Category Archives: computer

Mange madvarer – blandt andet brød og kød – bliver brunt, når det bliver varmet op. I samme proces udvikler der en masse smags- og duftnuancer. Procesessen kaldes Maillard-reaktionen efter den franske kemiker Louis-Camille Maillard, som for mere end 100 år siden beskrev den.

Bruningsprocessen er en god hjælp, når man laver mad – det giver kokken en idé om, hvor meget kødet eller brødet har fået. Men desværre viser det sig, at processen er ophav til flere kræftfremkaldende stoffer. Det skriver forskning.no.

Et af de mest berygtede stoffer, som dannes under maillard-reaktionen er akrylamid, som er kræftfremkaldende i store mængder, og som dannes, når stivelsesholdige produkter bliver varmet op. Nogle af de højeste forekomster findes i kartoffelchips.

Camilla Svendsen, forsker ved Folkehelseinstituttet har nu påvist, at også Maillard-stoffet glyoxal bør undersøges nærmere. Hun har nemlig gennemført et forsøg, hvor tilsætning af glyoxal i drikkevandet førte til, at kræftsvulster voksede hurtigere hos mus.

Øget kræftrisiko

Glyoxal er et industrikemikalium, som blandt andet bruges til udglatning af papir og bearbejdning af strygefrie tekstiler. Det findes også i drikkevand, i kosmetik samt i røgen fra brænde og luftbåren forurening fra trafikken.

Camilla Svendsen regner alligevel med, at der er glyoxal i mad og drikke, som bør undersøges nærmere. De øvrige kilder står nemlig for en meget lille del af den totale tilførsel til menneskekroppen.

Glyoxal og en række andre stoffer i gruppen, som alle kaldes carbonyler, dannes ved opvarmning af sukker og i naturlige reaktioner i kroppen. Stofferne er meget reaktive og kan binde sig til proteiner. De nye forbindelser kaldes avancerede glycosylerede slutprodukter, og forskerne er ret sikre på, at disse slutprodukter er en medvirkende årsag til øget kræftrisiko hos diabetikere.

»Diabetikere har som bekendt problemer med at kontrollere blodsukkerniveauet, og øget blodsukker fører til, at der dannes mere glyoxal i kroppen. Men glyoxal kan også tilføres udefra gennem mad og drikke. Vi ved endnu ikke, om den eksterne tilførsel kan medføre øget kræftrisiko, men det ønsker vi at finde ud af,« siger Camilla Svendsen til Forskning.no.

Svulster vokser hurtigere

Et groft estimat siger, at vi mennesker får tilført cirka 10 milligram glyoxal dagligt gennem mad og drikke. Camilla Svendsens forsøg er blevet udført på mus med en mutation, som gør, at de spontant udvikler svulster i tarmen. I forsøget fik gravide mus drikkevand med varierende indhold af glyoxal, og efter at ungerne kom til verden, fik de glyoxalholdigt vand i ti uger.

Derefter blev de unge mus aflivet og undersøgt. Det viste sig, at glyoxaltilsætningen over et vist niveau førte til, at svulsterne voksede hurtigere. Glyoxal førte ikke til, at der blev udviklet flere svulster hos musene.

Den nye viden om glyoxal er et godt argument for, at diabetikere bør holde blodsukkeret under kontrol, men ifølge Camilla Svendsen er det for tidligt at begynde at anbefale kostråd for flertallet.

»Vi er ikke der endnu, men der er som sagt god grund til at undersøge glyoxal nærmere. Derfor planlægger jeg nu et nyt forsøg med tilsætning af glyoxal i drikkevand hos mus med diabetes,« fortæller hun.

Kyllingeracen Ross, der er genetisk stamfader til 25 procent af hele den amerikanske kyllingeproduktion, er blevet genetisk fremavlet til at spise så meget, at det skader dens fertilitet. Det skriver Reuters.

Racen produceres af Aviagen, som leverer avlsdyr til blandt andre de danske kyllingeproducenter. Det var dog USA’s tredjestørste producent af slagtekyllinger, Sanderson Farms, der sidste år opdagede, at avlsdyrene fra Aviagen lagde færre udklækkelige æg.

Herefter udsendte Aviagen et hold af forskere til farmen for at undersøge problemet, der havde ført til, at 17 procent af æggene ikke blev udklækket. De brugte først og fremmest udelukkelsesmetoden til at finde frem til årsagen.

Efter at have tjekket blandt andet temperatur i rugeriet og foderet til dyrene måtte Aviagen erkende, at en ikke nærmere defineret ændring af racens genom havde gjort hanekyllingerne meget følsomme over for overfodring.

»Han fik for meget mad og blev fed. Da han blev så stor, kunne han ikke avle så meget, som han var beregnet til,« siger Mike Cockrell fra Sanderson Farms til Reuters, om deres avlshane.

Sektionen for slagtekyllinger hos den danske brancheorganisation Landbrug & Fødevarer har ikke oplevet problemer med leveringen af avlsdyr fra Aviagen, da de danske producenter får daggamle kyllinger til opfedning fra hovedsageligt Sverige, som importerer avlsdyrene fra Aviagen.

Reuters sammenkæder Ross-racens fertilitetsproblemer med USA’s for tiden faldende kyllingeproduktion, der fører til høje prisstigninger for forbrugerne.

Andre fremavlede egenskaber hos produktionskyllinger har dog også medført problemer. Sidste år fastslog en arbejdsgruppe under Fødevarestyrelsen, at fremavlen af hurtigtvoksende kyllinger med en særligt stor brystmuskel, der skal give store brystfileter, giver dyrene benproblemer under den høje vægt.

Senere onsdag fremlægger Europa-Kommissionen sit forslag om at gennemføre energieffektiviseringer, skriver flere internationale medier. Målet er at gøre EU 30 procent mere energieffektiv i 2030. Det skal supplere kravene om at reducere CO2-udslippet og gå over til vedvarende energi.

Målet for energibesparelser kommer som noget af det sidste fra den nuværende kommission, inden den skal udskiftes til oktober. Effektiviseringerne har ikke været blandt de højest prioriterede energimål hos Kommissionen, men har fået fornyet opmærksomhed oven på krisen i Ukraine, hvor fortalere for ambitiøse sparemål advokerer for, at EU-landene kan gøre sig mindre afhængige af russisk gas.

Også derfor bliver målet om 30 procent kaldt for uambitiøst af grønne aktører.

Forlydenderne fra gangene i Bruxelles lød tilbage i januar på, at Kommissionen ville fremsætte mål om 27 procent, og det tal er trods alt blevet øget til 30 procent.

Ifølge BBC ville energieffektiviseringerne på 27 procent kunne reducere importen af russisk gas med estimeret 16 procent. Hvis Europa derimod forpligter sig til at spare 35 procent af energien, så kan vi slippe for over dobbelt så meget russisk gas.

SF’s europaparlamentariker Margrete Auken, der er medlem af miljøudvalget, tøver heller ikke med at kalde den foreslåede målsætning for uambitøs.

»Det kunne være så godt, men det er faktisk skidt, at Barroso-Kommissionen endnu en gang bekender kulsort kulør. Ambitionen i det udspil, der nu er på bordet, er markant ringere, end hvad vi hidtil har set på energi- og klimaområdet. Det er et i enhver henseende uansvarligt tilbageskridt,« lyder det fra parlamentarikeren i en pressemeddelelse med henvisning til, at ambitionerne tidligere er set større end en besparelse på mindre end én procent årligt.

Hun peger samtidig på, at kommissionen tidligere arbejdede ud fra et forslag på 35 procents besparelser, et mål som Kommissionen ifølge BBC senere har droppet, da man har frygtet, at det ville få en negativ effekt på EU’s handelssystem med CO2-kvoter, Emmssions Trading Scheme (ETS).

ETS-systemet skal sikre, at det er forbundet med omkostninger at udlede CO2, så udslippene reduceres. Men den paradoksale bekymring fra kommissionens side går efter sigende på, at en for høj energieffektivisering vil hjælpe medlemsstaterne for godt på vej mod at nå deres bindende mål om at reducere udslip, hvilket kan føre til, at incitamentet til at handle med CO2-kvoter forsvinder. Dermed kan ETS-systemet risikere at kollapse, skriver BBC.

Kommissionen får også i den forbindelse hårde ord med på vejen af talspersonen Brook Riley fra den Bruxelles-baserede miljøorganisation Friends of the Earth.

»Det er en meget mærkelig debat,« siger talspersonen til BBC om situationen.

»De taler faktisk om at brænde mere kul af, hvis emissionerne falder hurtigere end forventet på grund af energibesparelser og vedvarende energi, udelukkende for at beskytte prisen på kul. Det er vanvid!« siger Brook Riley.

Mens verden holder øje med Rusland og den russiske præsident Putin i forbindelse med Ukraine-krisen og flynedskydninger, har præsidenten nu underskrevet en ny lov, der potentielt kan stramme grebet om sociale medier som Facebook og Twitter, skriver Mashable.

Med den nye lov, bliver internetdata om russiske brugere systematisk lagret på datacentre rundt omkring i Rusland, og internetoperatører vil fra 2016 blive påkrævet at gemme brugerdata fra de russiske borgere.

Kritikere frygter, at loven kan ende med at isolere russere på internettet, mens flere udenlandske hjemmesider, heriblandt sociale medier, kan ende med at blive helt censurerede.

Hjemmesider vil blive påkrævet at lagre brugernes data i Rusland, tilgængelig for russiske myndigheder. Internetvirksomheder der ikke kan acceptere den nye lov, vil blive blokeret fra nettet, skriver Mashable endvidere.

Selve loven er blevet til at forbedre evnen til at behandle personlig data fra civile russere, som det lyder fra officielt hold, og er blot endnu en lov i længere række, der sætter spørgsmålstegn ved russernes frihed på nettet.

Mashable skriver, at en nylig gennemført lov påkræver, at bloggere med over 3.000 daglige besøg skal registrere sig som medie for at få lov til at fortsætte. Et træk lavet for lettere at kunne monitorere indholdet.

»Det ultimative mål er at lukke munde, gennemtvinge censur i landet og forme en situation, hvor internetforretning ikke er i stand til at fungere og eksistere ordentligt,« siger den russiske internetekspert og blogger Anton Nossik ifølge Mashable til the Moscow Times om den lov om datalagring.

Den nyeste version af styresystemet OS X til Mac, Yosemite, bliver gjort tilgængelig i en åben beta, annoncerede Apple tirsdag, skriver Gigaom.

Det er første gang siden år 2000, at en offentlig tilgængelig betaversion af OS X bliver gjort tilgængelig. Den gang kostede det 30 dollar at blive testpilot – denne gang kan interesserede brugere skrive sig op helt gratis.

Betaversionen har været tilgængelig for udviklere siden juni, da Apple håber at kunne udgive den åbne beta med så få bugs og fejl som muligt, skriver Gigaom.

Interesserede brugere kan skrive sig op her.

Jura, udvikling, marketing, salg, HR. Så godt som alle funktioner og medarbejdere befinder sig hos Falcon Social på Købmagergade i København, som Version2 har været omkring på sommertouren.

De 1.100 kvadratmeter store kontorlokaler er fordelt på tre etager og huser mere end 35 nationaliteter fordelt på over 140 ansatte. Server-kapacitet og en del af it-driften ligger i skyen hos Google og Amazon, men det hele bliver administreret fra Falcon Social i Danmark. Og så er der et enkelt salgskontor i USA med ca. 10 ansatte.

Virksomhedens produkt er en platform, der samler administration og overvågning af et hav af sociale medier og andre kommunikationskanaler på nettet. Produktet gør blandt andet Carlsberg, Coca-Cola, Pandora og Jaguar brug af.

Hvis eksempelvis Carlsberg vil vide, hvordan det går med Somersby på det britiske marked, så kan virksomheden kort fortalt bruge Falcon Socials produkt til at analysere hvordan, hvornår og i hvilke sammenhænge cider-drikken bliver omtalt.

Når udvikling ikke ligger i Bombay og jura ikke hos et eksternt advokatfirma, men i lokalerne på Købmagergade, så betyder det, at alle har en grundlæggende forståelse af, hvad virksomhedens målsætninger er. Og samtidigt betyder den korte vej mellem salg, jura, udvikling og marketing, at Falcon Social kan agere hurtigt inden for et marked, der konstant skifter karakter.

»Når noget er outsourcet, så kan det tage lang tid at nå til en fælles forståelse af, hvad der skal ske. Og så alligevel kan det ende med, at resultatet ikke er det, man havde håbet på. Vi har fx behov for lynhurtigt at kunne sætte ny softwarefunktionalitet i produktion, teste det, og så komme videre,« fortæller marketingchef og medlem af ledelsesgruppen hos Falcon Social, Ronja Gustavsson.

Nogenlunde samme princip gør sig gældende for de øvrige funktioner i virksomheden. Den juridiske afdeling har behov for at kunne spille bold med salg og omvendt, når en ny kundeaftale skal indgås og så fremdeles.

Og her bliver det hurtigt for kompliceret og langsommeligt at maile frem og tilbage med et eksternt advokatfirma.

Selvom det umiddelbart ville være billigere at outsource visse funktioner, eller måske bare dele af dem, rent lønmæssigt, så vurderer Ronja Gustavsson, at det for en virksomhed som Falcon Social i længden kan vise sig blive dyrere end selv at beholde funktionerne in-house. Blandt andet fordi arbejdsgangene bliver mere møjsommelige og dermed gør virksomheden mindre manøvredygtig.

Rykkede hurtigt da Google lukkede virksomhed

Som eksempel på, hvordan in-house-funktionerne gør den danske virksomhed i stand til at rykke hurtigt på markedsændringer, fortæller Ronja Gustavsson, hvordan Falcon Social inden for en time efter, Google valgte at lukke den sociale medie-marketingsvirksomhed Wildfire, havde en hjemmeside sat op til at fange nye kunder. Og det var muligt, fordi der ikke er langt mellem marketing, salg og udvikling, mener Ronja Gustavsson.

»Og derudover virker det som om, man ikke rigtigt står bag sit brand, når man outsourcer det,« siger hun.

Netop det med at stå bag brandet og i det hele taget føle ejerskab produktet og til sit arbejde, er en virksomhedskultur, som Falcon Social forsøger at opdyrke og fastholde.

Det sker blandt andet ved at fokusere på relationerne mellem afdelingerne i virksomheden, og ved at være transparente i forhold til Falcon Socials målsætninger, fortæller Ronja Gustavsson.

Et vigtigt værktøj i den sammenhæng er en flad organisationsstruktur, hvorunder medarbejderne arbejder selvstændigt i teams.

»Vi mener, vi får mere alsidighed i idéer og arbejdsgange, hvis medarbejderne føler sig som en del af et team i stedet for at blive styret oppefra,« siger Ronja Gustavsson, i øvrigt på engelsk, da hun ikke selv er fra Danmark.

Mange nationaliteter

Netop de forholdsvist mange nationaliteter, virksomheden huser, er et vigtigt bidrag, når der skal findes på nye idéer og arbejdsgange. Folk med forskellig baggrund har nemlig forskellige måder at gøre tingene på, og ikke mindst forskellige input til, hvordan de kan løses.

»Det handler ikke bare om nationalitet, men folks baggrund generelt. Hvilket køn, de har, hvilken uddannelse de har, hvilket land, de er fra og så videre,« siger Ronja Gustavsson

Det officielle sprog i virksomheden er engelsk, og når alle taler samme sprog på tværs af nationalitet, er det i sig selv med til at skabe en følelse af sammenhold, mener Ronja Gustavsson.

Det er dog bestemt ikke forbudt, at tale sit modersmål, fortæller teknisk produktansvarlig Lazslo Fogas.

»Selvfølgeligt må man det. Man kan høre alle mulige sprog i mindre samtaler. Nogen gange bliver der talt ungarsk eller spansk ude i køkkenet,« siger han og tilføjer:

»Men når det kommer til forretning, så er det altid engelsk. Eller hvis der kommer nogen til en samtale, så skifter folk straks til engelsk.«

Lazslo Fogas er selv fra Ungarn, hvor han er uddannet datalog fra det tekniske universitet i Budapest. Og han er faktisk en medvirkende årsag til, at der i dag bliver talt engelsk i Falcon Social.

For tre år siden flyttede han som nyuddannet med sin kæreste til København, fordi han havde set et jobopslag på LinkedIn fra den danske virksomhed Mingler. Her blev Lazslo Fogas som den eneste ikke-dansktalende en ud af i alt seks ansatte.

Det nuværende Falcon Social udviklede sig senere, startende med tre ansatte som en spin-off virksomhed fra Mingler, og Lazslo Fogas fulgte med over i Falcon Social, hvor det blev naturligt at tale engelsk.

Og det er den pionerånd og følelse af sammenhold, som prægede den dengang lille opstartsvirksomhed, som Falcon Social siden da har forsøgt at fastholde, fortæller Ronja Gustavsson.

»Jeg tror ikke, sammenhold og følelsen af ejerskab er noget, vi har skabt. Det er noget, der har været der fra starten af. Virksomheden er vokset så hurtigt, at den kultur ikke er nået at forsvinde. Og nu forsøger vi at passe på den og pleje den, så den ikke forsvinder,« siger hun.

Virksomhedens vokseværk fra tre ansatte til mere end 140 ansatte på få år lader til at fortsætte. Ifølge Ronja Gustavsson bliver der for tiden gennemsnitligt ansat 10 nye medarbejdere om måneden, og Falcon Social er i den forbindelse på udkig efter nye lokaler. Dog stadig i København.

»København har et fantastisk brand ude i verden. Det er et sted, folk faktisk har lyst til at flytte til. Og så har Danmark generelt ry som et rart land at bo i,« siger Ronja Gustavsson.

Senere onsdag fremlægger Europa-Kommissionen sit forslag om at gennemføre energieffektiviseringer, skriver flere internationale medier. Målet er at gøre EU 30 procent mere energieffektiv i 2030, et mål der udgør et tredje ben i EU’s energipolitik, der i forvejen tæller mål for vedvarende energi og CO2-reduktioner.

Målet for energibesparelser kommer som noget af det sidste fra den nuværende Kommission, inden den skal udskiftes til oktober. Effektiviseringerne har tilsyneladende ikke været blandt de højest prioriterede energimål hos Kommissionen, men spørgsmålet om energibesparelser har fået fornyet opmærksomhed oven på krisen i Ukraine, hvor fortalere for ambitiøse sparemål advokerer for, at EU-landene kan gøre sig mindre afhængige af russisk gas med indførslen af ambitiøse sparemål.

Også derfor bliver målet om 30 procent kaldt for uambitiøst af grønne aktører.

Forlydenderne fra gangene i Bruxelles lød tilbage i januar på, at Kommissionen ville fremsætte mål om 27 procent, og det tal er trods alt blevet øget til 30 procent.

Ifølge BBC ville energieffektiviseringerne på 27 procent kunne reducere importen af russisk gas med estimeret 16 procent, mens reduktionen ville kunne mere end fordobles, hvis målet blev hævet til 35 procent.

SF’s europaparlamentariker Margrete Auken, der er medlem af miljøudvalget, tøver heller ikke med at kalde den foreslåede målsætning for uambitøs.

»Det kunne være så godt, men det er faktisk skidt, at Barroso-Kommissionen endnu en gang bekender kulsort kulør. Ambitionen i det udspil, der nu er på bordet, er markant ringere, end hvad vi hidtil har set på energi- og klimaområdet. Det er et i enhver henseende uansvarligt tilbageskridt,« lyder det fra parlamentarikeren i en pressemeddelelse med henvisning til, at ambitionerne tidligere er set større end en besparelse på mindre end én procent årligt.

Hun peger samtidig på, at Kommissionen tidligere arbejdede ud fra et forslag på 35 procents besparelser, et mål som Kommissionen ifølge BBC senere har droppet, da man har frygtet, at det ville få en negativ effekt på EU’s handelssystem med CO2-kvoter, Emmssions Trading Scheme (ETS).

ETS-systemet skal sikre, at det er forbundet med omkostninger at udlede CO2, så udslippene reduceres. Men den paradoksale bekymring fra Kommissionens side går efter sigende på, at en for høj energieffektivisering vil hjælpe medlemsstaterne for godt på vej mod at nå deres bindende mål om at reducere udslip, hvilket kan føre til, at incitamentet til at handle med CO2-kvoter forsvinder. Dermed kan ETS-systemet risikere at kollapse, skriver BBC.

Kommissionen får også i den forbindelse hårde ord med på vejen af talspersonen Brook Riley fra den Bruxelles-baserede miljøorganisation Friends of the Earth.

»Det er en meget mærkelig debat,« siger talspersonen til BBC om situationen.

»De taler faktisk om at brænde mere kul af, hvis emissionerne falder hurtigere end forventet på grund af energibesparelser og vedvarende energi, udelukkende for at beskytte prisen på kul. Det er vanvid!« siger Brook Riley.

En vragdel fra det forulykkede malaysiske fly Boeing-777 bærer ifølge The New York Times spor af, at flyet har været i nærkontakt med et missil, der har forårsaget nedstyrtningen.

Avisen skriver, at vragdelens ydre viser, at den er blevet gennemhullet af små sprængstykker, ligesom der er fundet bobler i malingen, hvilket indikerer, at flyet blev skudt ned.

Ifølge avisen vidner mærkerne om, at destruktionen af flyet skulle være forårsaget af et supersonisk missil, som ikke har ramt flyet direkte, men som i stedet har befundet sig i luften helt tæt på flyet, da det er eksploderet.

Skaderne på vragdelen skal angiveligt være sammenlignelig med fragmenter på det selv samme type sprænghoved, man finder på SA-11-missilet, også kaldet Buk-missilet på russisk, som netop menes at være blevet brugt til at skyde flyet ned med.

To reportere fra The New York Times har været på nedstyrtningsstedet i det østlige Ukraine, hvor de har taget billeder af vragdelene. Dem har de vist til Reed Foster fra analyseinstituttet IHS Jane’s, der beskæftiger sig med forsvar og sikkerhed. Han hæfter sig ved konturerne rundt om perforeringerne og den synlige bobledannelse ved nogle af hullerne.

»De fleste af de små huller ser ud til at være kommet fra et højhastighedsprojektil i modsætning til skæringer eller revner, der ville være kommet ved en kraftig adskillelse af panelet fra flyskroget,« konstaterer han.

Reed Foster vurderer, at vragdelen ville være længere, tyndere og skrå, hvis nedstyrtningen var sket ved en motoreksplosion.

Analysen hænger samtidig sammen med, at det mistænkte missilsystem er designet til ikke at ramme fly direkte, men netop identificere det luftfartøj, der skal skydes ned, flyve op og lægge sig under det, for derefter at eksplodere og udskyde sprængstykker.

Det er ikke officielt bekræftet, hvad der fik MH17 til at styrte ned.