multi-User Multiple Input Multiple Output (MU-MIMO), hvilket vil sige flere antenner og flere datastrømme og understøttelse af flere samtidige brugere. Den anvender 802.11ac-standarden og kan potentielt levere op til 1,73 gigabit pr. sekund.

Routeren anvender 5 Ghz-båndet for at opnå den høje hastighed og har fire synlige antenner. Den vil ifølge ASUS være særdeles velegnet til streaming af HD-video, herunder UltraHD. Og multiple-user i MU-MIMO skulle betyde, at der kan streames til flere enheder, uden at der opstår flaskehalse. Derudover understøtter routeren ifølge flere medier også hastigheder på op til 600 megabit/s ved 2,4 GHz.

De fire antenner kombineret med beamforming-teknologi skulle desuden reducere signal-støj-forholdet og dermed sikre et pålideligt wifi-signal.

Routeren skulle endvidere have lav latency, altså forsinkelse på datapakkerne i netværket. Det er særligt vigtigt til computerspil, hvor der helst ikke må gå for lang tid, fra der bliver trykket på museknappen for ‘skyd’, til serveren reagerer.

Ifølge meddelelsen skulle routeren snart blive lanceret på det nordamerikanske marked, hvor prisen er sat til 269,99 dollar, svarende til 1.500 kroner.

Det første produkt til forbrugermarkedet med Asus’ nye QSR1000-chipset er på vej i handlen. Asus præsenterede routeren Asus RT-AC87 tidligere på året ved forbrugermessen CES 2014, fremgår det af en pressemeddelelse fra virksomheden.

Den fungerer via Multi-User Multiple Input Multiple Output (MU-MIMO), hvilket vil sige flere antenner og flere datastrømme og understøttelse af flere samtidige brugere. Den anvender 802.11ac-standarden og kan potentielt levere op til 1,73 gigabit pr. sekund.

Routeren anvender 5 Ghz-båndet for at opnå den høje hastighed og har fire synlige antenner. Den vil ifølge ASUS være særdeles velegnet til streaming af HD-video, herunder UltraHD. Og multiple-user i MU-MIMO skulle betyde, at der kan streames til flere enheder, uden at der opstår flaskehalse. Derudover understøtter routeren ifølge flere medier også hastigheder på op til 600 megabit/s ved 2,4 GHz.

De fire antenner kombineret med beamforming-teknologi skulle desuden reducere signal-støj-forholdet og dermed sikre et pålideligt wifi-signal.

Routeren skulle endvidere have lav latency, altså forsinkelse på datapakkerne i netværket. Det er særligt vigtigt til computerspil, hvor der helst ikke må gå for lang tid, fra der bliver trykket på museknappen for ‘skyd’, til serveren reagerer.

Ifølge meddelelsen skulle routeren snart blive lanceret på det nordamerikanske marked, hvor prisen er sat til 269,99 dollar, svarende til 1.500 kroner.

Dropbox er en nem og bekvem løsning til backup i skyen – men det er bestemt ikke klogt at satse på det som eneste backup.

Det har den tjekkiske udvikler og ph.d-studerende Jan Curn måtte lære på den hårde måde, efter han ved en fejl fik slettet stort set hele sit billedarkiv for de sidste 11 år, uden at have andre kopier af de uvurderlige fotos. Han har beskrevet hele forløbet i en artikel, som skal gøre andre opmærksomme på problemet – og måske hjælpe ham til at få billederne genskabt hos Dropbox, selvom firmaet har meldt ud, at der ikke er noget at gøre.

Jan Curn havde valgt at bruge Dropbox som eneste lagersted for sit billedarkiv, og betalte også for ekstra plads hos Dropbox, men løb ind i pladsproblemer på sin bærbare computer. Derfor tog han funktionen Selective Sync i brug, hvor man kan fjerne filer fra en af sine computere, men beholde dem i Dropbox’ sky og på de øvrige maskiner.

I første omgang bad Jan Curn Dropbox om at fjerne alle billederne fra den bærbare computers Dropbox-mappe, men Dropbox-klienten frøs og svarede ikke i flere minutter. Derfor lukkede den tjekkiske udvikler processen for at prøve igen, hvor han så tog ét år ad gangen, for ikke at ’overbelaste’ Dropbox-softwaren.

Det så ud til at virke fint, så det var først to måneder senere, i slutningen af juni, at Jan Curn opdagede katastrofen: Alle mapper var stadig i hans Dropbox, men næsten alle billeder var væk. I alt var der slettet 8.343 filer i én omgang. Og den indbyggede gendannelsesfunktion hos Dropbox virker kun i en måned efter sletning. Henvendelser til kundeservice hos Dropbox hjalp heller ikke – der er ikke noget at gøre, når de 30 dage er gået, lød svaret.

Problemet, som førte til sletningen af billederne, er ifølge Jan Curn den måde, Dropbox har indrettet softwaren på. Da han bad om at få fjernet billederne fra sin bærbare computer, blev billederne slettet fra Dropbox-mappen på maskinen, hvorefter Dropbox-serveren får besked om, at den kun er en lokal sletning, som ikke skal spejles på Dropbox-serveren.

Men fordi softwaren frøs, og Jan Curn lukkede processen ned, blev den besked aldrig givet videre. Da Dropbox-softwaren kørte igen, blev sletningen af billederne derfor spejlet i resten af Jan Curns Dropbox-placeringer og centralt på serveren.

Moralen til andre Dropbox-brugere er – hvis man bruger tjenesten til vigtige filer – at tjekke event-loggen hver gang, man har lavet større ændringer, for at sikre, at der ikke blev slettet noget utilsigtet. Og opfordringen til Dropbox lyder, at softwaren må kunne skrues sammen, så en dårlig dag for Dropbox-klienten ikke kan føre til den slags uventede konsekvenser, skriver Jan Curn.

Dropbox er en nem og bekvem løsning til backup i skyen – men det er bestemt ikke klogt at satse på det som eneste backup.

Det har den tjekkiske udvikler og ph.d-studerende Jan Curn måtte lære på den hårde måde, efter han ved en fejl fik slettet stort set hele sit billedarkiv for de sidste 11 år, uden at have andre kopier af de uvurderlige fotos. Han har beskrevet hele forløbet i en artikel, som skal gøre andre opmærksomme på problemet – og måske hjælpe ham til at få billederne genskabt hos Dropbox, selvom firmaet har meldt ud, at der ikke er noget at gøre.

Jan Curn havde valgt at bruge Dropbox som eneste lagersted for sit billedarkiv, og betalte også for ekstra plads hos Dropbox, men løb ind i pladsproblemer på sin bærbare computer. Derfor tog han funktionen Selective Sync i brug, hvor man kan fjerne filer fra en af sine computere, men beholde dem i Dropbox’ sky og på de øvrige maskiner.

I første omgang bad Jan Curn Dropbox om at fjerne alle billederne fra den bærbare computers Dropbox-mappe, men Dropbox-klienten frøs og svarede ikke i flere minutter. Derfor lukkede den tjekkiske udvikler processen for at prøve igen, hvor han så tog ét år ad gangen, for ikke at ’overbelaste’ Dropbox-softwaren.

Det så ud til at virke fint, så det var først to måneder senere, i slutningen af juni, at Jan Curn opdagede katastrofen: Alle mapper var stadig i hans Dropbox, men næsten alle billeder var væk. I alt var der slettet 8.343 filer i én omgang. Og den indbyggede gendannelsesfunktion hos Dropbox virker kun i en måned efter sletning. Henvendelser til kundeservice hos Dropbox hjalp heller ikke – der er ikke noget at gøre, når de 30 dage er gået, lød svaret.

Problemet, som førte til sletningen af billederne, er ifølge Jan Curn den måde, Dropbox har indrettet softwaren på. Da han bad om at få fjernet billederne fra sin bærbare computer, blev billederne slettet fra Dropbox-mappen på maskinen, hvorefter Dropbox-serveren får besked om, at den kun er en lokal sletning, som ikke skal spejles på Dropbox-serveren.

Men fordi softwaren frøs, og Jan Curn lukkede processen ned, blev den besked aldrig givet videre. Da Dropbox-softwaren kørte igen, blev sletningen af billederne derfor spejlet i resten af Jan Curns Dropbox-placeringer og centralt på serveren.

Moralen til andre Dropbox-brugere er – hvis man bruger tjenesten til vigtige filer – at tjekke event-loggen hver gang, man har lavet større ændringer, for at sikre, at der ikke blev slettet noget utilsigtet. Og opfordringen til Dropbox lyder, at softwaren må kunne skrues sammen, så en dårlig dag for Dropbox-klienten ikke kan føre til den slags uventede konsekvenser, skriver Jan Curn.

Dropbox er en nem og bekvem løsning til backup i skyen – men det er bestemt ikke klogt at satse på det som eneste backup.

Det har den tjekkiske udvikler og ph.d-studerende Jan Curn måtte lære på den hårde måde, efter han ved en fejl fik slettet stort set hele sit billedarkiv for de sidste 11 år, uden at have andre kopier af de uvurderlige fotos. Han har beskrevet hele forløbet i en artikel, som skal gøre andre opmærksomme på problemet – og måske hjælpe ham til at få billederne genskabt hos Dropbox, selvom firmaet har meldt ud, at der ikke er noget at gøre.

Jan Curn havde valgt at bruge Dropbox som eneste lagersted for sit billedarkiv, og betalte også for ekstra plads hos Dropbox, men løb ind i pladsproblemer på sin bærbare computer. Derfor tog han funktionen Selective Sync i brug, hvor man kan fjerne filer fra en af sine computere, men beholde dem i Dropbox’ sky og på de øvrige maskiner.

I første omgang bad Jan Curn Dropbox om at fjerne alle billederne fra den bærbare computers Dropbox-mappe, men Dropbox-klienten frøs og svarede ikke i flere minutter. Derfor lukkede den tjekkiske udvikler processen for at prøve igen, hvor han så tog ét år ad gangen, for ikke at ’overbelaste’ Dropbox-softwaren.

Det så ud til at virke fint, så det var først to måneder senere, i slutningen af juni, at Jan Curn opdagede katastrofen: Alle mapper var stadig i hans Dropbox, men næsten alle billeder var væk. I alt var der slettet 8.343 filer i én omgang. Og den indbyggede gendannelsesfunktion hos Dropbox virker kun i en måned efter sletning. Henvendelser til kundeservice hos Dropbox hjalp heller ikke – der er ikke noget at gøre, når de 30 dage er gået, lød svaret.

Problemet, som førte til sletningen af billederne, er ifølge Jan Curn den måde, Dropbox har indrettet softwaren på. Da han bad om at få fjernet billederne fra sin bærbare computer, blev billederne slettet fra Dropbox-mappen på maskinen, hvorefter Dropbox-serveren får besked om, at den kun er en lokal sletning, som ikke skal spejles på Dropbox-serveren.

Men fordi softwaren frøs, og Jan Curn lukkede processen ned, blev den besked aldrig givet videre. Da Dropbox-softwaren kørte igen, blev sletningen af billederne derfor spejlet i resten af Jan Curns Dropbox-placeringer og centralt på serveren.

Moralen til andre Dropbox-brugere er – hvis man bruger tjenesten til vigtige filer – at tjekke event-loggen hver gang, man har lavet større ændringer, for at sikre, at der ikke blev slettet noget utilsigtet. Og opfordringen til Dropbox lyder, at softwaren må kunne skrues sammen, så en dårlig dag for Dropbox-klienten ikke kan føre til den slags uventede konsekvenser, skriver Jan Curn.