Category Archives: computer

Det britisk firma Surrey Nanosystems har udviklet et materiale, der angiveligt sætter rekorden for at være verdens mørkeste materiale. Blot 0,035 procent af det indfaldende lys reflekteres – resten absorberes af materialet. Det skriver britiske The Independent.

For det menneskelige øje er det ultrasorte materiale underligt at kigge på, fordi man overhovedet ikke kan skelne nogen struktur i det. I stedet er det som at kigge ned i et uendeligt dybt hul.

Materialet er blevet døbt Vantablack. Det består af kulstofnanorør, der er små hule rør lavet af kulstofatomer. Nanorørene er omkring 10.000 gange tyndere end et menneskehår, og de forhindrer lys i at slippe væk igen, så materialet blot reflekterer 0,035 procent af lyset. Til sammenligning reflekterer almindelig sort maling 5-10 procent af det indkommende lys.

Anvendelsesmuligheden for materialet er blandt andet at kunne forbedre teleskoper og gøre det muligt at opdage svagere stjerner. Materialet har også anvendelse inden for militæret – noget, virksomheden bag dog ikke vil komme nærmere ind på.

Ifølge Surrey Nanosystems er Vantablack udviklet ved en proces, der – modsat normalt – bruger lave temperaturer til at dyrke nanokulstofrørerne. Det gør det også muligt at bruge materialet sammen med elektronik, der ikke tåler høje temperaturer.

Jeg var så heldig at være en af de over 1.000 deltagere til MongoDB World den 23-25. juni på Manhattan i New York. For at starte med konklusionen, så var de den bedste teknologi-konference, jeg nogensinde har været til.

Ja, starten på konferencen blev udskudt, fordi der var flaskehalse i registreringen af deltagere. Jeg måtte stå op til nogle af foredragene, fordi arrangørerne havde forregnet sig i hvor populære foredragene ville være. Maden var ikke prangende. Wifi var en smule ustabil til tider. Udstillingsområdet var ikke særligt interessant og hotellet var dyrt.

Alligevel var det en fantastisk konference, for jeg lærte en hel masse brugbart. Jeg fik også mange nye MongoDB-”venner”.

Startede med kursus

Jeg startede en dag tidligere end selve konferencen med klasse-undervisning. Kurset var Advanced Data Modelling.

MongoDB har et ret begrænset udvalg af kurser. Til gengæld er materialet godt gennemarbejdet og det er baseret på MongoDB-konsulenters og MongoDB-kunders praktiske erfaringer. Kurset var meget relevant for mig og jeg lærte en masse, som jeg kan bruge i mit daglige arbejde med MongoDB.

Det første jeg gjorde da jeg kom hjem, var at anvende min nye viden til optimering af mit fritidsprojekt. Mit fritidsprojekt laver mellem 200 og 2.000 Mongo-operationer i sekundet, døgnet rundt. Efter et par dages arbejde performer det cirka dobbelt så godt som før. Jeg kan meget klart anbefale MongoDBs undervisning, til alle der overvejer MongoDB, eller som allerede er i gang med MongoDB.

Konference

Selve konferencen var tilrettelagt med keynotes og ellers hele 6 parallelle spor, med talks på 40 minutter. Så det var kun en brøkdel af foredragene jeg hørte.

Jeg brugte halvdelen af tiden på MongoDB-internals, om hvordan MongoDB virker “inde i maven”, og den anden halvdel på foredrag holdt af folk med praktiske erfaringer med MongoDB. Kvaliteten af foredragene var høj. Der var kun et enkelt foredrag af alle dem jeg var til, hvor foredragsholderen faldt igennem.

Oploggen

En af de ting jeg havde set meget frem til, var at lære mere om oploggen. Oploggen, eller operations-loggen, er den mekanisme MongoDB bruger til replikering til secondaries eller read-slaves. Det minder lidt om transaktions-loggen og log-shipping i traditionelle relationelle databaser. Men til forskel for mere traditionelle transaction-logs, der som regel er noget, der foregår forholdsvis aflukket og low-level i maven på databasen, så er oploggen i MongoDB bare en helt almindelig capped collection. Den er magen til de capped collections, du selv kan lave.

Alle opdateringer der laves på primary/master-serveren skrives ned i oploggen, som helt almindelige MongoDB-dokumenter. Et dokument i oploggen beskriver enten en indsættelse, en opdatering eller en sletning af et enkelt dokument.

Secondaries, eller read-slaves, i dit MongoDB replica-set, tail’er så bare oploggen, som man kan gøre med enhver capped collection i MongoDB, og afspiller opdateringerne lokalt for at synkronisere data. Secondaries laver bare de indsæt/opdater/slet-operationer som oploggen beskriver, at der er blevet lavet på primary/master-serveren.

Det smarte er, at det er meget nemt at starte sin egen process der tail’er oploggen. Det var der en del foredragsholdere, der havde brugt til ret forskellige ting.

Jon Hoffman fra Foursquare fortalte om, hvordan de bruger tailing af oploggen til at flytte collections mellem fysiske servere, live i produktion, mens applikationen kører videre. Det svarer lidt til at flytte tabeller i en relationel database fra en databaseserver til en anden, mens systemet er online. Foursquare flytter collections, for at skalere ud på flere maskiner, og for at opdele deres applikation for at gøre udviklings-processen mere strømlinet.

Evan Broder fra Stripe fortalte om, hvordan de bruger tailing af oploggen dels som et slags pub/sub event-system, dels til at live-replikere til både elastisearch, HBase og PostgreSQL.

Og MongoDB selv annoncerede MongoDB Backup, som en del af deres MMS-service. MongoDB Backup tail’er oploggen til backup, så du får point-in-time recovery. Det vil sige en backup-mekanisme, hvor du kan få et dump af databasen, som den så ud i går klokken 10, eller i forgårs klokken 16, osv. Samtidig belaster backup-processen stort set ikke produktionssystemet.

Hos e-conomic på debitoor.com, som jeg arbejder på, ville det være oplagt for os at bruge tailing af oploggen til at seperere rapport-genererings-workloadet fra den almindelige brug af databasen. Noget, vi hele tiden har vidst, vi skulle gøre efterhånden som systemet vokser. Nu har vi bare fået en nem måde at gøre det på.

Fremtiden for MongoDB

MongoDB har ry for at give udviklerne, der bruger MongoDB, de features som udviklerne beder om (også selv om det er teknisk hul i hovedet at give dem det, vil nogen af konkurrenterne sige).

I den ægte MongoDB-ånd sluttede MongoDBs CTO Eliot Horowitz af med at fortælle om en række features, som MongoDB overvejer at implementere. Så kunne vi ellers allesammen bruge de udelte sedler, til at afgive vores stemme på nye features og give feedback til MongoDB. Personligt kunne jeg godt lide at se multi-document-transactions på listen.

Som sagt var det en fantastisk konference. Jeg lærte meget andet end jeg har skrevet om her. Jeg forlod konferencen endnu mere tilfreds med vores valg af MongoDB. Fremtiden ser i min optik lys ud for MongoDB. Men husk: Vælg altid den rigtige database til den opgave du står overfor.

Skandaler i massevis om af læk af cpr-numre og ikke mindst Se og Hørs systematiske overvågning af kendte personer via betalingsoplysninger fra Nets, har fået Folketinget til at nedsætte to arbejdsgrupper under henholdsvis Retsudvalget og Kulturudvalget, som skal undersøge mulighederne for øget beskyttelse af personfølsomme oplysninger og bedre kontrol med dem, der ligger inde med sådanne.

Inden sommerferien har Rets-og Kulturudvalget, sendt en beretning i høring, der lister et væld af udfordringer og forslag til, hvad der på regeringsniveau kan gøres for at højne sikkerheden. For som landet ligger nu har Se og Hør-skandalen ‘afdækket en desværre alt for lemfældig sikkerhed omkring beskyttelsen af personfølsomme data,’ som det hedder i beretningen.

Fristen for høringssvar er den 29. august, og derefter har de to grupper, der er nedsat under udvalgene, frem til udgangen af 2014 til at komme med et produkt.

Hvad dette produkt måtte indeholde, kan formand for arbejdsgruppen under Retsudvalget, Karsten Lauritzen (V), ikke give noget svar på.

»De kan ende ud med nogle konkrete anbefalinger, men vi har ikke lagt os fast på formen. Forhåbentlig står vi med nogle løsninger og politiske initiativer, når året er omme,« siger han.

Læser man den beretning de to udvalg har sendt i høring, er der nok at tage fat på. Allerede nu er udvalgene blevet enige om en række initiativer. Blandt andet vil man pålægge regeringen øjeblikkeligt at indkalde til forhandlinger om at styrke datatilsynet samt lave en årlig redegørelse om datasikkerheden, der skal fremlægges til debat i Folketinget.

Derudover mener udvalgene, at regeringen skal pålægges at arbejde aktivt for at persondatabeskyttelsen højt på dagsordenen i det kommende EU-direktiv/forordning, og samarbejde med Tyskland og Frankrig der har været langt mere aktive omkring sikringen af personfølsomme data.

Skal se på alt fra logning til sikkerhedsgodkendelse af enkeltpersoner

Desuden er udvalgene som sagt blevet enige om at nedsætte de to arbejdsgrupper, som i forbindelse med åbningen af Folketinget i september skal præsentere de første resultater af deres arbejde.
Og der er nok at gå i gang med. I beretningen står der, at ‘arbejdsgrupperne har til formål at foretage en bred afdækning af beskyttelsen af borgernes personfølsomme oplysninger.’ Det betyder blandt andet, at de har givet håndslag på at se på 11 konkrete områder, hvor sikkerheden trænger, om ikke til en løft, så i det mindste en revision.

De 11 punkter omhandler blandt andet logningsreglerne og personoplysningsloven, et ekstern tilsyn med overholdelse af lovgivning – herunder behovet for at oprette nye organer, udover Datatilsynet, sikkerhedsgodkendelse af personer med adgang til personfølsomme data, samling af it- og datasikkerhed under ansvarlig ressortminister, anonymisering af Big Data, mulighed for at stille yderligere krav til offentlige og private dataansvarlige, krav om databeskyttelsesvurdering af offentlige digitaliseringsprocesser og så videre.

Det lyder som en kæmpe mundfuld. Forventer i at løse det hele, eller hvad skal der konkret komme ud af det her?

»Det er en stor mundfuld, men det er netop fordi, der har vist sig at være store huller i sikkerheden. Det her et udtryk for, at folketinget ønsker at lægge pres på regeringen på et område, hvor det sejler. Der mange af tingene, vi ikke forventer, der vil komme en løsning på. I første omgang handler det især om at identificere problemerne og få skabt en politisk interesse omkring det,« siger Karsten Lauritzen.

En ny og opgraderet version af Raspberry Pi afløser den to år gamle model B.

Siden folkene bag Raspberry Pi lancerede deres såkaldte single-board computer i kreditkortsstørrelse, har produktet været populært til skoler og undervisningsbrug samt i et stort international gør-det-selv-miljø, hvor kun fantasien har sat grænser for anvendelsen af enheden, der består af en Broadcom BCM2835 system-on-a-chip som omfatter en ARM1176JZF-S 700 MHz processor og en VideoCore IV GPU med 512 MB RAM, samt en række output-forbindelser. Det er især antallet af tilslutningsmulighederne samt en forbedring af strømforbruget er er ændret i den ny model B+.

Blandt andet har den ny version fået to flere USB-porte end den tidligere version samt flere I/O-ben.

Grundlægger af Raspberry Pi Eben Upton taler heller ikke om en relancering men om den endelige evolution af Raspberry Pi. Prisen holder stadig 35 dollar.

Se præsentationer af den her:

Høstakken er kæmpe stor og nålene små, når man taler om at finde fejl i brugergrænsefladen i Den Elektroniske Patientjournal, der er i brug i regionerne i Nordjylland, Sjælland og Hovedstaden.

Men siden opgaven med at finde fejlene gik til Michael Drejer, Martin Madsen, Jesper Christiansen og Danny Laursen fra Boas Specialister, er antallet af fejl, der kommer ud i “live-udgaven”, faldet betragteligt.

»Året før vi kom til, har jeg hørt, at man fandt rigtig mange fejl – mere end 150 – efter brugerne havde testet et område i systemet. Vi kom til og man fandt efterfølgende mindre end 10«, siger Michael Drejer, der i næsten tre år har brugt sin arbejdstid på at trykprøve alle tænkelige fejlmuligheder i journalsystemet, der er leveret af CSC Scandihealth.

Michael Drejer og hans tre kolleger har alle diagnoser, der gør det svært for dem at fungere på såkaldt normale arbejdspladser. Men de har fundet plads hos Boas Specialister, der netop har gjort det til sit særkende at uddanne og ansætte folk med diagnoser inden for autisme-spektrummet til it-opgaver.

I Michael Drejers og Martins Madsens tilfælde er det Aspergers Syndrom. For hans to kolleger Danny Laursen og Jesper Christiansen ADHD, fortæller udviklingschef i Boas Specialister, Orla Pedersen.

Det er altså ikke lige til at se det ved første øjekast. Men fælles for dem er, at de genkender mønstre, andre normalt ikke vil få øje på. De skaber så at sige hurtigt orden i kaos, og som Michael Drejer siger:

»Jeg ser på opgaven med friske øjne selv sent på dagen. Det holder ikke op.«

Teamet udarbejder løbende testcases, så de hele tiden udbygger og dækker de mest kritiske områder i systemet. De er oppe på 680 cases for alt muligt fra oprettelse af patienter til registrering af allergier.

»Det er liv og død, vi arbejder med«, siger Michael Drejer og understreger alvoren i arbejdet med at rette netop dette softwaresystem.

Testmanager Sebastian Bang-Hansen fra CSC Scandihealth er blevet rigtig glad for samarbejdet.

»Indrømmet var jeg lidt skeptisk, inden vi kom i gang. Jeg havde set noget i pressen og tænkte, at det vil jeg se fungere, før jeg tror det. Men nu har jeg arbejdet med dem i nogle år, og jeg må slå fast: De er meget, meget skarpe«, siger han.

Et banalt eksempel: En højreklikskommando, som en læge eller sygeplejerske skal bruge et eller andet sted i patientjournalen, åbner et vindue med ti valgmuligheder. Efter ændringer og flere versioner senere kommer en af testerne forbi samme funktion, og han reagerer altså med det samme, hvis der nu af en eller anden årsag kun er ni valgmuligheder. Det passer ikke længere ind i mønstret og han ser det straks, fortæller Sebastian Bang-Hansen.

Spørgsmålet kommer promte fra testerne: Hvorfor har I ændret dette punkt?

Og det er helt ned i den mindste detalje. En PDF skal åbne, og den plejer at åbne i 100% størrelse. Nu åbner den af en eller anden årsag i 102%. Testeren fra Boas reagerer med det samme, stiller spørgsmål og melder fejl.

»Det er en afgørende forskel på dem og de testere, vi benytter fra Indien. De indiske tøver ind i mellem med at stille de samme spørgsmål. Måske er det kulturelt, at de ikke synes, at de kan tillade sig det. Men det filter har teamet fra Boas altså ikke. De finder bunker af fejl og dokumenterer dem«, siger Sebastian Bang-Hansen.

Et nyt metastudie fra Newcastle University i England viser, at der er markant forskel på økologisk og ikke-økologisk frugt og grønt. Det økologiske frugt og grønt har nemlig flere antioxidanter end det ikke-økologiske, ligesom det har lavere indhold af tungmetaller og pesticider.

Forskerne har gennemgået 343 videnskabelige, fagfællebedømte artikler, hvor økologisk frugt eller grønt er blevet sammenlignet med ikke-økologiske afgrøder.

De økologiske produkter har op til 69 procent højere indhold af vigtige antioxidanter end traditionelt dyrkede grøntsager – en forskel, der betyder, at et skifte til økologisk frugt, grøntsager og morgenmadsprodukter vil give et øget tilskud af antioxidanter svarende til mellem en og to ekstra portioner grøntsager om dagen.

Samtidig har de økologiske grøntsager et lavere indhold af giftige tungmetaller. Blandt andet er indholdet af tungmetallet cadmium næsten 50 procent lavere i økologiske grøntsager. Det giftige tungmetal kan lede til alvorlige sygdomme, herunder en række forskellige kræftformer. Stoffet er derfor reguleret af EU, sammen med andre tungmetaller som bly og kviksølv.

Sidst, men ikke mindst, er det fire gange mere sandsynligt at finde pesticidrester i ikke-økologisk frugt og grønt end i de økologiske alternativer.

Forskerne bag undersøgelsen understreger, at de ikke har kigget på, hvorvidt en overgang til en økologisk kost har nogle helbredsmæssige fordele, men påpeger, at flere af antioxidanterne har været koblet til en lavere risiko for kræft og andre sygdomme.

Studiet er offentliggjort i tidsskriftet British Journal of Nutrition.