Category Archives: computer

Datacentret har indtil for nylig for mange virksomheder blot været et serverrum eller måske en maskinstue, hvor det vigtigste var at få tilstrækkeligt strøm til it-udstyret, uden der blev for varmt. Selv om der var et nødstrømsanlæg og en generator, så var serverrummene sjældent bygget med redundans, så én enhed kunne tage over hvis, en anden gik i stykker.

Sådan ser det ikke ud i dag. Flere bygger datacentre med en vis indbygget redundans, fordi virksomheden går i stå, hvis it-systemerne går ned.

»Alle er blevet mere afhængige af datacentrene, og prisen for nedetid er steget,« siger analysechef Andy Lawrence fra 451 Research til Version2 Insight.

Det sker for selv store virksomheder, som har investeret dyrt i datacentre, at systemerne går ned, men det er sjældent noget så simpelt som en kortslutning i en UPS eller et overgravet kabel, der er årsagen.

»Hvis det er en fejl i it-udstyret, så er det ofte sket under vedligeholdelse, hvor en router eksempelvis skal opdateres. Man kan ikke gøre så meget for at forebygge det, men man kan sørge for at have procedurerne klar, så man hurtigt kan være oppe igen,« siger Andy Lawrence.

Når det er et nedbrud i selve datacentrets fysiske infrastruktur, ligger fejlene som regel i det elektriske system, hvor en UPS måske ikke automatisk kobler generatoren ind, når bystrømmen forsvinder.

»Det er som regel en menneskelig fejl, fordi man ikke har haft en god nok testprocedure, eller fordi den failover-plan, man havde lagt, ikke var god nok. Dér kan man eliminere mange fejl blot ved at fokusere på at uddanne og træne sine datacenteroperatører,« siger Andy Lawrence.

Redundans koster

Gennem de seneste 30 år er der sket gradvise forbedringer af ikke blot hardwaren i datacentrene, men også i vores viden om, hvordan man designer datacentre, som er mere robuste over for fejl eller ulykker.

I dag klassificeres datacentre ofte efter den såkaldte Tier-model, der både findes som en ANSI-standard og i en fortolkning fra Uptime Institute. Datacentrene opdeles i fire forskellige tiers eller niveauer, hvor 1 er det klassiske serverrum uden redundant infrastruktur, og 4 er dobbelt op på alt, inklusive strømføring til køleudstyr og en ekstra batteribank, der kan forsyne datacentret med strøm, indtil generatorerne kan tage over.

»Det handler om at forstå, hvilken risiko du kan tåle. Hvis du ikke er bange for seks timers nedetid, så er der ingen grund til at bygge et fuldt redundant datacenter,« siger Andy Lawrence.

Mange kigger i dag på Tier 3-datacentre, hvor du har tilstrækkelig redundans på it-udstyr og strøm til at kunne udføre vedligeholdelse på noget af udstyret, uden at driften afbrydes. Det kræver, at datacentret er designet, så der altid er en ekstra enhed, man kan skifte over til, hvis én enhed skal lukkes ned, eller den bryder sammen. Det er også kendt som N+1 redundans, selv om det afhængigt af designet også kan være nødvendigt med 2N-redundans på visse komponenter.

»I dag bliver de fleste datacentre bygget til Tier 2-4. Tier 3 kan give op til 99,999 procent oppetid, og for de fleste er det rigeligt,« siger Andy Lawrence.

Redundans er ikke gratis, og hvis man skal op i den store kategori af datacentre, er tommelfingerreglen i øjeblikket, at det koster i omegnen af 75 millioner kroner pr. megawatt for et Tier 3-datacenter. Kan man nøjes med Tier 2, kan prisen være cirka 20 procent lavere, mens Tier 4 tilsvarende er 20 procent højere.

De konkrete anlægsomkostninger afhænger dog meget af, hvor man bygger sit datacenter, og hvilke faciliteter man har behov for.

Flere vælger Tier 3

Redundans handler imidlertid ikke kun om, at ét datacenter skal være modstandsdygtigt over for nedbrud. Det er også vigtigt, at man har mulighed for at køre videre, selv om et datacenter bliver oversvømmet i et skybrud. Limousine-modellen er to datacentre på adskilte lokaliteter med en vis geografisk afstand, men det har store omkostninger, fordi man skal vedligeholde to datacentre.

Derfor vælger flere i dag at lægge deres sekundære datacenter ud til en ekstern leverandør, også kaldet housing eller co-location. Det betyder, at man kan få et aflåst rum i et stort datacenter, hvor en leverandør sørger for den fysiske infrastruktur, der skal til for leve op til kravene i Tier 2, 3 eller 4.

»Hvis du bygger datacentre i dag, kan du ikke afskære dig selv fra at nå de kunder, der ønsker plads i et Tier 3-datacenter,« siger Andy Lawrence.

Det er dog en god idé at foretage en konkret analyse af sine behov, før man insisterer på at sætte sit udstyr i et Tier 3 eller Tier 4-datacenter. Applikationerne og det konkrete it-udstyr kan nemlig også være afgørende for, til hvilke typer redundans man skal lægge sine penge. I øjeblikket er det eksempelvis typisk pengeinstitutter og visse detailhandlende, som vælger Tier 4, mens de fleste nøjes med Tier 3.

»Der er også nogle, der forsøger sig med lavere niveauer, fordi der kan være temmelig mange penge at spare,« siger Andy Lawrence.

Den forkromede model med to datacentre er den såkaldte aktiv-aktiv-model, hvor data og applikationer er spejlet og synkroniseret på begge datacentre. Det betyder, at datacenter A vil kunne gå ned, uden at slutbrugerne bemærker, at det kun er datacenter B, der kører videre.

Det stiller imidlertid store krav til netværksforbindelserne mellem de to datacentre, ligesom der kan være udfordringer med at få synkroniseret alle applikationer, når datacenter A igen er online.

Skyen som ekstra datacenter

Virtualisering har gjort det muligt at vælge en helt anden model end to datacentre. Det kan især være interessant for virksomheder, hvor budgettet ikke tillader at have et ekstra storage-system og en ekstra serverfarm stående på standby, i tilfælde af at man rammer ind i de 0,01 procents nedetid.

Skyen giver i dag mulighed for at trække på en fælles pulje af ressourcer hos en stor udbyder i et datacenter. Selv om det måske til daglig er billigere eller giver bedre ydelse at køre applikationerne i sit eget datacenter, kan virtuelle servere hos en cloud-udbydere være et alternativ til datacenter nummer to.

»Hvis du kan lægge en backup af dine applikationer ud i skyen, så kan du måske nøjes med at bygge et Tier 2-datacenter. Der er eksempelvis dele af Facebooks nye datacenter i Sverige, som ikke har fuld redundans på UPS og køling, fordi de kan flytte deres workloads over på andre dele af det samme eller andre datacentre. Og en kort periode med lidt længere svartider er ikke noget, der spolerer Facebooks forretning, mens det kan være katastrofalt for visse virksomheder i den finansielle sektor,« forklarer Andy Lawrence.

Brugen af skyen som ekstra datacenter forudsætter, at man har styr på sine applikationer og data, og at en applikation ikke får problemer, hvis der er lidt længere svartider til storage-systemet end normalt. Samtidig skal applikationerne kunne køre tilfredsstillende på en virtuel server for at kunne køre i skyen.

Denne artikel har været bragt i Version2 download-magasin Version2 Insight om DDOS angreb. Find dette og flere Insights og whitepapers her

Stadig flere virksomheder lægger opgaver ud i skyen og søger efter freelancere via online-portaler. Opgaverne løses hurtigt løses på tværs af kontinenter, og virksomhederne slipper for langvarige og dyre kontrakter.

Mens den stigende tendens kan tage arbejdet fra nogle ingeniører i de danske virksomheder, kan det også vise sig at skabe efterspørgsel efter andre. Cloud working kalder nemlig på en række af de ingeniørkompetencer, som danske rådgivere er kendt for, lyder fremtidsvurderingen fra Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen.

»Cloud working forudsætter, at nogen har brudt projektopgaverne ned i blokke og vurderet, hvad der kan løses online. Det kræver en dyb viden og en helt særlig kompetence at kunne findele et projekt på den måde. Den viden kunne meget vel gå hen og blive en eksportvare for danske rådgivere,« vurderer Morten Thiessen.

Drømmer du om en karriere som projektleder? Tjek de nyeste jobopslag på Jobfinder

Flere og flere danske virksomheder får i disse år øjnene op for freelance-samarbejde online. For nylig skrev Ingeniøren, at en af de største internationale portaler for freelancere Elance-Odesk har oplevet en fremgang på 33 procent blandt deres danske kunder på et år. Nordisk chef Steffen Hedebrandt er enig i, at cloud working skaber behov for nye kompetencer.

»Der er ingen tvivl om, at kunsten at kunne spotte de freelance-egnede opgaver, vil blive mere efterspurgt. Freelance reducerer de faste lønomkostninger og bliver et stadig vigtigere konkurrenceparameter for mange virksomheder,« siger Steffen Hedebrandt.

Der er ingen tvivl om, at kunsten at kunne spotte de freelance-egnede opgaver, vil blive mere efterspurgt.
Steffen Hedebrandt, nordisk chef i Elance-Odesk

Han spår en ændring af arbejdsmarkedet i retning af flere af de såkaldte hybridvirksomheder, der er kendetegnet ved at arbejde med både fastansatte og freelancere. I den type virksomheder er der brug for medarbejdere, der kan udpege, hvilke opgave der er freelance-egnede.

»De nemmeste opgaver at lægge ud til freelancere, er de teknisk mindst komplicerede, og hvor det betyder mindre for kunderne, hvem der udfører dem. Men har man god forståelse for produktet, kan også teknisk mere komplicerede opgaver lægges ud,« fastslår Steffen Hedebrandt.

Projektledertyper er efterspurgt

På globalt plan er antallet af freelance opgaver inden for engineering steget med 53 procent hos Elance-Odesk. Det gælder blandt andet opgaver som for eksempel ArchiCAD, AutoCAD, konstruktionsberegninger og generelle designopgaver.

Steffen Hedebrandt peger på, at det kræver indsigt i både teknologi og kundeforhold at vide, hvilke leverancer, der kan sendes ud af virksomheden.

»Den indsigt findes ofte hos ingeniørerne,« pointerer han.

Samarbejde med freelancere kræver desuden særdeles gode evner inden for blandt andet kommunikation og distanceledelse, forklarer Steffen Hedebrandt.

Udarbejdelse af præcise kravsspecifikationer, opfølgning og konstruktiv feedback er afgørende for, om samarbejdet bliver en succes. Medarbejdere, der mestrer disse færdigheder, vil i stigende grad blive efterspurgt – ikke bare af danske men også af udenlandske virksomheder, spår Steffen Hedebrandt.

»Danske projektledere er kendt for netop den type kompetencer. Der er et klart potentiale i at dyrke dem som et selvstændigt kompetenceområde i forhold til online-samarbejde,« siger Steffen Hedebrandt.

En ny slags netværkskodning med matematiske ligninger kan gøre internettet 5-10 gange hurtigere som normalt WiFi. Det viser en række eksperimenter med software, som forskere fra Aalborg Universitet har udviklet i samarbejde med Massachusetts Institute of Technology (MIT) og California Institute of Technology (Caltech).

»Det har potentiale til at ændre hele markedet,« siger professor Frank Fitzek fra Aalborg Universitet i en pressemeddelelse om den nye netværkskodning, han selv har været med til at udvikle. Kodningen udnytter matematiske ligninger til at sende internetsignalet på en anden måde, og vil kunne anvendes i både satellit-, mobil- og internetkommunikation fra computere.

Normalt deler internetkommunikation data op i pakker. Fejlkontrol er med til at sikre, at signalet når frem i sin originale form, men ofte er det nødvendigt at sende data-pakkerne flere gange, og det sløver internetsignalet. Kodningen med de matematiske ligninger lagrer og sender signalet på en anden måde. Opstår der fejl undervejs, er det ikek nødvendigt at sende data-pakken igen, i stedet bruges forudgående og efterfølgende data til at rekonstruere fejlene – via ligningen.

‘Vi sender altså ikke pakker af data. vi sender en matematisk ligning,’ siger Frank Fitzek.

I et forsøg har forskerne anvendt en fire minutter lang musikvideo som eksempel. Den nye matematisk metode betød, at videoen blev hentet fem gange så hurtigt som med almindelig WiFi, og samtidig blev den streamet uden afbrydelser, mens den med Wifi-steaming gik i stå 13 gange.

Metoden hedder RLNC (Random Linear Network Coding), og er en patenteret teknologi. Sammen med to udviklere fra Aalborg Universitet har Frank Fitzek stiftet selskabet Steinwurf, som netop har åbent kontorer i Silicon Valley. Deres mål er at gøre teknologien så udbredt og så tilgængelig som muligt, og Frank Fitzek tror på, at det vil blive integreret i de fleste produkter.

‘Det eneste, der kan stoppe udviklingen, er patenter,’ siger Frank Fitzek.

En fejl i Adobes Flash ladder i værste fald vedkommende få adgang til computere, der har besøgt websites som eBay, Tumblr, Twitter og Instagram, skriver bloggeren og udvikler hos Google Michele Spagnuolo, der i detaljer har beskrevet, hvad sikkerhedsbristen handler om og, hvordan det kan udnyttes. Helt generelt kan uvedkommende stjæle cookie-filerne som autentiserer brugere på de relevante websites.

Adobe har lagt en ny version 14.0.0.145 ud af Flash, der skulle være sikker at bruge. Se Adobes sikkerhedsbulletin her.

Brugere af browserne Chrome og IE 10 og 11 på Windows 8 bliver automatisk opdaterede, mens brugere af andre browsere manuelt skal hente Flashopdateringen.

Microsoft minder nu deres brugere om, at det vil stoppe med at give support til mange af deres vigtige og populære produkter i løbet af relativt kort tid.

Det skriver digi.no, der henviser til et blogindlæg fra Microsoft, hvori selskabet oplister programvarepakker og operativsystemer, som snart vil få sine sidste sikkerhedsopdateringer og patches.

Den såkaldte ‘mainstream support’ ydes til et produkt i en femårig periode efter udgivelse. Af listen i blogindlægget fra Microsoft fremgår det, at supporten til Windows 7 ophører 13. januar 2015.

Mainstream support afløses dog af en periode med en såkaldt udvidet støtte, der fortsat vil sikkerhedsopdatere programmet, mens ønsker man ellers en mere udvidet support, må man betale sig fra det med mere specifikke licensaftaler.

Foruden Windows 7 vil også andre nævneværdige produkter som Windows Server 2008 og Windows Storage Server blive frataget sin mainstream support samme dato.

Windows Phone bliver også berørt. Her afsluttes support til version 7.8, der var den sidste udgave af Windows Phone 7, inden Microsoft gik over til version 8.

NSA’s nye gigantiske datacenter i Utah er under opbygning, og med det nye center vil NSA angiveligt være i stand til at lagre uanede mængder data – selv for de, der mener, at NSA allerede indsamler og lagrer mere end rigeligt i forvejen.

Til de der forarges over sådan et projekt, er der dog gode nyheder. Det viser sig nemlig, at NSA har overordentlig svært ved at holde styr på etableringen af centeret, skriver The Wall Street Journal.

Ifølge dokumenter og kilder tæt på projektet, som mediet har fået adgang til, så oplever ingeniørerne kroniske strømstød, som allerede har ødelagt for hundrede tusinde af dollar udstyr, hvilket betyder, at åbningen af centeret må udsættes med et år.

Mediet har talt med en kilde, der arbejder på Utah-projektet, som forklarer, at problemerne har skabt eksplosioner, smeltet metal og elektriske kredsløb, der ikke fungerer.

Informationerne, som The Wall Street Journal er i besiddelse af, melder om ti elektriske nedsmeltninger i de forgangne 13 måneder, hvilket har forhindret NSA i at benytte sig af computere, der befinder sig datalagringscenteret i Utah.

NSA’s nøgleenhed

De hemmelige dokumenter, der dokumenterer projektet, vidner også om en magtfuld organisation, der for at være helt oppe at køre og kunne udnytte sin magt til fulde har forhastet sig gennem byggeriet.

Dokumenterne viser, at der er intern uenighed, hvad angår årsagerne til de mange nedbrud.

Nødgeneratorerne i centeret har fejlet i adskillige tests, og ingen kan tilsyneladende blive enige om hvorfor. Samtidig er der også er kløfter mellem den amerikanske regerings repræsentanter og entreprenørerne, der står bag byggeriet, om hvorvidt kølingsfunktionen i centeret er tilstrækkeligt funktionsdueligt.

Netop afkøling er af enorm betydning i centeret, som kommer til at blive den største lagringsenhed for NSA overhovedet.

Byggeriet af centeret, som verden fik øjnene op for med Edward Snowdens afsløringer om NSA, er vurderet til en svimlende sum på 1,4 mia. dollar eller næsten 7,7 mia. kroner.

Et center af den størrelse har for alvor perspektiveret, hvor store mængder data NSA indsamler. Og prisen er helt foruden de mange supercomputere, som skal gøre al indsamlingsarbejdet.

Hvor meget data, som centeret præcis bliver i stand til at lagre, er hemmeligholdt, mens The Wall Street Journal dog har talt med ingeniører, der mener at vide, at centeret kommer til at få en kapacitet, der overstråler selv Google’s største datacenter, og eksperter udefra taler om, at centeret vil have kapacitet på exa- eller zettabyte.

Det er derfor måske ikke helt underligt, at NSA oplever store problemer med strømmen på centeret i Utah. Man er simplethen nødt til at have et pålideligt elektronisk system for at kunne få det gigantiske system til at løbe rundt.

Valget af placeringen faldt på Utah, da der her er billig el. Centeret bruger konstant 65 megawatt, hvilket kan fodre en mindre by på 20.000 indbyggere med energi, og elregningen kommer ifølge kilder til at ligge på én million dollar om måneden.

Chancen for, at du som Version2 læser kender Boas Specialisternes særlige evner, er stor. For som en af firmaets konsulenter, Anders Nielsen, siger med glimt i øjet: »Jeg var 37 år, inden jeg fik min diagnose. Jeg læste jo datalogi, og der tror jeg, de fleste havde de typiske ticks, der er tegn på Aspergers Syndrom«.

Anders Nielsen har som mange af de 10 ansatte konsulenter med autisme hos Boas Specialilster i Aarhus et usædvanligt talent for at se orden, hvor andre ser kaos.

I frokoststuen, hvor Version2 er på besøg på Sommertour, fortæller han, hvordan han hjemme har en liste på sit køleskab, der nøjagtigt beskriver indholdet, så han ikke behøver at åbne køleskabet for at vide, hvad han mangler.

»Få dig en glaslåge. Problem solved«, svarer kollegaen David Leonard, der som alle andre ansatte er mødt præcis klokken 11.30 til salat, fiskefrikadelle og rugbrød.

Men Anders Nielsen er også fyren, der sammen med den forholdsvis nye chef for forretningsudvikling Orla Pedersen, hev en ny stor ordre hjem fra Arla.

Orla Pedersen blev for et halvt år siden ansat af den Sociale Udviklingsfond, der i 2009 købte en underskudsforretning, som i løbet af de sidste år er vendt til en pæn overskudsforretning. Han har til opgave at få flere kunder til Boas Specialister og give den såkaldte socialøkonomiske virksomhed et skarpere professionelt image. Orla Pedersen ønsker at få rystet støvet af de mange fordomme, han oplever, der er mod den type virksomheder, om at de er en slags bistandsvirksomheder og samtidig få sat spot på Boas’ særlige kompetencer. Her er tale om topprofessionelle specialister, der, i kraft af deres særlige profil, er bedre til bestemte typer opgaver end alle andre. Folk, der kan være svære at passe ind på almindelige arbejdspladser med deres ofte “ufiltrerede” facon.

»De er ærlige og ligefrem. Når de ser fejl, påpeger de det. Det finder nogen stødende. Men de har stærk analytisk sans, nultolerance for fejl og ser på den stillede opgave med friske øjne, hvor andre kører trætte,« siger han.

Arla ønskede eksempelvis at få forsimplet sine testprogrammer til SAP-systemet. I første omgang de systemer, der håndterer HR-forhold; løn og personale.

Det mener Orla Pedersen godt, at Boas kan se på, og han beder Arla sende noget materiale.

600 siders blueprint på systemerne i Danmark, Sverige og England samt omtrent 170 testcases kommer dumpende. Opgaven er at forenkle det og få færre testcases. Endelig skal Boas levere de testcsases, som gør det muligt for Arla at automatisere deres test af SAP-løsningen.

Anders Nielsen har aldrig set et SAP-system før, og da det er en stor ny kunde, synes Orla Pedersen, der har en fortid hos blandt andet KMD og CSC som udviklingschef, ikke at han vil lade AndersNielsen være alene om opgaven, som Arla forventede feedback på en uge efter.

Orla Pedersen sendte familien væk og gik i gang med at pløje sig igennem de mange hundrede siders monoton læsning, skærmdumps, rutinebeskrivelser og regler.

Et andet sted sad Anders Nielsen og gjorde det samme. Anders Nielsen, der som nævnt, aldrig før havde set et SAP-system, (“Jo, jeg kendte logoet”, siger han), fik hurtigt overblik over opgaven, og mens chefen svedte for at forstå, hvordan den skulle løses, var Anders Nielsen hurtigt i gang med at finde løsninger.

Inden mødet mødtes de to, og papirerne var spredt over et stort bord. Anders Nielsen viste sin chef, hvordan processerne på første, femte og sjette case overlappede og kunne slås sammen. Og det gik op for Orla Pedersen, at Anders Nielsen på en uge ikke bare havde læst, men også analyseret og fundet løsninger på et kompleks, som han som erfaren professionel i softwarebranchen ikke følte, han endnu havde overblik over.

Cheferne i Arla lyttede. Den øverste testchef for koncernen var til stede.

»Kan du allerede nu give et bud på, hvilke testcases, der er de bedste«, spørger han.

Orla Pedersen havde end ikke overvejet svaret. Så langt var han ikke nået.

Anders Nielsen derimod svarer omgående, at der er nogle af de engelske eksempler, man nok godt kunne bruge noget af.

Arla: »I går bare igang«. Og spørgsmålet var, om ikke Anders Nielsen allerede var bedre inde i opgaven – selvom han indtil da ikke havde set deres SAP løsning – end de selv var.

Men Anders Nielsen praler ikke. Det er Orla Pedersen, der hiver en historie ud af ham, om hvordan Anders Nielsen på universitetet, hvor han både er droppet ud af datalogi, matematik og fysik, konkurrerede om at få matematikeksamenerne hurtigst færdigt. Uden fejl.

Kun en gang blev han nummer to. Men nummer ét havde fejl – det havde Anders Nielsen ikke.

»Så havde jeg jo ikke afleveret opgaven.«

Han brugte rundt regnet en time til en prøve, der var beregnet til 3-4-5 timer. Måske hans beskedenhed gør, at ikke husker netop det tal.

»Det gik bare ikke på universitetet. Som så mange andre med Aspergers gik jeg i stå.«

For udeforstående viser Anders ingen tegn på autisme. Men den, der kender ham, ved, at han har brug for at holde pause mellem forskellige sociale sammenhæng. En fest i weekenden skal brydes af en dags pause inden arbejdet med kollegaerne. Så arbejder han hjemme og derfor har han ikke så mange feriedage tilbage her i sommervarmen.

Arla har været så glade for Anders Nielsens arbejde, at de overvejer testning af alle deres SAP-systemer hos Boas Specialister. Arlas bekymring er, hvorvidt Boas har konsulenter nok til opgaven.

Boas har ud over sin erhvervsafdeling et uddannelsesforløb. Adgangsbilletten er kendskab til it, og her forsøger virksomheden at rekruttere nye professionelle konsulenter til erhvervsteamet.

Huset modtager en del unge fra kommunen, der har autismediagnose eller på anden måde trænger til at blive afklaret i forhold til arbejdsmarkedet, og som har flair for it.

Efter afklaring og oplæring – blandt andet bliver alle ISTQB-certificeret til softwaretest – gennemgår konsulenterne et socialt udviklingsforløb, der ganske simpelt består i at deltage i de fælles aktiviteter som morgenmad, frokost og generel fælles omgang med kolleger inden for de rammer, den enkelte kan magte.

Målet er at nå op på 20 konsulenter i alt i år. »Men de rigtige personer hænger ikke på træerne«, siger Orla Pedersen.

Da Orla Pedersen i et tidligere job var udviklingschef i Dafolo, fik han ansvaret for at omlægge en ældre version af en borgerserviceløsning til en ny og tidssvarende version. En opgave fuld af rutineprægede opgaver.

Hvor hans egne folk skulle bruge tre dage på at blive oplært i værktøjet, opdagede han, da han gik til Boas Specialister som kunde, at deres konsulenter kun behøvede en halv dags introduktion til opgaven, så var den forstået. Og vigtigst: De mistede aldrig fokus og lavede nul fejl.

»Jo, en fejl gik igen, og vi opdagede, at den var gal med vores vejledning. De lavede den fejl, vi havde bedt dem lave. Men ellers er det et kendetegn. De laver aldrig fejl.«

Derfor er det også en ledelsesopgave at minde om pauser, korte arbejdsdage, tydelig struktur, trygge rammer og holde pludseligt overarbejde langt væk.

Faktisk alt det, der ifølge Orla Pedersen også burde gælde på normale arbejdspladser.

»Hos os er det bare mere tydeligt. Vores medarbejdere reagerer ligefremt og meget tydeligt, og arbejdet bliver ikke lavet, hvis ikke vi passer på hinanden«.

Anders Nielsens talenter og høje intelligens kunne sagtens placere ham i et højt betalt job i en international softwarevirksomhed, tænker man.

Hvorfor sidder du her?

»Jeg ville ikke bytte for noget i verden. Her er der forståelse for, hvem jeg er, og de tager den lidt mere med ro«, fortæller Anders Nielsen, der efter en whiskeysmagning i lørdags klarede hovedet med en omgang læsning om et testautomatiseringsværktøj, som en af deres potentielle kunder har efterspurgt hjælp til – en opgave, der ventede i den kommende uge. Så var det klaret.