Category Archives: computer

Der er ikke behov for større ændringer i opsætningen af støjmålere på de københavnske metro-byggepladser. Ifølge en ny rapport fra Delta Akustik, giver de et retvisende billede af støjen ved byggerierne, og det anbefales ikke, at der laves det store om i forbindelse med, at den nye lov om cityringen træder i kraft.

‘De foretagne undersøgelser og observationer viser, at CMT’s målesystem overordnet giver et retvisende billede af støjen fra byggepladserne, og at det overordnet ikke er nødvendigt med større justeringer som følge af det forventede nye regelsæt,’ hedder det i rapporten.

Undersøgelsen er bestilt af transportminister Magnus Heunicke (S) i forbindelse med netop den nye lovgivning. Ved borgermøder har naboer til metrobyggerierne udtrykt undren over støjmålernes placeringer, som de frygtede ikke gav et nøjagtigt billede af den faktiske støj.

Den nye lov giver mulighed for at arbejde i døgndrift på byggepladserne og sætter samtidig 300 millioner kroner af til en hjælpepakke til naboerne, der enten kan få deres erstatning fordoblet eller få finansieret en fraflytning. Og derfor er det, ifølge Magnus Heunicke, meget vigtigt at være sikker på, præcis hvor meget byggeriet støjer:

»Støjmålingerne er helt centrale i det nye regelgrundlag for metrocityringen og det nytter ikke, at der kan sås tvivl om, hvorvidt man kan stole på resultaterne. Derfor har det været vigtigt for mig at få lavet en uvildig gennemgang,« siger ministeren.

Rapporten frikender dog ikke støjmålingerne helt. Delta Akustik konkluderer, at placeringen af målerne kan forbedres ved at justere placeringerne af enkelte støjmålinger og stramme op på kontrolmekanismerne.

‘Udover justeringerne i lydmålernes placeringer anbefales det, at der indføres nye kontrol-procedurer, der sikrer, at systemet løbende og oftere kontrolleres og kalibreres, at efterbehandlingen af data altid forløber korrekt, og at der føres logbøger over målepositionernes historik, herunder en entydig identifikation af lydmålernes placeringer og registreringer af udfald som følge af fx tekniske problemer,’ uddyber rapporten.

Transportministeren har nu bedt Metroselskabet følge op på anbefalingerne fra Delta Akustik. Lovændringen træder i kraft 1. juli.

Hvor kommer atmosfærens stigende mængde CO2 egentlig fra, og hvor meget af den bliver optaget af oceanerne eller opsuget af planter forskellige steder på kloden?

Det er spørgsmål som disse, den amerikanske satellit Orbiting Carbon Observatory-2 (OCO-2) skal hjælpe med at besvare. Nasa-satellitten skal opsendes tirsdag 1. juli kl. 11.56 dansk tid.

OCO-2 er den første satellit, der udelukkende skal holde øje med CO2. Og det vil den gøre med en langt højere præcision end andre jordovervågningssatellitter, så forskerne får en mere komplet forståelse af det globale kulstofkredsløb og kan forbedre modellerne for den globale opvarmning.

Med satellitten bliver det muligt at få præcise mål for den CO2, der frigives fra byer og fra store kraftværker, og den vil afsløre, hvordan udledningen såvel som optagelsen af CO2 veksler med årstiderne.

Instrumenterne på OCO-2 kan måle CO2′en i en luftsøjle over et tre kvadratkilometer stort areal på Jorden. Det giver et godt forspring foran den nærmeste konkurrent, den japanske Greenhouse Gases Observing Satellite (GOSAT), der kom op i 2009. Den må nøjes med en opløsning på 85 kvadratkilometer, skriver Nature.

CO2-observatoriet skulle egentlig have været oppe for fem år siden, men dengang gik opsendelsen galt, og OCO-satellitten gik tabt. Nu forsøger Nasa altså igen med en ny version, der skal kredse rundt i en næsten-polær bane, så alle Jordens egne overflyves en gang hvert 16. døgn.

Den nye satellit har kostet 465 millioner dollar, svarende til 2,5 milliarder kroner.

I disse dage er det blandt andet via borger.dk muligt at prøvekøre den kommende NemID-løsning, som – modsat den nuværende – også skulle fungere på mobiltelefoner og tablets. Datalogen og internetaktivisten Christian Panton har testet løsningen, der forsøgsvis kører på den offentlige login-portal Nemlogin, og dokumenteret resultatet i en video.

Og det er ikke et godt førstehåndsindtryk, NemID i Javascript efterlader, for det kræver en stor portion tålmodighed at få lov at logge ind på den billige smartphone, der bliver brugt i testen. Faktisk tager det omkring halvandet minut, før Javascript-appletten er loadet på Christian Pantons telefon, en ZTE Open med Firefox OS til omkring 500 kroner.

Han har tidligere i Version2′s spalter givet sin analyse af en testudgave af den kommende NemID Javascript, der fyldte næsten en megabyte, blandt andet fordi Nets har valgt at obfuskere koden kraftigt – altså gøre koden meget mere kompliceret, så den umiddelbart er svær at læse og forstå for andre.

Og nu har Christian Panton altså haft fingrene i en live-udgave af NemID JavaScript, der ifølge tidligere udmeldinger fra Digitaliseringsstyrelsen bliver officielt lanceret på tirsdag, 1. juli.

»Der er helt sikkert nogle performance-issues, hvis det kan tage så lang tid. Jeg har godt nok ikke den nyeste mobiltelefon, men er det virkelig niveauet, vi skal forvente af nyudviklede systemer? Vi skal jo huske at NemID i JavaScript bliver lanceret som NemID til mobiltelefoner, så man må jo forvente at det ikke er de kraftigste enheder, folk sidder med,« skriver han i en mail og fortsætter:

»Jeg håber er der er en fra Nets eller Digitaliseringsstyrelsen, som vil forklare mig, hvordan de har tænkt sig at løse problematikken.«

Det er ikke første gang, Christian Panton kaster sig over offentlige it-systemer. Som datalogistuderende demonstrerede han i 2010, hvor enkelt det er at ændre de basale oplysninger på Rejsekortet.

Læs også: Studerende: Jeg kan snyde Rejsekort uden at hacke kortets hjerte

Og siden da har han af flere omgange kastet sig over NemID. Blandt andet da han tidligere på året lavede sin egen, alternative NemID med Javascript, hvilket fik en noget kølig modtagelse hos NemID-leverandøren Nets.

Se Christian Panton forsøge at opnå adgang via Nemlogin til tonerne af Edvard Griegs Morgenstemning herunder. Telefonen, en ZTE Open med Firefox OS, hører til i den skrabede ende af smartphone-markedet og er udstyret med en 1 gigahertz enkeltkerne-CPU og 256 megabyte RAM.

Til sammenligning har Version2 målt load-tider på omkring 13 sekunder på en af de hurtige telefoner på markedet, en Nexus 5 med fire Krait 400-kerner på 2,26 gigahertz og 2 gigabyte RAM. Cirka samme load-tid præsterer en iPad 4 i standardbrowseren Safari.

Storsvedende og pakket ind i en tynd kulfiberskal på to hjul vil cykelentutiast og udvikler Todd Reichert forsøge at slå hastighedsrekorden for cykling.

Sammen med en flok udviklere hos det canadiske firma Aerovelo er han i gang med byggeriet af en ny type liggecykel, der giver så lidt plads til cyklisten, at der kun er få millimeter mellem cyklistens tå og kulfiberskallen. Vinduer findes heller ikke af hensyn til den optimale aerodynamik. Todd Reichert må i stedet følge vejen via et kamera og en skærm inde i kulfiberskallen. Og samtidig må han koncentrere sig om ikke at rokke det mindste ved styret, for ellers går det som tidligere, hvor han er kørt galt med tæt på 100 km/h.

Aerovelos nye cykel får navnet Eta efter det græske symbol for effektivitet. Det er den fjerde cykel, Aerovelo deltager med i den såkaldte Human-Powered Vehicle Challenge. Den første cykel var ACE, der kørte 102 km/h, næste var Vortex, der kørte 116,9 km/h, og endelig Bluenose, der tog verdensrekorden i 2012 med 125 km/h, men blev slået sidste år af hollandske studerende fra Delft og VU University med cyklen Bowier, der kørte 134 km/h.

Aerovelo står også bag cykelhelikopteren Atlas

Human-Powered Vehicle Challenge foregår på State Road 305 i Nevada, der er blandt verdens mest flade og lige strækninger. Faktisk fik Nevadas transportministerium specialasfalteret vejen på en strækning på 5,5 miles (8,8 km) til netop afholdelsen af cykelkonkurrencerne, hvor cyklisterne bruger fem miles til at komme op i fart, og derefter bliver målt over en strækning på 200 meter.

Konkurrencen finder sted i september, og Aerovelo er endnu i gang med at indsamle penge til udviklingen af Eta. Indsamlingen sker gennem crowd-funding-siden Kickstarter, der tidligere gjorde det muligt for Aerovelo at udvikle verdens første menneskedrevne helikopter Atlas. Aerovelo har i øvrigt også bygget verdens første fly, der flyver udelukkende ved menneskekraft ved at baske med vingerne.

Menneskeligt input: ‘En hestekraft’

Detaljerne omkring Eta er endnu meget få. På Kickstartersiden viser Aerovelo en række grafiske fremstillinger af designet, og ifølge nyhedsmediet Gizmag vil Eta få større hjul end forgængeren. Bluenose havde hjul med en diameter på 50 centimeter, mens Etas hjul får en diameter på 66 centimeter. Derudover er målet, at alt på Eta skal være mindre og mere aerodynamisk, så udviklerne kan presse maksimalt ud af den ene hestekraft, de regner med at Todd Reichert kan levere – og nærmere definition af den forventede effekt giver Aerovelo i øvrigt ikke.

Flere processorkerner på samme chip har i et årti været det bedste bud på at holde den eksponentielle udvikling i processorkraft gående, men der er en øvre grænse for, hvor mange kerner der kan sidde på en processor, sådan som den er konstrueret i dag.

En gruppe forskere hos amerikanske MIT arbejder derfor på nye måder at løse problemet med mange kerner, og de har nu konstrueret en prototype med 36 kerner, som helt dropper en ellers central komponent, nemlig bussen.

Bussen er en central motorvej, der forbinder alle kernerne i processoren, og det fungerer godt, når der er relativt få kerner. Men den skalerer ikke effektivt, når antallet af kerner øges.

Derfor har forskerne fra MIT konstrueret en processor, hvor 36 kerner er forbundet via et netværk, så hver kerne blot er forbundet til sine umiddelbare naboer og data sendes i pakker, ligesom det kendes fra netværk mellem computere.

Fordelen er, at der bliver flere veje, som data kan tage mellem to vilkårlige kerner. Ulempen er, at det bliver vanskeligere for kernerne at tale sammen om, hvilke kerner der har de data, som en anden kerne skal bruge.

Med bussen kan det løses med en særlig protokol til kommunikation mellem kernerne, og MIT-forskerne har i den nyeste prototype af deres processor også løst problemet, men ved at lave et særskilt netværk, som kun bruges til denne type kommunikation, og uden det går ud over den primære trafik.

Den russiske rumraket Angara er endelig klar til opsendelse. Den 40 meter lange raket har været to årtier undervejs, men nu står den på opsendelsesrampen i det russiske rumcenter i Plesetsk, cirka 800 km nord for Moskva.

Angara 1.2PP (Pervy Polyot, første flyvning) skal sendes op klokken 16.15 dansk tid. Totrinsraketten skal ikke bringe satellitter i kredsløb om Jorden her i første omgang. I stedet er der blot tale om en suborbital test, skriver det normalt velorienterede webmedie Russian Space Web.

Testopsendelsen skal bane vejen for en familie af rumraketter i forskellige størrelser. Planen er at koble tre eller fem førstetrinsraketter sammen og derved konstruere raketter med meget stor løfteevne.

Angara 1.2-raketterne vil kunne løfte op til 3,8 tons op i lavt kredsløb, mens mellemklasse-raketterne Angara 3 får større løfteevne på op til 15 tons. Angara 3 vil også kunne løfte et enkelt ton helt ud i den geostationære bane om Jorden.

Den store Angara 5 vil kunne løfte i omegnen af 25 tons, og denne raket skal også erstatte arbejdshesten Proton, når det gælder om at bringe tunge satellitter op i den geostationære bane. Proton har da heller ikke været den mest pålidelige raket, for nu at sige det pænt.

Angara 3 og 5 kan i princippet også bruges til at løfte bemandede rumkapsler op, men her er planerne knap så fremskredne.

De nye russiske raketter minder om Falcon-raketterne fra amerikanske SpaceX. Begge er totrinsraketter, som bruger petroleum og flydende ilt som brændstof, og SpaceX arbejder ud fra samme princip med at koble booster-raketter til den centrale raket, når der for alvor skal drøn på.

Med Angara-familien af rumraketter forsøger Rusland at vinke farvel til det sovjetiske arvegods og få gang i et rumprogram, der udelukkende står på russiske ben.

Det skal for eksempel være slut med at benytte raketterne Zenit og Dnepr, der er udviklet i Ukraine, og opsendelserne skal ske fra Rusland frem for fra Baikonur-rumcenteret i Kasakhstan.

23-årige Ian Burkhart fra Dublin, Ohio i USA, er lam og det første menneske, der har fået en såkaldt neuro-bro, som bypasser elektriske impulser forbi hans rygmarvsskader, så han kan bevæge sin arm med tankens kraft.

Ohio State Universitys Wexner Medical Center og Battelle har givet den unge mand førligheden i armene delvist tilbage, skriver flere medier, herunder The Engineer.

Ved hjælp af en indopereret chip i Ians hjerne registreres hans tanker om at bevæge den lamme arm. En slags elektrisk bluseærme spændt rundt om armen sender impulser videre, så den kan bevæges, alt sammen på under en 10. del af et sekund.

Det har taget forskerne næsten 10 år at udvikle de algoritmer og den software, de bruger til at afkode impulserne i hjernen.

Forskningsleder Chad Bouton fra Battelle forklarer, at princippet minder meget om en hjerte-bypass-operation, men at i stedet for at bypasse blod, bypasses de elektriske signaler. Signalerne fører direkte til musklen – uden om det lammede stykke.

I løbet af tre timer fik Ian indopereret chippen i hjernens frontallap, hvor det motoriske cortex, der kontrollerer frivillige bevægelser, sidder. Chippen opfanger Ians signaler om, at han gerne vil bevæge sin hånd og signalet sendes til computeren, som så sender signalet videre til et ærme, der stimulerer armen, så hånden kan bevæge sig.

Ærmet af nervestimulerende elektroder gør det muligt at aktivere små muskelsegmenter i armen for at styre hver enkel fingerbevægelse.

Forskerne understreger dog, at det ikke er det samme, som at de nu kan give Ian og andre patienter mulighed for eksempelvis at knytte næven eller at gribe om ting.

Teknologien kan få afgørende betydning for alle med rygmarvs- og hjerneskader, forventer forskerne.

Ohio State Universitys video:

Har man en billig smartphone, går det ikke stærkt at logge sig på NemID via den nye Javascript-løsning, som officielt lanceres den 1. juli, men som allerede har fået snigpremiere. Det viser en video, som internetaktivisten og datalogen Christian Panton har lavet, hvor det tager halvandet minut at loade Javascript-appletten på hans billige ZTE Open-telefon med Firefox OS.

I en mail sendt via Digitaliseringsstyrelsens pressekontakt medgiver kontorchef Cecile Christensen, at den kommende NemID kunne køre bedre.

»Det nye mobile NemID er ikke så hurtig, som man kunne ønske sig på alle enheder, men uanset hvad, er det jo en klar forbedring i forhold til i dag, hvor det slet ikke kan bruges på smartphones og tablets. Og det er og bliver et alternativ til den nuværende situation – ikke et big bang-skifte,« står der i mailen.

Cecile Christensen fortæller desuden, at den performance – eller mangel på samme – som brugerne oplever nu via Nemlogin, kommer til at svare til den NemID-løsning, som efter planen bliver lanceret 1. juli.

»Der arbejdes aktivt for at forbedre performance, men vurderingen er, at vi går i luften i næste uge med den performance, som brugerne oplever on and off nu (via Nemlogin, red.). På flere enheder er vi godt tilfredse – og hvis man logger på hjemme fra stuen via trådløst netværk vil forbindelsen typisk være bedre end på et mobilt netværk,« skriver kontorchefen.

Hovedårsagen til at den kommende NemID-applet i Javascript er blevet en ordentlig klamamse, som særligt ældre telefoner nok får svært ved at fordøje, skal ifølge Cecile Christensen findes i, at løsningen både skal være sikker og samtidig fungere på en lang række forskellige platforme.

»Den store udfordring er, at vi ikke kan gå på kompromis med sikkerhed, og at der er så mange forskellige kombinationer af enheder, styresystemer og browsere. Vi har derfor ikke sat et entydigt mål, men vi tror på, at vi generelt kan opnå bedre hastigheder. Dog vil ældre mobiltyper formodentligt aldrig blive meget hurtige,« lyder den skriftlige melding.

Også hos NemID-leverandøren Nets, der har kodet den nye, stærkt obfuskerede (forvanskede) applet, er der også en erkendelse af, at NemID til mobiltelefoner kører for langsomt. I hvert fald i første omgang. Men når den nuværende Java-baserede løsning bliver helt udfaset ved årsskiftet, skulle login-tiderne med NemID pr. Javascript være bedre.

»NemID-brugerne vil i starten opleve forskellige logintider afhængig af hvilken smartphone eller tablet, de logger på fra. Nogle brugere vil komme hurtigt på, mens andre vil opleve, at det tager længere tid. Nogle af login-tiderne er pt ikke tilfredsstillende, og over de kommende måneder bliver der arbejdet på at gøre disse login-tider kortere, således at når alle tjenesteudbydere er klar til nytår, vil performance for logins også være tilfredsstillende for de mest brugte smartphones og tablets,« skriver pressekontakt hos Nets Ulrik Marschall i en mail.

Han fortæller endvidere, at brugere på nemid.nu vil kunne se hvilke smartphones og tablets, der klarer sig godt, og hvilke der arbejdes med at forbedre login-tiden på.

Selvom NemID Javascript-løsningen bliver officielt lanceret 1. juli, så fortsætter den nuværende Java-baserede løsning med at køre sideløbende frem til årsskiftet, hvor den bliver udfaset.