Category Archives: computer

Kaotiske systemer kan både huske og glemme, og det er forholdet mellem disse to egenskaber, der beskriver forskellen mellem forskellige former for kaotiske systemer.

Det forklarer tre forskere fra University of California at Davis og Sante Fe Institute i New Mexico i en ny artikel i Physics Letters A, som er frit tilgængelig via arxiv.org.

I en kommentar i Nature skriver Philippe Binder og Robert Pipes fra University of Hawaii, at denne indsigt kan være helt central for termodynamikkens anden hovedsætning, som siger, at i et lukket system vil entropien aldrig falde – mere populært udtrykt som, at verden går mod mere og mere kaos.

Struktur opstår ud fra kaos

Kaosteori, som fejrede sit 50 års jubilæum sidste år, er en deterministisk proces, der har et præg af tilfældighed. Tænk blot på vejret og den såkaldte sommerfugleeffekt.

Den russiske matematiker Andrej Kolmogorov udviklede i slutningen af 1950’erne på baggrund af Claude Shannons matematiske teori for information en metode til at beregne den information, som dannes i kaotiske processer.

Kolmogorovs student Yakov Sinai videreudviklede mange af Kolmogorovs tanker, og han modtog i år Abelprisen i matematik for ar være med til bringe orden i kaos.

Kolmogorov-Sinai entropi, siger kort fortalt noget om, med hvilken sikkerhed eller sandsynlighed, man kan sige noget om fremtiden for et system ud fra en observation af systemet i fortiden.

Det er det forhold, som beskriver, hvordan myrernes tilsyneladende tilfældige adfærd fører til komplekse myretuer, at magnetiske spin danner domæner osv.

Helt tilfældige processer som møntkast giver derimod ikke anledning til generering af information, som kan bruges til at forudsige noget som helst om de næste møntkast.

Ryan James, Korana Burke og James P. Crutchfield tilknyttet University of California at Davis og Santa Fe Institute i New Mexico forklarer nu, at denne skelnen mellem deterministiske og stokastiske systemer, er en alt for simpel beskrivelse.

Kortvarig kontra bunden information

Binder og Pipes giver i deres kommentar i Nature et eksempel på et elektrisk kredsløb, der danner en bitsekvens, som har den egenskab, at to nuller aldrig kan følge efter hinanden.

Denne egenskab giver en form for viden om både systemets tidligere tilstand og dets fremtidige tilstand ud fra en observation af den øjeblikkelige tilstand.

Hvis øjeblikstilstanden er ‘0’, så vides det nemlig, at systemet umiddelbart før og umiddelbart efter vil have tilstanden ‘1’. Det giver systemet hukommelse.

Hvis øjeblikstillstanden er ‘1’, er der derimod ingen viden om tilstanden umiddelbart før eller efter. Det betyder systemet også kan glemme.

Ryan James og co. giver i deres artikel en mere generel beskrivelse af forholdet mellem den kortvarige information, der dannes og efterfølgende glemmes, og den bundne information, der dannes og huskes i systemer, der er præget af deterministisk kaos.

Forskerne forklarer også, hvordan man skal beregne den kortvarige og bundne information i kaotiske systemer, og det giver med deres egne ord et nyt og bedre indblik i dynamiske systemer.

Her er et par eksempler:

Møntkast har en værdi for 1 for den kortvarige information, mens både den redundante og den bundne information er nul.

En proces, der kan skifte mellem to tilstande A og B, således at efter A kan enten følge A (bit 0) eller B (bit 1) – med lige stor sandsynlighed – mens efter B følger altid A (bit 1), har en værdi på 0,67 for den bundne information og 0 for den korvarige information. Der er altså hukommelse, men ingen forglemmelse

En tilsvarende proces, men hvor skiftet fra B til A resulterer i bit 0, har en værdi for den kortvarige information på 0,46, mens den bundne information er 0,21. Her er der både forglemmelse og hukommelse. Dette eksempel svarer til det elektriske kredsløb fra Binder og Pipes – dog således, at det her gælder, at det er to ettaller, der aldrig kan følge efter hinanden.

Tidens pil

Binder og Pipes spekulerer yderligere i, at denne nye indsigt kan føre til en bedre forståelse af, hvordan entropien i et system af gasmolekyler udvikler sig, og det kan føre til en bedre forståelse af ‘tidens pil’, der er knyttet til termodynamikkens anden hovedsætning.

I DTU-området på Roskilde Festival eksperimenterer en gruppe studerende med en teknologi, der skal nedkøle fremtidens festival-øl uden at belaste miljøet.

Konstruktionen, der går under navnet SunBrew, er en maskine, hvis vigtigste ingredienser er kølemiddel, aktivt kul og et solvarmeanlæg.

Hvis man tager konstruktionen fra bunden, så er den nederste del et hulrum med en rist af rør stjålet fra et køleskab og et par frysepinde. I rørene løber der kølemiddel, som i dette tilfælde er isobutan.

Ovenover er der et hulrum med rørføring og aktivt kul, og øverst sidder der et solvarmeanlæg.

»Grundprincippet er egentlig bare at veksle mellem højtryk og lavtryk,« siger Kristian Hentze, der er en af de studerende bag SunBrew.

Ved hjælp af solenergi får SunBrew kølemidlet til at fordampe på konstruktionens nederste etage, og derpå sætter det sig så fast på det aktive kul foroven.

Trykket på nederste etage falder så fra 3 bar til 1,5 bar – og dermed falder temperaturen. For oven sker det modsatte.

Når trykket når tre bar i toppen udlignes det ved hjælp af en ventil, og isobutanen tager væskeform og ledes via rørføring tilbage til nederste niveau.

Når det sker, skal solanlægget lade op igen, og der bliver varmere på nederste etage. Derfor kan man ikke foretage kontinuerlig køling.

Det var oprindeligt meningen, at de studerende ville sælge SunBrew fra festivalens merchandise-boder, men den endelige konstruktion er blevet for stor og for dyr.

»Vi har nok været lidt for optimistiske i forhold til, hvad vi har kunnet nå på de tre uger, vi har haft til at arbejde med den. Som den er nu, er den for stor og klodset til at have stående i en festival-lejr,« siger Kristian Hentze.

De studerende bag projektet forsøger nu at få lov til at arbejde videre på SunBrew på DTU for at perfektionere den til kommercielt brug, ligesom de også håber, den kan blive relevant på steder, hvor der ikke er elektricitet til køling.

»Det er bestemt min tanke, at den på sigt skal kunne bruges i u-lande, hvor man jo allerede bruger solceller til små vaccine-køleskabe. Det er måske ikke verdens bedste køleskab, men det giver noget, og det kører på solenergi,« siger Kristian Hentze.

Vores læser Paul Thomsen spørger:

Hvor meget ventilation kan f.eks. 10 tog i timen give i ventilation af en biltunnel, og hvor meget vil et tog spare ved, at overtrykket reduceres?

Har du et bud, så skriv i kommentarfeltet herunder:

Et par olietønder, en vekselstrømsgenerator, et brugt bilbatteri, en jernstang og noget træ. Det er alt, hvad der skal til for at konstruere vindmøllen Scrapsavonius, der kan lade et bilbatteri op på et døgn ved en vindstyrke på fem meter i sekundet.

Formålet er at dække de små elektricitetsbehov i Tanzanias landsbyer – med materialer, der er tilgænglige for befolkningen.

»Mange steder i Tanzania foregår eksempelvis fødsler ofte uden lys, og der er heller ikke lys til at læse lektier om aftenen. Formålet med Scrapsavonius er at generere strøm til eksempelvis små 40-watts lyskilder og dække de mest basale behov,« siger Nicklas Werge Svendsen, der er en af projektets to ophavsmænd.

Lokale materialer

De studerende har været på research i Tanzania for at undersøge, hvilke materialer lokalbefolkningen har adgang til. Og på de lossepladser, der findes i alle landets større byer, kan man finde det, der skal til for at konstruere den simple vindmølle.

Navnet Scrapsavonius dækker netop over, at den er konstrueret af skrot – eller scrap – og at den udnytter en konstruktion udviklet af den finske ingeniør Sigurd Johannes Savonius i 1922. Denne type mølle drejer om en vertikal akse – i modsætning til de fleste andre vindmøller, der drejer om horisontale akser. Og i følge projektets anden bagmand, Andreas Skovgaard, er den vertikale akse en fordel, når vindmølle skal konstrueres af folk, der ikke nødvendigvis har mulighed for at undersøge vindforholdene grundigt.

»Den vertikale akse gør den uafhængig af vindretningen i modsætning til en almindelig vindmølle, der skal sættes op imod vinden. Scrapsavonius genererer strøm, ligegyldigt hvor vinden kommer fra,« siger han.

Scrapsavonius er en enkel konstruktion af to overskårne olietønder, der i to etager skaber rotation. I bunden af konstruktionen er et drejehjul af træ forbundet til en vekselstrømsgenerator, der leverer strøm til et bilbatteri, der ifølge de to studerende kan lades op i løbet af et døgns tid ved en vindstyrke på fem meter i sekundet.

Solceller kan virke mere oplagt til at generere strøm i den solrige del af verden, som Tanzania ligger i. Men hele ideen bag Scrapsavonius er at eksportere et design, som sætter befolkningen i stand til at lave elektricitet stort set uden hjælp fra vesten.

»Solceller kræver vestlige investeringer, da de fleste mennesker i Tanzania ikke har råd til dem. Men det er mennesker, der har en værdighed. Og den værdighed respekteres lidt mere ved at give dem et design, de kan udføre uden hjælp fra vesten. Formålet er ikke, at en eller anden virksomhed skal tjene penge,« siger Nicklas Werge Svendsen.

De to studerende får i øjebliket hjælp af Ingeniører Uden Grænser til at søge legater, der skal finansiere en test af projektet i Tanzania, ligesom de leder efter lokale samarbejdspartnere, der kan udbrede ideen til de lokale.

I disse uger foregår verdensmesterskabet i fodbold på dyre græsplæner i Brasilien. Men sideløbende har fodboldorganisationen FIFA også afholdt det officielle verdensmesterskab i den digitale udgave af spillet, og her har Danmark snuppet guldet. Det skriver spilmagasinet Gameplay.

18-årige August Rosenmeier har tidligere vundet flere danmarksmesterskaber og vandt temmelig sikkert finalen med 3-1. Danskeren havde hænderne på controlleren for den digitale udgave af Brasilien mod britiske David Bytheway, som styrede det tyske landshold.

Dermed var den digitale finale en forsmag på den finale, som mange forud for slutrunden på grønsværen har forudsagt. Blot blev den digitale udgave af fodboldverdensmesterskabet altså en dyst mellem to spillere fra lande, hvor det ene slet ikke kvalificerede sig i den fysiske verden, mens briterne blev slået ud i den indledende runde i Brasilien.

Danmark har tidligere sikret sig verdensmesterskaber i discipliner inden for e-sporten, som de seneste år har vokset sig stor og ofte har imponerende tilskuertal, når der holdes eksempelvis verdensmesterskaber i Starcraft.

Analyse af enorme datamængder, som ikke er struktureret til at blive analyseret, er én af de store udfordringer for datalogien lige nu, og nu udfordrer internetfirmaet Yahoo udviklere over hele verden til at prøve kræfter med et stort datasæt fra billedtjenesten Flickr. Det skriver GigaOm.

Yahoo har frigivet 99,3 millioner billeder fra Flickr, som er lagt ind under Creative Commons-licensen. Dertil kommer flere hundredetusinde videoer og andet indhold.

Cirka halvdelen af indholdet er markeret med metainformation som eksempelvis geotagging og delinger fra sociale medier. Det er denne type metainformation, som Yahoo nu opfordrer til, at man prøver at arbejde med. I første omgang på et mindre udsnit på fem millioner enheder.

Konkurrencen går ud på, at man ud fra alle de andre metainformationer og selve indholdet af medieelementer, forsøger at placere det geografisk. Fordi indholdet er geotagget, kan man efterfølgende vurdere, hvor præcist analysesoftwaren har ramt.

Yahoo har også indledt et samarbejde med University of California i Berkeley om at lave analyser af det store datasæts video- og lydindhold ved hjælp af universitetets supercomputer.

Der skal meget lidt til, før du havner i efterretningstjenesten NSA’s søgelys. Det fremgår af en undersøgelse, som den tyske tv-station NDR har fået foretaget.

Hvis man benytter sig af TOR-netværket eller blot søger på internettet efter værktøjer til at sikre sig anonymitet på internettet, så havner éns IP-adresse på den liste, som NSA overvåger.

Det samme gælder besøg på visse websteder, som eksempelvis Linux Journal, som NSA ifølge NDR betegner som et forum for ekstremister.

Det er softwaren XKeyscore, som indeholder en række regler for, hvilke aktiviteter der er mistænkelige. Ved at overvåge servere i forskellige lande kan NSA opsnappe trafikken fra internetbrugere og registrere, hvilke websteder der bliver besøgt, og hvad der bliver søgt efter.

NDR har analyseret XKeyscore-softwaren og blandt andet fundet frem til IP-adresser på de servere i Tyskland, som NSA benytter til overvågningen. Hele analysen kan læses på engelsk via nedenstående link.

OPDATERING: Version2 har skrevet, ud fra flere stikprøver, at der var beskyttede adresser blandt de 900.000 navne og adresser på Robinsonlisten. Der har nu vist sig sandsynligt, at adressebeskyttelsen er udløbet for disse stikprøver. Version2 beklager og følger op.

Herunder den oprindelige artikel, som altså kan være baseret på en fejl

Det gik helt galt med den såkaldte Robinson-liste onsdag eftermiddag, hvor CSC og CPR-kontoret ved en fejl lagde listen ud med ikke bare navn og adresse, men også cpr-numre på samtlige 900.000 danskere på listen. Efter 50 minutter online blev listen trukket tilbage.

Men også den normale liste om de 900.000 danskere, som ikke ønsker reklamehenvendelser, rummer fortrolige oplysninger. Folk med hemmelig adresse optræder nemlig også på listen.

Det viser flere stikprøver, som Version2 har lavet blandt personer, der har adressebeskyttelse. Herunder en politiker, som i forbindelse med et hackerangreb tidligere har fået offentliggjort sin adresse, selvom den er hemmelig.

CPR-kontorets chef, Carsten Grage, har ellers tidligere meldt ud til TV2, at listen ikke rummer personer, som har adressebeskyttelse, altså hemmelig adresse, men opslag i listen viser det modsatte.

Listen kan rekvireres gratis af firmaer i Danmark og er et lovkrav at bruge, hvis et firma vil sende reklamemateriale ud. Man må nemlig ikke sende uopfordrede reklamer ud til folk på Robinson-listen.

Men udover at det ikke er svært at få adgang til listen, så snart man har et CVR-nummer, er der heller ikke særlig stærk adgangskontrol for download af listen. Det kræver et meget simpelt brugernavn og password, som har været det samme i mindst fem år. Alle virksomheder, der ønsker at downloade listen, bruger samme login, og det meget nemme password sendes i øvrigt rundt af CPR-kontoret i klartekst i e-mails til ’kunderne’.

Opdatering kl. 14.25: Version2 er blevet kontaktet af CPR-kontoret, som selv har lavet stikprøver ud fra listen over beskyttede adresser og ikke har fundet dem på Robinson-listen.

Anden etape af Version2’s sommertour bringer os til Allerød, hvor den nordiske iværksættervirksomhed Signicat holder til i det imponerende 90’er domicil Scandinavian Trade Building bygget i bedste Donald Trumpske stil med messingport, laksefarver, marmor og springvand.

Signicat leverer elektroniske ID-tjenester til både små og store virksomheder som Tryg, Codan og Nykredit. Virksomheden tilbyder sine kunder en cloudbaseret eID og eSignatur løsning, der sikrer identitet på kunder og samarbejdspartnere i det digitale univers. De kan for eksempel bruges til selvbetjeningsfunktioner eller elektronisk underskrift med NemID eller en hvilken som helst anden national eID.

I Danmark har Signicat tre medarbejdere, der alle sidder på kontoret i Allerød, hvor virksomheden har lejet sig ind blandt et hav af andre virksomheder i Scandinavian Trade Center, der tæller alt fra it-firmaer, til Dansk Stålinstitut og verdens største olie- og gasselskab ExxonMobil.

Bygningen har for længst passeret i sin storhedstid. Det skete faktisk allerede i 1996, hvor idemageren bag, Ole Berg, måtte trække sig fra det, der var hans livsdrøm – at skabe et helt nyt og internationalt erhvervscenter. Den ide stemte ikke overens med datidens økonomiske krise, men i dag lever bygningen videre som konferencecenter og kontorhotel.

Det er både Signicats medarbejdere og Version2’s udsendte ganske tilfredse med. Vi glæder os nemlig til at spise frokost under træerne i den romerske hal blandt italiensk importerede ficustræer og islandske lavasten. Samtidig glæder vi os til at høre om nye vinkler på NemID, som landechef Lars Møller Kristensen har stilet i udsigt.