Category Archives: computer

Otte procent flere studerende er blevet optaget på landets ingeniøruddannelser i forhold til sidste års rekordoptag. Ingeniørforeningen IDA og Dansk Industri (DI) er begejstrede for udviklingen, men peger samtidig på, at det ikke nødvendigvis er godt nok.

Ifølge DI’s seneste prognose vil virksomhederne komme i ingeniørmangel i 2030. Prognosen viser, at der vil mangle 8.000 universitetsuddannede ingeniører og 3.000 diplomingeinører, hvis ikke væksten i ingeniørdimittender får mere fart på.

Skal dine kompetencer i spil på en ny arbejdsplads? Tjek mulighederne på Jobfinder.

»Flere virksomheder har allerede problemer med at skaffe dygtige medarbejdere med tekniske uddannelser. Det gælder blandt andet ingeniører, maskinmestre og medarbejdere med en teknisk uddannelse fra erhvervsakademierne. Derfor er der brug for en hurtig indsats,« siger chefkonsulent i DI Sarah Gade Hansen i en pressemeddelelse.

Også ingeniørernes egen fagforening, IDA, maner til besindighed oven på begejstringen for dagens optagelsestal.

»Det er vitalt, at vi fortsat arbejder målrettet på at højne de unges interesse for at vælge de tekniske og naturfaglige studier, hvis vi skal imødegå manglen på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater,« siger Carsten Eckhart, formand for IDAs forsknings- og uddannelsesudvalg i en pressemeddelelse.

IDA henviser til Beskæftigelsesministeriets arbejdskraftsbalance, som viser, at der allerede nu mangler arbejdskraft inden for flere af de klassiske ingeniørretninger såsom bygningsingeniør, elektroingeniør, miljøingeniør, it-ingeniør og maskiningeniør.

Dna reagerer forskelligt, når det bliver udsat for ultraviolet lys, alt efter om Dna’ets ejermand har kræft eller ej. Den viden har britiske forskere brugt til at lave en simpel blodtest, der hurtigt kan vise, om en patient har kræft.

Testen, der er udviklet af forskere ved University of Bradford, kan ifølge en pressemeddelelse sætte læger i stand til at udelukke kræft hos patienter med bestemte symptomer, og på den måde spare tid og bekostelige indgreb såsom biopsier.

Resultater fra prøveperioden har vist, at testen med stor nøjagtighed kan diagnosticere kræft og forstadier til kræft gennem blodprøver fra patienter med kræft i huden, tyktarmen eller lungerne. Testen har også vist sig brugbar til patienter, hvor der er mistanke om kræft, men hvor det ikke på tidspunktet har været mulig at identificere, hvilken type de lider af.

Testen bliver kaldt Lymphocyte Genome Sensitivity (LGS). Den tester patientens hvide blodceller og måler, hvordan Dna’et bliver skadet, når det bliver udsat for forskellige styrker af ultraviolet lys. Resultaterne viser en tydelig forskel på skaderne i de hvide blodceller hos raske og hos patienter med kræft eller forstadier hertil.

»Hvide blodceller er en del af menneskets naturlige forsvarssystem. Vi ved, at de bliver stressede, når de bekæmper kræft eller andre sygdomme. Så vi fandt på at undersøge, om vi kunne finde noget målbart, når vi udsatte blodcellerne for mere stress gennem ultraviolet lys,« siger professor Diana Anderson, der stod i spidsen for udviklingen af testen.

Skader på Dna indikerer kræft

Forskerne undersøgte på blodprøver fra i alt 208 personer, heriblandt 114 prøver fra patienter, som endnu ikke var diagnosticeret eller sat i behandling. Alle prøverne blev herefter anonymiseret, blandet og udsat for ultraviolet lys i forskellige styrker.

Skaden fra det ultraviolette lys blev observeret på stykker af Dna’et, der blev trukket gennem et elektrisk felt imod den positive ende af feltet, og blev til en komet-lignende hale. LGS-testen viste, at jo længere denne hale var, des mere skade havde Dna’et taget.

Disse målinger stemte overens med de patienter, der efterfølgende var blevet diagnosticeret med kræft (58), havde forstadier dertil (56), og de som var raske (94).

»Det er kun de tidlige resultater, vi her ser afsluttede på tre forskellige kræfttyper, og der skal mere forskning til. Men resultatet er indtil videre bemærkelsesværdigt,« siger forskningslederen Diana Anderson.

Kliniske forsøg er i øjeblikket i gang på Bradford Royal Infirmary. De skal afgøre, hvor effektiv LGS-testen er til at forudsige, om en patient, der er henvist af egen læge med mistanke om tarmkræft, skal sendes videre til kikkertundersøgelse.

Forskningen er udgivet i FASEB, US Journal of the Federation of American Societies for Experimental Biology.

Der findes hverken nogen egentlig behandling eller en vaccine mod den frygtede ebola-virus, der denne sommer hærger flere lande i Vestafrika. Men det kunne der i princippet godt gøre, mener overlæge og professor Anders Fomsgaard ved Statens Serum Institut. Det er nemlig ikke nødvendigvis svært at lave en vaccine.

Han mener, at en del af forklaringen på, at ebola-vaccinen endnu ikke er udviklet, kan være et manglende incitament. Traditionelt har ebola ramt med års mellemrum i et forholdsvis begrænset område.

»Det er ikke nogen stor sygdom som influenza, leverbetændelse og malaria. Det har ikke været topprioritet,« siger han og tilføjer:

»Hidtil har det ikke været så attraktivt for vaccine-firmaer, kan man sige.«

Men det har ændret sig i den senere tid. Aktuelt med det store omfang af det nuværende udbrud, der ifølge en WHO-opgørelse fra 23. juli foreløbig har kostet 672 mennesker livet. Også frekvensen af udbrud er blevet hyppigere. Ifølge WHO er der de senere år stort set registreret udbrud hvert år.

På den baggrund gætter Anders Fomsgaard på, at beskyttelse mod og behandling af ebola er kommet højere op på prioriteringslisten.

»Et positivt aspekt – hvis man kan kalde det det – af denne her epidemi vil nok være, at man ser på, om man kan få fondspenge til at forske for, og at medicinalfirmaer måske bruger nogle af deres penge på at finde medicin og/eller en vaccine,« siger overlægen.

Sygdommen starter pludseligt med feber, muskelømhed, almen træthed, hovedpine og halssmerter. Herefter følger opkastninger, diarré, udslæt og påvirket funktion af lever og nyrer. I nogle tilfælde optræder kraftige blødninger fra indre og ydre kropsåbninger, og sygdommen kan udvikle sig til egentligt multiorgansvigt. Der er ingen vaccine eller anden specifik behandling ud over væsketerapi og anden understøttende behandling.

Ebola-virus smitter ved tæt kontakt med syge menneskers kropsvæsker og sekreter som blod, blodigt opkast, sæd. Patienternes sekreter, blod og kropsvæsker er mest smitsomme sent i sygdomsforløbet, idet virusmængden er størst på dette tidspunkt.

Dødeligheden ved ebola-smitte kan være helt op mod 90 pct.

Virussen blev registreret første gang i 1976 ved to samtidige udbrud i henholdsvis Nzara, Sudan, og i Yambuku, Den Demokratiske Republik Congo.

Det formodes, at virus naturligt findes hos visse flagermus, hvorfra det under sjældne omstændigheder kan smitte til andre dyr eller mennesker.

Det nuværende udbrud er første gang, ebola er konstateret i Vestafrika. Tidligere er der set udbrud i det centrale og det østlige Afrika.

Kilder: WHO og SSI

Teknisk er der ikke noget til hinder for at lave en ebola-vaccine, vurderer han og peger på, at der i USA faktisk er udviklet en vaccine, som bliver testet på dyr.

»Det ser ud, som om det ikke er så vanskeligt som eksempelvis at udvikle en vaccine mod hiv. Og så kan man sige, at hvis ikke det er så vanskeligt, hvorfor har man så ikke gjort det før? Først skulle man lige opdage, det ikke var så vanskeligt, og så skal der være et økonomisk aspekt, der løber rundt. Og det har der måske ikke været,« siger Anders Fomsgaard.

Han understreger, at det med, at det ‘ikke er så vanskeligt’, skal tages med det forbehold, at vaccinen endnu kun er testet på dyr og derfor ikke nødvendigvis virker på mennesker.

Dna-vaccine efterligner

Vaccinen, som bliver testet på dyr, kaldes en dna-vaccine. Den emulerer en anden type vaccine, der baserer sig på levende, men svækket virus, som eksempelvis bruges mod røde hunde og gul feber. Her sprøjtes levende virus i svækket form ind i kroppen, der danner antistoffer, når de hvide blodlegemer aktiveres og ‘rydder op i infektionen’, som Anders Fomsgaard formulerer det.

Med dna-vaccinen er der ikke tale om at sprøjte levende virus – i dette tilfælde ebola – ind i kroppen.

»En dna-vaccine vil efterligne en levende svækket vaccine, uden at den indeholder noget som helst levende. Det er kun en del af virus, der er med i sådan en vaccine. På den måde er den lige så bred som en levende svækket og burde i princippet både kunne hindre infektion og sygdom,« siger Anders Fomsgaard.

En anden type vaccine er protein-vacciner, som eksempelvis anvendes mod influenza. De er mere potente end dna-vacciner, men dækker ikke så bredt.

»Grunden til, man ikke laver dna-vacciner mod alt mellem himmel og jord, er, at de ikke er så potente som protein-vacciner med adjuvanser,« siger Anders Fomsgaard.

Adjuvans kommer af det latinske ord adjuvare (hjælpe).

Vaccine adjuvanser forstærker immunforsvaret rettet mod vaccinens aktive stoffer.

Kilde: SSI

Adjuvanser er en betegnelse for hjælpestoffer, der forstærker reaktionen i immunsystemet og derved øger vaccinens effekt.

»Fordelen (ved dna-vaccine, red.) er, at det giver en bredere beskyttelse; ulempen er, at den måske ikke er helt så kraftig. Den kan måske ikke hindre en infektion, men hindre, at du bliver syg. Og det er i dette tilfælde også godt nok,« siger Anders Fomsgaard med henvisning til den igangværende ebola-epidemi.

År, før vaccine er klar

Anders Fomsgaard vurderer, at der vil gå en årrække, før vaccinen, der nu bliver testet på dyr, er endeligt godkendt og klar til brug for mennesker. I den forbindelse mener Anders Fomsgaard, det ville være en god idé at se nærmere på, om processen fra dyreforsøg til en egentlig vaccine til mennesker kan speedes op.

»Det kunne være, man kunne gøre nogle undtagelser i sådanne epidemisituationer. Det ville måske være en god idé, at man tænkte i sådanne baner. Hvis man havde en prototype af dna-vacciner eller andet i tilfældet af epidemi. Hvis man lever op til nogenlunde de samme krav som det, man har testet i en model, så kunne man måske dispensere og komme hurtigere i mål,« siger han og nævner i samme åndedrag fugleinfluenza som eksempel på en epidemi, hvor en dispensation kunne være en god idé.

Medicinen findes måske allerede

Ligesom der endnu ikke findes nogen vaccine mod ebola-virus, findes der ifølge Anders Fomsgaard heller ikke nogen specifik behandling af sygdommen, når den først har ramt.

»Der er ikke noget medicin, der virker mod ebola – det ville være skønt, hvis der var det. Det bliver der selvfølgelig også forsket i,« siger han.

Og faktisk kan der være eksisterende medicin mod andre sygdomme, som også virker mod ebola.

»Man er også i gang med at teste nogle af de kendte midler, vi har, om der skulle være noget mod ebola. Det kan jo godt være, vi har noget i skuffen, som man bare ikke ved virker.«

Selv om der mangler specifik behandling af sygdommen, er det dog muligt at yde det, som Anders Fomsgaard kalder understøttende behandling.

»Hvis folk bløder meget, kan man skifte blodet ud med blodtransfusion. Hvis de har svært ved at trække vejret, kan man give dem en respirator. Hvis de har høj feber, kan man få feberen ned med medicin. Det er det, man kalder understøttende – og med det kan man jo altså også komme et stykke vej.«

Limfjorden er lige nu ramt af det værste iltsvind i 15 år. Ifølge DR Midt og Vestt rammer iltsvindet 30 procent af fjorden. ’Bunden begynder at ligne en massegrav’, skriver regionalstationen.

Naturstyrelsens miljøskib Limgrim har de seneste to dage været på togt. Det varme vejr og manglen på ilt gør, at iltsvindet har udviklet sig kraftigt på blot en uge.

»Der var også udbredt iltsvind i 2006 og 2008, men vi skal helt tilbage til 1999 for at finde et år, hvor det var lige så slemt som i år,« siger miljøtekniker Bent Jensen til DR Midt og Vest.

Allerede i juni fik vi de første iltsvind med døde fisk og hummere i de andre danske farvande, herunder Limfjorden. Det skyldtes blandt andet det varme forår og varslede en usædvanlig hård sommer for livet i saltvandet.

Siden kom den varme sommer og gjorde forholdene endnu mere iltfattige. Nu dør selv de ellers hårdføre muslinger i Limfjorden af iltmangel.

»Der var også levende muslinger med i de prøver, vi har taget, men flere af dem var døde af iltmangel,« siger Bent Jensen til DR Midt og Vest.

Hård vind fra vest er den eneste mulighed for at tilføre iltrigt vand til Limfjorden.

Det omfattende iltsvind rammer, selv om der ifølge DR Midt og Vest bliver tilført 40 procent mindre kvælstof til Limfjorden end tidligere. Udledningen af fosfor er reduceret endnu mere.

En gruppe forskere på Syddansk Universitet har dog påvist, at høje koncentrationer af organisk materiale stadig ligger ophobet på havbunden. De konkluderede derfor, at de danske fjorde har taget varig skade.

Omvendt gav en ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet et vist håb om bedre tider for muslinger, fisk og hummere, da den konkluderede, at lys trænger længere ned i vandet end for 23 år siden. Samtidig bliver der generelt målt højere iltindhold på bunden af de danske fjorde.

Cirka 3.000 unge er blevet optaget på en it-uddannelse i år, Nogle af dem ender med at rode mere med projektledelse end med Java, ligesom nogle ender som SAP-konsulenter, mens andre ender med at kode C til droner.

Version2 har spurgt læserne for at få indsamlet deres gode råd til den nye generation, og vi opfordrer også læserne til at give deres besyv med i debatten, og det må meget gerne være specifikt som eksempelvis ‘Sørg for at få lært at bruge Github inden du skal skrive dit første projekt’ eller ‘Lad være med at bruge for meget tid på C’.

Vi har også spurgt Version2-blogger og lektor og studieleder på DIKU, Torben Mogensen, om hans gode råd til de nye studerende:

1. En videregående uddannelse har typisk langt færre skemalagte timer end en ungdomsuddannelse, men det betyder ikke, at der er mindre arbejde, tværtimod. En fuldtidsuddannelse er normeret til 1680 timer om året, og fordelt på ca. 40 uger med undervisning og eksamen bliver det et gennemsnit på 42 timer om ugen. Og det er for en gennemsnitlig studerende, så nogle af jer må forvente at skulle bruge mere tid. Det gør det ret vanskeligt at arbejde ved siden af studiet, så specielt i studiets første år, hvor man skal vænne sig til nye arbejds- og eksamensformer, bør man holde erhvervsarbejde på et minimum. Senere i studiet kan man også bedre få studierelevant arbejde, som dels er bedre lønnet end arbejde i f.eks. et supermarked, og som også kan bidrage til at træne de færdigheder, man har lært på studiet. Specielt nu, når studiefremdriftsreformen træder i kraft, kan man ikke ret nemt skære ned i den tid, man skal bruge på studiet, ved f.eks. at udskyde kurser til senere.
2. At lære at programmere er lidt ligesom at lære at cykle: Man kan ikke lære det ved at se andre gøre det, man skal være forberedt på at man får nogle knubs, og at det kan se uoverstigeligt ud, men med lidt støtte fra undervisere får langt de fleste lært det, og med tiden vil man undre sig over, hvorfor man syntes, at det var så svært i begyndelsen. Så sørg for at bruge masser af tid på at øve dig, og giv ikke op, selv om det virker uoverskueligt svært. Og lyt til de råd og den kritik, dine undervisere og instruktorer giver dig. Kritikken er ikke for at få dig ned med nakken, men for at lede dig ind på den rigtige vej.
3. Det er vigtigt at få en læsegruppe, som man kan arbejde sammen med omkring forberedelse og opgaveløsning. Mange IT-studier bruger gruppeaflevering, og hvis man ikke arbejder godt sammen med sine gruppemedlemmer, kan der opstå ødelæggende konflikter. Så sørg fro at vælge gruppepartnere, der er på nogenlunde samme niveau som dig selv, og sørg for at jeres arbejdsmetoder og -tider passer godt sammen. Og det er surt at skulle lave den slags opgaver alene.
4. Sørg for at have noget andet i livet end studiet, så man kan holde meningsfyldte pauser i studiearbejdet, men pas på ikke at bruge så meget tid på udenomsting, at det går for hårdt ud over din indsats på studiet.
5. Hvis du har problemer på dit studium, så brug de studievejledningstilbud, der er på din uddannelsesinstitution. Hvis du bare giver op og skifter til et andet studium, risikerer du, at du bare tager dine problemer med dig til det nye studium, og så er du lige vidt.
6. Bliv ikke skuffet, hvis du ikke fra dag 1 kommer til at arbejde med spændende emner. Der er en del grundlæggende stof, der skal gennemgås, og færdigheder, der skal opnås, før man kommer til det virkeligt sjove.

@version2dk 1. Vær på Twitter 2. Byg ting 3. Mød og arbejd med mennesker uden for deres felt 4. Vær flinke (generelt råd ;))— Jeppe Morgenthaler (@morgenthaler) July 30, 2014

@version2dk Forstå mere end IT. Sørg for at forstå forretning, kommunikation, samarbejde med kolleger :)— Eric Ziengs (@Ericziengs) July 30, 2014

@version2dk Få en god kontakt til erhvervslivet. Kend dit håndværk, kend til forretning og netværk al det du kan, du ved du får brug for det— Rasmus Christensen (@Rasmuschristens) July 30, 2014

@version2dk vær nysgerrige, vær synlige i communitiet, lav hobbyprojekter, tro ikke du kommer ud til den perfekte verden— Stefan Poulsen (@cyberzeddk) July 30, 2014

@version2dk Få et relevant studiejob. Og husk at simple løsninger ofte er de bedste.— Søren Vind (@sorenvind) July 30, 2014

@version2dk få styr på diskret matematik da det danner grundlag for fag senere hen— Stephen Sarquah (@sarquah87) July 30, 2014

@version2dk Når der skrives noter og opgaver, så gem det direkte i dropbox eller lignende.— Søren Borgstrøm (@SBorgstrom) July 30, 2014

@version2dk Brug din tid på IT, det er et felt man kun forstår ved at udøve og være i det.O g som @Ericziengs siger; mix det med eget touch— Oskar Der Jensen (@OskarDer) July 30, 2014

@version2dk Vær forberedt på at du skal fikse alle IT-relaterede problemer i familien og blandt vennerne. 2. Programmer så meget som muligt.— Morten Godrim Jensen (@mGodrim) July 30, 2014

@version2dk lav en masse hobby-projekter. Lav en online portfolio. Få et studiejob. Lær Business Model Canvas. Forstå og bliv god til OOP.— Simon Benfeldt (@simonbenfeldt) July 30, 2014

En sikkerhedsbrist i opbygningen af Tor-netværket ser ud til at have gjort det muligt at finde frem til, hvem der brugte netværket og til hvad. Det skriver udviklerne bag Tor i et blogindlæg.

Udviklerne fjernede den 4. juli en gruppe af servere fra Tor-netværket, som tilsyneladende havde forsøgt at udnytte en kombination af to angrebsformer til potentielt at kunne afsløre endepunkterne i netværket og dermed eksempelvis finde ud af, hvor en skjult tjeneste befandt sig.

Sikkerhedshullet blev introduceret i Tor-protokollen, da man forsøgte at løse et problem, hvor det havde været muligt at skabe uendeligt lange stier gennem Tor-lagene. Det kunne udnyttes til at få netværket til at kvæles i data, som reelt ikke kom nogen vegne. Derfor blev der oprettet en ‘relay early’ mekanisme, som kunne få trafikken til at hoppe ud til et endepunkt i Tor-labyrinten.

Tor-netværket kan, populært sagt, bruges til at skjule de to endepunkter i en IP-forbindelse ved at sende pakkerne rundt mellem et netværk af servere, som ved hjælp af kryptering skjuler, hvor netværkspakkerne oprindeligt kommer fra. Hvis man skal finde frem til eksempelvis en servers reelle IP-adresse, skal man således ‘skrælle’ sig gennem anonymiseringslagene af servere.

Udviklerne bag Tor ved ikke med sikkerhed, hvem der stod bag gruppen af servere, som kompromitterede netværket, men de håber, at det var en ukendt gruppe af sikkerhedseksperter, som oprindeligt skulle have fremlagt resultater vedrørende sikkerheden i Tor-netværket på Black Hat-sikkerhedskonferencen.

Tor-netværket bruges blandt andet af systemkritikere i lande med begrænset ytringsfrihed, og derfor har flere landes regeringer også interesse i at bryde sikkerheden i Tor.

En undersøgelse fra Erhvervsstyrelsen konkluderer, at der er et stigende behov for frekvenser til mobilt bredbånd. Styrelsen har derfor kig på at inddrage noget af 700-MHz-området, som i dag benyttes til tv-signaler.

Det bygger blandt andet på en rapport fra Rambøll, hvori det fremgår, at der vil være en samfundsøkonomisk gevinst på mellem 2,5 og 4 milliarder kroner i perioden 2020-2030 ved at anvende 700 MHz-frekvensbåndet til mobilt bredbånd frem for til antenne-tv.

Spændet dækker forskellige scenarier for frigivelse af 700 MHz, og gevinsten kalder Rambøll for et konservativt estimat. Gevinsten skyldes blandt andet, at produktiviteten stiger, når mobilt bredbånd bliver mere udbredt.

700 MHz-frekvensbåndet udgør ca. en tredjedel af de frekvenser, der i dag er afsat til antenne-tv. Frekvensområdet har forholdsvist langtrækkende sende- og modtageegenskaber, der gør det velegnet til at dække tyndtbefolkede områder med mobilt bredbånd. Ifølge undersøgelsen fra Erhvervsstyrelsen er der ikke andre ledige frekvenser med de samme tekniske egenskaber, som kan forbedre dækningen i disse områder.

»For at forbedre bredbåndsdækningen i hele landet vil det derfor være af stor betydning, hvis 700 MHz kan frigøres til mobilt bredbånd,« står der i undersøgelsen, som fortsætter:

»Hvis der frigøres yderligere frekvenser til mobilt bredbånd, vil det desuden bidrage til at imødekomme det forventede øgede databrug på mobilt bredbånd, ligesom dækningskrav i forbindelse med frekvensauktionen vil bidrage til bedre bredbåndsdækning i hele landet.«

DIGI-TV, ejet af DR og TV2, har de nuværende sendetilladelser til antenne-tv i 700 MHz-området. Tilladelserne løber frem mod 2020, og herefter skal der tages stilling til, hvad 700 MHz skal bruges til.

Selv hvis de attraktive frekvenser bliver inddraget til mobilt bredbånd, vurderer Rambøll, at der vil være tilstrækkelig plads til at dække behovet til antenne-tv. Det kræver dog, at de resterende frekvenser anvendes mere effektivt. Et eksempel på en mere effektiv anvendelse er overgangen fra DVB-T til DVB-T2.

Der vil ifølge Rambøll fortsat være plads til ni free-to-air kanaler (altså uden kryptering), herunder DR’s kanaler, og de 20-25 kanaler, som det vurderes, at en kommerciel distributør har behov for at kunne tilbyde.

Selvom Rambøll vurderer, at der samlet set er tale om en samfundsøkonomisk gevinst i milliardklassen, er der også udgifter forbundet med at omlægge frekvenserne til mobilt bredbånd. Eksempelvis anslår Rambøll, at det kan koste antenne-tv-seere omkring 300 millioner kroner at opgradere udstyr til fortsat at kunne se tv. Tv-distributørerne skal af med 600 millioner kroner for at tilpasse deres sendenet.

I de danske medier, blandt andet her hos Ingeniøren, har der tidligere været skrevet om udfordringer i forbindelse med at skifte sendestandarder. Det indebærer, at en del seere skal ud at købe nyt udstyr, eller at de måske ligefrem har købt udstyr, der viser sig at være forældet kort tid efter.

I undersøgelsen skriver Erhvervsstyrelsen, at Sverige og Finland har truffet beslutning om, at 700 MHz-frekvensbåndet skal bruges til mobilt formål fra 2017, og at flere andre europæiske lande overvejer, hvordan frekvensbåndet skal anvendes i fremtiden.

»En snarlig afklaring vil – uanset udfaldet – forbedre mulighederne for ved nabolandsforhandlinger at sikre en attraktiv tildeling af frekvenser til tv i Danmark. Samtidig er det af hensyn til forbrugernes fremtidige køb af tv-modtageudstyr m.v. væsentligt, at eventuelle fremtidige teknologiske krav til udstyret kendes i god tid,« fremgår det af undersøgelsen.

Derudover har der – også her hos Ingeniøren – været skrevet om risikoen for forstyrrelser mellem mobilt bredbånd og antenne-tv, da de to frekvensområder ligger tæt. Tidligere er debatten hovedsageligt gået på 4G, også kaldet LTE, ved 800 MHz, der i skrivende stund stadig er under udbredelse i Danmark, både i form af master og forbrugerudstyr – altså typisk telefoner og tablets.

Rambøll tager i rapporten også fat i risikoen for forstyrrelse i 700 MHz-båndet mellem mobilt bredbånd og antenne-tv. Ifølge rapporten viser erfaringer fra Sverige, at problemet er begrænset. Derudover sendes der i Sverige med fuld effekt på alle licenser, mens der i Danmark er lagt begrænsninger ind i forhold til sendeeffekten.

»Det skal dog også bemærkes, at de 800 MHz LTE-net (LTE er 4. generations mobilt bredbånd), som er mest udbygget i Sverige og Danmark, ikke har tildelt frekvensbånd tæt på det tilbageværende tv-bånd. Så problemets omfang kan tiltage noget, når udbygningen af 800 MHz LTE med licens i de laveste frekvensbånd tiltager,« står der i rapporten fra Rambøll, som fortsætter:

»I de fleste tilfælde forventes disse problemer at kunne løses med et filter til omkring 100 kroner. I nogle få tilfælde har der dog været tale om mere omfattende problemer. Hos Erhvervsstyrelsen i Danmark oplyses, at der ikke er registreret sager vedrørende interferens af antenne-tv fra 800 MHz-mobilnet.«

Erhvervsstyrelsens undersøgelse er nu sendt i høring med svarfrist den 8. september 2014.

Flere studerende end tidligere har i år valgt en uddannelse, hvor hovedindholdet er tung, solid programmering, og hvor man ender som for eksempel datamatiker eller datalog.

Og den udvikling glæder foreningen IT-Branchen, som i årevis har efterspurgt og kæmpet for flere it-studerende. Der er nemlig stadig brug for mange flere danske it-folk, især af den teknologitunge slags.

»Danske it-virksomheder efterspørger i meget høj grad dygtige softwareudviklere med længere videregående uddannelser. Derfor er det meget positivt, at vi ser flere unge vælge de længere klassiske it-uddannelser på universitetsniveau. Den markante mangel på udviklere og dygtige it-folk med forretningsforståelse vil uden tvivl vokse de kommende år,« udtaler Mette Lundberg, IT-Branchens direktør for Politik & Kommunikation, i en pressemeddelelse.

Generelt er det i år datamatiker-uddannelserne, som løber med stigningen, men også den klassiske datalogiuddannelse på landets universiteter er blevet mere populær i år. Både på Syddansk Universitet og i Aarhus er der en stigning i optaget af studerende, mens Københavns Universitet og Aalborg Universitet holder status quo.

Samlet set er der dog på universiteterne et fald i forhold til sidste år, når man sammenregner alle uddannelser med it-indhold, men det skyldes især, at nogle populære kombinationsuddannelser fik et meget højt optag tidligere. På Aalborg Universitet er antallet af nye studerende på uddannelsen Humanistisk Informatik således justeret ned med 200 personer i år.

Omvendt har andre kombinationsuddannelser, der kombinerer for eksempel it og sundhed, oplevet en stigende interesse, og det er IT-Branchen også godt tilfreds med, fordi der fremover vil være store potentialer for dansk erhvervsliv i disse nicher.

Hos Copenhagen Business Academy, har man i år haft 90 førsteprioritets-ansøgere til den danske datamatiker-uddannelse og optaget dem alle sammen. Sidste år var der kun 66 ansøgere med datamatiker som førsteprioritet. Vurderingen lyder, at de unge i dag også kigger meget på, hvordan jobmulighederne er, når uddannelsen er slut, og her ligger datamatiker i top, skriver skolen i en pressemeddelelse. Samtidig er det nemt at bygge videre på sin uddannelse, hvis man stadig er sulten efter viden, når datamatiker-titlen er i hus.

Det samlede antal nye it-studerende i år er ifølge IT-Branchen tre procent højere end sidste år, mens der generelt for alle uddannelser var en stigning på én procent. Set over en længere periode er antallet af it-studerende også steget hurtigere end mængden af studerende generelt.

I løbet af de sidste otte år er antallet af optagne på it-uddannelser således steget med 145 procent, mens det samlede optag på alle videregående uddannelser kun er steget med 48 procent i samme periode.

I dag har Undervisnings- og Forskningsministeriet offentliggjort tallene for årets optag på de videregående uddannelser. Version2 har samlet tallene fra de fleste af it-uddannelserne, dog undtaget eksempelvis multimediedesigneruddannelserne.

I alt er der ifølge denne opgørelse optaget 2.996 studerende på it-uddannelserne.

Tallene fra 2013 er medtaget i kolonnerne til højre til sammenligning, hvor det har været muligt.

Nu skal det være slut med masseindsamling af data. Ifølge Reuters har den amerikanske senator Patrick Leahy introduceret en lovgivning, som skal forhindre indsamlingen af amerikanernes telefonoptegnelser og internetdata og indsnævre, hvor meget information de kan søge på en bestemt søgning.

Forslaget, som har opbakning i Det Hvide Hus, går længere end den version, som gik gennem Repræsentanternes Hus i maj, som reducerede masseindsamlingen, og som gav varm respons fra privatlivsadvokater og teknologivirksomheder.

Opbremsning i dataindsamling

Edward Snowdens afsløringer fik i januar præsident Barack Obama til at foreslå Kongressen, at man bremser lidt op i forhold til masseindsamlingen og opbevaringen af millioner af indenrigs telefonopkald.

Mange amerikanske teknologivirksomheder har også efterspurgt ændringer, da deres internationale forretninger har taget skade, fordi andre landes regeringer er bekymrede over, at virksomheder indsamler data og overleverer dem til amerikanske spionvirksomheder.

Største reform siden Patriot Act

»Hvis den bliver indført, vil denne lov repræsentere den mest signifikante reform af statens overvågningsautoriteter, siden Kongressen indførte Patriot Act for 13 år siden,« sagde Leahy, demokratisk medlem af Senate Judiciary Commitee, i sin tale til Senatet tirsdag.

Kongressen tager fredag en fem uger lang pause, og det er stadig uklart, om lovgiverne kommer til at tage lovforslaget op inden valget i november.