Category Archives: computer

Det var i nogles øjne et stort og lidt unødvendigt spring, Apple tog, da seneste iPhone blev præsenteret i september sidste år – med en 64-bit ARM-processor i stedet for 32-bit. Spørgsmålet var, om en smartphone kunne få specielt meget glæde af en 64-bit-arkitektur.

Til gengæld er man glad for 64-bit-teknologien i datacentret, hvor der normalt er fyldt op med kraftige x86-processorer, men hvor flere producenter har arbejdet med ARM-processorer i stedet, fordi de bruger mindre energi i forhold til mulig regnekraft.

Og en 64-bit ARM-processor kan derfor ende med at blive den gyldne kombination af de to ting til datacenterbrug. Teknologien begynder i hvert fald at pible frem nu, skriver amerikanske PC World.

En ARM-processor har dog ikke så meget rå regnekraft, så de bliver kombineret med grafikprocessorer, som kan levere masser af hestekræfter til regneopgaver på grund af GPU’ens mange tusinde kerner.

Nvidia har for eksempel udviklet grafikkortet Tesla specielt til datacenterbrug, og det bliver allerede brugt i verdens hurtigste supercomputere, sammen med x86-processorer. Nu vil Nvidia også understøtte ARM med Tesla-kortene.

Næste udfordring er at få softwaren til at understøtte ARM-processorer. Foreløbigt kan man køre LAMP-stakken (Linux/Apache/MySQL/PHP), hvilket dækker en stor del af verdens webservere, samt Hadoop, beregnet til store datamængder, og OpenStack. Til næste år vil også Java kunne køre uden emulator på ARM-processorer i datacentret.

CUDA, et værktøj til at udnytte de parallelle kræfter i grafikkort, vil i næste version også understøtte ARM-processorer, har Nvidia meldt ud.

Instrumenter og implantater, der gennembryder huden permanent eller i længere tid, er fremragende grobund for bakterier. Fordi huden har svært ved at gro fast til implantatet, kan bakterierne trænge ind i kroppen og forårsage alvorlige og endda fatale infektioner. Nu vil danske forskere fra Teknologisk Institut og iNano på Aarhus Universitet sammen med medicinalvirksomheden Elos Medtech Pinol A/S udvikle en ny teknologi, der kan få materialer til at integrere med huden, så bakterierne ikke længere kan trænge ind langs implantatet.

Et sådant produkt vil have et behandlingsmæssigt potentiale af samme kaliber som opdagelsen af titaniums evne til at blive integreret i knoglevæv, mener de.

»Vi vil udvikle en overflade, hvor hud og væv kan gro bedre fast omkring implantater, der går gennem huden. Det kan f.eks. være, hvis man efter en operation, hvor man skal forlænge benet. Det er et udviklingsforløb, der kommer til at tage flere år. Hvis man kan få vævet til at gro fast til overfladen på implantatet, så der ikke kommer infektioner, er det jo optimalt,« siger Lars Pleth, centerchef i Teknologisk Institut

Det kan også være afgørende for dentale implantater eller implanterede elektroder, hvor infektioner kan være fatale – især hvis de skyldes multiresistente bakterier.

»Vi arbejder med forskellige slags overfladebelægning, f.eks. titandioxider, TiO2, som har vist sig at have nogle spændende egenskaber i forhold til, at vævet kan gro fast. Det vanskelige er, at celler og væv vekselvirker med overflader både på nano- og mikroniveau,« forklarer Lars Pleth.

»Det er jo helt fantastisk, at hvis man tager en stamcelle og lægger den på et substrat, så kan den alt efter hårdheden og fleksibiliteten af substratet enten blive til en knogle-, muskel- eller en nervecelle. De taler med omverden på en så kompleks måde,« siger han.

Forsøgene sker for det meste med levende hud. Hvis nogen får fjernet hud f.eks. i forbindelse med en fedtsugning eller andre kosmetiske operationer, kan man tage huden ind i laboratoriet og lave forsøg med den, fordi den godt kan ‘leve’ videre, forklarer centerchefen.

Innovationsfonden har støttet det fireårige projekt med 10 mio. kroner. Parterne finansierer selv 11 mio. kroner. I sidste uge uddelte Innovationsfonden i alt 179 mio. kroner til 19 forskellige forskningsprojekter.

En ny form for kulfiber har set dagens lys. Fibrene er baseret på grafen, og de er både stærke og elastiske.

Faktisk kan fibrene tåle at blive strakt ud, så de bliver 76 procent længere, før de giver efter. Samtidig har de en sejhed, forstået som materialets evne til at absorbere energi uden at gå i stykker, der nærmer sig kevlars.

Forskerne mener, at det er små bobler af luft fanget inde i fibrene, der gør dem seje frem for skøre.

Hvis iltatomerne fjernes fra fibrene, får man fibre med høj elektrisk ledningsevne, og den bliver endnu bedre, hvis man tilsætter nanostave af sølv. Så bliver fibrene lige så gode til at lede strøm som kobber, og forskerne forestiller sig, at man måske kan erstatte tunge elektriske kabler med letvægtsversioner baseret på grafenfibre.

For at fremstille grafenoxid-fibrene tog forskerne udgangspunkt i billig grafit, fremgår det af deres artikel i tidsskriftet ACS Nano.

Grafenflager blev kemisk udskilt fra grafitten og blandet med vand, og så blev grafen-pastaen spredt tyndt ud på et underlag og fik lov til at tørre.

Resultatet var en kubikdecimeter stor film af grafenoxid, som blev skåret ud i tynde strimler, der kunne snos til lange fibre.

Materialet kan måske erstatte kevlar, og de elektriske ledende fibre kan være velegnede til forskellige former for sensorer, fremgår det af en pressemeddelelse fra Penn State University. Så kan vi se frem til jakker, der ikke bare har indbygget elektronik, men også kan stoppe en kugle.

Dagene, hvor softwareudvikling kun foregik i et iltfattigt og mørkt kælderrum, er for længst forbi. Som et rekrutteringsinstrument tilbyder den danske virksomhed Navipartner sine udviklere et arbejdsophold under varme himmelstrøg på den tropiske ø Mauritius. Det skriver Børsen.

Afdelingen i Mauritius oprettede Navipartner oprindeligt for at klare udviklingsopgaver til et lavere lønniveau end det danske. Øen har en begrænset tidsforskel i forhold til Danmark og den lokale befolknings uddannelsesniveau er generelt højt.

Se de seneste it- og softwareudviklingsopslag på Jobfinder.

Virksomheden specialiserer sig i udvikling inden for Microsofts omfattende økonomistyringsplatform Dynamics NAV, der er et af de mest populære af sin slags på verdensplan.

Da konkurrencen om de bedste hoveder inden for den specialiserede gren af softwareudvikling spidsede til, begyndte virksomheden at tænke i nye rekrutteringstiltag.

Derfor besluttede virksomheden at lokke gode kandidater til ved at tilbyde dem muligheden for et eksotisk arbejdsophold hos virksomhedens afdeling på Mauritius. Med sig får de ansatte den samme løn, som de ville have fået i Danmark samt muligheden for at medbringe familien.

Opholdene kan variere fra nogle ugers varighed til op imod tre år, og én af dem, der lod sig lokke, var Jeppe Due Hansen. Han forlod sit job og efter tre måneders introduktion til virksomheden i København, satte han sig på et fly til den lille ø-stat øst for Madagskar.

Med sig havde han sin kone, der netop havde opsagt sit job, og parrets datter. Han erkender, at den lille familie skal justere sig til livet i et andet land end Danmark, og det medfører visse udfordringer uden for arbejdspladsen. Datterens børnehave er skiftet ud med en mauritisk ‘pre-school’, og mange af de kendte madvarer ser anderledes ud end herhjemme.

Jeppe Due Hansen beskriver dog ikke selve arbejdet som meget mere eksotisk end i Danmark.

»På sin vis er det fløjtende ligegyldigt, om det hedder Danmark eller Mauritius. Begge steder skal du sætte dig ind i din bil hver morgen og køre til kontoret, hvor du sidder og kigger ind i en skærm i otte timer,« siger Jeppe Due Hansen til Børsen.

En ny trafikaftale mellem alle partier i Folketinget med undtagelse af Enhedslisten fastslår nu, at den nye Limfjordsforbindelse kommer til at følge den såkaldte Egholmlinje.

Det betyder blandt andet, at lodsejere i området omkring nu får klarhed over, om de bliver eksproprieret eller ej. De har tidligere klaget over, at de ikke kunne vide med sikkerhed, om de blev eksproprieret, men at deres ejendomme var usælgelige på grund af usikkerheden omkring områdets fremtid. Sammen med aftalen om linjeføring har parterne i aftalen afsat 43,1 mio. kr. til kompensation til de lodsejere, der skal eksproprieres.

Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen kalder det derfor i en pressemeddelelse »uhyre vigtigt,« at Limfjordsforbindelsens linjeføring bliver fastlagt.

»De lokale borgere, der længe har måttet leve uden vished for, om de ville blive eksproprieret, har nu fået vished. Det samme gælder linjeføringen for den kommende opgradering af rute 26 mellem Svenstrup og Aarhus,« siger han.

Egholmlinjen forbinder øen Egholm til de to sider af fjorden gennem hhv. en tunnel og en bro. Alternativet til Egholmlinjen var en udvidelse af den nuværende Limfjordstunnel med et ekstra rør. I aftalen henviser parterne til, at Vejdirektoratet ved hjælp af den nye Landstrafikmodel har beregnet, at Egholmlinjen er den bedste løsning rent samfundsøkonomisk.

Trafikprojekter skal fremme vækst

Udover Limfjordsbroen finansierer aftalen en række andre vejprojekter. Blandt andet støttes broen over Roskilde Fjord, og en række motorvejsstrækninger udvides.

Politikerne bag aftalen lægger vægt på, at aftalen skal fremme vækst og produktivitet. Transportordførerne har derfor brugt Produktivitetskommissionens rapport om infrastrukturs anbefaling om at ’investeringer prioriteres efter samfundsøkonomisk afkast’, skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse.

»Vi giver en hånd til produktionsdanmark, så virksomhederne kan få deres varer frem, og medarbejderne kan komme på arbejde. Og da vi har valgt at fokusere på projekter med høj forrentning, lever vi op til, hvad Produktivitetskommissionen anbefaler,« siger transportminister Magnus Heunicke i pressemeddelelsen.

Blandt andet udmønter aftalen 45,6 mio. kr. til nationale korridorer for vindmølletransporter mellem ni produktionssteder og havnene i Esbjerg, Aabenraa, Aarhus og Grenaa.

175 mio. kr. til cykler

Aftalen udmønter også en cykelpulje på i alt 175 mio. kr., som fordeles på cykelprojekter over hele landet. Det handler blandt om alt fra at gøre Favrskov til cykelkommune, at oprette konkrete cykelstier og at øge synligheden i kryds.

Derudover finansierer aftalen et forsøg med såkaldte cykelbokse, der skal undgå højresvingsulykker, med 21 mio. kr. Desuden gives mindre beløb til blandt andet en servicestation til cykler, en adfærdskampagne over for de københavnske cyklister og et forsøg med virtuelle busheller, der kun opstår når der er en bus på vej til stoppestedet.

Det skal være slut med at bruge amerikanske processorer i de statslige russiske computere. Den russiske regering vil i stedet satse på russisk-producerede processorer baseret på ARM-teknologi.

For både pc’er og små servere i de statslige institutioner gælder, at de udbredte x86-processorer fra Intel og AMD skal skiftes ud med 64-bit ARM-processorer baseret på Cortex-A57-arkitekturen. De nye computere skal have Linux som styresystem.

Læs også: Google lurer på at bygge sine egne processorer til gigantiske datacentre

Processorerne med kodenavnet Baikal skal have otte kerner og en frekvens på 2 GHz. De skal fremstilles med 28 nm-teknologi og være klar i starten af 2015, fremgår det af en artikel i det russiske medie Kommersant.

Hvis det står til den russiske minister for handel og industri, skal større servere også køre på russiske processorer baseret på den britiske ARM-teknologi. Sidst i 2016 skal en server-processor med 16 kerner fremstillet med 16 nm-produktionsteknologi lanceres.

Det står ikke helt klart, hvordan dette teknologiske tigerspring skal finansieres. Ifølge Kommersant skal de nye processorer udvikles af Baikal Electronics, der er et datterselskab af Moskva-firmaet T-Platforms, der ellers er kendt som leverandør af supercomputere baseret på mikrochips fra de amerikanske firmaer Intel og Nvidia.

Hjertestop sker sjældent uden grund, men er ofte enden på en levevis fyldt med en lang række forvarsler, som forskerne nu har kortlagt grundigt. F.eks kan smerter i storetåen være tegn på podagra, også kendt som urinsur gigt, og det er ofte et varsel om hjerteproblemer, i stil med hjerteflimmer og brystkramper.

Podagra er blot et af mange forvarslerne på de hovedfærdselsårer, der ender med livskritiske sygdomme. Et andet eksempel er psoriasis eller sklerose, der ofte er et forvarsel om rygerlunger.

Forvarslerne er ny viden, som forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Københavns Universitet (KU) har fundet under kortlægningen af 1171 hovedfærdselsårer til alt fra diabetes til rygerlunger og kræft.

»Vi kan se klare sammenhænge, der ikke tidligere er belyst. F.eks. er en sygdom som podagra stærkt forbundet med hjerte-kar-sygdomme, når vi ser på den store mængde data, og de sygdomsnetværk som viser sig. Det er en overraskende sammenhæng, som forskere ikke tidligere har været opmærksom på. Jo hurtigere vi spotter et uhensigtsmæssigt mønster, jo bedre kan vi forebygge og behandle kritiske sygdomme. I fremtiden vil vi kunne forudsige mange sygdomme med en enkel test,« siger Søren Brunak, som er professor på Danmarks Tekniske Universitet og The Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, Københavns Universitet.

Big Data: 65 millioner møder med sundhedsvæsnet

Kortlægningen af danskernes sygdomsmønstre er baseret på enorme datamængder. I 15 år har forskerne indhentet data fra seks millioner danskere via patient- og sygdomsregistre. Data omfatter 65 millioner møder med sundhedsvæsnet, herunder 16 millioner hospitalsbesøg og 14 millioner besøg på skadestuen, fremgår det af forskningen, der er fremlagt i Nature Communications.

Koblingen af data med Danmarks enstrengede sundhedsvæsen og CPR-nummer for hver patient har gjort dataindsamlingen unik på verdensplan. I f.eks USA ville et lignende studie være besværligt, fordi deres pendant til CPR-nummeret skifter, hvis man f.eks flytter fra en stat til en anden. Ifølge Søren Brunak er det også unikt, at vi i Danmark stoler på statens varetagelse af sundhedsdata, især i en tid, hvor datasikkerhed er et stærkt diskuteret emne.

Fremtiden er gen-data på sygesikringskortet

Kortlægningen af mønstrene i danskernes sygehistorie er blot et første skridt på en vej, hvor forskerne ser frem mod en individuel vejledning og behandling af patienter med data om ikke kun deres sygehistorie, men også deres gener. For forskerne er gensekventering en del af dagligdagen, og professor Lars Juhl Jensen fra KU ser for sig, at patienter om ganske få år får kortlagt sin genetiske profil eller det samlede netværk af forbundne proteiner i kroppen, også kaldet ens proteom.

»Så kan du pludselig få ting at vide om dig selv, der kan bruges til at fortælle om et helt livs sygdomsforløb. Jeg tror på en lys fremtid, fordi vi på sigt kan forbedre livskvaliteten og forlænge levetiden – men også spare mange penge som samfund – hvis vi giver folk en behandling, der er mere effektiv og målrettet,« siger Lars Juhl Jensen.

Netop den målrettede behandling, der er skræddersyet til den enkelte, er et af de hotteste samtaleemner i øjeblikket inden for biotek og medicinudvikling. Brug af Next Generation Sekventeringsmaskiner (NGS) til at matche medicin til bestemte genetiske profiler bliver spået store fremtidsmuligheder af analytikere verden over.

Inden længe vil den første industrirobot blive taget i brug på genoptræningscentret i Ringe. Det er en standardrobot fra Universel Robots, og den skal erstatte kostbart specialfremstillet genoptræningsudstyr, fortæller lektor Anders Stengaard Sørensen fra Mærsk Mc-Kenny Møller Instituttet på Syddansk Universitet:

»Det er for længst blevet vist, at genoptræning med robotter er en god idé. Men robotterne er ofte meget dyre, og derfor er der risiko for, at ikke alle patienter får glæde af dem. Ved at bruge standardrobotter fra industrien kan vi reducere prisen og mindske det økonomiske pres på sundhedssystemet,« siger han.

Anders Steengaard Sørensen sammenligner med handicapbiler, som også ville være ekstrem dyre, hvis det ikke var fordi at det ombyggede standardbiler.

Ud over specielfremstillede robotter foregår genoptræning også i vandbassinet og med exoskeletter.

Forskerne fra SDU har ikke kendskab til, at industrirobotter tidligere er blevet brugt til genoptræning.

Robotterne vil også kunne erstatte traditionelle træningsredskaber, som de kendes fra fitness-centre:

»En almindelig træningsmaskine kræver, at patienten har kræfter til som minimum at løfte armens vægt. Men en robot er nem at programmere og kan indstilles til at hjælpe med at løfte,« forklarer Anders Stengaard Sørensen.