Category Archives: computer

Kina har verdens kraftigste supercomputer for tredje gang i træk, samtidig med, at landet endnu engang øger dets tilstedeværelse på den globale top 500 over de kraftigste af slagsen, skriver BBC News.

Tianhe-2 var igen helt i top på listen over supercomputere, som udkommer to gange om året – en liste som Kina indtager med flere og flere computere. Nu er de oppe at have 76 på listen i forhold til 63 på den seneste.

USA er stadig det land med flest supercomputere på listen med hele 233 af slagsen, mens Storbritannien, Frankrig og Tyskland har henholdsvis 30, 27 og 23. Den fulde liste blev publiceret i mandag i Leipzig i Tyskland.

Billiarder af udregninger i sekundet

Den kinesiske supercomputer kan regne med 33,86 petaflops – hvilket er 33,86 billiarder – 33.860.000.000.000 udregninger i sekundet. Det er kun få år siden, at IBMs Roadrunner blev den første supercomputer til at bryde petaflop-grænsen – men maskinen blev lukket ned i 2013 på grund af voldsomt strømforbrug.

Hvis man regner hele Top 500-listen sammen, kan de regne med hele 274 petaflops, og her står den kinesiske regerings Tianhe-2 – som i øvrigt bruges af National University og Defence Technology til research og undervisning – altså for en stor del af regnekraften.

Udviklingen af supercomputere har altid haft ry for at gå stærkt, og mellem 1994 og 2008 steg deres ydeevne med 90 procent per år. Men ifølge ars technica er den udvikling nu næsten gået i stå.

Færre nye supercomputere

På den nyeste liste er de ni hurtigste computere identiske med dem på listen før. Den hurtigste nye supercomputer på listen var nummer 10, som er en 3,14 petaflops maskine, som er installeret på en ikke-offentliggjort amerikansk statsside.

»Tingene ser ud til at gå langsommere,« siger professor på University of Tennessee, Jack Dongarra, som udviklede Linpack benchmarks, som hjælper med at rate computerne til Top 500-listen.

Flere statistikker illustrerer opbremsningen i væksten blandt supercomputere. Den computer, der ligger som nummer 500 på den seneste liste, var i den foregående undersøgelse placeret som nummer 384, hvilket er den laveste omsætningshastighed i to årtier. Med andre ord betyder det, at færre nye systemer kommer ind på Top 500.

Men på trods af, at udviklingen går langsommere, betyder det ikke, at den er gået i stå. Hos Intel og Nvidia arbejder de fortsat på den næste milepæl – en exaflop, som svarer til 1000 petaflops.

Google har udsendt deres Androidbaserede briller i Storbritannien, hvilket gør det til det første land, hvor de kan købes udenfor USA, hvor de i første omgang blev annonceret i april 2012, det skriver BBC News

De var i første omgang begrænsede til udviklere baseret i USA, men blev frigivet i maj, hvor de blev solgt til 1500 dollars – 8225 kroner.

Brillesættet inkluderer et transparent display, som kreerer illusionen af en 25 tommer skærm, som flyver cirka 2,4 meter foran det højre øje på den, som går med dem. Displayet kan bruges til at vise information fra forskellige apps.

Briller med indbygget kamera

Et indbygget kamera og mikrofon kan tage billeder, videoer og lyde, samtidig med at brillerne kan spille andre lyde, ved at sende vibrationer gennem kraniet på brugeren ved at bruge knoglerne som ledere af musikken – eller via traditionelle høretelefoner.

Men netop det, at brillerne kan bruges til at optage videoer og tage billeder med, gør, at de er en smule kontroversielle, og flere virksomheder, som BBC News har talt med, udtrykker forskellige former for bekymringer.

En biografkæde vil bede folk tage brillerne af, så snart biografsalen bliver mørk, et par fitnesskæder vil forbyde folk at benytte brillernes optagefunktion, og Starbucks vil bede folk pænt om, ikke at optage deres medarbejdere.

Frygter folk bruger brillerne i trafikken

Udover optagefunktionen, er der også bekymringer på et andet område. Nemlig at folk vil bruge brillerne i trafikken. Hos det britiske transportministerium har en talsmand udtrykt en skepsis overfor brillerne.

»Bilister skal give vejen deres fulde opmærksomhed, hvilket er grunden til, at det siden 80erne har været illegalt at se på en skærm, mens man kører, medmindre den skærm giver kørselsinformation,« siger talsmanden, som fortæller, at der ikke er nogen planer om at ændre dette, efter at have holdt møde med Google for at diskutere implikationerne af de nuværende love i forhold til Google Glass.

Google bekræfter, at samtalerne har fundet sted, og opfordrer i samme omgang til, at man bruger brillerne sikkert. Sættet, der stadig betegnes som en prototype, kommer til at koste omkring 1000 £ – 9325 kroner – og er primært målrettet udviklere frem for forbrugere.

Det bliver et krav, at brugere skal være logget ind med NemID, før der kan slås op cpr-registret via online-selvbetjeningsløsninger. Kravet bliver indført for at øge sikkerheden i selvbetjeningsløsninger på nettet, hvor der er en integration til cpr-registeret, fortæller chef for cpr-kontoret under økonomi- og indenrigsministeriet Carsten Grage.

Der har været flere eksempler på sager, hvor brugere ved at prøve sig frem med kandidater til cpr-numre har kunnet gætte sig frem til en persons rigtige cpr-nummer. Men fremover vil brugerne altså skulle være logget ind med NemID, der kan slås op i cpr.

»Vi indfører et krav, formentlig fra omkring 1. oktober, om at hvis man vil bruge opslag i cpr, så skal man først have autentificeret brugeren med nemid. Det er et fornuftigt krav, som vil være med til at udbrede mere sikkerhed i selvbetjeningsløsninger på nettet, hvor der er en integration til cpr,« siger Carsten Grage og tilføjer:

»Hvis cpr bliver integreret i løsninger, hvor en bruger kan initiere et opslag i cpr-registret, så vil vi godt vide, hvem der sidder i den anden ende, og derfor skal vedkommende være logget på via NemId. Vi vil gerne vide, hvem der foranlediger opslaget i cpr.«

At initiere et opslag vil ifølge Carsten Grage sige, at en ny kunde hos et mobilselskab indtaster navn og personnummer, hvorefter hjemmesiden foretager et opslag i cpr-registeret med henblik på validering. Denne handling vil fremover kræve, at brugeren er først er valideret med NemID.

Når datoen for hvornår kravet bliver indført ikke ligger helt fast, så hænger det sammen med, at kravet forudsætter, at NemID JavaScript går i luften fra omkring 1. juli, forklarer Carsten Grage.

Blandt andet telebranchen har udtrykt ønske om, at NemID JavaScript skal være tilgængelig i rimelig tid inden, kravet om NemID validering i forbindelse med cpr-opslag bliver en realitet. Begrundelsen er, at den nuværende NemID-løsning baseret på Java-platformen i udgangspunktet ikke fungerer på mobiltelefoner og tablets. Det skulle JavaScript-løsningen gøre. Og dermed vil online-løsninger, der kræver cpr-opslag og NemID-login, også fungere for brugere, det vil også sige potentielle kunder, der anvender tablets eller mobiltelefoner.

Selvom det bliver et formelt krav, at brugere der foranlediger et opslag i cpr-registret er logget ind med NemID, kan cpr-kontoret dog ikke teknisk validere, at opslag kun bliver initieret af brugere, der er logget ind med NemID, fortæller Carsten Grage.

Snart går rumteleskopet Gaia i gang med at måle den præcise position og hastighed for en milliard af Mælkevejens stjerner. Men et uventet problem har ramt missionen, så de stjerner, der er sværest at se fra Jorden, får nok ikke målt deres position med lige så stor nøjagtighed, som astronomerne havde håbet på.

Gaia er konstrueret til at kunne detektere stjerner med en størrelsesklasse på helt op til 20, hvilket vil sige, at teleskopet er 400.000 gange så lysfølsomt som det menneskelige øje. Men uventet, omstrejfende lys, der rammer teleskopets CCD-chips, gør Gaia mindre præcis end forventet.

Det lader til, at en smule af lyset fra Solen sniger sig rundt om teleskopets 10 meter store solskærm. Andet uønsket lys fra nogle af himlens andre lysstærke objekter lader også til at trænge ind i teleskopet, skriver holdet bag Gaia i et blog-indlæg.

Hvis problemet ikke løses, hvilket der ikke umiddelbart er udsigt til, vil positionen af sollignende stjerner af størrelsesklasse 20 kun kunne måles med en præcision på 430 mikrobuesekunder, hvor målet var 290 mikrobuesekunder. Nøjagtigheden falder altså næsten 50 procent for stjerner, der kun lyser ganske svagt på himlen set fra Jorden.

Målingerne af stjernernes lysstyrke og spektroskopiske data bliver også mindre præcise, og for en del af de fjerne stjerner må astronomerne helt opgive at få et mål for den radiale hastighed, altså hastighed mod eller væk fra teleskopet.

Det understreges, at det uønskede lys kun er et problem i forbindelse med målinger af de allersvageste stjerner. Så snart størrelsesklassen er under 15, er nøjagtigheden uændret.

Holdet bag Gaia havde også identificeret et problem i optikken, hvor et tyndt lag af is på spejlene forringede billedet. Men dette problem var forudset og kunne løses ved kortvarigt at varme spejlene op, så isen fordampede og forsvandt ud i verdensrummet.

Gaia blev opsendt 19. december 2013, og fra sin bane om Solen halvanden million kilometer fra Jorden skal teleskopet kredse rundt og skanne himlen i de kommende fem år – eller seks år, hvis missionen bliver forlænget, hvilket den sandsynligvis gør.

Når missionen er overstået, vil astronomerne have et katalog med den præcise position og hastighed for cirka en milliard af Mælkevejens stjerner. Med disse data kan de finde ud af, hvordan galaksen ser ud, og de kan sammenstykke dens historie.

Som sidegevinster vil Gaia også gøre astronomerne klogere på asteroider, kometer og supernovaer. Desuden vil data fra satelliten kunne bruges i jagten på store exoplaneter.

Det amerikanske missilforsvar GMD har under en test haft succes med at ramme et simuleret fjendtligt missil over Stillehavet. Det er første gang siden 2008, at det er lykkes.

»Dette er et meget vigtigt skridt i vores fortsatte forsøg på at forbedre og øge troværdigheden for vort hjemlige forsvarssystem mod ballistiske missiler,« siger viceadmiral James Syring, chef for Agenturet for Missilforsvar i det amerikanske forsvarsministerium, til Reuters.

Succesen er ifølge Jon Rahbek-Clemmensen, forsker i international sikkerhed ved Dansk Institut for Internationale Studier, også vigtig i forhold til USA’s position i konflikten mellem Ukraine og Rusland.

Missilforsvar har fortsat styrke

»Hvis man kan få et missilforsvar til at fungere, vil det have enorme konsekvenser for magtbalancen, og det vil give USA et magtmonopol, der er hidtil uset. Systemets succes ved øvelsen falder perfekt sammen med den debat, der lige nu foregår. USA kan nu skrue op for missilforsvaret for at presse Rusland i forhold til konflikten i Ukraine,« siger forskeren.

Siden 2008 har præsident Barack Obama skruet ned for ressourcerne til GMD-systemet for at udvise samarbejdsvilje over for Rusland. Men den nuværende konflikt har fået præsidenten på andre tanker. GMD blev sat i gang i 2004 af den daværende præsident George Bush som et svar på trusler fra Nordkorea.

»USA har længe brugt idéen om et missilforsvar som magtredskab. Selve tanken om forsvaret var med til at presse Sovjetunionen i en sådan grad, at det kollapsede. Derfor er man også villig til at investere mange penge selv om systemet ikke virker i dag,« siger Jon Rahbek-Clemmensen.

Milliarder går til ubrugeligt system

Ifølge Los Angeles Times har den amerikanske stat brugt 40 milliarder dollar på missilforsvaret. Og ifølge hovedleverandøren Boeing er pengene givet godt ud. GMD-systemet er nemlig den første af sin slags, der kan forsvare USA mod langtrækkende ballistiske missilangreb.

Systemet har bare én fejl. Det kan ikke ramme. Faktisk har det nuværende missilforsvar kun ramt prøve-missilerne tre ud af otte forsøg, siden systemet blev sat i værk i 2004. Sidste gang systemet ramte var i 2008.

»Man er villig til at investere, fordi man frygter atomkrigen og forsøger at mindske risikoen. Men selvfølgelig betyder det rigtig meget, at det ikke fungerer. Det giver Rusland en fortsat styrke. For at være ærlig har det ingen militær betydning i dag,« konstaterer forskeren.

Ifølge Jon Rahbek-Clemmensen er det usandsynligt, at man nogensinde vil få systemet til at fungere, så det rammer plet i 100 procent af forsøgene.

Det er i dag selskabet Rayheon, der står for den del af systemet, der reelt skal tilintetgøre de fjendtlige missiler. Virksomheden har udviklet den ladning, som skal kobles fra en raket og uskadeliggøre det indkommende missil og sprænghoved. Boeing står dermed ikke alene som ansvarlig for det fejlfyldte missilforsvar.

Det vækker glæder hos både den røde og blå opposition på Christiansborg, at DSB har besluttet at sætte endnu en ekstern undersøgelse af IC4-togene i gang.

Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, der har været en flittig kritiker af både IC4-toget og DSB’s mange forsøg på at redde det, håber, at undersøgelsen kan tages som et tegn på nyvunden selvindsigt hos statsbanerne.

»Hvis det er udtryk for et sporskifte hos DSB, så hilser vi det velkommen. Vi har jo i Venstre længe ment, faktisk siden Atkins-rapporten, at man skulle holde op med at kaste gode penge efter dårlige,« siger han.

Også Dansk Folkeparti er glade for udsigten til en fremtid uden IC4. Men Trafikordfører Kim Christiansen mener ikke, at der er brug for endnu en undersøgelse for at nå frem til den konklusion.

»De må jo have en klar fornemmelse af, at hvad der kommer til at virke og hvad, der ikke gør. Jeg synes, det er spild af penge at kaste flere hundrede tusinde kroner efter konsulenter. Vi skal have en udfasningsplan for de tog,« siger han.

Liberal Alliance har ligesom store dele af Folketinget længe været kritisk over for IC4. Trafikordfører Villum Christensen tror dog ikke på, at det er nyt for DSB, at IC4 sandsynligvis ingen fremtid har.

»Jeg er overbevist om, at DSB i meget lang tid har vidst, at togene aldrig blev rentable. Og selvfølgelig må man på et tidspunkt holde op med at kast gode penge efter dårlige,« siger han og spekulerer i, at DSB’s økonomi er årsag til, at man først nu er klar til, at overveje at lægge de skandaleramte tog i graven.

»Jeg er også bange for at langmodigheden med at erkende problemets omfang har noget at gøre med DSB’s økonomi. Med en gæld på over 10 mia. kr. og et tab på 5-6 mia. kr., som skal afskrives i DSB’s regnskab, er DSB truet på sin eksistens, og det vil straks kræve indbetalinger fra staten,« siger Villum Christensen

Der har i lang tid hersket bred politisk enighed om, at IC4-togene ikke er en del af fremtidens jernbanestrategi i Danmark. Og Henning Hyllested, der er transportordfører for Enhedslisten, mener, at DSB’s beslutning både er en erkendelse af, at materielsituationen er uholdbar og et resultat af politisk pres.

»Jeg tror faktisk, den er foranlediget af, at den debat vi havde om hele materielsituationen i DSB for et par uger siden. Den endte med en vedtagelse, hvor man konstaterede, at materielsitaution simpelt hen er uholdbar, og at man bliver nødt til, at give DSB mulighed for at anskaffe erstatningsmateriel. Den er selvfølgelig også foranlediget af, at vi næsten alle partier i lang tid har hamret mod DSB og Transportministeriet for at få en løsning på dette her problem,« siger Henning Hyllested og giver samtidig rådgivningsvirksomheden Atkins tørt på.

Virksomheden vurderede nemlig i en rapport i 2011, at IC4 var et sundt projekt.

»Det er en ordentlig begmand til Atkins, det her. De sagde jo i sin tid god for alle komponenterne,« lyder det fra Henning Hyllested.