Category Archives: computer

Ødelagt router fik DSB-tog til at holde stille


Det var en ødelagt router hos Banedanmark, der i går var skyld i, at et stort antal DSB-tog i timevis holdt stille på Sjælland.

Det oplyser teknisk direktør Søren Boysen, Banedanmark.

Routeren, som er på størrelse med et køleskab, gik i stykker på grund af en fejl i strømforsyningen. Dermed var it-netværket ikke længere redundant – og dermed sårbart over for andre fejl. 

Og så opstod næste fejl – denne gang på kabelanlægget. Da systemet ikke længere var redundant, gik flere af Banedanmarks systemer derefter ned.

“Den første fejl kan vi godt håndtere, men de næste fejl fører til, at systemet går ned. Og det skal vi selvfølgelig finde ud af, hvordan det kan lade sig gøre,” siger teknisk direktør Søren Boysen.

Han tør ikke sige noget om, hvor lang tid det tager at finde alle fejlene.

“Vi går hændelsen kronologisk igennem og siger: Hvad var det første, der skete. Og så udleder vi nogle læringspunkter af det. Noget af det vil give anledning til, at vi skal korrigere noget her og nu – og noget andet skal vi måske dykke længere ned i,” siger Søren Boysen.

Han understreger, at Banedanmark meget sjældent oplever nedbrud i det omfang, det skete tirsdag:

“Den umiddelbare vurdering er, at vores anlæg er meget robust, og historisk har vi ikke haft nogle hændelser på vores it-netværk, der ligner det her. Men derfor skal vi selvfølgelig finde ud af, hvordan vi undgår det her igen,” siger den tekniske direktør.

Som en konsekvens af nedbruddet holdt en lang række tog stille på Sjælland i flere timer, inden Banedanmark fik gang i signalsystemet igen.

Informationstavler og højttalere virkede heller ikke, så DSB kunne ikke oplyse passagererne om problemerne og aflysningerne.

Læs også:

Efter togkaos: Banedanmark ved ikke, hvad der gik galt

Myndighed erkender: Slet ikke styr på konsulent-indkøb

Posted in computer.

Danskerne: Vi vil ordne alt via nettet



Vi danskere er blevet så afhængige af nettet, at vi slet ikke kan forestille os, hvordan det ville være at leve uden.

Det kan man ifølge Politiken konkludere ud fra en ny undersøgelse, som Microsoft har bestilt. Den viser nemlig, at vi har store forventninger til, hvad vi kan gøre online.

Undersøgelsen er udført som en del af Microsofts Techbarometer, der tager pulsen på danskernes adfærd på nettet og hvordan vi bruger forbrugerelektronik til daglig.

Ifølge undersøgelsen forventer 92 procent af danskerne at kunne foretage økonomiske transaktioner på nettet. Det gælder både netbank og handel på nettet. 91 procent af danskerne siger, at de nu bruger netbank på computeren.

Det er måske heller ikke så underligt, at vi nu er så vant til at bruge nettet til køb af billetter til koncerter, biografforestillinger og andre events, at vi slet ikke ville finde os i, hvis det ikke var en mulighed. Således forventer 88 procent af os, at den slags da sker på nettet.

Der, hvor undersøgelsen ifølge avisen overrasker en lille smule, er de andre ting, som vi nu har en klar forventning om, at man kan ordne på nettet. Staten og kommunerne har fået vænnet os så meget til at bruge deres online-systemer, at 84 procent af os mener, det er en selvfølgelighed.

For en privat lægepraksis er det et must at have et bookingsystem på nettet. Hele 75 procent af danskerne forventer, at de kan bestille tid hos lægen uden at skulle ringe og lytte til ventemusik, indtil lægesekretæren får taget sig sammen til – eller har tid til – at besvare opkaldet.

Når man spørger danskerne, hvorfor de foretrækker at gøre tingene på nettet, svarer 79 procent, at det handler om åbningstider. Vi gider simpelthen ikke bekymre os om, hvornår butikkerne er åbne, når vi skal planlægge vores liv, skriver Politiken.

Posted in computer.

Nordjysk matematik kan gøre nettet 5-10 gange hurtigere




Metoden har potentiale til at ændre hele markedet, fortæller en af forskerne, professor Frank Fitzek fra Institut for Elektroniske Systemer ved Aalborg Universitet: “Udstyrsproducenter har i eksperimenter med vores netværkskodning af internettrafik oplevet hastigheder, som er 5 til 10 gange hurtigere end ellers.”



Udviklerne Janus Heide (th) og Morten Videbæk Pedersen har sammen med Frank Fitzek og amerikanske kolleger stiftet softwareselskabet “Steinwurf”.


Et opgør med den sædvanlige datapakke-transport på nettet kan vise sig at være en genvej til en helt utrolig hastighedsforøgelse.

Forskere på Aalborg Universitet har udviklet software, som erstatter pakkerne med ligninger ved hjælp af patenteret kodnings- og dekodningsteknologi. Teknologien er udviklet i samarbejde med amerikanske Massachusetts Institute of Technology (MIT) og California Institute of Technology (Caltech).

Et konkret forsøg benytter en fire minutter lang mobilvideo som eksempel. Metoden betød, at videoen blev hentet fem gange så hurtigt som normalt via Wi-Fi. Samtidig blev den streamet uden afbrydelser. Til sammenligning gik den originale video i stå 13 gange undervejs.

Kan ændre hele markedet

“Det har potentiale til at ændre hele markedet. Udstyrsproducenter har i eksperimenter med vores netværkskodning af internettrafik oplevet hastigheder, som er 5 til 10 gange hurtigere end ellers. Og det vil både kunne anvendes i satellit-, mobil- og internetkommunikation,” fortæller professor Frank Fitzek fra Institut for Elektroniske Systemer til et nyhedsbrev fra Aalborg Universitet.

Fordelen ved den nye metode er, at fejl undervejs i dataoverførslen ikke kræver, at en datapakke skal sendes igen og dermed sløver netværket. I stedet bruges de forudgående og efterfølgende data til at rekonstruere dét, der mangler, via en matematisk ligning, skriver nyhedsbrevet.

Forudsætningen er, at data kodes og dekodes med den patenterede teknologi.

Forhandlinger i gang

Frank Fitzek og udviklerne Janus Heide og Morten Videbæk Pedersen har sammen med amerikanske kolleger stiftet softwareselskabet “Steinwurf”. Selskabets software gør RLNC-teknologien (Random Linear Network Coding) tilgængelig for hardwareproducenter, og der er gang i forhandlingerne.

“Jeg mener, at det vil blive integreret i de fleste produkter, fordi det har nogle afgørende og nødvendige funktioner. Det eneste, der kan stoppe udviklingen, er patenter. Tidligere har enkelte selskaber siddet tungt på patenter til kodning. Men vores tilgang er at gøre det så tilgængeligt som muligt. Blandt andet er vi ved at planlægge undervisningsforløb i de her teknologier,” siger Frank Fitzek til nyhedsbrevet.

Læs også:

Dine internetkabler er en Ferrari på en grusvej – her er hvorfor

Posted in computer.

EG sluger endnu et firma – og varsler nye opkøb



It-koncernen EG har endnu en gang været i banken for at hæve penge til et opkøb.

Denne gang handler det om selskabet Emar A/S, som er specialiseret i it-systemer til praktiserende læger og vagt- og speciallæger.

Det er mindre end en uge siden, at EG købte firmaet It Minds, og over de seneste fire-fem år har EG købt massivt op indenfor især ERP-firmaer.

Det seneste opkøb gør ifølge koncernchef Leif Vestergaard EG til den dominerende spiller på dette nichemarked med 70 medarbejdere og op mod 900 kunder. Det øger EG’s markedsandel på området fra 22 til 32 procent svarende til en samlet årlig omsætning på 80 millioner kroner.

Dermed fortsætter EG sin hidsige opkøbsstrategi, hvor man konsoliderer eksisterende forretningsområder ved at købe sig til større volumen, samtidig med at man får nye kompetencer med i købet. Leif Vestergaard lover dog, at det seneste opkøb bliver det sidste EG foretager inden sommerferien.

“Det er lige ud ad landevejen. Ligesom mange af de andre opkøb, vi har foretaget, køber vi noget på et område, som vi kender til i forvejen, med henblik på at få mere kritisk masse, så vi hurtigere kan udvikle løsninger til markedet. Markedet efterspørger konstant innovation, og vi tager dette skridt for at sikre, at vi holder os på forkant af udviklingen,” siger Leif Vestergaard.

Han advarer dog om, at man ikke skal holde for lang sommerferie, hvis man vil følge med i næste kapitel af EG’s opkøbsraid.

Det seneste opkøb betyder, at Emars nuværende direktør Tom Høg Sørensen tiltræder som ansvarlig for den nye, større organisation EG Læger. For den nyudnævnte direktør bliver den første opgave at sikre, at de to organisationer kan spille sammen fra dag ét.

“Nu består opgaven i at smelte organisationerne sammen og udvikle en effektiv plan for, hvordan vi skal levere en samlet løsning til markedet, der afspejler de voksende krav fra læger, speciallæger og sundhedssektoren generelt,” siger Tom Høg Sørensen.

Læs også:

Dansk it-kæmpe klar til nye opkøb efter rekordregnskab

Kendt dansk it-koncern solgt i al hemmelighed

Posted in computer.

Kæmpe DDoS-angreb lammer kritisk norsk infrastruktur



Flyselskabet SAS, Danske Bank og Nordea var tirsdag udsat for et meget massivt DDoS-angreb i Norge, som også ramte en række andre, store norske virksomheder inden for finanssektoren, transportsektoren og telebranchen, skriver Ritzau.

Angrebet lagde virksomhedernes netsider ned eller gjorde dem ustabile.

Selskabet Evry, som leverer it-tjenester til en lang række af Norges største virksomheder, var hårdt ramt, men i dag onsdag er der kontrol over situationen, og der er ikke kommet nye angreb, siger selskabets informationschef til Dagens Næringsliv.

Den norske centralbank bekræfter over for Dagens Næringsliv, at angrebet havde en hidtil uset styrke.

“Det er første gang i historien, at vores site har været nede på grund af et DDoS-angreb,” siger kommunikationsrådgiver Therese Riiser Wålen til Dagens Næringsliv.

Angrebet kommer tilsyneladende fra udlandet, og det udnytter angiveligt en svaghed i blogtjenesten WordPress. Dagens Næringsliv har fået en e-mail fra aktivistgruppen Anonymous Norway, der hævder at stå bag angrebet, skriver Ritzau.

Posted in computer.

Google-topchef: Derfor bør vi skrue ned for arbejdstiden



Der er ingen grund til at bruge alle sine vågne timer på at arbejde.

Sådan lyder det fra Googles administrerende direktør og medstifter, Larry Page, der er et af verdens rigeste mennesker.

I USA er en typisk arbejdsuge på omkring 40 timer. Men der er ofte slet ingen grund til at bruge så meget tid på arbejde, mener Larry Page.

“Tænk på vores behov: Bolig, sikkerhed, uddannelse til vores børn. Det kræver altså ikke mange ressourcer og meget arbejde at kunne opnå det. Efter min vurdering mindre end én procent,” sagde han, da han for nylig blev interviewet på scenen til et it-arrangement i USA.

“Forestillingen om, at alle skal arbejde febrilsk for at udfylde folks behov passer simpelthen ikke,” lød det fra Larry Page.

Vil være sammen med andre
Efter hans mening er der sociale årsager – og ikke økonomiske – til, at de fleste mennesker ønsker at arbejde 40 timer om ugen.

“De fleste mennesker er ikke lykkelige, hvis de ikke har noget at give sig til. De har brug for at føle, at der er brug for dem,” sagde han.

Google-chefen mener, at man ville kunne tackle arbejdsløsheds-problematikken ved at skære ned for arbejdstiden og i stedet ansætte flere folk i deltids-stillinger.

“Hvis du spørger en forsamling om, hvor mange der gerne vil have en ekstra uges ferie, ville de alle stikke hånden i vejret. Eller en arbejdsuge på to dage i stedet for fire dage? Alle ville stikke hånden i vejret. Vi bør udvikle en fælles måde til at kunne koordinere arbejdsugen på,” mener han.

Falder ikke god jord
Budskaberne fra Larry Page falder imidlertid ikke i god jord i USA, hvor den stenrige Google-stifter beskyldes for at have mistet jordforbindelsen og slet ikke have blik for den økonomiske situation, som langt de fleste almindelige Google-brugere er i.

“Det er jo ikke sådan, at huslejen bliver halveret, fordi man halverer sin arbejdstid,” som analytikeren Patrick Moorhead siger.

En anden kommentator, Dan Olds, mener, at Larry Page lyder, som om han lever i en utopisk verden eller i Star Trek, hvor alt det besværlige arbejde er blevet automatiseret og overtaget af robotter.

“Page hopper også over alle de upraktiske detaljer, som hvordan deltids-ansatte skal kunne klare sig for halve lønninger – især i et dyrt område som Silicon Valley,” siger han.

Læs også:

13 tips: Sådan holder du din arbejdsuge nede på 37 timer

Posted in computer.

Total starter boremaskinerne før klagefristen udløber

De første boringer ved Dybbad i Nordjylland er gået i gang. Der er indtil videre kun tale om vandindvindingsboringer, men modstandere mener ikke, deres klager er blevet hørt.

»Det er dybt kritisabelt, at Total får lov til at gå i gang, inden klagerne over plangrundlaget er behandlet,« siger Carsten Cederholm, der for formand for Netværk til oplysning om skifergas i en pressemeddelelse.

Ifølge NOS har det franske selskab, Total, der sammen Nordsøfonden ejer retten til at udvinde skifergas i Danmark, brudt loven ved at anlægge vandboringer, før fristen for klager er overstået. NOS har derfor indgivet en klage til Statsforvaltningen.

Kommunaludvalget i Frederikshavn Kommune gav i juni tilladelse til, at Total kunne begynde prøveboringerne.

Læs også: Klart ja til at bore efter skifergas i Nordjylland

Den 27. juni indsendte NOS en klage over plangrundlag og VVM for efterforskning efter skifergas ved Dybvad.

Netværket mener ikke, at Total må begynde at bore, før klagefristen er overstået. Men miljøsagsbehandler for Center for Teknik- og Miljø i Frederikshavn Kommune, Kirsten Haumann mener, at vandindvindingsboringerne kan etableres uafhængig af efterforskningsboringen, og altså ikke er en foregribelse af prøveboringerne.

I en mail til NOS forklarer hun, at de vil sende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet, når klagefristen er udløbet d. 30. juli.

Projektkoordinator hos Total, Henrik Nicolaisen, bekræfter, at de er gået i gang med de to vandindvindingsboringer, som de har tilladelse til:

»Vi skal bruge omkring 2000 kubikmeter vand til blandt andet at afkøle borehoveder og pumpe ned i gennem borestrengen for at få det borede op ad boringen, såkaldt boremudder,« siger Henrik Nicolaisen.

»Derfor er vi gået i gang med vandboringerne, som først og fremmest skal levere vand til projektet, men sekundært har vi tænkt også at bruge boringerne til at holde øje med kvaliteten af grundvandet,« siger han.

Derefter går de så i gang med at lave en prøveboring, hvor de tager kerneprøve op for at se, om der er gas i. Næste skridt er så at undersøge kernerne for, om mængderne er store nok og om de i så fald kan få gassen til at flyde.

»Næste del af projektet vil kræve en helt ny VVM-redegørelse. Alt det vi laver, har vi tilladelse til,« forklarer han.

Posted in computer.

Eksperter: Uforståeligt at CSC’s server ikke var krypteret

Flere eksperter Version2 har talt med forstår simpelthen ikke, hvordan CSC kunne have en server stående, som ikke var krypteret.

»En intern server bør være krypteret. Især hvis den ligger inde med følsomme oplysninger,« siger Lars Ramkilde Knudsen, forsker i kryptologi og sikkerhed ved DTU Compute.
»Kryptering er ikke nogen ny opfindelse, og hvis det passer, at CSC ikke havde krypteret sin FTP-server, er det simpelthen både for dumt og for dårligt,« siger han til Version2.

CSC besidder en stor mængde data om danskerne, og Lars Ramkilde Knudsen finder det bestemt ikke betryggende, hvis virksomheden ikke har mere styr på sikkerheden.

»Desværre er det sådan mange steder i det danske system. Vi stoler på hinanden og tror ikke, det er nødvendigt at kryptere. Men det er det,« siger han.

Samme reaktion kommer fra Version2-blogger og it-specialist Poul-Henning Kamp, efter vi i går her på sitet kunne bringe en artikel om, hvordan døren stod vidt åben til en uktypteret FTP-server hos CSC, hvor blandt andet kildekoden til Polsag lå frit fremme.

»Det er dybt kritisabelt. Det koster altså ikke meget at sætte en Linux-maskine op, som kan kryptere FTP’en. Det skal der bare være styr på.«

Sikkerhedshullet blev i 2011 opdaget af Anders Jensen, der i sin tid var medarbejder i en virksomhed, der har adgang til CPR-udtræk fra CSC, og selvom han straks alarmerede CSC, måtte der gå et år og endnu en henvendelse, før hullet blev lukket.

Læs også: Sikkerhedshul gav adgang til CSC-server: ‘Jeg kunne blandt andet se kildekode til Polsag’

Poul-Henning Kamp, der ligesom Version2 har været i kontakt med Anders Jensen mener ikke, at der er nogen undskyldninger for, at CSC ikke havde krypteret sin FTP-server.

Ifølge Poul-Henning Kamp giver det indtryk af en virksomhed, der ikke tager sikkerheden seriøst. Ikke mindst fordi alt tyder på, at CSC ikke reagerede på Anders Jensens advarsler, før der var gået op mod et år.

Samme indtryk fik en kollega til Anders Jensen, der ved et tilfælde havnede i CSC-serveren.

»Da Anders kontaktede CSC, blev han sendt rundt mellem flere forskellige medarbejdere. De lovede til sidst at lukke hullet, men det virkede som om, de ikke tog det alvorligt,« siger Mads Thomsen, der i sin tid sad på kontor med Anders Jensen. Ingen af de to arbejder længere i den pågældende virksomhed.

Under alle omstændigheder er det dybt kritisabelt, at CSC ikke reagerer på henvendelsen med det samme og får hullet lukket, mener Poul-Henning Kamp. Det glæder ham dog, at der endelig er én, der tør at stå frem med en sag som denne.

»Jeg har hørt om flere af den slags sager blandt folk derude, men denne er unik, fordi der endelig er én, der tør stå frem. Nu kan vi bare håbe, at Datatilsynet reagerer. Noget tyder på, at der er en generel, ligegyldig holdning hos CSC, som ikke mener, at der skal komme nogen og banke på deres dør. De kører løbet selv,« siger han

Også internetaktivisten Torben Andersen fik i 2013 adgang til flere ubeskyttede FTP-servere hos CSC ved hjælp af det gratis værktøj ShodanHQ – uden at anvende hverken brugernavn eller password. Der lå data som alle i princippet kunne få adgang til.

Læs også: Aktivist finder ubeskyttede FTP-servere hos CSC

På reddit.com skriver han tirsdag i kølvandet på den nye sag, at han ligeledes forsøgte at trænge i gennem til CSC for at fortælle om de pivåbne servere, han havde fundet.

»Men jeg blev kastet rundt i deres system i flere timer. Det var som om, at de ikke fattede alvoren,« skriver han.

Ifølge Anders Jensen har CSC sidenhen ændret sit system, så det er bedre beskyttet.

Også i dag har Version2 forgæves forsøgt at få kommentarer fra CSC – både i forhold til denne sag og for at høre, hvorvidt de efterfølgende har rettet op på sikkerheden.

Posted in computer.

Spørg Læserne: Hvor meget aflyttet data behandler NSA egentlig?

Vores læser Claus Hjelm spørger:

Hvis NSA skal få mening ud af at lytte til al dansk rådata på vores internetforbindelser, ville de så ikke skulle have et datacenter af en meget ekstrem størrelse? Eller vil det ikke være meget begrænset, hvilke data de rent faktisk behandler? Hvis man ser på, hvor store datacentrene er hos Google, Facebook eller Interxion i Ballerup, er det så ikke mindst denne størrelse, vi snakker om?

Har du et bud, så skriv i kommentarfeltet herunder:

Posted in computer.

Danske forskere vil omsætte hønsemøg til råolie

Aarhus Universitet vil i slutningen af året indvie et nyt pilotanlæg, der skal gøre bioolie til en kommerciel succes. På nuværende tidspunkt er teknologien nemlig for dyr, skriver dr.dk.

Både Aarhus og Aalborg Universitet eksperimenterer med at omsætte biomasse som for eksempel hønsemøj til brændstof. Til formålet anvender de danske forskere i samarbejde med Steeper Energy ApS HTL-metoden.

Metoden går kort fortalt ud på, at man koger våd biomasse op til en temperatur på omkring 400 grader under højt tryk. På den måde bliver biomassen omdannet til tyk råolie, som minder om almindelig nordsøolie. Den nye råolie kan så raffineres og anvendes direkte i skibe, fly eller biler.

Metoden er dog temmelig energikrævende. Det koster nemlig at opvarme biomassen til den høje temperatur, og det forhindrer indtil videre, at metoden får kommerciel succes.

Det skal det nye pilotanlæg lave om på ved at genanvende mere varme, forklarer Ib Johannsen fra Institut for Ingeniørvidenskab:

»Det er målet at kunne genanvende helt op til 85 procent af varmen. Hvis ikke vi kan det, så bliver det ikke muligt at gå videre med denne teknologi som et alternativ til fossile energikilder,« siger han til dr.dk.

Det kommende pilotanlæg er dog ikke det eneste ambitiøse HTL-projekt. I 2013 indviede Aalborg Universitet et anlæg, hvor forskerne for alvor kan producere større mængder bioolie.

Posted in computer.