Category Archives: computer

Nu går Microsoft i hælene på Google og efterkommer EU-domstolens kendelse, der giver europæere ret til at efterspørge sletning af uønskede søgeresultater. Det skriver Wall Street Journal.

Onsdag offentliggjorde Microsoft en onlineformular, der tager imod henvendelser fra europæere, som vil have slettet gamle eller uddaterede søgeresultater på deres navne. I juni gjorde Google det samme.

I første omgang holder Microsoft øje med hvor mange anmodninger, der kommer, før virksomheden går i gang med nogen egentlige sletninger. Akkurat samme producere som hos Google, der påbegyndte sletningen fra de europæiske søgemaskiner sent i juni.

Google har siden offentliggørelsen af webformularen modtaget mere end 70.000 anmodninger fra europæere, der vil glemmes. Op mod 1000 nye anmodninger tikker ind hver eneste dag. Virksomheden har ansat et team af advokatfuldmægtige til at afveje hver ansøgning udfra ansøgerens ret til privatliv og offentlighedens interesse.

Det er usikkert, hvordan denne afvejningen foregår, og Google har allerede været i lidt af et stormvejr, fordi aviser har klaget over, at artikler er blevet fjernet fra søgeresultaterne.

Når Google fjerner et søgeresultat, sker det kun i det pågældende land. I resten af Europa kan det stadig ses.

Microsofts beslutning får langt fra den samme betydning som Googles, da virksomhedens søgemaskine Bing, kun sidder på en meget lille del af internetsøgningerne i Europa. Således står Bing kun direkte påtegnet for 1.8 procent af de europæiske søgninger, mens Yahoo, der bruger Bings søgemaskine, stod for 1.5 procent.

Microsoft vil ikke udtale sig om hvor mange anmodninger, der indtil videre er kommet.

En medarbejder får stjålet sin telefon, som var fyldt med fortrolige firmadata. Nu gælder det om at sikre, at tyven ikke får adgang til følsomme oplysninger – uanset om det er en telefon, som firmaet har udleveret, eller om den er privat og en del af en bring your own device-ordning (BYOD).

Men hvordan får man samme kontrol over en privat telefon, som man har over firma-hardwaren? Det kræver først og fremmest nogle klare aftaler med medarbejderne om, hvad de går ind til i med en bring your own device-aftale.

»Som sikkerhedsmand er man jo født paranoid, og så føles det som en dårlig idé med virksomhedens data ude på private devices. Men i dag har brugerne en tendens til selv at tage udstyr med og kan indføre BYOD, uden at man har tilladt det, så det gælder om at finde en løsning, så it-afdelingen får kontrol og bestemmer. Så er det bare vigtigt, at reglerne bliver bredt forankret i organisationen, med hjælp fra HR, så politikken bliver kendt og respekteret,« siger Jacob Herbst, teknisk chef i sikkerhedsfirmaet Dubex.

De ansvarlige for it-sikkerheden må definere, hvilken grad af sikkerhed, der er brug for – og måske er BYOD slet ikke en god idé.

»Man skal se på, hvor høje sikkerhedskrav, man vil stille, og hvilke data man vil tillade på enhederne. Udfordringen er at finde den rigtige balance mellem virksomhedsbrug og privat brug. Medarbejderne vil stadig gerne kunne spille Candy Crush og låne en tablet ud til børnene. Så man må overveje, hvad risikoen er og lave en risikoanalyse. Måske er bring your own device slet ikke relevant. Hvis man er en højsikkerhedsorganisation, skal man ikke kaste sig over bring your own device,« siger Jacob Herbst.

Afhængigt af, hvor høje sikkerhedskravene er, og hvor mange data de mobile enheder skal have adgang til, skal man beslutte, hvordan telefoner og tablets rent teknisk bliver beskyttet. Skal it-afdelingen have reel kontrol, kræver det mulighed for at slette data på telefonen og sikre adgangsbeskyttelse med kodeord.

Den typiske løsning til firmaets egne telefoner er mobile device management, som it-folkene styrer. Det kan man så stille krav om også bliver brugt på private enheder til firmabrug.

»Du kan bruge device management, og der er mange indbyggede funktioner på telefonerne allerede, så du behøver ikke gå ud og købe noget nyt, hvis du bare vil kunne klare det mest væsentlige. Apple og Google understøtter for eksempel begge ActiveSync-protokollen,« fortæller Lars Neupart, direktør for sikkerhedsfirmaet Neupart.

En anden mulighed er at installere et sikkert miljø på medarbejdernes enheder, som effektivt afskærmer alle firmadata fra resten af telefonen eller tabletten. Så skal brugeren åbne en app for at logge ind i det lukkede miljø for eksempelvis at tjekke sin firma-mail.

Sådan en løsning giver mulighed for kontrollere virksomhedens data meget præcist, samtidigt med at resten af telefonen er under brugerens egen kontrol. Bliver telefonen stjålet, kan it-chefen for eksempel slette hele det fortrolige miljø, mens det er op til brugeren selv at håndtere resten, et såkaldt selektivt wipe. Men selvom der er høj sikkerhed og rene linjer, er der også ulemper.

»Jeg er ikke helt fan af den slags separate sandbox-løsninger, for det ødelægger lidt idéen i at bruge en smartphone, hvor der er gjort meget ud af at binde alting sammen. Det er sikkerhedsmæssigt godt, men brugervenligheden er ikke så god,« siger Lars Neupart.

Krav om at medarbejderne installere antivirus på deres telefoner og tablets er han heller ikke tilhænger af.

»Laver man en risikovurdering af malware på mobile devices, er risikoen ret lille. Vi har ikke set store malware-udbrud endnu, og det er mest ondsindede apps, som laver privacy-krænkelser, der har været problemer. Det altoverskyggende problem er, at de mobile device bliver stjålet eller tabt. Så den situation skal man være helt skarp på,« siger Lars Neupart.

Uanset hvor omfattende en teknisk sikring, man vælger, skal der bruges nogle kræfter på at få styr på politikken omkring det hele. For det er opskriften på ballade, hvis medarbejderne ikke er klar over, hvad it-folkene kan tilgå eller slette på telefonen.

»Du skal træffe nogle valg. Hvad sker der, hvis en medarbejder mister en privat telefon – skal medarbejderen give besked til it-afdelingen? Det vil man for eksempel nok gerne have,« siger Lars Neupart.

Det skal også være klart, hvilken brugerkonto medarbejderne skal logge på med, når de tager deres enhed i brug for første gang. Når den er købt privat – men som oftest med et tilskud fra firmaet – er det nærliggende at bruge sin private e-mailadresse, men det kan give problemer.

»Jeg vil anbefale, at man beslutter, at det skal være arbejds-e-mail, man anvender som brugerkonto. Så har man adgang til data i for eksempel iCloud, hvis medarbejderen skifter firma,« siger Lars Neupart.

Enheder fra Apple giver også mulighed for lokal backup til en computer, og det er måske heller ikke ønskeligt, hvis firmaets data på den måde ender på computere uden for firmaets kontrol, pointerer han.

Helt lavpraktisk skal man også klart definere, hvem der har ansvaret for at holde enheden kørende.

»Er det virksomhedens eller brugerens ansvar, hvis noget ikke fungerer? Hvem står for supporten. Det skal man også se på,« siger Jacob Herbst.

Mange andre problemstillinger er de samme som med firma-telefoner, men som måske bliver sværere at håndhæve på medbragte enheder, med mindre man ruller mobile device management ud. For eksempel at sikre et password af en vis kvalitet på telefonen. Afhængigt af sikkerhedsniveauet kan det være en fire-cifret kode eller et regulært password.

Brugerne er også blevet vant til at bruge Dropbox og lignende tjenester privat, så de er også hurtige til at smække Excel-ark og præsentationer ud i deres private sky, fordi det oftest er det mest fleksible. Uanset om det er medarbejderens medbragte telefon eller firma-hardware, er det også en situation, it-afdelingen skal tænke over og lave regler om.

»Nu taler man om ’bring your own cloud’, fordi medarbejderne bruger det, for at få det hele til at hænge sammen. Så er data uden for virksomhedens kontrol og kun beskyttet af et simpelt password. Hvis man vil forhindre brugerne i at lægge firmaets data i deres Dropbox, kan man kigge på container-løsninger, der spærrer data inde på telefonen,« siger Jacob Herbst.
Uanset hvad man ender med for en løsning i sidste ende, bør man i god tid tage diskussionen og gennemgå firmaets politik for mobile enheder. Ellers bliver man lynhurtigt overhalet inden om af virkeligheden, pointerer han.

»Brugerne har en tendens til bare at tage udstyr med og bruge det på arbejdet. Hvis man ikke har en helt klar politik om det, kan de hurtigt indføre BYOD, uden man egentligt har tilladt det. Den typiske situation, vi hører fra vores kunder, er at man åbner for mail-synkronisering, uden at gøre det klart, at det kun er firma-devices, som må sættes op til det. Så har man pludseligt hundredevis af private enheder, der synkroniserer fra Exchange-serveren. Det kan være, at man ender med at beslutte, at det er i orden – men det skal være en bevidst beslutning,« siger Jacob Herbst.

Spørgsmål, du skal finde svar på:

• Hvilke af virksomhedens data må havne på enhederne?
• Bliver disse data gemt andre steder, som lokal backup eller i skyen?
• Hvilke private data kan virksomheden tilgå på enhederne? Hvad med juraen?
• Skal it-afdelingen kunne slette alle data på telefonen? Hvordan?
• Hvem har supportansvaret for medbragte enheder?
• Hvad er konsekvenserne, hvis medarbejderen bryder reglerne?
• Skal firmaet kunne inddrage en telefon, som er købt privat, men til dels betalt af firmaet?
• Har it-afdelingen kontrol over firma-data, hvis medarbejderen siger op?
• Er der bred opbakning til og bredt kendskab til politikken om BOYD?
• Hvilke medarbejdere skal med i ordningen?

Kilde: Neupart og Dubex.

Denne artikel har været bragt i Version2 download-magasin Version2 Insight om DDOS angreb. Find dette og flere Insights og whitepapers her

WASHINGTON, D.C.: Det er ikke helt Star Treks berømte ’universal translator’, der på magisk vis løser problemet med at få to personer til at tale sammen, når de taler to forskellige sprog. Men Microsoft er nu tilstrækkelig tæt på at få teknologien til at lykkes, så firmaet regner med at tilbyde live-oversættelse i Skype inden årets udgang.

Det oplyste administrerende direktør Satya Nadella i forbindelse med en demonstration af udviklingsprojekter, Microsoft arbejder på, i forbindelse med partnerkonferencen WPC i Washington D.C.

»Som branche har vi drømt om det her siden den første teknologi til at bryde kryptering under Anden Verdenskrig. For nylig er vi begyndt at kunne sammensætte, hvad der tidligere har været tre separate områder inden for datalogien: maskinoversættelse, talegenkendelse og talesyntese. Det er ikke bare at stable dem på hinanden, men at flette dem sammen i et neuralt netværk,« sagde Satya Nadella ved præsentationen.

Når man kombinerer maskinoversættelse, talegenkendelse og talesyntese, får man også mange flere kilder til fejl, end hvis man blot skal arbejde med én af disciplinerne.

I demonstrationen af Skype Translate i en samtale mellem Steve Clayton fra Microsofts Next-afdeling og Microsoft-medarbejderen Melanie fra Tyskland var der da – til stor morskab for publikum – også flere tilfælde, hvor især talegenkendelsen havde vanskeligt ved at opfange, hvad der blev sagt, og derfor ikke ramte de rigtige ord.

Det havde Microsoft dog advaret om på forhånd på grund af akustikken i den sportsarena, hvor præsentationen foregik, og den tyske side af samtalen gik da også mere klart igennem.

Oversættelsen i Skype Translate sker med en kort forsinkelse, fordi talegenkendelsen først skal analysere, hvad der er blevet sagt. Det bliver vist som tekst på skærmen. Dernæst skal maskinoversættelsen oversætte sætningerne, og endelig kan man få læst oversættelsen op via talesyntese.

Det betyder, at samtaler ikke fungerer helt flydende, da man skal vente på, at ’tolken’ har oversat for én, ligesom man i visse tilfælde bliver nødt til at gentage sætningen, hvis talegenkendelsen ikke har kunnet høre, hvad der blev sagt.

Selvom der altså ikke er tale om en perfekt oplevelse, så er teknologien altså nået så langt, at Microsoft forventer at kunne teste det i Skype som et offentligt preview senere i år. Og på længere sigt håber selskabet, at teknologien også kan bruges kommercielt.

»Det er den slags, vi kan opnå, når vi fokuserer på, hvordan vi kan ændre tilværelsen for individer og organisationer. Forestil dig Skype Translate anvendt i kundeservice eller andre funktioner, hvor menneskelig interaktion kan laves fundamentalt om,« lød den højtidelige konklusion fra Satya Nadella.

Han afspejlede dermed også dét, han i sin rolle som den nye leder for Microsoft efter Steve Ballmer har udstukket som kursen frem for det næsten 40 år gamle softwarefirma. Hvis selskabet skal være relevant for virksomheder og forbrugere, så skal indsatsen koncentreres om at forene produktivitet og fritid, så man får udrettet mere med sin tid.

Konkret har det betydet, at Microsofts nye mantra hedder ’mobile first, cloud first’ – men sådan en udmelding slipper man ikke af sted med i et firma som Microsoft uden reaktioner fra datalogerne.

»Når man arbejder sammen med 30.000 dataloger, så får du dagligt en mail, hvor én skriver: ‘Har du et problem med ordnede talrækker? Hvordan kan to ting være først? Kan du ikke sortere?’ – Og så er man bare nødt til at sige, at det her er ét af de steder, hvor sorteringsalgoritmen ikke virker, for uden skyen er der ingen mobilitet,« sagde Satya Nadella.

Agil projektledelse er de seneste år blevet synonym med effektiv projektledelse. Danske projektledere har været lynhurtige til at tage it-verdenens agile metoder i brug og er i dag fuldt fortrolige med begreber som ’Scrum Boards’ og ’Sprints’.

Det viser en ny undersøgelse fra Roskilde Universitet, der i samarbejde med konsulentvirksomheden Mannaz har undersøgt danske projektlederes arbejdsmetoder. Undersøgelsen viser, at mere end 40 procent bruger eller har brugt agile metoder

»Det er et overraskende stort tal, taget i betragtning, at agile metoder ikke indgår størstedelen af almindelige projektledelsesbøger. I dag bruges der agile metoder i mange andre brancher end blot it,« fortæller professoren bag undersøgelsen Jan Pries-Heje fra Information og Datalogi på Roskilde Universitet.

Nysgerrig på de nyeste job inden for projektledelse? Se her

Agile metoder – og primært metoden, der går under betegnelsen ‘Scrum’, vandt i slutningen af 1990’erne fodfæste inden for it-verdenen. Fremgangsmåden tager udgangspunkt i, at projekter er konstant foranderlige, og metoderne er specialdesignet til at lede projekter under forandring.

Danmark er blandt verdens bedste i agil projektledelse. Det er fantastisk, og styrker helt sikker vores konkurrenceevne
Jan Pries-Heje, professor i Information og Datalogi fra Roskilde Universitet.

I andre lande har man imidlertid ikke været nær så begejstret for de agile metoder, som danske projektledere:

»Danmark er blandt verdens bedste i agil projektledelse. Det er fantastisk, og styrker helt sikker vores konkurrenceevne. Selv om metoderne er udbredte i blandt andet USA, er vi det eneste land, jeg har set tal på, der når op på 40 procent,« siger Jan Pries-Heje og peger på, at asiatiske lande som for eksempel Kina gør meget lidt brug af agile metoder.

Når Danmark er så langt fremme, skyldes det, ifølge professoren, den danske virksomhedskultur, der er kendetegnet ved fladt hierarki og selvorganiserende teams. Det spiller godt sammen med den agile tilgang, hvor projektet opfattes som bestående af ligeværdige projektmedarbejdere, der fungerer i selvstyrende grupper.

De mest anvendte Scrum-teknikker blandt danske projektledere er ifølge undersøgelsen daglige stå op-møder, planlægningsmøder i starten af hver iteration (såkaldte sprints) samt brugen af Scrum Boards (ofte et whiteboard med post-it notes, der beskriver arbejdsopgaver og status).

De agile metoder har imidlertid også deres begrænsninger.. Projekter, der skal skaleres op – for eksempel pga et stigende antal interessenter – har ofte behov for mere end blot agile metoder.

»Der arbejdes meget med at kunne skalere de agile metoder op, men cirka halvdelen af de projekter, der forsøger, knækker halsen undervejs og må supplere eller vende tilbage til plan-drevne metoder,« fortæller Jan Pries-Heje.

Selv om agile metoder har gået deres sejrsgang fra it-verdenen til embedded software-projekter i produktionsvirksomheder og over til arkitektur og design, er der én branche, de aldrig har vundet indpas i. Bygge- og anlægsbranchen gør sjældent brug af Scrum:

»Anlægger du 1.000 kvadratmeter betongulv eller bygger 70 typehuse, udsættes du sjældent for de hurtige forandringer, som kendes fra for eksempel arbejdet med forbrugerelektronik. Agile metoder er egnet til mange projekter, men der altså også undtagelser,« forklarer Jan Pries-Heje.

Roskilde Universitet og Mannaz Projektlederundersøgelse er foretaget blandt 513 projektledere inden for blandt andet bygge- anlægsbranchen, energi og vandforsyning, it og medico.

Det amerikanske teleagentur FCC er i disse dage på overarbejde, efter de er blevet bombarderet med åbne høringssvar fra amerikanske borgere, der vil give deres bidrag med i spørgsmålet om netneutralitet.

Over én million høringssvar er kommet fra amerikanske borgere, og det er rekordmange. Til sammenligning har rekorden ikke været slået siden 1996, hvor ‘kun’ 240.000 høringssvar blevet registreret, skriver Ars Technica.

Ifølge mediet kan de over én million høringssvar vise sig at gemme på endnu flere svar, citerer de FCC’s talsperson Mark Wigfield for at udtale. Mens høringsvarene kun har én afsender, har FCC stødt på flere svar, hvori flere signaturer på flere forskellige personer indgår.

Ars Technica vinkler historien på, at spørgsmålet om netneutralitet kun er 300.000 høringssvar efter den famøse bryst-episode til Superbowl-finalen, hvor sangerinden Janet Jackson kom til at vise sit ene bryst frem til de måbende amerikanere. Episoden udløste, som de fleste sikkert vil huske, et ramaskrig.

At en offentlig høring, som i dette tilfælde endda handler om reel lovgivning og ikke moralsk ansvar, og debat om netneutralitet kan vække næsten lige så meget fuore, viser, at netneutralitet er et vigtigt spørgsmål for amerikanerne, synes konklusionen at lyde.

Røgen fra Microsoft’s nedskærings-bombe begynder at lægge sig, og nu begynder analyserne og overvejelserne af Satya Nadella’s strategi at indfinde sig.

Mens afskedigelser af særligt tidligere Nokia-folk var forventede, og derfor ikke kom som det store chok, fremstår det dog stadig noget uklart, hvad Microsoft’s strategi på tablet-området egentlig er.

Mediet computerworld.com har talt med en række amerikanske analytikere, der noget undrende står tilbage uden at have et klart svar på det spørgsmål.

Spørgsmålet rejser sig blandt andet som følge af, at tidligere topchef Steve Ballmers strategi, der kunne koges ned til ‘devices and services’ med Nadellas tilkomst er blevet ændret til ‘mobile first, cloud first’ og ‘productivity and platforms’.

Ganske vist understregede Microsoft oven på nedskæringerne, at man holder fast i sin Surface:

»Bredere på tværs af Devices-holdet vil vi fortsat arbejde på at bringe ikoniske tablets på markedet, på måder der vil komplementere vores OEM-partnere, drive den næste generation af møder og devices, og eftertænksomt udvide Windows med nye interaktionsmodeller,« skrev Stephen Elop, chef for Microsoft’s device-division, i en lang mail til sine ansatte ovenpå nedskæringerne.

Mens analytikere, som Computerworld har talt med, ikke er overraskede over, at Surface ikke har fået kniven, har flere dog stadig svært ved at se, hvortil Surface skal udbredes henne.

»Jeg er stadig lidt forvirret omkring rollen, som devices vil spille, især på emerging markets,« siger Carolina Milanesi, chef for research i forbrugeranalysevirksomheden Kantar WorldPanel Comtech.

»Vi har stadig heller ikke meget klarhed over, hvilken rolle Nokia vil få på tablet-siden,« siger hun endvidere.

Elop indikerer endvidere i sin mail til medarbejderne, at man på mobilsiden vil agere aggressivt på prisfølsomme markeder for at skabe en større kundebase og større markedsandele.

Om det også bliver strategien for Surface er ikke til at sige, men det kunne tænkes. Her kan det dog blive svært for Microsoft, eftersom Surface er et kvalitetsmærke. Spørgsmålet er, om Microsoft vil være villig til at barbere ned og sælge ud for at komme ud til en større kundegruppe, spørger Milanesi retorisk.

Hun efterlyser, at Microsoft melder mere klart ud.

»Enten har Microsoft ikke forklaret det, eller så ved de det ikke,« konstaterer hun.

Mens bring your own device kun lige er begyndt at brede sig i erhvervslivet, har konceptet været dagligdag på universiteterne, siden bærbare computere blev til at betale og slæbe med rundt. Og på Copenhagen Business School kommer de 20.800 studerende med udstyr fra A til Z og kobler på netværket.

»De studerende tager alle mulige forskellige enheder med, og flere af slagsen. Mere end halvdelen er Apple-udstyr, men der er også alt muligt andet i mange forskellige versioner,« fortæller Morten Nyvang
Nielsen, it-driftschef på CBS.

Det store rykind af hardware hver dag fik for et par år siden it-afdelingen til at opgradere netværket kraftigt, så det digitale fundament var i orden for de mange studerende, hvoraf 3.500 kommer fra udlandet.

»Vi besluttede at give it-infrastrukturen et boost, så vi fik skiftet alt i server, storage og netværk. Det nye netværk, et ensartet Cisco-net, gik i drift i 2012, og i dag har vi total dækning af vores otte lokationer med over 500 access points, og redundant sort fiber mellem alle lokationer. Den brede dækning er en service, vi giver de studerende, og vi har fået hævet kvaliteten af vores infrastruktur væsentligt,« siger Morten Nyvang Nielsen.

Succeskriteriet var, at der ikke måtte være problemer heller ikke under spidsbelastningen ved studiestart, hvor op til 10.000 nye enheder kobler på nettet nærmest på én gang – og den mission er lykkedes. Da CBS er med i det internationale Eduroam-samarbejde, vil de studerende også problemfrit kunne koble på trådløse netværk på andre universiteter i Danmark og i udlandet, med det samme login.

Med netadgangen kan de studerende komme på universitetets portaler med studiemateriale, resultater fra eksaminer og meget andet. Det meste er webbaseret, så der er ikke mange ekstra privilegier, rent
sikkerhedsmæssigt, for de mange computere og telefoner, som kobler på netværket.

»Vi tilbyder ikke superavancerede applikationer til de studerende. Der er flere services, men det er hovedsagligt webadgang, vi giver dem. Vores læringsportaler er også et område, hvor vi har meget fokus
fremover. Det er her, de studerende kan pege fingre af os, for her er vi ikke nået langt nok,« siger it-driftschefen.

Helpdesk til klokken 23

Til gengæld er han stolt af den hjælp, de studerende kan få fra universitetet, som driver en helpdesk med lange åbningstider: Fra 8 til 23 på hverdage og fra 8 til 16 i weekender og helligdage.

»Vi har en rigtig god helpdesk, som er på flere af vores lokationer og har udvidet åbningstid. Vi hjælper folk, med det udstyr de nu har, og der er høj tilfredshed blandt de studerende. Hvis der er travlt, for eksempel ved studiestart, og folk kommer med et avanceret problem, kan de aftale et andet tidspunkt, hvor der er mindre travlt,« forklarer Morten Nyvang Nielsen.

Generelt har CBS i sagens natur ikke meget kontrol over de studerendes hardware, men giver dem heller ikke adgang til kritiske systemer indefra via netværket. Til gengæld er reglerne for de ansatte mere
traditionelle. En arbejdstelefon må for eksempel kun bruges til arbejde.

Men modsat de fleste andre steder med firma-udleverede telefoner, kan de ansatte vælge mellem modeller med både Windows Phone, iOS og Android. Og på computerfronten kan de vælge mellem
forskellige Lenovo-pc’er eller Apples Macbooks.

»Vi tilbyder mange forskellige platforme, for vi er et universitet med forskere, der er specialister med stærke meninger. Så er det bedre at have nogle valgmuligheder og standardisere dem, i stedet for at
prøve én standard-model og så have nogle, som alligevel går uden om det. Det havde selvfølgeligt været nemmere for os med kun én standard, men det er den balance, vi har valgt passer til CBS,« siger Morten Nyvang Nielsen.

Nogle forskere har også specielle hardwarekrav, på grund af deres forskning, og det vil it-afdelingen gå langt for at understøtte.

»Vi giver også administratorrettigheder til brugernes computere. Generelt låser vi mere op, end vi låser ned. Det er frihed under ansvar,« siger Morten Nyvang Nielsen.

10 gigabit/s til CERN er ok

Selvom et universitet ikke er et hackermål i samme klasse som forskningsafdelingen hos store danske virksomheder, og forskernes resultater typisk bliver publiceret offentligt, når de er klar, skal it-folkene
stadig kunne beskytte de ansatte mod spionage.

»Trusselsbilledet mod universiteter er en lidt spændende størrelse, for på den ene side kan vi godt have værdifulde data, men på den anden side oplever vi ikke, at angreb er målrettet mod os. Hvis en forsker er i gang med en artikel, skal den holdes i helt lukkede fora, indtil den er publiceret i et videnskabeligt tidskrift.

Men omvendt er det jo ikke militærhemmeligheder, som russerne kan bruge til at bygge nye våben,« siger Morten Nyvang Nielsen.

Et andet vigtigt krav fra forskerne er muligheden for at dokumentere, at data ikke er ændret.

»Der er store krav til integritet – man skal kunne sikre, at data altid er de samme og skal kunne dokumentere sit datagrundlag. Så vi har en hel del fokus på dataopbevaring og datasikkerhed for forskerne.

Sammen med andre universiteter kigger vi nu på en lukket dropbox-løsning til forskerne,« forklarer han.

Sikkerhedsarbejdet generelt på CBS skal også tage højde for, at mange legitime aktiviteter på netværket kan se skumle ud. Derfor kigger it-folkene også på nye og mere avancerede sikkerhedsværktøjer, som bedre kan analysere og lære, hvad der er ok, og hvad der skal udløse en alarm.

»Her opnormerer vi, for vi vil gerne blive bedre til at holde øje med trusler på et mere avanceret niveau. I dag ser vi på datatrafikken, men vi vil gerne se sammenhængen også. Når en forsker sender datatrafik med 10 gigabit pr. sekund, kan det være helt normalt, hvis det er en dataudveksling med CERN (fælleseuropæisk forskningsprojekt, red.), men i andre sammenhænge kan det være problematisk,« siger Morten Nyvang Nielsen.

Blandt de mange studerende er der løsere rammer, og her er der nogle gange malware-infektioner. Men ikke noget, som giver problemer for andre på netværket.

»Vi oplever selvfølgeligt studerende, som får malware, fordi de måske ikke har opdateret deres computer, men vi har endnu ikke oplevet noget, som har haft store konsekvenser. Vi har en basal og sikker opsætning.

Og vi har høj båndbredde. Vores kabler er så tykke, at du ikke kan fylde dem med data via radiobølger fra en computer på det trådløse netværk. Så vi har ikke meget kontrol over de studerendes computere – men vi har 7-9-13 aldrig oplevet, at det var et problem,« siger it-driftschefen.

Denne artikel har været bragt i Version2 download-magasin Version2 Insight om DDOS angreb. Find dette og flere Insights og whitepapers her