Category Archives: computer

Hver eneste flagskibstelefon forsøger naturligvis at skille sig ud fra konkurrenterne; at have dén ene ting, som de ganske enkelt er bedst til.

HTC One (M8) har sit lækre design og sine “ultrapixels”, Samsung har sin farverige AMOLED-skærm og utallige features og gimmicks, og Sony var med Z-serien de første til at komme med det vandtætte design.

LG G3 har sin skærm. Med en opløsning på 1.440 x 2.560 rammer G3, hvad der i daglig tale kaldes QuadHD. Det giver et fuldstændig vanvittigt smukt billede, der har den største pixeltæthed nogensinde set på en telefon.

Samtidig kommer telefonen med en af de nyeste versioner af Android, en 5,5 tommer skærm og det absolut nyeste hardware i form af blandt andet en Snapdragon 801 processor – samme processor-type der er at finde i alle andre Android-flagskibsmodeller. 

Og som en efterfølger til sidste års G2-model, som var en af de bedste Androidtelefoner i 2013, har G3 virkelig noget at leve op til.

Metalcover, som på ingen måde er metal
Udseende og design på G3 er en blandet fornøjelse. Ved første øjekast tror man, at telefonens cover er lavet af smuk aluminium – samme type som HTC One (M8) – men så snart du har den i hænderne, er det tydeligt at mærke, at det på ingen måde er sådan.

I stedet er det en tynd plastikskal, som slet ikke føles på samme premium-måde, som telefonen giver udtryk for. Som at stå med et Farbergé-æg og i stedet få et Kinderæg…

Ikke at der er noget i vejen med plastik, hvis det bare er en ordentlig kvalitet. LG’s G2 er i plastik, og dens design og kvalitet er rigtig god.

Derfor skuffer det også lidt, at coveret hverken er af en god plastik, eller er af aluminium, som rent faktisk føles som aluminium.

Coveret – plastik eller ej -  har dog en stor fordel ved, at man kan tage det af og få adgang til både et udskifteligt batteri og micro-SD-slot.

Det er en funktion, som langt fra alle telefoner har, og det er et stort plus. At man kan udskifte batteriet, enten som ekstra kraft eller hvis det oprindelige batteri dør, giver væsenligt længere levetid til telefonen.

Bortset fra den første skuffelse er designet sublimt. Fronten er mere eller mindre dækket af den 5,5 tommer store skærm, og kanterne er imponerende tynde. Under skærmen er et LG-logo, men ingen fysiske knapper.

I stedet har telefonen softwareknapper på skærmen.

Siderne af telefonen er også knap-løse. I stedet har LG igen placeret volume- og startknap på bagsiden, hvilket tager en del tid at vænne sig til, men med så stor en telefon er det ikke nogen dum idé.

Personligt vil jeg hellere have knapperne lavt på telefonen som på de andre store telefoner, men det virker udmærket, og er tændknappen for svær at finde, kan man altid bare trykke to gange på telefonens slukkede skærm for at aktivere den. En smart funktion som LG og Nokia opfandt i tidernes morgen, og som mange andre producenter også er begyndt at “efterligne”.

Bagpå sidder også telefonens højtaler, hvilket er synd, når nu langt de fleste ande telefoner enten placerer dem nederst eller på fronten af telefonen. Især når nu lyden faktisk er ganske udmærket.

Forneden på telefonen finder vi desuden strømstik/micro-USB og minijack.

Millioner af smukke pixels
Med sine 5,5 tommer dækker skærmen næsten hele fronten af telefonen. Opløsningen på 1.440 x 2.560 giver den en pixeltæthed på forbløffende 538.

Og skærmen er vidunderlig. På samme måde som UltraHD/4K skaber et fuldstændig ubeskriveligt flot billede på de nyeste fjernsyn, gør QHD det samme på telefonen her.

Det føles som at se på et 3D-billede så skarpt på skærmen; Præcis samme følelse som at se 4K-materiale på en 4K-skærm.

Det er knap så flot, hvis billed og video “kun” er 1.080p, men det er stadig indiskutabelt en af de bedste skærme på markedet.

Farverne er flotte, men ikke nær så levende som på Samsung Galaxy S5, der benytter sig af AMOLED-teknologien, der giver meget farvestærke skærme. Til tider dog også lidt for saturerede.

Al tekst står knivskarpt, og kontrasten mellem sort og hvid er smuk.

Spørgsmålet er dog, som du overhovedet har behov for sådan en skærm?

Det spørgsmål kan man selvfølgelig stille om alle smartphones. Inderst inde har vi vel alle blot behov for en gammel featurephone a la en Nokia 3210, men sådan er virkeligheden bare ikke længere.

Men QHD-opløsning er alligevel meget at smide på en mobiltelefon. Menneskeøjet kan alligevel kun se forskel på pixeltætheden, hvis den er under 300, og med en tæthed på over 500 er G3 altså langt fra det niveau.

Skærmen er som at køre en Ferrari i indre by: Hamrende flot og blæret, men spild af kræfter.     

Samtidig er der ikke super meget indhold, som rent faktisk kan leve op til den høje opløsning, men når du finder det rette materiale – eller ude i systemets menuer – så ser det altså rigtig godt ud.

Batteri
Problemet kommer derefter selvfølgelig med batteriet: Med så høj en opløsning, på så stor en skærm, må man formode, at batteriet vil blive drænet hurtigt.

Det er nu ikke så slemt igen. Med sit relativt store batteri på 3.000mAh, der kun er lidt mindre end det, der er at finde i Sonys Z2, kan telefonen godt klare en dags brug, så længe det bare er dagligdags programmer: Websurfing, Facebook og så videre.

Så snart vi åbner op for den store skærm, trækker den væsentligt flere tænder ud, og selvom andre telefoner har ringere batterier end G3, blev jeg overrasket over, hvor meget batterikraft, der var forsvundet efter at have spillet forskellige spil på den.

Det positive er selvfølgelig, at man jo bare kan skifte batteriet ud på telefonen. Har du en HTC One (M8), og batteriet dør, kan du kun få liv i den igen med en stikkontakt, da man ikke kan udskifte batteriet.

Laser!
Ud over en skærm med cirka en million flere pixels end alle andre, forsøger LG G3 også at skille sig ud på kamera-siden.

Og i stedet for bare at tilføje flere pixels (tænk på Nokia med 41 megapixels) eller opfinde sine egne pixelbegreber (HTC’s Ultrapixel), bliver G3 på stabile 13 megapixels. En standard for high end telefonerne.

Men hvor kameraet i stedet skiller sig ud, er med et laserbaseret autofokus-system, som ifølge LG selv kan autofokusere på blot 276 millisekunder – hurtigere end du kan nå at blinke.

Den tager lynhurtigere billeder, som i langt de fleste tilfælde er krystalskarpe, men jeg kan ikke konstatere en synderlig forskel i forhold til andre kameraer som hos iPhone 5S, Nokia 925 eller Samsung Galaxy S5.

Dejligt at kunne føle Android
På telefonen finder vi den nyeste version af Android (dog kun 4.4.2 og ikke 4.4.3, som ellers har været ude et stykke tid), og selv om LG selvfølgelig har LG-ificeret Android med deres egen overflade, føles det stadig som en relativ ren Android-oplevelse.

Softwaren gør ikke telefonen langsom, men støtter oplevelsen uden at påfylde idiotiske software-features, som en vis anden koreansk telefonproducent tidligere har været flittig til.

Softwaren understøttes af den kraftige Snapdragon 801 processor sammen med en GPU, og ud over nogle få tilsyneladende tilfældige ydeevne-hop virker det upåklageligt.

Der er ikke mange forudinstallerede programmer (noget som blandt andet Huawei er rigtig slemme til), og de fleste af LG’s egne apps minder meget i design om Google egne, så G3 giver næsten følelsen af at sidde med en Nexus-telefon.

Dertil er LG’s egne programmer gode og virker uden at tilføje for meget “støj” i form af ligegyldige designs.

Under softwaren finder vi også et forbedret tastatur, som kan tilpasses i størrelsen, så det bliver nemmere at bruge, hvad end du bruger en eller to hænder. Telefonen har selvfølgelig også “Dualwindows”, så man kan køre to programmer samtidig (Samsung “låner” LG’s “tap to activate”, og LG “låner” Samsungs multitasking).

Samtidig gør telefonen alt det, en smartphone skal kunne, uden problemer. Hurtig websurfing, helt igennem acceptabel lyd i telefonsamtaler, nem adgang til diverse indstillinger, som er nemme at finde rundt i, og er der en funktion, som du ikke synes om, kan den ofte fjernes med et flueben.

Konklusion
Telefonen fra LG er uden tvivl en af årets bedste telefoner. Den har suveræne specifikationer, software, som kører næsten fejlfrit, og et yderst respektabelt kamera.

Det er absolut skærmen og den laserstyrede autofokus, som LG vil sælge telefonen på, hvilket på sin vis er lidt synd. For telefonen er meget mere end det.

Kameraet tager lynhurtige billeder, men vil du kunne mærke en synderlig forskel, hvis du kommer fra en tidligere flagskibstelefon? Det tvivler jeg på.

Det samme med skærmen. Det er den smukkeste skærm, som jeg nogensinde har set på en smartphone, men har du brug for så høj en opløsning? Har du inderst inde brug for så flot en skærm?

Alligevel er det en genial telefon.

Jeg vil faktisk gå så langt at sige, at hvis man kan overkomme den første skuffelse af valget af – undskyld udtrykket – fesen plastik, er det den bedste telefon, jeg endnu har haft i mine hænder i 2014.

Desværre er der et par steder, hvor den sakker bagud.

Størrelsen, for eksempel. Mange vil ganske enkelt synes, at den er alt, alt for stor til deres hænder, og selv om phabletphones og store tommer er et hit i specielt Asien, er ønsket om en lommevenlig telefon stadig en af topprioriteterne, når en telefon skal vælges hos de europæiske forbrugere.

Dertil kommer plastikcoveret, som jeg personligt ikke synes er telefonen værdig. Man kan håbe på, eftersom coveret er aftageligt, at der kommer en del tredjepartsforhandlere med alternativer.

Det er dog ikke så store minusser, at man skal gå uden om G3. Bliver du ikke skræmt af størrelsen, og ser du mange film med høj opløsning på din telefon, er G3 en favorit.

Læs også:

Test: HTC One M8 er en suveræn mobil og scorer topkarakter

Test: Så fed er ny top-smartphone fra Sony

Test: LG Flex vil bøje standarderne for smartphonen

Vi gennemgår her en række almindelige situationer og giver råd om, hvordan du får de bedste billeder i kassen i hver situation. Vi har fokus på det grundlæggende, men hold dig endelig ikke tilbage fra at kaste dig ud i noget kreativt.

Solnedgange og vinduer med skarpt lys
Hvis du ser en smuk solnedgang og er ivrig efter at tage et billede af en af dine nære med solnedgangen i baggrunden, så husk på, at solen stadig giver et meget kraftigt lys, selvom den er ved at gå ned. Det betyder, at du i denne situation har stærkt modlys og derfor må tage de samme forholdsregler, som hvis du tog et billede indendørs med et solbeskinnet vindue i baggrunden.

Ved portrætfotografi i modlys kan du bruge din iPhones blitz til at oplyse dit motiv. Da kameraet vil eksponere i forhold til baggrundsbelysningen, burde resultatet blive en nogenlunde jævn eksponering. Alternativt kan du med et tryk på skærmen indstille, at eksponeringen skal tage udgangspunkt i dit motiv og så få iPhonens HDR-funktion til automatisk at sørge for at undgå overeksponering af baggrunden. Det er noget, HDR er perfekt til.

Landskaber
Det er en nærliggende tanke, at vidvinkelobjektiver er bedst, når man skal fotografere landskaber, så man får mest muligt af udsigten med. Men problemet med at bruge vidvinkel er, at detaljerne i billedet bliver mindre, når man er zoomet helt ud, og det gælder især detaljer på større afstand. Man risikerer således at ende med et billede, hvor øjet ikke drages mod noget specielt.

Hvis du tænker lag ind i billedet, er du dog næsten garanteret gode landskabsbilleder: Sørg for at placere noget i såvel forgrund, mellemgrund og bagrund, som på den ene eller anden måde taler til dig. Det giver billedet en helhed og dybde.

Nogen gange er en scene simpelthen for stor til et enkelt billede. I de situationer kan du i stedet vælge at gå efter en bestemt detalje: Kom helt tæt på og nøjes med at indfange et bestemt udsnit af det større vue eller fokuser på en stemningsfuld detalje i scenen.

Motiver i bevægelse
Det kan være meget svært at tage gode billeder med en iPhone af motiver i hurtig bevægelse såsom børn eller sportsudøvere; når man først har komponeret sit billede og trykket på udløseren, er det for sent.

Kompaktkameraer og professionelle spejlreflekskameraer kan indstilles til meget kort lukkertid, hvilket iPhones ikke kan. Prøv i stedet med følgende tricks: Hvis du er tæt på dit motiv, så tag blitzen i brug. Det kan resultere i et skarpere billede. Sætter du blitzen på Til, vil der være blitz på hver gang du tager et billede, selv hvis der egentligt er lys nok.

Der er bedre chance for at tage et godt billede, hvis du fanger motivet på det rette øjeblik. God timing kræver dog øvelse.

En ting som lukkerforsinkelse gør det endnu sværere. Du kan minimere lukkerforsinkelse ved at bruge et stativ til at stabilisere kameraet.

Alternativt kan du bruge en ekstern udløser – såsom volumenknappen på ledningen til dine høretelefoner – så du kan tage et billede uden at ryste kameraet, når du trykker på knappen.

Funktionen serieoptagelse er også oplagt at bruge, når du skal tage billeder af ting i bevægelse: Tryk og hold udløseren inde for at tage 10 billeder i sekundet, indtil du slipper udløseren igen. Det øger sandsynligheden for, at mindst ét af dem er lige i skabet.

Det kan også være en udfordring at holde det vigtigste motiv i fokus. Hvis du manuelt indstiller fokus i venstre side af billedet, og dit motiv bevæger sig over i højre side, vil du måske ende med en skarp baggrund og et sløret motiv. Prøv at låse fokus på dit motiv i forvejen. Du kan også prøve at forudsige, hvor dit motiv er på vej hen, og så fokusere på det område, så du er forberedt.

Nattescener
For at tage gode billeder i lav belysning om aftenen eller om natten er det mest effektivt at bruge både kamerastativ og ekstern udløser eller en tredjeparts-app til at sætte en timer. Da kameraet på iPhone har fast blænde, kan den desværre ikke indstilles til at lukke mere lys ind. Men hvis dit nattemotiv er en meget kraftig stjernehimmel eller noget der er kunstigt oplyst, kan du alligevel være heldig at få taget et godt billede.

Børn
Den bedste måde at fotografere børn er at placere sig cirka i deres øjenhøjde. Herfra kan du så variere tingene. Gå tæt på og skyd med vidvinkel eller placer dig længere væk og prøv at zoome lidt ind med din iPhones digitale zoom eller med et eksternt iPhone-objektiv.

Artiklen fortsætter på næste side…

Lørdag den 5. juli sætter verden sig for første gang til rette foran fjernsynet, eller langs de franske veje, for at følge en af verdens største sportsbegivenheder, hvor de største stjerner i cykelsporten tilbagelægger 3.656 kilometer gennem det engelske og franske landskab.

For rytterne på det russisk ejede og dansk sponserede Tinkoff-Saxo-hold bliver de mange kilometer kørt med danske B&O PLAY helt tæt på huden.

Et nyt sponsorat betyder nemlig, at den danske lydproducent fra Struer leverer et specialtilpasset 3i-earset til pedalatleterne.

Læs også: Verdens vildeste cykellås bygger digitalt skjold

Favoritlyd
Et stykke hardware, som skal være bindeled mellem sportsdirektørernes biler og rytterne.

“Radiokommunikation mellem sportsdirektører og ryttere er helt essentielt i cykelløb. Vi har længe ønsket at opgradere lydkvaliteten og forbindelsen til rytterne, og det har vi gjort i form af partnerskabet med B&O PLAY,” siger den tidligere ejer og nuværende hold-manager på Tinkoff-Saxo, Bjarne Riis.

Tinkoff-Saxo-rytteren Alberto Contador er sammen med Team Sky-rivalen og sidste års vinder af Tour de France, Chris Froome, blandt de største favoritter til sejren.

Læs også:
Verdens vildeste cykellås bygger digitalt skjold

Le Mans-legenden Tom Kristensen: Uden data styrer jeg i blinde

Test: BMW X5M – en uge i luksusraketten til 2,1 millioner

ComputerViews: Han var deres mand, Steve Jobs. Han forstod dem, og han forstod deres arbejde.

Den ranglede Apple-stifter med de sorte rullekravebluser og slidte jeans var en af deres egne, og derfor forgudede de ham næsten betingelsesløst som familiens far.

Grafikerne, fotograferne og film-folket: Alle de profesionelt kreative og visuelt orienterede. Jobs og dem hørte bare sammen, og derfor blev Mac’en deres vigtigste arbejdsredskab.

Think different, lød et motto i mange år.

Men langsomt ændrede Apple sig. Først med iPod’en, så med iPhonen og senest med iPad’en.

Brugerne fik også iTunes, App Store og iCloud; nej, innovation manglede der ikke, men det var en bestemt type innovation, der fandt sted.

Mac’en var engang kernen i Apples forretning, men de nye iDevices kom til at fylde mere og mere og bragte nye og andre kundetyper ind i Apples univers.

En del af dem ville også have en Mac. En let en af slagsen, helst. Og så blev Macbook Air født – og den solgte glimrende, selv om den med de beskedne hardware-specifikationer ikke var specielt egnet til tunge, grafiske opgaver.

Steve Jobs’ død – og Tim Cooks løfte
I oktober 2011 måtte en kræftsyg Steve Jobs slippe det sidste tag i livet.

Både tilhængere og modstandere af Apple hyldede i flere uger en helt ekstraordinær erhvervsleder og it-iværksætter, og den nye Apple-sherif, Tim Cook, kom med den besked, som alle – ikke mindst den kreative klasse – så gerne ville høre:

“Jeg ønsker, at I skal vide, at Apple ikke vil forandre sig. Jeg sætter pris på og tiljubler Apples unikke principper og værdier.”

“Steve byggede en virksomhed og en kultur, der ikke ligner nogen anden i verden, og det vil vi holde fast i – det er vores DNA,” lød beskeden fra Tim Cook til medarbejderne.

Men det passede ikke.

For Apple var allerede på det tidspunkt ved at forandre sig ganske markant, og med Steve Jobs’ død forsvandt det allerstærkeste bånd til en fortid, hvor Mac’en først og fremmest rettede sig imod et helt bestemt kundesegment.

Den slags typer med blege ansigter, rullekravebluser og skægstubbe.

Det moderne Apple
I de seneste dage har der kørt en livlig debat rundt omkring på nettet blandt hos Mac-brugerne.

Her taler vi ikke en den nye Mac-bruger, der formentlig har masser af solariefarve i ansigtet, er 17-18 år gammel og vimser rundt med en Macbook Air og en iPhone på en eller anden handelsorienteret uddannelsesinstitution.

Nej, her taler vi den klassiske Mac-bruger, der var med, dengang Windows og Mac bestemt ikke var noget, der talte sammen, og dengang da man tilhørte et bestemt folk, når man kørte Mac. En bestemt familie.

Apple har besluttet at tage livet af Aperture, selskabets redigeringssoftware til professionelle fotografer.

I stedet skal der laves et nyt produkt, der hedder Fotos, og som vil blive leveret sammen med alle nye Mac-computere, der sælges – altså til de solariebrune, hipster-typerne og den slags.

“Det er det værste, Apple har gjort imod mig personligt i de sidste 25 år, hvor jeg har brugt deres produkter,” skriver en Aperture-bruger i en debattråd i Apples eget support-forum.

Og han er ikke alene, for der er undren og vrede blandt denne slags Mac-brugere. For de findes stadig, og de føler stadig, at Mac’en er deres produkt.

“Steve Jobs ville aldrig have tilladt dette,” bemærkes det et andet sted i Aperture-debatten hos Apple.

Måske er det sandt, måske ikke. Men sikkert er det, at Apple ikke længere er, hvad Apple engang var.

Apples forretning er en anden
Aperture i sig selv er dog ikke den mest interessante historie her. Det er derimod baggrunden for, hvorfor Apple ikke gider Aperture længere.

Sagen er den, at salget af Mac-computere i dag kun udgør 12 procent af Apples omsætning, mens iPhone står for 52 procent, og iPad udgør 20 procent.

Ud af de 12 procent af Apple-omsætningen, som Mac-forretningen altså udgør, hvor mange af de Macs er så blevet solgt til klassiske Mac-brugere?

Det korte svar er, at de professionelt kreative Mac-brugere ikke længere er kernen i Apples forretning. De er et niche-kundesegment.

Derfor kan Apple ikke bruge tid på at modernisere og vedligeholde et stykke software som Aperture. For det er nødvendigt, når Adobe storinvesterer i sin Lightroom-software og Photoshop. Apple er nødt til at fokusere sin indsats, og derfor må der også træffes svære beslutninger.

Sandheden er da også, at det for det moderne Apple giver meget mere mening at satse på et stykke mere forbrugerorienteret software som Fotos, der kommer til at fungere på alt fra iPhone og iPad til Macbook Air.

Er der flere beslutninger på vej?
Apple ejer også et andet produkt, Final Cut Pro, der er målrettet de professionelle Mac-brugere.

Softwaren har mange kunder i de professionelle film-miljøer, og der er ikke for nuværende noget, der tyder på, at Apple har tænkt sig at droppe den videre udvikling af Final Cut Pro, ligesom det er tilfældet med Aperture.

Men Apple har for længst speedet udviklingen af et andet stykke software op: iMovie.

Det er forbrugerproduktet til videoredigering, og det findes i dag til iPhone, iPad og Mac OS X.

Der er da også nogle af de nu snart forhenværende brugere af Aperture, der har visse betænkeligheder i kølvandet på dødsstødet til Aperture. For er der mere af den slags på vej fra Apples side?

“Måske bør jeg forlade Final Cut Pro X, når jeg nu er ved det, da det ikke er tydeligt, om Apple fuldstændig dropper deres kreative, professionelle kerne til fordel for den nye kreative forbruger,” lyder en kommentar på Apples support-forum.

En svunden tid – eller?
Man kan argumentere for, at de klassiske Mac-brugere – dem med det professionelle fokus – bør slå koldt vand i blodet. Apple hedder trods alt stadig Apple, og Mac-forretningen får også stadig masser af fokus fra virksomhedens side.

Man behøver jo heller ikke købe en letbenet Macbook Air, men kan i stedet gå efter en mere seriøs Macbook Pro eller ligefrem et grafik-monster som Mac Pro, som du helt sikkert ikke vil opleve, at forbrugerne investerer i.

Men tilbage står stadig, at det, der engang var Apples kerneprodukt, Mac’en, og det, der engang var Apples kernekunde, de professionelt kreative, ikke længere er det.

iPhone og iPads er de store hit i dag, og det har de efterhånden været i en del år. Det er de produkter, der sikrer Apple en styrtende indtjening – sammen med de mere forbrugerorienterede Mac-produkter.

Apple har langsomt, men sikkert, brudt med fortiden. Ikke fordi selskabet ikke gider grafikerne, fotograferne og film-folket længere, men fordi der bare er langt flere forbrugere at sælge til og dermed en langt større indtjening at hente i det kundesegment.

Apple vil aldrig erkende dette skift offentligt, men tingene er ikke, som de engang var.

Den kreative families far er her heller ikke længere. Han var deres mand, Steve Jobs. Det var han.

Efter en lang række af målrettede opkøb tager den danske it-koncern EG et overraskende skridt med opkøbet af det fire år gamle konsulenthus It Minds.

It Minds, der i sin tid blev stiftet af Jonas Vognsen og Morten Astrup, har siden starten bygget sin forretning på at bygge bro mellem it-branchens virksomheder og unge udviklere, som står på tærsklen til at have færdiggjort deres it-uddannelse. Det har på fire år udviklet sig til en virksomhed med 75 ansatte og en årlig omsætning på 15 millioner kroner.

“Først og fremmest køber vi en rigtig god, sund forretning, som vi tror på, at vi fortsat kan få til at vokse,” siger EG’s koncerndirektør, Leif Vestergaard, i en kommentar til det overraskende opkøb.

EG har de seneste år købt aggressivt op indenfor især ERP-forhandlere. Det har resulteret i, at koncernen i dag har en årlig omsætning på mere end halvanden milliard kroner.

Købet af It Minds er derfor et strategisk træk, som skal være med til at rekruttere nye unge talenter til de konsulentjob, som en virksomhed med vokseværk har brug for.

Og med It Minds mener Leif Vestergaard at have fundet det columbus-æg, der kan skaffe medarbejdere, der både har erfaring og trækker gennemsnitsalderen i konsulentteamet nedad.

“Selv om vi i it-branchen synes, vi er en ung branche, bliver vi alle sammen et år ældre hvert år. Så vi har behov for at få nogle flere unge mennesker ind. Og It Minds er en talentfabrik, der gør, at vi kan få nogle unge mennesker ind i branchen, som allerede har noget erfaring,” siger Leif Vestergaard.

“Når vi i branchen er ude for at ansætte nye folk, vil vi jo gerne have unge mennesker med ti års erfaring. Det er i sagens natur ikke nemt. Men det problem synes jeg faktisk, It Minds har formået at løse, så man kombinerer noget, der er godt for de studerende og for erhvervslivet,” siger han.

Fortsætter som selvstændigt selskab
Ud over målet om at skaffe kvalificerede folk til resten af EG-koncernen glæder Leif Vestergaard sig også over, at EG gennem købet af It Minds giver sit bidrag til at skaffe kvalificeret arbejdskraft til en branche, der skriger på nyt blod.

“Vi er som branche altid dygtige til at råbe ad politikerne, om at it kan drive en øget produktivitet, og at vi skal have flere it-uddannede for at undgå flaskehalse og mangel på folk. Men i it-industrien må vi også en gang imellem selv gøre noget. Det tiltaler mig også ved denne her handel: At vi selv kan give et lille bidrag på den front,” siger han.

I modsætning til mange af EG’s tidligere opkøb fortsætter It Minds som selvstændigt firma, der fortsat har mange andre kunder end de nye ejere i EG.

Det betyder også, at der bliver sat vandtætte skotter op mellem EG og IT Minds i forhold til kundesager og aftaler. Men samtidig er der planer om at rulle firmaets forretningskoncept ud på både det norske og det svenske marked, fortæller Leif Vestergaard.

De 75 medarbejdere i It Minds er fortrinsvis teknologisk orienterede med flair for at arbejde med udviklings- og testopgaver på tværs af de produkter, som eksempelvis EG tilbyder sine kunder.

Skal ikke konkurrere med Indien

Ifølge Jonas Vognsen er IT Minds-konceptets styrke, at det skaber attraktive kandidater, der tidligt formår at kombinere teori og praksis. Herved rustes kandidaterne til at møde den voksende efterspørgsel på it-specialister i takt med, at rene programmeringsopgaver flyttes til andre lande.

“Der er hård konkurrence på den rene programmering, som mange virksomheder lige så godt kan købe i for eksempel Indien. Vi skaber ikke billige programmører, men derimod unge specialister, som kan gå ind i it-projekter og skabe resultater,” siger Jonas Vognsen.

“Vi er inspireret af det samarbejde, vi ser i udlandet mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Vi passer på de studerende, så de ikke glemmer at gøre deres uddannelse færdig, og vi giver dem samtidig hands-on erfaring med at løse konkrete it-opgaver for vores kunder, så de står godt rustet til at få et job, når de er færdiguddannede,” siger han.

Læs også:

EG-direktør efter salg: Sådan bliver fremtiden for os

Dansk it-firma fortsætter opkøbsræs

Microsoft er på vej med seks sikkerhedsopdateringer, der bliver udsendt tirsdag.

Opdateringerne vil lappe flere huller i alle versioner af Internet Explorer samt stort set alle understøttede versioner af Windows.

Mest alvorlig er en af de to opdateringer til Internet Explorer, som Microsoft betegner som ‘kritisk,’ hvilket er den mest alvorlige klassificering, som Microsoft har.

Den kritiske sårbarhed findes i IE6 på Windows Server 2003, IE7, IE8, IE9, IE10 samt den nye IE11.

Masser af huller i Internet Explorer
Lapningen af det kritiske hul i Internet Explorer kommer, blot en måned efter at Microsoft udsendte et rekord-stort antal rettelser til browseren.

Det skete i juni, da Microsoft lukkede ikke mindre end 60 sårbarheder i browseren.

I marts lappede selskabet 18 sårbarheder i Internet Explorer: Advarsel: Populær browser smaskfyldt med huller

Kører du med Windows 7, vil du kun modtage opdateringen, hvis du har opdateret til IE11, der udkom i april.

Huller i Windows
Ifølge Microsoft vil tirsdagens opdatering også indeholde sikkerheds-rettelser til alle understøttede klient-versioner af Windows – lige fra Vista til Windows 8.1 – samt alle server-versioner undtaget de systemer, der kører på Intels Itanium-processorer.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at virksomheder inden for den næste måned skal huske at opdatere til Windows 8.1 Update og Server 2012 R2 Update, hvis de fortsat vil modtage patches fra Microsoft til Windows 8.1 eller Server 2012 R2.

Ifølge Microsoft skal hardware, der kører med Windows 8.1 elller Server 2012 R2, have installeret opgraderingerne inden næste Patch Tuesday 12. august, hvis de her og senere vil modtage sikkerhedsopdateringer.

Telmores seneste udspil, Telmore Play, kan blive den gnist, der får en slumrende mobilkrig til at bryde ud i lys lue.

Sådan lyder vurderingen fra Morten Imsgard, senioranalytiker i Sydbank, i Jyllands-Posten.

På tre uger har det TDC-ejede Telmore har haft held til at få flere end 10.000 nye kunder til Telmore Play, skriver avisen.

“Det viser bare, at TDC og Telmore et eller andet sted har ramt et hul i markedet ved at flytte mobilkundernes fokus væk fra prisen og over på indholdet,” siger Morten Imsgard.

Mens flere års mobilkrig har haft fokus på prisen, går Telmore nye veje ved at kræve 249 kr. om måneden for abonnementsløsningen Telmore Play.

Til gengæld inkluderer abonnementet både tele og data – og ikke mindst en bred vifte af indholdstjenester med bl.a. aviser, magasiner og bøger samt fri brug af streamingtjenesterne TV 2 Play og HBO Nordic.

“Vi kan se, at kunderne i stor stil tager alle tjenester i brug,” siger Telmore-direktør Rasmus Busk til avisen. Han erkender, at han er overrasket over den store tilstrømning.

Selv om udspillet foreløbig synes at give konkurrenterne hovedpine, samtidig med at Telmore har haft held til at hæve prisen efter flere års konstant prisfald på mobilmarkedet, er der stor fare for, at Telmore bliver ramt af udspillet som en boomerang i mobilkrigen, lyder vurderingen.

“Fortsætter Telmores succes, risikerer man, at konkurrenterne går i panik og kører løs med nye prisfald simpelthen i afmagt over, at man her og nu ikke kan tilbyde tilsvarende indholdsløsninger,” siger Morten Imsgard til Jyllands-Posten.

Læs også:

TDC i storoffensiv: Vil kapre mobil-kunder med disse tjenester

CSC beklager dybt ‘selskabets andel’ i onsdagens kæmpelæk, hvor 900.000 danskeres CPR-numre blev lækket på grund af fejl hos CSC.

I en udsendt meddelelse erkender selskabets administrerende direktør, Jørgen Jacobsen, at fejlen er sket hos CSC.

“CSC kan bekræfte, at en liste, som fejlagtigt indeholdt CPR-numre, er blevet sendt til CPR-kontoret. Listen blev offentliggjort i et lukket netværk med begrænset adgang i cirka 50 minutter,” skriver direktøren til Ritzau.

“Vi beklager dybt vores andel i sagen,” lyder det fra Jørgen Jacobsen.

Sikkerhed i CPR er en illusion
Fejlen skete onsdag eftermiddag, da de 900.000 danske CPR-numre fra den såkaldte Robinson-liste over danskere, der ikke ønsker at modtage målrettede reklamer i deres postkasse, blev uploadet på nettet.

Normalt består listen af navne og adresse, men onsdag bestod listen for første gang i stedet af CPR-numre på grund af en fejl hos it-leverandøren CSC.

En række danske politikere kræver efter den meget store læk, at hele det danske CPR-system bliver taget op til genovervejelse og endda erstattet af et fysisk borgerkort.

Enhedslistens Stine Brix siger til Computerworld, at det er en illusion, at CPR-nummeret er hemmeligt.

Partiet har indkaldt økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) til samråd for at få styr på situationen, hvor Enhedslisten blandt andet vil kræve, at det 46 år gamle CPR-system bliver erstattet af et borgerkort med magnetstribe og chip.

Det kan du læse mere om her: Opposition efter CPR-læk: Amatøragtigt og totalt uacceptabelt.

Kræver redegørelse
Samtidig kræver Margrethe Vestager en fuld redegørelse over forløbet.

Udsendelsen af de 900.000 CPR-numre skyldes angiveligt fejl i CSC’s batchproduktion, der gjorde, at listen med de 900.000 navne ikke blev færdigproduceret, men derimod landede på CPR-numrene fremfor på slutproduktet, som er navne og adresser.

På grund af manglende sikkerhedsprocedurer fremsendte CSC denne liste til modtagerne.

Læs også: Sådan blev 900.000 CPR-numre blottet på nettet.

ComputerViews: Det er blot fire måneder siden, at KMD’s nye topchef, Eva Berneke, satte sig i chefstolen og afløste den mangeårige leder af den gamle kommunekæmpe, Lars Monrad-Gylling, der nu – som så mange andre tidligere topchefer – forfølger en bestyrelseskarriere.

Eva Berneke har ikke ligget på den stille side.

Hun har med ansættelsen af den tidligere danske CSC-boss og HP-mand Jesper Kryhlmand og den tidligere Simcorp-chef Michael Holmberg Andersen sat et nyt ledelsesteam, ligesom hun har bygget om i organisationen og fjernet KMD’s klassiske siloer, lukket selskabets direktionsgang og barslet med nye, vigtige mål for selskabet.

Det kan du læse mere om her: Her er KMD-bossens plan: Sådan skal KMD trimmes til fremtiden.

Det overordnede mål er klart: KMD er hastigt ved at bevæge sig væk fra selskabets mangeårige primær-fokus på at levere it-løsninger til kommunerne.

I stedet skal KMD være et langt bredere løsnings-hus med mange flere indtjenings-kilder, der kan supplere hinanden.

KMD skal med andre ord skubbes væk fra sin fortid som det gamle og støvede Kommunedata med tykke tæpper på gulvet og forandres til at blive et ‘rigtig’ og skarpt it-hus med speciale inden for it-løsninger, outsourcing og it-drift.

De nye kunder vil selskabet finde i staten, i regionerne og – ikke mindst – i det private erhvervsliv.

Indtjening er under voldsomt pres
De tørre tal understreger, at selskabet er nødt til at kigge på nye og lukrative jagtmarker.

Efter nogle forrygende år – overskud efter skat på 311,9 millioner kroner i 2011 og 429,7 millioner i 2012 – faldt KMD’s overskud sidste år til blot 64,4 millioner kroner, mens omsætningen er fladet helt ud.

Otte procent af alle de ansatte blev opsagt i efteråret. I år forventer KMD et yderligere fald i omsætningen på tre-fire procent.

Kommunale marked under opbrud – her er den nye kurs
Grunden er klar: Det kommunale kerne-marked er under opbrud med skærpet konkurrence og derfor faldende priser, og nul udsigt til et voksende marked. I stedet skal der kæmpes om fastholdelse af eksisterende kunder – og endda til faldende priser.

Blandt andet blev der i januar slået hul på en af KMD’s guldrandede forretninger, salget af de såkaldte monopol-systemer, hvor KMD ellers i årevis har været ene på markedet og derfor har været i stand til at opkræve nøjagtigt den pris, som det har passet KMD at opkræve.

Det betyder, at KMD skal ud at slås om sine gamle, lukrative ordrer. Og at prisen under alle omstændigheder vil falde – hvis altså KMD overhovedet genvinder ordrerne.

Det kan du læse mere om her: Kommuner indgår historisk aftale med KMD: IT for milliarder i udbud.

Henter 70 procent på dette marked
For KMD er det problematisk, at selskabet på dette pressede marked henter omkring 70 procent – 3,1 milliarder kroner – af sin forretning.

Til gengæld ser Eva Berneke store muligheder i de øvrige forretningsområder, som KMD så småt er ved at få i gang.

Salg af it-løsninger til staten udgør således under en halv milliard kroner af KMD-forretningen, mens KMD sælger it-løsninger til det private erhvervsliv for omkring en rund milliard kroner om året.

Løsningen på KMD’s indtjenings-problemer er altså at rykke ind på nye markeder, sprede sig ud over flere indtjenings-kilder og satse på flere heste, der alle har muligheden for at blive indbringende guldkalve.

Samt – på den mere snævre bane – at blive skarpere til salg, udnyttelse af interne udviklings-ressourcer og de øvrige discipliner, der skal mestres, hvis man skal drive en effektiv forretning.

Skal lægge det gamle bag sig
Vi ved endnu ikke, hvordan det kommer til at gå.

Ingen forventer, at KMD får vækst i år, der er et slags investerings-år, hvor KMD investerer i udvikling i kommende projekter.

Men til næste år skal billedet begynde at vende for KMD, fordi ejerne – kapitalfonden Advent International – har brug for vækst og høj indtjening, hvis selskabet skal blive attraktivt at sælge videre.

Under alle omstændigheder er KMD i fuld fart i gang med at forsøge at lægge det gammel-kommunale støv bag sig og forandre sig til noget andet end det, som offentligheden kender selskabet som – uden at selskabet mister sine gamle kunder.

Det er en enorm opgave, hvilket blandt andre Dell kan skrive under på efter at have været i gang med en lignende manøvre i årevis.

Det kan du læse mere om her: På besøg i Dells hjemby: Dell skal genfødes som noget andet

Har du nogle bud på, hvor KMD kan gøre det bedre? Skriv din mening i debatfeltet herunder.

Læs også:

Her er KMD-bossens plan: Sådan skal KMD trimmes til fremtiden.

Ny topchef: Her er KMD’s fire største svagheder.

KMD’s store slankekur: Derfor fyrer selskabet trods enormt overskud.

Dette skal KMD’s nye topchef kunne