Category Archives: computer

Når det handler om spil, er der en tendens til at have blikket stift rettet mod fremtiden – mod de næste store, hypede AAA-titler, som ofte oversælges af spiludgiverne i en grad, så den endelige spiloplevelse er en skuffelse. 

Det kan derfor være forfriskende at vende blikket bagud og dykke ned i arkiverne og ikke mindst tilbuddene hos digitale distributionstjenester som Steam eller Good Old Games (GoG), hvor der kan være rigtig gode spiloplevelser at finde til meget fornuftige priser.

Selvfølgelig er der ofte tale om spil af lidt ældre dato, som rent grafisk eller teknisk ikke lever op til nutidens standarder – men det kompenseres der for i kraft af de indholds- eller spilmæssige kvaliteter.

Og så har de lidt ældre spil samtidig den fordel, at de kan afvikles på langt mindre computere, hvilket pludselig forvandler den lille smarte ultrabook til et regulært spilalter.

Vi har fundet ti spil, som alle har gode oplevelser at byde på, og hver især ikke koster over 100 kroner.

Papers Please
Du er immigrationsmedarbejder i den fiktive stat Arstotzka, og du skal vurdere de tilrejsendes papirer med henblik på at afvise uønskede elementer som for eksempel terrorister og andre kriminelle ved grænsen.

Spillet var en af de helt store overraskelser i 2013, hvor det ikke blot fik rosende ord med på vejen fra anmelderne, men som også udfordrede spillerne på deres moral og integritet, som spillets historie udviklede sig.

Set til 8,99 euro på Steam

Find det her

Assassin’s Creed 2
Handlingen udspiller sig primært i Italien under renæssancen, hvor du som Ezio Auditore da Firenze får mulighed for at udforske blandt andet Venedig og Firenze i jagten på dem, der forrådte din familie.

Spillet trækker på en lang række myter og konspirationsteorier, og blander samtidig parkour-elementer med stealth, når du skal snigmyrde fjender og gennemføre missioner

Set til 9,99 euro på Steam

Find det her

Mirror’s Edge
Spilstudiet DICE, der er bedst kendt for Battlefield-serien, lagde i 2008 et stykke pionerarbejde for dagen i forhold til at bruge parkour-elementer i spil.

I Mirror’s Edge er du Faith, der i spillets totalitære fremtidsvision er en såkaldt Runner – en kurer specialiseret i at levere fysiske meddelser for dem, der ikke ønsker at blive overvåget.

Spillet fokuserer på action, men er hverken et kamp- eller skydespil, og så er det samtidig æstetisk enestående.

Set til 9,99 euro på Steam

Find det her

RollerCoaster Tycoon
Byg din helt egen forlystelsespark – og ikke mindst rutsjebaner – og sørg for, at gæsterne i parken både har det sjovt, bruger masser af penge og overlever de vilde ridt.

Teknisk er det et noget primitivt spil, hvilket ikke mindst skyldes, at spillets designer Chris Sawyer skrev spillets kode i x86 assembly.

Men det er til gengæld et velfungerende simulations- og managementspil.

Set til 5,99 euro på steam

Find det her

Psychonauts
Spildesigneren Tim Schafer fik rigtig flotte anmeldelser og masser af priser for spillet Psychonauts, men rent kommercielt fik det aldrig et ben til jorden.

Det er synd og skam, for historien om den unge dreng Raz, der stikker af fra familiens cirkus for at snige sig ind i en sommerlejr for børn, som ligesom ham har psykiske kræfter og derfor træner til at blive spioner, er virkelig værd at bruge tid på. 

Set til 9,99 dollar på GoG

Find det her

Hotline Miami
Med synsvinklen placeret lige oppefra er Hotline Miami fra 2012 en nærmest surrealistisk opvisning i action og rå vold.

Spiludviklerne nævner selv filminstruktøren David Lynch som inspirationskilde, men de henviser også til danske Nicolaj Refns film Drive.

Stemning og musik stammer ligesom spillets historie fra slutningen af 1980′erne.

Set til 9,99 dollar på GoG

Find det her

Neverwinter Nights Diamond
Byen Neverwinter er under karantæne, og det er dig, der skal ud og finde de magiske ingredienser, som skal bruges til den helende kur – men selvfølgelig er intet helt så nemt, og en større historie venter under overfladen.

Newervinter er klassisk rollespil baseret på Dungeons & Dragons-reglerne og Forgotten Realms-verdenen.

Pakken indeholder også udvidelsespakkerne Shadows of Undrentide, Hordes of the Underdark og Kingmaker, og den kan dermed levere rigtig mange timers underholdning.

Set til 9,99 dollar på GoG

Find det her

Painkiller Black Edition
Når man som Daniel Garner er fanget i skærsilden, virker det absolut rimeligt, for en engel kan fortælle, at vejen til frelse kræver, at fire af Lucifers generaler skal aflives.

Sagt på en anden måde, så betyder historien ikke nødvendigvis alverden, når det handler om at skyde løs og dræbe monstre i hobetal.

Klassisk shooter med masser af våben og blod.

Set til 9,99 dollar

Find det her

Total Overdose
Den danske spiludvikler Deadline Games nåede i 2005 at levere dette overflødighedshorn af vanvittig action, inden firmaet desværre måtte bukke under.

Du spiller Ramiro Cruz, der i Mexicos buldrende hede skal tage kampen op mod narkobaronen Papa Muerte.

Spillet er regulær action tilsat et flænsende soundtrack og så mange vanvittige ideer, at det er svært ikke at få et grineflip eller to undervejs.

Set til 5,99 dollar på GoG

Find det her

Outcast
Den amerikanske regering har held til at sende en sonde til et alternativt univers. Desværre sker der et lille bitte uheld af den slags, hvor et sort hul truer med at opsluge Jorden.

Derfor sendes du, Cutter Slade, afsted for at finde sonden og stoppe katastrofen.

Da spillet udkom i 1999 var det usædvanligt på flere måder – dels var friheden i spillets verden meget stor, den kunstige intelligens blev betragtet som banebrydende og så benyttede spiludviklerne som nogle af de første den såkaldte voxel-teknologi til at skabe spillets verden.

Spillet fejlede desværre rent kommercielt, ikke mindst fordi det på det tidspunkt krævede en meget højtydende maskine.

Set til 5,99 dollar på GoG

Find det her

Læs også:

Spiltest: Vejen til helvede er på tilbud

Broken Age – surrealistiske skæbnefortællinger på tablet

Klumme: Det er altid interessant at se, hvordan store bikse håndterer det, vi nu om dage kalder “disruption”, dvs. noget nyt halløj, der gør deres produkter gammeldags og kedelige med ét slag.

De fleste slipper ikke godt fra det.

Da Carlsberg både var truet på ry og rygte (pga. mikrobryggerierne, Danske Ølentusiaster, osv.) og på omsætning/størrelse (pga. Carlsberg-lignende konglomerater udenlands) valgte de at gøre noget på alle fronter: De introducerede selv “små” bryg, de importerede udenlandske øl til de Carlsberg-godkendte barer, og de købte op som gale i udlandet.

Åh ja, de introducerede også en alkosoda, som de af én eller anden grund fik lov til at kalde “cider”, selvom den intet har med cider at gøre – og den omsatte i løbet af et år for mere end alle mikrobryggerier i Danmark tilsammen.

FUD/FUT skal der til

Så Carlsberg klarede skærene og fik vendt en negativ tendens med dygtig markedsføring, lidt innovation og en god portion lyv (som idag kaldes spin eller FUD/FUT). Den opskrift er god at holde sig for øje.

Oracle tjener stadig hovedsalig sine penge på databaselicenser og support af samme, selv om de af al magt prøver at vende skuden hen imod nye intægtshorisonter (og det skal nok lykkes dem).

Derfor er hele Big Data-revolutionen (“disruption”) den største trussel de har stået overfor overhovedet. Når vi taler clustre med 10.000 noder, hver med nogle CPU’er, så bliver “forretningsmodellen”, dvs. licensprisen på 50.000+ dollars per CPU lidt “legacy”-agtig, ikke?

Derfor omfavner Oracle af al magt Big Data, og har endda begået en lille genistreg ved at opfinde begrebet “BDMS” (Big Data Management System) for at få folk til at tænke i retning af RBDMS og Oracle, samtidig med, at de af al magt taler det NED på flere fronter:

NED i antal CPU’er. Når man fastholder, at licensprisen er $50K/CPU plus det løse, så gælder det om at få antallet af CPU’er meget kraftigt ned, hvis nogen som helst skal have råd til at købe det.

Derfor har Oracle pakket deres Big Data-idé ind i et kabinet og kaldt det et husholdningsredskab (appliance) og reduceret antallet af CPU’er til to (det nævnes ikke så tit) og lagt vægt på, at det nærmest er en gateway til Oracle-databaserne.

NED i betydning. Big Data og NoSQL er blot én af flere datakilder, hvoraf relationelle databaser stadig er de vigtigste, fremgår det af pressemeddelelsen om Oracles Big Data SQL-halløj. Lidt FUT (Frygt, Usikkerhed, Tvivl) skal der jo også til, så den gigantiske fordel Big Data har ved at være stort og kraftigt nok til at kunne eliminere alle de data-vandtårne, man har samlet i årenes løb, og skabe ét stort datareservoir a la Facebook, Amazon, Google, osv., vendes på hovedet, så der faktisk advares mod at SKABE nye vandtårne med Big Data-løsninger. En bil drevet af en forbrændingsmotor vil jo også være en anomali i museet for hestevogne.

Vi er da også med på bølgen

Alt i alt har Oracle lavet nogle ting og sager, der gør dem i stand til at sige “Vi er da også med på bølgen”, ligesom Microsoft gør (de bruger så Hortonworks’ stack i stedet for Cloudera, som Oracle bruger), ligesom IBM gør, ligesom alle andre gamle, satte leverandører gør.

Oracle har sindssygt dygtige folk og produkter/teknologi, så løsningen i sig selv er teknologisk fremragende og kan vise vejen for integration mellem gamle databaser og Big Data-strukturer.

Men det vil mest have interesse for store, rige, eksisterende Oracle-kunder, der gerne vil “lege” lidt og prøve det nye (som regel fordi unge hotheads i organisationen (fresh out of CBS) hele tiden spørger, om man ikke skal “lave noget Big Data”), men ikke går helhjertet ind for det.

Som bekendt er IT-organisationen i dag ofte den største hindring for indførsel af nye IT-muligheder i virksomheder.

En “appliance”, man lige har råd til (“Den er pissedyr, så den må jo også være god, og vi kan få en masse rabat”), og som giver en lille sandkasse til at eksperimentere i, er ikke truende for de eksisterende medarbejdere, og man kan sige “Check! Det haaaar vi prøvet” efter et stykke tid.

Nye kunder vil have billig hardware og open source

Men Oracle får ikke nye kunder på det her, og meget få eksisterende kunder vil have råd til det.

Nye kunder vil lave Big Data-løsninger, hvor det meste software er open source og hardwaren er ligeså rystende billig som den GAFA (Google, Amazon, Facebook, Apple) bruger. Og selvom det idag er de store (med deres webscale-arkitekturer), der udnytter de nye muligheder, så kommer det naturligvis til alle, fordi det er billigt og godt og fleksibelt – og nyt og skørt.

En pris på 50.000 dollars per CPU duer ikke i webscale-land. Oracle (primært) og andre skal derfor på et tidspunkt tage et fundamentalt opgør internt: Tør vi slippe næsten-gratis ting løs i direkte konkurrence med vores kerneforretning, så vi bliver sexede også for nye kunder, eller vil vi fortsat prøve at få en firkantet pind i et rundt hul?

Jeg håber for mit gamle moderskib, at de tør gå hele vejen med BIg Data før det er for sent – ellers kommer andre a la Splice Machine og fjerner nye, potentielle kunder fra dem som dem med kostene fjerner forhindringer for den store, tunge, langsomme curlingsten.

Læs også:

Her øjner Microsoft kæmpe-indtjening: Dette område bliver en guldgrube

Topledere: Disse fem ting spænder ben for it-projekterne

Meraki er navnet. Cisco Meraki.

Det navn skal nok aftvinge en vis respekt i den nærmeste fremtid – i it-mæssig sammenhæng, forstås – for det er ikke ofte man hører en it-professionel som it-chef Lars Juul udtale sig i så entydigt positive vendinger om et nyt produkt.

“Alle de sædvanligvis sure opgaver ved at skulle administrere wireless er simpelthen ordnet for dig, så du kan koncentrere dig om forretningen,” siger Lars Juul.

“Som en af mine kolleger sagde: Det er sjældent at man, når man ser et nyt produkt, udbryder: Hold da op, her er nogen, som har tænkt sig om,” siger han.

EUC Lillebælt, som er en stor erhvervsskole med knap 1.000 elever samt en kostskole, har som en af de første danske organisationer netop købt 100 accespoints af typen Meraki MR 34 (802.11AC) som erstatning for skolens netværk fra Trapeze, der ikke supporteres længere.

Inden da havde skolen haft ordren i en tilbudsrunde, og fem leverandører bød på opgaven. Men efter flere overvejelser og flere grundige test faldt valget altså på Cisco Meraki leveret af Dustin.

“Man kan sikkert godt stykke en løsning sammen af andre leverandørers produkter, der kan næsten det samme. Men i mine øjne er det nyt, at du kan det hele, og at det er pakket ind på næsten samme facon som Apple gør det. Altså at du identificerer alt det, som folk har behov for at gøre, og gør betjeningen af lige netop det nemt og tilgængeligt. Samtidig identificerer du nogle af de mere nørdede funktioner, som folk enten ikke gider eller ikke kan finde ud af at pille ved, og træffer de nødvendige valg for dem på forhånd. Og så pakker du lige det hele ind i en dejlig, nem cloudløsning,” siger Lars Juul.

Computerworld bad Lars Juul pege på de fem elementer, som i hans øjne gør Meraki til et rigtig godt valg.

1. Nul-administration

“Vi ender reelt med nul-administration i hverdagen, fordi det er så nemt at have med at gøre,” siger han.

“Vores eksisterende løsning fra Trapeze – som har fungeret godt, og som vi har været tilfredse med – krævede to hele konsulentdage at få til at spille. Nogle af de andre leverandører, som deltog i det seneste udbud, havde også brug for to konsulentdage for at få det til at spille.”

“Jeg lånte 10 Meraki accespunkter til at teste med, og med dem kunne jeg selv genskabe vores konfiguration med fuld integration til vores AD’er og det hele på 20 minutter – uden at åbne en manual eller noget som helst. Det er så nemt,” siger Lars Juul.

2. Autonome accespunkter

“Hvert eneste accespunkt er sig selv. Der findes ikke en central controller, der kan dø og tage livet af hele det trådløse netværk. Et enkelt accespunkt kan brænde af, men det betyder ikke noget for helheden,” siger han.

“Det betyder altså også, at du ikke kan administrere accespunkterne, hvis internetforbindelsen er nede. De kører videre, og nettet fungerer – men du kan bare ikke foretage ændringer, før internetforbindelsen er oppe igen.”

“Reelt er det dog ikke det store problem. Vi kører Office 365, og Adobes seneste løsninger er også cloudbaserede, så vi kan nærmest ikke undervise i dansk, hvis ikke internetforbindelsen fungerer,” siger Lars Juul.

3. Lag syv-adgang

“Meraki-løsningen kan kigge helt ned i det syvende lag i OSI-modellen – applikationslaget. Det betyder, at vi helt ude i accespunkterne kan afvise eller nedprioritere trafik på vores netværk, der har med fildeling – peer to peer – at gøre, sådan at det ikke belaster netværket overhovedet,” siger Lars Juul.

“Vi ønsker ikke at have den slags trafik. I dag belaster det reelt netværket, for trafikken kommer ind på vores netværk og op igennem vores backbone, og så er det først oppe på internetserver-niveau, det bliver afvist. Nu kan vi altså stoppe det helt ude ved hanen, så at sige.”

4. Ekstra radio i accespunkterne
“Vi har valgt de store Meraki-accespunkter kaldet AC, som har en ekstra radio indbygget i forhold til de to, der traditionelt er i accespunkter, og som betjener klienter,” siger Lars Juul.

“Den ekstra radio overvåger selv hele tiden det spektrum, der er omkring accespunktet. Hvis der er forstyrrelser – i form af en microovn eller noget andet – justerer accespunktet sig selv ‘on the fly’.

“Dette system virker faktisk – i modsætning til andre såkaldt selvhealende og selvjusterende systemer, vi har haft indtil nu. Vi er altid endt med at skulle lukke accespunktet halvt eller helt ned for at kunne lytte på, hvad der skete i området, og så sidde og finjustere i hånden,” siger han.

5. Mesh
“Hvis man har et område, som er svært at dække med signal, kan to eller tre accespunkter samarbejde om at danne et såkaldt mesh, som forstærker dækningen. Det virker også – vi har nemlig et område på vores kostskoleafdeling, som notorisk er svært at dække – ståldøre, armeret beton osv. – og her har vi sat de nye accespunkter op, som absolut gør det bedre end vores eksisterende system,” siger Lars Juul.

Er der et minus?

“Vi har jo alle goderne ved cloud – ingen hovedpine med en controller, som vi selv skal styre, og som kan gå ned osv. Men hvad nu, hvis Ciscos cloud ikke virker? I dag kan vi ikke bruge Office 365, hvis Microsofts cloud ikke virker, men vi kan da trods alt komme på det trådløse netværk.”

“Det kan vi så ikke med Meraki – eller rettere, det kan vi, for man kan konfigurere systemet til at slippe klienter ind på netværket uden login – enten dem, netværket ‘kender og har set før’ eller bare alle,” siger Lars Juul.

Problemet er, at man enten så står med et sikkerhedshul, mens clouden er nede, eller også kan folk ikke logge på netværket.

“Det, synes jeg, er et minus. Men det er til at leve med,” siger Lars Juul.

Detaljeret overvågning provokerer nogle

“Der hører en meget lækker app til mobilen eller en tablet med til løsningen, hvor man blandt andet kan følge meget nøje med i, hvem der bruger nettet, og til hvad. Det er den samme lokationsanalyse, man kan hive ud af et almindeligt logningssystem, men her er oplysningerne bare meget nemmere at tilgå, og den kan godt virke provokerende og grænseoverskridende for for udenforstående,” siger Lars Juul.

“Før vi købte løsningen deltog jeg i et webinar om Meraki og fik et af deres små accespunkter, som jeg testede hjemme i privaten. For nylig havde vi så ti venner til at hjælper med at bryde et kælderloft ned, og da jeg senere kiggede på lokationsanalysen kunne den fortælle, at jeg den dag havde haft 10 gæster på grunden, som ikke plejer at være her – og de var ikke engang koblet på netværket, men havde bare haft deres telefoner med, som havde aktiveret Wi-Fi-forbindelsen,” fortæller han.

“En dag, mens jeg var på arbejde, kunne jeg se, at min far var logget på netværket. Jeg ringede til ham og spurgte:” 
“Hvad laver du ovre ved os?”
“Jamen, er du hjemme?”, spurgte han så.
“Nej, jeg er på arbejde”
“Men hvordan ved du så, jeg er her?”
“Det siger mit netværk, du er”
“Jeg er ovre og fodre jeres høns,” sagde han så surt.

“Det kigger altså så dybt, at nogen kan føle, at deres privatliv bliver krænket. Går jeg ind her nu kan jeg se alle topklienter og får et fint lagkagediagram, så jeg nøjagtigt kan se, hvilken trafik der foregår hvortil – der røg for eksempel lige 5 gb til iTunes,” siger Lars Juul.

“Jeg mener, vi har valgt den rigtige løsning. Nu har vi kørt test på en kasse accespunkter i et par måneder, og vi har ikke fundet anledning til at vælge noget andet,” siger han.

Alle de nye accespunkter er på vej med fragtfirmaet, men it-afdelingen på skolen venter med at installere dem til uge 42, hvor der er efterårsferie.

Læs også:
7 tip: Sådan får du hurtigere Wi-Fi-forbindelse på kontoret

Sådan sikrer 438 access points gigantisk Wi-Fi-netværk i Parken

Efter en lang række afsløringer om efterretningstjenesters håndtering af vores data, og en stadig voksende interesse i landes lovgivning om privatlivets fred – eller mangel på samme – har de fleste en klar holdning til privatlivets ret. Men hvad vi gør, og hvad vi synes, er to meget forskellige ting.

Det viser en større undersøgelse, som data-giganten EMC har udarbejdet. Undersøgelsen omhandler forbrugernes holdning til deres privatliv på nettet, og der tegner sig nogle tydelige paradokser i undersøgelsen, som over 15.000 mennesker verden over har deltaget i.

Tre forskellige paradokser faktisk:

Vi vil have det hele men giver intet tilbage
Vi vil gerne have alle de store fordele ved digital teknologi, som i det store hele er gratis at bruge – men vi er ikke villige til at opgive personlig fortrolighed for at opnå det.

Af de 15.000 deltagere i undersøgelsen bruger 78 procent internettet som et research- og indkøbsværktøj, og 64 procent bruger det til at betale regninger over nettet.

Samtidig søger 71 procent på ting og aktiviteter i omegnen af, hvor de bor, alt imens 68 procent bruger nettet til at være social med andre.

Men på samme tid mener 51 procent, at de ikke vil bytte personlig fortrolighed med en bedre service eller ydelse på nettet. Kun 27 procent er faktisk klar til at give afkald på lidt personlig fortrolighed til fordel for mere bekvemmelighed.

Vi klager, men gør intet ved det
Ifølge ECM har over halvdelen af de adspurgte på eller andet tidspunkt oplevet en form for indbrud i deres privatliv (e-mail hacket, mobilenhed tabt eller stjålet, hacket via sociale medier og så videre), men vi gør intet eller kun lidt for at beskytte os selv bedre.

62 procent af os skifter ikke kodeord med jævne mellemru, mens 33 procent ikke har aktiveret privat-indstillingerne på sociale medier.

Samtidig mener 87 procent, at der bør være en lovgivning, som forbyder virksomheder at købe og sælge data om os uden forudgående personlig godkendelse.

Det understøttes af, at 51 procent mener, at den største fare for privatlivets fred er børsnotede virksomheders brug, salg og handel med personoplysninger – kun 11 procent mener, at den størstes trussel mod den fremtidige privatlivssikkerhed er egen mangel på kontrol og tilsyn med virksomhedernes opførsel.

Vi deler for meget og kan ikke lide det
Det sidste paradoks er vores lyst til at dele alt med alle, men samtidig følelsen af, at alle ved for meget om os.

Langt størstedelen af os – 84 procent – hævder, at vi ikke bryder os om, at så mange ved så meget om os, med mindre vi selv beslutter at dele oplysningerne.

Men samtidig deler vi nærmest uhæmmet identificerbare oplysninger om os selv og fotografier på sociale medier flere gange om dagen – ofte uden at have tilpasset privatindstillingerne.

Og selv hvis privatindstillingerne er slået til, så stoler vi ikke på de sociale medier.  Kun 49 procent har tiltro til de sociale mediers håndtering af personfølsomme data.

Læs også: Fem råd: Sådan skal du bare IKKE gøre på Facebook

Læs også: Facebook køber netbrille-firma for 11 milliarder: Her er de vilde planer

Læs også: Facebook har sat kursen: Vil være et rigtigt softwarefirma