Category Archives: computer

Hvis du var i dårligt humør efter at have tjekket Facebook tilbage i januar 2012, så kan du have været én af de 689.003 brugere, som var forsøgskaniner i et stort psykologisk forsøg. Det skriver blandt andet New York Times.

To forskere samarbejdede nemlig med Facebook om et forsøg, der skulle måle, hvordan brugernes humør blev påvirket af dét, de læste på Facebook.

En Facebook-brugers primære nyhedsstrøm består af et antal opslag fra venner, sider de synes godt om, og opslag deres venner har kommenteret. Som udgangspunkt får man dog kun et lille udsnit af alt det mulige indhold, Facebook kunne præsentere på et givet tidspunkt.

Facebook justerer løbende på den algoritme, som udvælger indholdet, og det var den proces, der blev brugt til forsøget.

I løbet af en uge blev algoritmen brugt til eksempelvis at vise en nyhedsstrøm, som overvejende bestod af opslag med et negativt indhold. Det blev vurderet ved hjælp af et værktøj til tekstanalyse. Det er dog tvivlsomt, hvor præcist værktøjet er til analyse af korte tekster såsom statusopdateringer, skriver PsychCentral.

Efterfølgende målte forskerne så på, om mængden af negativt indhold i nyhedsstrømmen påvirkede sandsynligheden for, at brugeren selv ville skrive noget negativt. Ifølge forskerne er der grund til at konkludere, at dårligt humør smitter via sociale medier.

Men undersøgelsen har vakt større opmærksomhed på grund af den måde, den er foretaget på, mere end for resultatet. Angiveligt har manipulationen med indholdet i brugernes nyhedsstrøm ikke klart overtrådt nogen regler, skriver Slate.com, og det skulle også være dækket ind under Facebooks generelle brugerbetingelser for brug af data.

Alligevel peger flere på, at undersøgelsen er på grænsen til at være uetisk, fordi man under ringe opsyn har manipuleret med brugernes emotionelle tilstand. Efterfølgende har én af forskerne bag undersøgelsen da også beklaget.

»Jeg kan forstå, hvorfor nogen mennesker er bekymrede over det, og jeg og mine medforskere er meget kede af den måde, forsøget er blevet beskrevet i vores artikel, og beklager, hvis nogen har følt sig utrygge,« skrev Adam Kramer, hovedforfatter på den videnskabelige artikel, på sin Facebookside, ifølge New York Times.

Han påpegede, at forsøgets primære formål var at undersøge påstanden om, at det påvirker folks sindsstemning negativt, når de læser alle deres venners positive opslag.

En fejl hos it-virksomheden Bankdata betød, at flere hundredetusinde danskeres lønoverførsler ikke var tikket ind på kontoen som ventet mandag morgen. Det skriver DR.

Bankdata leverer it-løsninger til en række små og store pengeinstitutter, heriblandt Jyske Bank, og fejlen har påvirket et ukendt antal kunder, hvor Bankdatas systemer har været involveret i udbetalingen af løn.

»Vi har haft en driftsfejl med den udgående clearing, og vi har først fået sendt den her til morgen, hvilket forsinker lønoverførslerne. Det er vores fejl, som giver mærkbare problemer hos kunderne, og det beklager vi meget,« siger Lene Weldum, direktør i Bankdata, til DR.

Den nærmere årsag til driftsproblemerne er endnu ikke klarlagt, men Bankdata forventer ifølge DR at have clearet alle overførsler og sendt dem videre til de øvrige banker inden klokken 12.

I 1998 tilsluttede Danmark sig regler om brug af kryptering, som blandt andet indførte eksportrestriktioner for stærk kryptering. Dermed var mange års liberal politik på området slut – men det var bestemt ikke Danmarks egen idé at stramme reglerne, skriver DR.dk, som har fået aktindsigt i dokumenter fra forløbet dengang.

I stedet var det hårdt pres fra USA’s side, som til sidst fik Danmark til at bøje sig og tilslutte sig reglerne. Amerikanerne truede nemlig direkte med at smide Danmark ud af ’det gode selskab’, altså et tæt samarbejde mellem efterretningstjenesterne i de to lande, hvis man ikke tilsluttede sig reglerne, som skulle forhindre udbredelsen af stærk kryptering.

»Uden en sådan imødekommenhed kunne Danmark ikke forvente at forblive i ‘det gode selskab’. Det kunne betyde tab af særlige fordele til Danmark på andre sikkerhedspolitiske områder,« skrev Erhvervsministeriet til Forsvarsministeriet dengang om forhandlingerne med USA.

En departementschef, der var med i forløbet, bekræfter også i dag, at der var et ’voldsomt pres’ fra USA i denne sag.

I takt med internettets fremmarch i slutningen af 1990’erne kom der i nogle kredse også fokus på, hvordan man kunne sikre sine data, når de blev udvekslet på nettet. Og stærk kryptering gjorde det umuligt for andre uden koden at læse med – heller ikke efterretningstjenester.

I dokumenterne, som DR har fået adgang til, bliver fordelene ved at indføre regler om brug af kryptering vejet op mod fordelene, som for eksempel er, at en virksomhed kan udveksle fortrolige oplysninger uden at frygte, at konkurrenter eller andre læser med.

Erhvervsstyrelsen skrev dengang i et notat, at krypteringsprodukter mest bliver brugt til lovlige, civile formål og har ’stor betydning for udvikling af en sikker global kommunikation, som er forudsætningen for den erhvervsøkonomiske vækst’.

Men hensynet til USA’s dagsorden og samarbejdet mellem Forsvarets Efterretningstjeneste og spiontjenester som NSA og CIA vejede altså tungere.

En anden sag, der viser, hvordan USA forsøgte at slå ned på muligheden for kryptering, er retssagerne mod produktet Pretty Good Privacy (PGP), som blev udviklet af amerikaneren Phil Zimmermann i 1991. To år efter blev han slæbt i retten af USA’s myndigheder, anklaget for eksport af ulovlige våben. Sagen kørte i flere år, men løb ud i sandet, da juraen tilsyneladende ikke holdt.

For at komme uden om reglerne om våbeneksport udgav Phil Zimmermann i stedet kildekoden til PGP i bogform, som folk så kunne scanne ind. Bøger og deres indhold er nemlig beskyttet mod forbud i USA’s forfatning.

Siden begyndelsen har Googles Android-system brugt Dalvik-motoren til at afvikle applikationer, men i testudgaven af den kommende Android – med kodebogstavet ‘L’ – er Dalvik erstattet af den nye ART, som debuterede i Android 4.4, og som nu er sat som standard i testudgaven ifølge Google.

ART giver ifølge Google mulighed for bedre garbage collection og debugging end Dalvik, ligesom der er mulighed for ahead-of-time-kompilering, i stedet for just-in-time-kompilering. Dermed bliver koden kompileret én gang for alle, når en app bliver installeret på enheden, i stedet for at koden bliver kompileret hver gang app’en bruges, for at spare på lagerpladsen.

I alt har Google foretaget mere end 5.000 store og små ændringer i API’et til Android L, og det betyder blandt andet en række nye API’er til notifikationer og brugergrænsefladen.

Samtidig med testudgaven af Android L har Google også frigivet en betaversion af Googles udviklingsværktøj til Android-applikation Android Studio. Det har også fået understøttelse for nogle af de nye typer Android-enheder, som Android-udviklere nu kan prøve kræfter med i form af Googles satsning på Android til såkaldte ‘wearables’ – såsom briller eller ure – og til Android TV.

Der er kamp om frekvenserne, når det gælder radiobølger, selv i dagligstuen, men der er masser af ledigt spektrum, når det gælder lydbølger. Nu vil Google udnytte højfrekvent ultralyd til at gøre det lettere at synkronisere enheder med Googles Chromecast, skriver GigaOm.

Google har tidligere investeret i og forsket i muligheden for at bruge lydbølger til at overvinde den første udfordring for overførsel af data mellem to enheder, nemlig sammenkoblingen eller ‘pairing’.

Til Chromecast, som er en modtager, der kan sluttes til et tv og bruges til streaming af tv, musik og andet indhold, har man hidtil skullet være på det samme trådløse netværk.

Det kræver, at man får adgang til netværket, og det kan ifølge Google være svært for mange brugere at få sat op, inden de kan gå i gang med eksempelvis at være fælles om en afspilningskø til en fest.

Nu får Chromecast mulighed for at bruge ultralyd ved at udsende lyd gennem tv’ets højttalere, som kan opfanges af mikrofonen på en smartphone.

Det forlyder ikke, hvorvidt lyden fra Chromecast vil forstyrre kæledyr som hunde og katte, eller om der skal være stille i lokalet, før det kan lade sig gøre.

I en ny rapport fra amerikanske myndigheder fremgår det, at det amerikanske efterretningsvæsen spionerede på 89.000 udlændinge sidste år. Men det tal er i virkeligheden langt større, skriver Wired.com.

For når de amerikanske myndigheder skriver, at 89.138 har været mål for spionage, er det ikke nødvendigvis individer. Mål dækker nemlig også over grupper og organisationer. Tallet er derfor ikke nogen god indikator for, hvor mange der rent faktisk har været mål for amerikansk spionage.

Derudover bliver alle de mennesker, som har kommunikeret med amerikanske spionagemål også involveret.

Det er blandt andet tilfældet i en sag, hvor den amerikanske efterretningstjeneste NSA har hacket sig til flere tusinde e-mail-samtaler fra den kinesiske virksomhed Huawei. På den måde bliver alle, der har sendt e-mails til Huawei, også mål for spionage.

Derfor er det ifølge internetrettighedsorganisationen EFF umuligt at sige, hvor mange der rent faktisk har været udsat for spionage på baggrund af den nye rapport, da tallet formentlig er langt større.

Google tager i højere grad kontrollen over brugerfladen i Android Wear, Android TV og Android Auto end det tidligere har været tilfældet. Det skriver Ars Technica.

Det er bemærkelsesværdig, fordi brugerfladen i Android til smartphones og tablets i høj grad er blevet udarbejdet af hardwareproducenterne. Derfor kan to Android-enheder fra forskellige producenter give en vidt forskellige brugeroplevelse. Men det bliver anderledes i en ny serie af Android-systemer.

I de kommende udgaver til Android, der er designet til biler, ure og tv, er det ikke muligt for hardwareproducenterne at ændre særlig meget i brugerfladen. Her bestemmer Google, hvordan Android skal se ud, uanset hvem der laver hardwaren.

Ifølge en talsmand fra Google skyldes det, at Google ønsker at give brugerne en konsistent oplevelse. Brugerne skal have samme oplevelse uanset om de bruger deres Android tv derhjemme eller andre steder.

Det vil dog stadig være muligt for hardwareproducenterne at inkludere forskellige tjenester og apps, men selve brugerfladen i Android Wear, TV og Auto vil være den samme.

Selvom EU-regulering endnu en gang sætter priserne for roaming inden for EU ned fra 1. juli, er det stadig en dyr fornøjelse at tænde for mobildataforbindelsen på ferien.

Derfor har EU-politikerne suppleret reglerne med to nye muligheder, som skal gøre det nemt for forbrugerne at indgå aftaler med de lokale teleselskaber på feriedestinationen. Det gør det nemt at købe internetadgang direkte fra en lokal leverandør, til lavere priser end roaming-taksten på knap to kroner pr. megabyte – med sit eget sædvanlige danske SIM-kort i telefonen eller tabletten.

Men de nye regler ser ikke ud til at få nogen praktisk betydning overhovedet denne sommer, i hvert fald ikke for turister, som besøger Danmark. Version2 har spurgt tre danske teleselskaber, og ingen af dem har tænkt sig at udbyde den slags aftaler til udlændinge i Danmark.

»Det er ikke noget, vi udbyder. Vi har kigget på det, men vi har valgt at sige, at vi ikke tror på den model,« siger Ib Konrad Jensen, pressechef hos TDC, til Version2.

Heller ikke hos Telenor eller 3 har man umiddelbart planer om at bruge de nye muligheder og tilbyde billigere priser til udlændinge i Danmark, oplyser selskaberne til Version2.

’Bryd ud’ og få lokal internetaftale

De nye regler rummer to forskellige koncepter, der er døbt ’alternative roaming provider’ (ARP) og ’local break out’. Rejser man for eksempel til Tyskland, vil et tysk teleselskab med en ARP-aftale kunne levere både samtaler, SMS og datatrafik til bedre priser end roaming-taksterne. Det tyske selskab sender så regningen til kundens danske teleselskab, som opkræver pengene hos kunden.

Den slags aftale er især en fordel, hvis man ofte er i et andet EU-land, men gerne vil bruge sit danske SIM-kort og telefonnummer.

’Local break out’-konceptet er mere specialiseret og handler kun om datatrafik, så man altså kan købe et lokalt dataabonnement for en kortere periode, mens ens danske teleselskab stadig leverer tale og sms helt som normalt. Den aftale indgår man selv med det udenlandske selskab, og man skal selv ændre i telefonens opsætning, så man kobler på det rette mobilnetværk i udlandet.

»Det er lidt tricky. Man skal ind at ændre på sin smartphones access point name, APN, og så ændre tilbage igen, når man er tilbage i Danmark. Jeg tror ikke, der er mange smartphone-brugere, som selv har været inde at pille ved det, og der vil garanteret være nogle, som kløjes i det og har brug for support, når de så står i Danmark og ikke har dataadgang,« siger Ib Konrad Jensen.

Set med TDC’s øjne kan det ikke betale sig at begynde at udbyde den slags produkter til udlændinge i Danmark. Selskabet er klar til at håndtere aftaler med udenlandske teleselskaber, for det kræver reglerne, når det handler om en ARP-aftale, som bliver opkrævet gennem kundens normale teleselskab.

»Vores systemer er klar til det, men vi udbyder det ikke selv. Vi mener ikke, at der er noget nævneværdigt marked i det. Local break out afregner man selv med det udenlandske teleselskab, så det er vi ikke indblandet i. Her mener vi heller ikke, at kompleksiteten i at sætte et nyt forretningsområde op står mål med indtægtsgrundlaget, når roaming-priserne samtidig falder,« siger Ib Konrad Jensen.

Han peger også på, at roaming-priser inden for EU kan være helt afskaffet om bare halvandet år, hvis EU-politikernes kamp mod roaming-takster går efter planen.

»Vi tror ikke rigtigt på, at det er noget, som for alvor vil løfte sig, med mindre det går helt i fisk med at afskaffe roaming-priser. De fleste opsøger wifi, når de er i udlandet. Det er en løsning, folk er trygge ved,« siger TDC-pressechefen.

3: Det er et nichemarked, vi ikke vil ind på

Hos 3 mener man ikke, at det giver mening at bruge kræfter på den slags ’nicheprodukter’.

»Det vil kræve meget udvikling for os at tilbyde sådanne produkter, så for at fokusere vores forretning på de eksisterende kunder vil vi ikke tilbyde dette. Vi vil hellere tilbyde nogle gode produkter til de kunder, der har valgt 3 som udbyder af det hele, end at gå ind på det nichemarked at sælge roaming-tjenester i løs vægt,« skriver teleselskabet til Version2.

For danskere er det også mest af alt interessant, om et teleselskab i det land, man vil besøge, har sådan et produkt klar på hylden fra 1. juli. Men det er der ikke meget, der tyder på.

»Vi har ikke indgået aftaler med andre teleselskaber i resten af Europa om ARP. Og jeg har ikke hørt om nogen, som vil tilbyde local break out, men det kan sagtens være, at der er det,« siger Ib Konrad Jensen fra TDC.

Heller ikke hos 3 har der været bud fra udlandet om at indgå en ARP-aftale eller at bane vejen for en local break out-aftale. Dermed kan 3’s kunder altså ikke købe sig til billigt internet på ferien via disse ordninger, hvis det skulle lykkes at finde et lokalt teleselskab, som faktisk står klar med sådan et produkt.

Trods de faldende roaming-priser, på grund af EU-politikernes løbende regulering, tjener teleselskaberne gode penge, når telefonen bliver brugt i andre EU-lande. For branchen samlet set vil det derfor være mere lukrativt at holde fast i traditionel roaming i stedet for at tilbyde billige lokale priser gennem ARP og local break out-aftaler. Men der er ingen grund til at tænke i konspirationer og kartelaftaler, mener TDC’s pressechef.

»Der er så rigeligt med teleselskaber i Europa, at dem med interesse i den slags forretning nok skal tilbyde det,« siger han.