Category Archives: computer

Når chefen skal have afløb for sin vrede, går det oftest ud over den medarbejder, der med størst sandsynlighed ikke svarer igen, og som samtidig ikke får opbakning fra sine kolleger.

Det viser et studie foretaget af ph.d. i social- og organisationspsykologi Pedro Neves fra Nova School of Business and Economics i Lissabon, der er offentliggjort i det engelske tidsskrift Journal of Occupational and Organizational Psychology. Studiet er foretaget på baggrund af 193 relationer mellem ledere og ansatte inden for forskellige sektorer.

Se her, hvis du vil tjekke de seneste jobtilbud for ingeniører.

Pedro Neves fandt, at ledere under pres ikke blev mere aggressive over for deres medarbejdere generelt, men derimod mere tilbøjelige til udelukkende at lade frustrationerne gå ud over den svageste i organisationen.

De svageste medarbejdere reagerede ikke direkte på de verbale overfusninger, men lod det i stedet gå ud over deres jobpræstation og relationer til kollegerne.

Psykolog og Ph.d. i organisationspsykologi Liane Davey skriver i et blogindlæg på Harvard Business Review, at hun kan nikke genkendende til problematikken. Hun giver gode råd til, hvordan du enten som lederen, ofret eller vidne kan være med til at gøre en ende på verbale overgreb.

Leder, kig dig selv i spejlet

Er du som leder faldet ind i et mønster, hvor en medarbejder er trådt så meget ind i offerrollen, at det er blevet selvopfyldende profeti, bør du undersøge, hvor din vrede kommer fra.

Blot at gøre dig selv opmærksom på kilden til dine frustrationer, der ofte intet har med medarbejderen at gøre, kan langt hen ad vejen hjælpe til at stoppe det destruktive mønster, skriver hun.

Dernæst bør du være opmærksom på, om du behandler den svage medarbejder med mindre respekt end andre ansatte ved for eksempel ikke at have øjenkontakt med vedkommende. Det kan føre til mindre respekt fra kollegerne og dermed holde den onde cirkel kørende.

Er du offer for urimelige mængder vrede fra din chef, så lyder rådet simpelt, at du skal blive bedre til at svare igen. Offermentalitet inviterer til flere øretæver, og du kan have gavn af at indse, at chefens frustrationer ofte skyldes andre omstændigheder og ikke har noget med dig som person at gøre.

Er du vidne til, at en af dine kolleger bliver udsat for verbale overgreb, bør du gribe ind. Som Pedro Neves viste med sit studie, var medarbejdere uden kollegial opbakning de mest udsatte, og det kan du være med til at lave om på.

En lille opbakkende bemærkning under mødet, hvor chefen bliver ved med at afbryde offeret, kan være det skub, der giver vedkommende den smule selvtillid, der skal til, for at vedkommende forsvarer sig selv, skriver Liane Davey.

Fødevareministeriet med minister Dan Jørgensen (S) i spidsen vildleder om mulighederne for at bekæmpe de resistente MRSA-bakterier fra danske svin.

Det mener Enhedslistens fødevareordfører Per Clausen, der kalder det manipulation, at ministeren kun vælger at udbrede en høj pris på 3,5 milliarder kroner for en indsats som Norge. Samtidig udelader han at oplyse om de økonomiske fordele ved indsatsen.

»Desværre er det et udtryk for en helt bevidst linje, som Fødevareministeriet har lagt, som går på hele tiden at forsøge at gøre de løsninger, der bliver foreslået, meget dyrere, uklare og usikre og på den anden side forsøge at tale problemet ned,« siger Per Clausen.

Udtalelsen falder, efter at Ingeniøren har afdækket, at den samfundsøkonomiske analyse, som norske myndigheder har om deres plan for at bekæmpe MRSA, modregner de udgifter, som samfundet sparer ved at stoppe smitten. Derfor får det norske regnestykke i nul.

Fødevareministeriet brugte dog kun udgifterne fra analysen som begrundelse for, at en indsats magen til den norske vil være for dyr for den danske statskasse. Samtidig angav Dan Jørgensen, at der ud fra den norske analyse også ville ske en reinficering af de svinebesætninger, som man brugte de mange penge på at rense for bakterien.

Efterfølgende vedkender Fødevarestyrelsen dog, at der vil være tale om at nedbringe smitten, hvis den norske handlingsplan lykkes. Nordmændene regner med at kunne begrænse MRSA til ti procent af staldene. 77 procent af svinene på de danske slagterier var bærere af bakterien ifølge den seneste undersøgelse.

»Det lugter langt væk af, at hele den her problematik vil man bare helst have gravet langt ned,« siger Per Clausen.

Han undrer sig især over, at ministeriet bliver ved at undskylde manglende handling med for lidt viden om problemet.

»Ministeriets håndtering af den er her sag er helt utrolig. Man har i årevis sagt, at man ikke vidste, hvad man skulle gøre, fordi man ikke ved nok om det, og samtidig har man år efter år ikke gjort noget for at skaffe den viden, der skal til,« siger han.

I sidste måned var både sundheds- og forebyggelsesminister Nick Hækkerup (S) og fødevareminister Dan Jørgensen kaldt i åbent samråd for at redegøre for deres indsats for at standse spredningen af svinebakterien.

Men der var ikke afsat tilstrækkeligt tid til, at politikerne kunne få svar på deres spørgsmål. Derfor ser Per Clausen, som også er næstformand i fødevareudvalget, frem til det nye samråd, som skal erstatte det forrige og foregå den 27. august.

»Så håber jeg på politisk forståelse for, at vi står med en helt uholdbar situation, der er ude af kontrol. Man ved ikke, hvordan smitten spredes, og man har mere travlt med at forklare, hvad der ikke kan lade sig gøre, end hvad der kan,« siger han.

Der er rift om havbunden i disse dage, hvor der udstedes nye tilladelser til at eftersøge sjældne mineraler, skriver BBC.

FN’s International Seabed Authority (ISA) har nu i alt udstedt tilladelser til mere end 1,2 millioner kvadratkilometer fordelt på 26 forskellige licenser. Blot en enkelt af de senest udstedte licenser giver et britisk datterselskab af den amerikanske flyfabrikant Lockheed Martin lov til undersøge et område af havbunden, der er større end Storbritannien.

Blandt de andre modtagere af licenser tælles private og statsejede firmaer fra blandt andet Indien, Rusland, Tyskland, Brasilien og Singapore.

Muligheden for udvinding af havbundens mineralforekomster har været undersøgt siden 1960’erne, men først nu gør en kombination af moden teknologi og tilstrækkelig høje råvarepriser minedrift på den dybeste del af havets bund økonomisk rentabel.

Af samme har FN i internationalt regi oprettet ISA, der varetager rettighederne til havbunden med det sigte, at de skal komme alle til gode på globalt plan. Det betyder eksempelvis, at lande uden kystlinje og udviklingslande vil blive tiltænkt en del af indtægterne fra minedriften, men dette og diverse miljøhensyn, der skal føres til protokol, er stadig under udarbejdelse.

Overgangen til at begynde at faktisk udvinde mineraler synes dog ikke lang væk, siger ISA’s Michael Lodge til BBC:

»Der er helt klart stigende interesse. De fleste af de seneste licensmodtagere er kommercielle foretagender, så de ser frem til at udvinde mineraler inden for nær fremtid.«

Det er minedrift eller miljø

Miljøeksperter har allerede påpeget farerne ved mineraludvinding i de afsides beliggende områder, herunder Jon Copley, der er marinebiolog ved University of Southampton og følger udviklingen i dybhavsminedrift tæt. Han bruger havbundens højderygge til at beskrive miljøfaren ved dybhavsminedrift:

»Højderygge er en af tre dybhavsmiljøer, hvor der er mineralforekomster der tiltrækker sig opmærksomhed, i dette tilfælde for metalmalm, der er udformet som dybhavsåbninger langs højderyggen. Men de åbninger er samtidig hjemsted for kolonier af nogle arter, som ikke findes i andre dybhavsmiljøer, hvilket gør arterne meget modtagelige over for miljømæssige påvirkninger ved minedrift,« siger han til BBC.

For nogle år siden begyndte Brasilien at eksperimentere med genmodificerede dræbermyg i kampen mod denguefeber. Dræbermyggene er alle hanner, der sørger for, at afkommet dør på pubbestadiet, når de har parret sig med hunnerne.

Planen har set ud til at virke, for antallet af myg er i områderne, hvor de genmodificerede myg blev udsat, er reduceret drastisk. Desværre er antallet af personer med denguefeber er ikke faldet. Det skriver New Scientist.

Succes måles på myg og ikke dengue-tilfælde

Margareth Capurro fra universitetet i São Paulo har studeret effekten af prøveudsættelserne i Jacobina sidste år, og hun regner med at offentliggøre sin forskning senere denne måned. Hun fortæller dog, at hendes data viser, at antallet af myggeæg er faldet med 92 procent i området, men altså også, at det ikke har medført et fald i antallet af personer med den frygtede tropesygdom.

Hun siger samtidig selv, at det overraskende resultat kan være fremkommet, fordi hendes undersøgelse har været for lille. Kun efter en epidemiologisk undersøgelse næste år kan man være sikker på, om de genmodificerede myg virker efter hensigten. Men virksomheden bag myggene opfatter eksperimentet med de genmodificerede myg som en succes.

»I hver test har vi demonstreret fremragende kontrol over denguemyggen i bymiljøet,« siger Hadyn Parry fra Oxitec, som lige nu kun måler succes i antallet af myg.

En succes, der har fået virksomheden til at bygge en fabrik i Brasilien, som åbner i næste, og som skal opfostre millioner af de transgene myg.

Dræbermyg skal sælges kommercielt

Planen er, at de skal kontrollere den frygtede denguefeber, som hvert år rammer mellem 50 og 100 millioner mennesker, hvoraf omkring 22.000 dør. Der er hverken nogen vaccine eller forebyggende medicin, så alt, hvad man kan gøre, er at sprøjte store mængder insektgift for at dræbe de sygdomsbærende myg.

Det er her, det var meningen at dræbermyggene skulle hjælpe, men det vides endnu ikke, om de rent faktisk har nogen effekt på denguefeber, og samtidig begynder Oxicon at sælge dræbermyggene kommercielt.

Agronom Leonardo Melgarejo, som arbejder for Brasiliens Ministerium for landbrugsudvikling, og økonom Antonio Inacio Andrioli fra Regional Northwest University i Rio Grande do Sul i Brasilien mener, at man først bør godkende det kommercielle salg, når effekten af de genmodificerede myg er undersøgt epidemiologisk.

Jura, udvikling, marketing, salg, HR. Så godt som alle funktioner og medarbejdere befinder sig hos Falcon Social på Købmagergade i København, som Version2 har været omkring på sommertouren.

De 1.100 kvadratmeter store kontorlokaler er fordelt på tre etager og huser mere end 35 nationaliteter fordelt på over 140 ansatte. Server-kapacitet og en del af it-driften ligger i skyen hos Google og Amazon, men det hele bliver administreret fra Falcon Social i Danmark. Og så er der et enkelt salgskontor i USA med ca. 10 ansatte.

Virksomhedens produkt er en platform, der samler administration og overvågning af et hav af sociale medier og andre kommunikationskanaler på nettet. Produktet gør blandt andet Carlsberg, Coca-Cola, Pandora og Jaguar brug af.

Hvis eksempelvis Carlsberg vil vide, hvordan det går med Somersby på det britiske marked, så kan virksomheden kort fortalt bruge Falcon Socials produkt til at analysere hvordan, hvornår og i hvilke sammenhænge cider-drikken bliver omtalt.

Når udvikling ikke ligger i Bombay og jura ikke hos et eksternt advokatfirma, men i lokalerne på Købmagergade, så betyder det, at alle har en grundlæggende forståelse af, hvad virksomhedens målsætninger er. Og samtidigt betyder den korte vej mellem salg, jura, udvikling og marketing, at Falcon Social kan agere hurtigt inden for et marked, der konstant skifter karakter.

»Når noget er outsourcet, så kan det tage lang tid at nå til en fælles forståelse af, hvad der skal ske. Og så alligevel kan det ende med, at resultatet ikke er det, man havde håbet på. Vi har fx behov for lynhurtigt at kunne sætte ny softwarefunktionalitet i produktion, teste det, og så komme videre,« fortæller marketingchef og medlem af ledelsesgruppen hos Falcon Social, Ronja Gustavsson.

Nogenlunde samme princip gør sig gældende for de øvrige funktioner i virksomheden. Den juridiske afdeling har behov for at kunne spille bold med salg og omvendt, når en ny kundeaftale skal indgås og så fremdeles.

Og her bliver det hurtigt for kompliceret og langsommeligt at maile frem og tilbage med et eksternt advokatfirma.

Selvom det umiddelbart ville være billigere at outsource visse funktioner, eller måske bare dele af dem, rent lønmæssigt, så vurderer Ronja Gustavsson, at det for en virksomhed som Falcon Social i længden kan vise sig blive dyrere end selv at beholde funktionerne in-house. Blandt andet fordi arbejdsgangene bliver mere møjsommelige og dermed gør virksomheden mindre manøvredygtig.

Rykkede hurtigt da Google lukkede virksomhed

Som eksempel på, hvordan in-house-funktionerne gør den danske virksomhed i stand til at rykke hurtigt på markedsændringer, fortæller Ronja Gustavsson, hvordan Falcon Social inden for en time efter, Google valgte at lukke den sociale medie-marketingsvirksomhed Wildfire, havde en hjemmeside sat op til at fange nye kunder. Og det var muligt, fordi der ikke er langt mellem marketing, salg og udvikling, mener Ronja Gustavsson.

»Og derudover virker det som om, man ikke rigtigt står bag sit brand, når man outsourcer det,« siger hun.

Netop det med at stå bag brandet og i det hele taget føle ejerskab produktet og til sit arbejde, er en virksomhedskultur, som Falcon Social forsøger at opdyrke og fastholde.

Det sker blandt andet ved at fokusere på relationerne mellem afdelingerne i virksomheden, og ved at være transparente i forhold til Falcon Socials målsætninger, fortæller Ronja Gustavsson.

Et vigtigt værktøj i den sammenhæng er en flad organisationsstruktur, hvorunder medarbejderne arbejder selvstændigt i teams.

»Vi mener, vi får mere alsidighed i idéer og arbejdsgange, hvis medarbejderne føler sig som en del af et team i stedet for at blive styret oppefra,« siger Ronja Gustavsson, i øvrigt på engelsk, da hun ikke selv er fra Danmark.

Mange nationaliteter

Netop de forholdsvist mange nationaliteter, virksomheden huser, er et vigtigt bidrag, når der skal findes på nye idéer og arbejdsgange. Folk med forskellig baggrund har nemlig forskellige måder at gøre tingene på, og ikke mindst forskellige input til, hvordan de kan løses.

»Det handler ikke bare om nationalitet, men folks baggrund generelt. Hvilket køn, de har, hvilken uddannelse de har, hvilket land, de er fra og så videre,« siger Ronja Gustavsson

Det officielle sprog i virksomheden er engelsk, og når alle taler samme sprog på tværs af nationalitet, er det i sig selv med til at skabe en følelse af sammenhold, mener Ronja Gustavsson.

Det er dog bestemt ikke forbudt, at tale sit modersmål, fortæller teknisk produktansvarlig Lazslo Fogas.

»Selvfølgeligt må man det. Man kan høre alle mulige sprog i mindre samtaler. Nogen gange bliver der talt ungarsk eller spansk ude i køkkenet,« siger han og tilføjer:

»Men når det kommer til forretning, så er det altid engelsk. Eller hvis der kommer nogen til en samtale, så skifter folk straks til engelsk.«

Lazslo Fogas er selv fra Ungarn, hvor han er uddannet datalog fra det tekniske universitet i Budapest. Og han er faktisk en medvirkende årsag til, at der i dag bliver talt engelsk i Falcon Social.

For tre år siden flyttede han som nyuddannet med sin kæreste til København, fordi han havde set et jobopslag på LinkedIn fra den danske virksomhed Mingler. Her blev Lazslo Fogas som den eneste ikke-dansktalende en ud af i alt seks ansatte.

Det nuværende Falcon Social udviklede sig senere, startende med tre ansatte som en spin-off virksomhed fra Mingler, og Lazslo Fogas fulgte med over i Falcon Social, hvor det blev naturligt at tale engelsk.

Og det er den pionerånd og følelse af sammenhold, som prægede den dengang lille opstartsvirksomhed, som Falcon Social siden da har forsøgt at fastholde, fortæller Ronja Gustavsson.

»Jeg tror ikke, sammenhold og følelsen af ejerskab er noget, vi har skabt. Det er noget, der har været der fra starten af. Virksomheden er vokset så hurtigt, at den kultur ikke er nået at forsvinde. Og nu forsøger vi at passe på den og pleje den, så den ikke forsvinder,« siger hun.

Virksomhedens vokseværk fra tre ansatte til mere end 140 ansatte på få år lader til at fortsætte. Ifølge Ronja Gustavsson bliver der for tiden gennemsnitligt ansat 10 nye medarbejdere om måneden, og Falcon Social er i den forbindelse på udkig efter nye lokaler. Dog stadig i København.

»København har et fantastisk brand ude i verden. Det er et sted, folk faktisk har lyst til at flytte til. Og så har Danmark generelt ry som et rart land at bo i,« siger Ronja Gustavsson.