1) Mål emmission på de bedste ovne
2) Lovgiv efter bedste ovn
3) Giv ejere af gamle ovne en grace-periode på 1 år til at få skiftet til noget moderne.
Den producent der har de bedste tal, skal favoriseres, de andre skal trynes.
Det kan kun gå for langsomt!
Kære politikere, embedsmænd, journalister og organisationsfolk m.fl.
På miljøplanlægning TekSam, Roskilde Universitet har jeg forfattet en videnskabeligt veldokumenteret specialeafhandling om brænderøgsregulering i Danmark (på 385 sider med en litteraturliste på 47 sider):
http://rudar.ruc.dk/handle/1800/14897
Af afhandlingen fremgår, at informative og tekniske virkemidler er utilstrækkeligt til på én gang miljø- og sundhedseffektivt samt politisk realistisk at regulere brænderøgsforureningen i primært byzone i Danmark.
TEKNISKE OG INFORMATIVE VIRKEMIDLER
Mere konkret formuleret er informationskampagner hvert efterår om korrekt fyringsteknik samt skrotningspræmier til storforurenende gamle brændekedler og ditto brændeovne udmærkede virkemidler.
Men disse virkemidler kan langt fra stå alene, hvis målet er markant at reducere de minimum 200-250 årlige dødsfald i gns. 10 år før tid, de tusindvis af alvorlige sygdomstilfælde hvert år og de samfundsøkonomiske omkostninger på konservativt estimeret 2-6 mia. kr. pr. år pga. brænderøgsudledningen i Danmark (dokumentation fremgår af indledningen i min afhandling).
Årsagen til, at informative og tekniske virkemidler IKKE kan stå alene, er bl.a. de fyringsrelaterede bekvemmelighedshensyn, idet de fleste danskere har travlt, og derfor ikke gider eller har tid og overskud til hele tiden at justere på lufttilførslen, komme lidt brænde i ad gangen og måske ikke altid lige får tørret træet, så fugtindholdet er under 18-20 %).
Endvidere er træ stof-indholdsmæssigt et meget uhomogent brændsel, og individuel brændefyring er bl.a. derfor grundlæggende en kaotisk proces, der i mange år frem vil udlede brænderøgsforurening i sundhedsmæssigt uacceptabelt høje niveauer i boligområder (dokumentation fremgår på s. 37-38 i min afhandling).
Hvis udelukkende informative og tekniske virkemidler skal minimere den sundhedsskadelige brænderøgsudledning i landets boligområder, bør landspolitikerne stille følgende TEKNISKE LOVKRAV til individuelle brændefyringsenheder:
Svanemærke eller tilsvarende (konvektion og efterforbrændingskammer).
Balanceret røgkanal.
Højere skorsten, der udmunder minimum 2 meter over bygningens og tilstødende bygningers højeste punkt.
Automatiseret primær, sekundær og tertiær lufttilførsel med kombineret kulilte- og Ilt-sensor.
Partikelfilter.
Katalysator.
Som dokumentation for ovenstående, kan jeg varmt anbefale de teknisk interesserede at læse s. 162-189 om tekniske virkemidler i min afhandling.
GRUNDLÆGGENDE ER DET FOR BILLIGT AT BRÆNDEFYRE I DANMARK
Den grundlæggende politiske årsag til, at Danmark er det land i verden, der har flest individuelle brændefyringsenheder pr. indbygger (700-800.000), er, at det simpelthen er blevet for billigt at brændefyre – sammenlignet med de alternative og langt mere miljø- og sundhedsvenlige måder at holde varmen på, som efterisolering, fjernvarme, varmepumper og solenergianlæg.
Gennem de sidste 20 år har Folketinget og skiftende regeringer gradvist pålagt fjernvarme, elektricitet og naturgas højere og højere afgifter, mens brændefyring hidtil er blevet landspolitisk afgiftsfritaget – dvs. indirekte subsidieret.
Landspolitikerne har således skabt privatøkonomiske incitamentsstrukturer, der fremmer sundhedsskadelig brændefyring i landets boligområder.
Derfor har Christiansborgpolitikerne også hovedansvaret for at minimere brænderøgsforureningen, der – i tilfælde af et politisk status quo scenarie – (snart) udgør Danmarks mest sundhedsskadelige forureningsproblem.
JURIDISKE OG PLANLÆGNINGS-RELATEREDE VIRKEMIDLER
Foruden økonomiske virkemidler, kommer politikerne heller ikke uden om at vedtage juridiske virkemidler (forbud og påbud) og strukturelle virkemidler (varmeplanlægning mv.), hvis brænderøgsforureningen miljø- og sundhedseffektivt skal reduceres i landets boligområder.
Med varmeplanlægning menes primært at udbygge fjernvarmenettet, og få flere danskere til i højere grad at aftage fjernvarme, som er miljø- og sundhedsvenlig, energieffektiv og på sigt klimavenlig.
Endelig kan jeg ligeledes varmt anbefale politikere, embedsmænd, journalister og organisationsfolk m.fl. at læse indledningen og problemfeltet i min afhandling (s. 15-38), som særdeles veldokumenteret redegør for de mange primært sundhedsrelaterede problemer med individuel brændefyring, selv om individuel træfyring også er klimaskadeligt.
Brændefyrings klimaskadelige effekt redegør jeg for i følgende debatindlæg, og dokumentationen herfor kan I læse via linkene i min nedenstående blog-kommentar:
http://politiken.dk/debat/ECE2296057/braen…
Slutteligt vil jeg anbefale den travle politiker at springe direkte til virkemiddelskemaet i analyse- og diskussionskapitlet (s. 207-229 i min afhandling), hvor jeg på overskuelig skemaform redegør for og diskuterer de miljø- og sundhedseffektive samt landspolitisk realistiske virkemidler til regulering af brænderøgsforureningen i Danmark.
I konklusionen findes et overbliksskabende skema (s. 244-246), der i overskriftsform oplister de virkemidler, der scorer ’høj’ eller ’middel’ i landspolitisk realisme mht. vedtagelse.
God læselyst og god weekend.
Med venlig hilsen
Ryan Lund
KORT OM MIG SELV
EKSPERTISE: Er blandt den håndfuld personer i Danmark, der tværvidenskabeligt ved mest om problemer og løsninger vedr. brænderøgsforurening.
UDDANNELSE: Miljøtekniker, laborant og miljøplanlægger (TekSam / Cand.techn.soc.) fra Roskilde Universitet.
På TekSam har jeg udarbejdet tre større projektrapporter og en specialeafhandling om brænderøgsforurening i relation til folkesundhed, klimaforandringer og regulering.
RELEVANT ERHVERVSERFARING: Har været miljøpolitisk rådgiver på Christiansborg for daværende miljøordfører Steen Gade (SF), der to år forinden frivilligt fratrådte posten som direktør i Miljøstyrelsen. Endvidere har jeg arbejdet som miljøfaglig medarbejder i miljøorganisationen Det Økologiske Råd. I begge organisationer arbejdede jeg med brænderøgsforurening.
FRITID: Hvad angår problemerne og reguleringsmulighederne vedr. brænderøgsforurening, har jeg – gennem det forgangne årti – læst en lang række videnskabelige publikationer, fulgt intenst med i medierne og deltaget i praktisk talt alle konferencer, seminarer o.l. herom i Danmark.
Touchskærme til smartphones og tablets kan få helt nye anvendelser, hvis man indbygger optiske bølgeledere under overfladen.
En canadisk forskningsgruppe har i samarbejde med en forsker fra glasproducenten Corning i USA vist, hvordan det er muligt at fremstille sådanne optiske bølgeledere med lave tab på en hurtig og effektiv måde med anvendelse af femtosekundlasere.
De har specielt undersøgt Cornings Gorilla Glass, der anvendes i en lang række smartphones og mobile enheder, da glasset er meget holdbart og modstandsdygtigt over for ridser.
De har i første omgang benyttet teknikken til at fremstille en temperatursensor, som kan indbygges direkte i glasset, og en ny form for optisk autentifikation, der er unik for den mobile enhed.
Teknikken er beskrevet i en videnskabelig artikel i Optics Express.
En af artiklens forfattere, Raman Kashyap fra Polytechnique Montreal, udtaler i en pressemeddelelse udsendt af Optical Society of America, at nu hvor forskerne har præsenteret metoden, er det op til andre at finde anvendelser for den.
En bølgeleder som eksempelvis en optisk fiber holder sammen på lyset ved at have en kerne med et højere brydningsindeks end det omgivende materiale kaldet kappen.
I et transparent materiale kan der ske en ikke-lineær absorption, når lysintensiteten er omkring 10^13 watt pr. kvadratcentimeter. For en laserpuls med en varighed af 100 femtosekunder svarer det til en energi på en joule pr. kvadratcentimeter.
Ved denne energitæthed sker der også en ændring af brydningsindeks i det belyste materiale, hvorved den ønskede bølgeleder kan dannes.
Denne form for laserskrivning har været kendt siden midten af 1990’erne, men tabene i de dannede bølgeledere har været forholdsvis høje – omkring 0,1 – 0,2 dB/cm.
Kashyap og Co. har nu i Corning Gorilla Glass opnået et fremstille en bølgeleder, der ligger 150 mikrometer under overfladen, med et tab på kun 0,027 dB/cm.
Bølgelederen har et ovalt tværsnit og har et indre område på 13 x 44 mikrometer og et ydre område på 50 x 67 mikrometer.
De har benyttet en laser med en effekt på 600 mW med en pulslængde på 300 fs og en repetitionsfrekvens på 600 Hz og fokuseret laserstrålen med en linse for at opnå den krævede energitæthed.
Det vil være muligt at fremstille en cirkulær bølgeleder, hvis man ønsker det, ved at bruge en cylindrisk linse til at fokusere laserstrålen, skriver forskerne.
Forskerne skriver i deres artikel, at de formoder, at det indre område primært dannes på grund af det elektriske felt og det ydre område på grund af varme, der fjerner stress i glasset.
I denne form for bølgeleder kan fire forskellige bølgetyper udbrede sig. Forskerne har også lavet en singlemode bølgeleder med et tab på 0,053 dB/cm, som de mener er det laveste, der nogensinde er opnået.
Forskerne har spekuleret over, hvorfor tabene er så lave i Gorilla Glass i sammenligning med de resultater, som andre har opnået i andre glastyper. De er kommet frem til, at det formodentligt hænger sammen med det høje interne stress, findes i Gorilla Glass.
Når varmen lokalt fjerner dette stress, dannes et område med lavt brydningsindeks uden om bølgelederen, som er med til at forbedre egenskaberne af bølgelederen.
Med teknikken har forskerne fremstillet en temperatursensor, der er baseret på et såkaldt Mach-Zender interferometer, der har to grene for lyset.
Når lys sendes ind i interferometret fordeler det sig i de to grene. Når de to grene mødes igen, opstår der interferens mellem de to signaler, og det påvirker intensiteten af udgangssignalet.
Interferensen påvirkes af forskellen i den optiske vejlængde (som er brydningsindeks gange den fysiske vejlængde) i de to grene.
På grund af den termiske udvidelseskoefficient af Gorilla Glass på 9,1 x 10^-6 pr. grad Celsius vil interferensen derfor også afhænge af temperaturen.
Forskerne har også vist, at det er muligt at lave en unik optisk identifikation af af mobil enhed ved at lave bølgeledere med små huller, hvor lyset kan strømme ud.
Det kan give et unik fingeraftryk for den enkelte enhed, som eksempelvis kan læses med en infrarød detektor.
Det kan være en ekstra form for sikkerhed f.eks. i forbindelse med pengeoverførsler med smartphones.
Raman Kashyap fortæller, at de to systemer potentielt kan videreudvikles til kommercielle anvendelser inden for et år.
Pressemeddelelsen fra Optical Society of America nævner også muligheden for at indbygge sensorer for blodsukker i smartphones og for at lave dna-analyser med den nye teknik. Det er dog ikke noget, som den videnskabelige artikel nævner, og det står ikke helt klart, hvordan det skal gøres.
Frank J. Andersen skriver:
I disse energisparetider lyder det ofte, at man skal lade bilen trille frem mod lyskrydset og bruge motorbremsen. Men hvorfor er det mere benzinbesparende, at bilen triller i gear end i frigear?
Jørgen Jørgensen, afdelingsleder i den tekniske rådgivning hos FDM, svarer:
Svaret på dette er ikke entydigt, da det kommer an på, hvor langt der er til lyskrydset. Er der kort til krydset, vil det typisk være billigere bare at slippe speederen og trille det sidste stykke. Det skyldes, at alle nye biler siden engang i 1990’erne er udstyret med en påløbsafbrydelse, som gør, at man lukker for brændstoftilførslen, når man slipper speederen, så katalysator og partikelfiltre ikke bliver beskadiget.
Hvis man kobler ud og sætter bilen i frigear, vil der derimod stadig være en tilførsel af brændstof, om end den er lille, mens det så at sige er bilen, der driver bilen, når man bare slipper speederen.
Er der langt til krydset, risikerer man imidlertid, at bilen går i stå på halvvejen, hvis man slipper speederen. Og da det koster noget at få startet bilen igen, vil der ikke være noget sparet her, og så vil det være billigere at koble ud, hvorved man har større chance for at nå hele vejen.
Når det så er sagt, er det tvivlsomt, at nogen vil se den store forskel på brændstofregnskabet, uanset vane og metode, og så skal man jo også se på, hvad der forstyrrer trafikflowet mindst muligt, så man ikke kører sit eget lille økonomiløb.
Nogle spørger også om, hvorvidt det slider for meget på koblingen at koble ud hele tiden, men det gør det ikke. Det kan den sagtens klare. Så man behøver ikke frygte en ekstra mekanikerregning, hvis man har for vane at koble ud.
Det er ikke beroligende at DSB efter en årrække med driftsforstyrrelser pga. ustabile elektriske forbindelser over koblingerne, nu tager konsekvensen, og stopper kørsel med sammenkoblede togsæt.
Naturligvis er det godt at der nu er udsigt til en bedre og mere stabil kobling i løbet af ½ år, men at køre med sammenkoblede sæt, når koblingen har været årsag til mange fejl, har ikke været betryggende.
Denne beslutning skulle DSB have taget for år tilbage, i stedet for at lukke øjnene og fortie problemerne ikke mindst for Atkins og Folketinget.
Vedr. bremseproblemer og hjulslid, har det siden Atkins og DTU-undersøgelserne, og en af de tidligere havarikommissionsundersøgelser været klart, at der var en del småfejl og uhensigtsmæssigheder på de franske konstruktioner fra Faiveley transport, såvel på bremser som WSP.
Det fremgik at Faiveleys bremser nok levede op til minimumsstandarden da kontrakten blev indgået omkring år 2000, men hverken levede op til nutidens standard eller hvad DSB havde erfaring med fra den sædvanlige leverandør Knorr-bremser.
(i den forbindelse kan det undre at Siemens & Bombardier tilsyneladende har indgået kontrakt med Faiveley om bremser osv. til næste generation af ICx.)
Nedslidning af hjulsæt er 4,8 gange hurtigere på IC4 end IC3.
Efter normale afrundingsregler rundes der derfor op til 5, og ikke ned til 4.
Fra et interview som Nic. Østergaard lavede med DSBs hovedingeniør på IC4 til et nytårsnummer, fremgik det at IC4 togsættene var forventet at veje 140 ton, men faktisk vejer 163 ton, svarende til en overvægt på 16,3 %.
Nu kan alle gå i gang med at gætte på om det er småfejl og indbyrdes konflikter i bremse- WSP- og hastigheds-detekterings-systemerne, der resulterer i de hidtil uforklarede bremsefejl, såvel som de hurtige nedslidninger af hjulsæt, som igen sammen med overvægt og evt. underdimensionering af ophæng, svingningsdæmpere og svingningsdæmperarmene på aksellejekasserne, resulterer i revner og sprækker på aksellejekasserne.
Der bliver virkelig hældt mange gode penge efter dårlige i dette projekt, trods alle advarsler.
Det nederlandske jernbaneselskab, NS, Nederlandse Spoorwegen og Belgiske SNCB/NMBS handlede langt mere rationelt, da de konstaterede uendelig mange fejl på IC4s elektriske parallel, Ansaldo Breda V250 og resolut afviste at modtage togsættende, hvorimod DSB fortiende en del af fejlene over for Atkins som derfor nåede konklusionen om at IC4 var et sundt projekt!
Det store spørgsmål, som vi afventer svar på er om nogen af de ansvarlige for alle disse fejltagelser fortsat er ansat i DSB?
Det amerikanske laboratorium, der ved en fejl sendte aktive miltbrand-sporer til ikke-sikkerhedsklassificerede forskere, kan have anvendt en for lav strålingsdosis til inaktivering af sporerne.
Sådan lyder en mulig forklaring på hvorfor de miltbrandsporer, som det højklassificerede Centers for Disease Control’s laboratorium sendte ud af huset til undersøgelse, var i aktiv form og ikke inaktiv, som forskerne troede.
Buddet på forklaring kommer fra chefen for det danske Center for Biosikring og -Beredskab, John-Erik Stig Hansen. Normal procedure er nemlig at strålebehandle miltbrandbakterier, så de ikke er aktive og dermed levende, før de kan sendes til et lavere klassificeret laboratorium, som det for nylig skete i USA.
Men sporerne viste sig senere stadig at være aktive og kan dermed potentielt have smittet 75 forskere, der ikke var udstyret til at håndtere miltbrand i aktiv form.
»Det er sandsynligt, at sporerne ikke har fået en tilstrækkelig høj dosis stråling, så kun de hurtigst voksende sporer blev inaktiveret af behandlingen,« siger John-Erik Stig Hansen.
Metoden til inaktivering er ifølge John-Erik Stig Hansen anerkendt og bliver sædvanligvis fulgt op med en prøve efter 48 timer for at sikre, at sporerne nu også er blevet inaktive, før de må sendes videre til forskning under lavere klassificering.
»Så det er nok et sted i test-proceduren, at det er gået galt, siden sporerne alligevel viste sig at være levende,« vurderer chefen for det danske Center for Biosikring og -Beredskab.
Centret står blandt andet for at sikkerhedsgodkende laboratorier i Danmark, før de må arbejde med særligt farlige og smitsomme virus og bakterier som miltbrand. Men selvom der også her i landet bliver forsket i miltbrand, mener John-Erik Stig Hansen ikke, at der er nogen fare for, at håndteringen går galt som i USA:
»Ikke, hvis alle regler og sikkerhedsforanstaltninger bliver overholdt, som de skal. De har givetvis lignende regler i USA, men jeg vil tro, at hvad der skete, var en menneskelig fejl, og dem kan man jo aldrig helt sikre sig imod,« siger han.
De 75 forskere, som blev eksponeret for miltbrandsporerne, blev behandlet med antibiotika, inden de nåede at blive syge.
Da terrorister i 2001 sendte miltbrand-bakterier i brev med posten, døde fem af de elleve personer, som blev syge af at indånde sporerne.
Den nye metrotrappe, der ved årsskiftet skulle gøre det muligt for passagerer at gå direkte fra Frederiksborggade via passagertunnelen under Nørreport Station til metroen, bliver forsinket. Det skriver Banedanmark i en pressemeddelelse.
»Vi forventer, at trappen bliver færdig i løbet af forsommeren 2015. Der har desværre været nødvendigt helt at skifte den tekniske metode pga. udfordringer med håndtering af et lerlag i 16 meters dybde under Frederiksborggade. Og det har forsinket projektet,« fortæller Banedanmarks projektchef, Niels Andersen.
Fra begyndelsen var der valgt en bestemt arbejdsmetode (jet-grouting), hvor jord erstattes med specialbeton. I 16 meters dybde var der imidlertid et lerlag, der bevirkede, at betonblandingen blev for porøs, hvorfor der ikke kunne støbes en tilstrækkelig stærk bundplade til at modstå presset fra grundvandet.
»Vi er i stedet gået over til en alternativ frysemetode, hvor jorden fryses ned til minus 21 grader i 16 meters dybde. Nedfrysningen stabiliserer jorden og sikrer, at der ikke strømmer vand ind, når vi graver under grundvandsspejlet,« forklarer Niels Andersen.
En forudsætning for, at metrotrappen kan blive færdig i forsommeren 2015, er at der også arbejdes under jorden i aften- og nattetimerne fra medio juli. Hidtil har arbejdstiderne på byggepladsen været mandag-fredag kl. 07-19 og lørdage kl. 08-17.
Aktiviteterne om aftenen og natten vil udelukkende foregå under gadeniveau. Over jorden vil der ikke være øget aktivitet eller mere støj, end der er i dag. Og der vil ikke foregå leverancer og transporter til og fra byggepladsen i aften- og nattetimerne.
Arbejdet udføres i henhold til Københavns Kommunes ‘Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder’. Det vil sige, at lydniveauet i gadeplan vil holde sig under kommunens grænseværdi for støj fra arbejder udført i aften- og nattetimer.
Banedanmark er i løbende dialog med København Kommunes Center for Miljøbeskyttelse, og entreprenøren etablerer støjdæmpende foranstaltninger for at sikre, at den gældende støjgrænse bliver overholdt.
Forsinkelsen af metrotrappen får ingen betydning for tidsplanen for ombygningen af Nørreport Station. Den nye plads indvies fortsat officielt i begyndelsen af januar, skriver Banedanmark.
Det er ikke beroligende at DSB efter en årrække med driftsforstyrrelser pga. ustabile elektriske forbindelser over koblingerne, nu tager konsekvensen, og stopper kørsel med sammenkoblede togsæt.
Naturligvis er det godt at der nu er udsigt til en bedre og mere stabil kobling i løbet af ½ år, men at køre med sammenkoblede sæt, når koblingen har været årsag til mange fejl, har ikke været betryggende.
Denne beslutning skulle DSB have taget for år tilbage, i stedet for at lukke øjnene og fortie problemerne ikke mindst for Atkins og Folketinget.
Vedr. bremseproblemer og hjulslid, har det siden Atkins og DTU-undersøgelserne, og en af de tidligere havarikommissionsundersøgelser været klart, at der var en del småfejl og uhensigtsmæssigheder på de franske konstruktioner fra Faiveley transport, såvel på bremser som WSP.
Det fremgik at Faiveleys bremser nok levede op til minimumsstandarden da kontrakten blev indgået omkring år 2000, men hverken levede op til nutidens standard eller hvad DSB havde erfaring med fra den sædvanlige leverandør Knorr-bremser.
(i den forbindelse kan det undre at Siemens & Bombardier tilsyneladende har indgået kontrakt med Faiveley om bremser osv. til næste generation af ICx.)
Nedslidning af hjulsæt er 4,8 gange hurtigere på IC4 end IC3.
Efter normale afrundingsregler rundes der derfor op til 5, og ikke ned til 4.
Fra et interview som Nic. Østergaard lavede med DSBs hovedingeniør på IC4 til et nytårsnummer, fremgik det at IC4 togsættene var forventet at veje 140 ton, men faktisk vejer 163 ton, svarende til en overvægt på 16,3 %.
Nu kan alle gå i gang med at gætte på om det er småfejl og indbyrdes konflikter i bremse- WSP- og hastigheds-detekterings-systemerne, der resulterer i de hidtil uforklarede bremsefejl, såvel som de hurtige nedslidninger af hjulsæt, som igen sammen med overvægt og evt. underdimensionering af ophæng, svingningsdæmpere og svingningsdæmperarmene på aksellejekasserne, resulterer i revner og sprækker på aksellejekasserne.
Der bliver virkelig hældt mange gode penge efter dårlige i dette projekt, trods alle advarsler.
Det nederlandske jernbaneselskab, NS, Nederlandse Spoorwegen og Belgiske SNCB/NMBS handlede langt mere rationelt, da de konstaterede uendelig mange fejl på IC4s elektriske parallel, Ansaldo Breda V250 og resolut afviste at modtage togsættende, hvorimod DSB fortiende en del af fejlene over for Atkins som derfor nåede konklusionen om at IC4 var et sundt projekt!
Det store spørgsmål, som vi afventer svar på er om nogen af de ansvarlige for alle disse fejltagelser fortsat er ansat i DSB?
Du er velkommen til at debattere denne artikel. Vi forventer, at du overholder god debatskik og forbeholder os ret til at fjerne indlæg. Her kan du læse om god debatskik på Fagbladet3F.dk.
1366 x 768 (11,6 tommer) LED-backlit LCD
Touchskærm
2 gigabyte ram
Intel Celeron 2955U processor (der kommer en ny model i løbet af juni med Nvidia Tegra)
1,3 kilo
20 millimeter tyk
16 gigabyte intern plads (100 gigabyte Google Drive i to år)
Plads til SD-kort (skulle understøtte op til 128 gigabyte)
Så kom den endelig til Danmark. Chromebook. For to år siden blev Chromebook’en lanceret ved Googles udviklerkonference og har efterfølgende fået en god markedsandel i Nordamerika.
Systemet bygger på Googles tjenester og lever næsten 100 procent i skyen, hvilket betyder, at det kræver næsten ingenting at køre ChromeOS. Det giver billige og hurtige maskiner, som i hvert fald i USA er faldet i god jord hos firmaer og uddannelsessteder.
I 2013 stod Chromebooks for 21 procent af det samlede computersalg i USA på erhvervs- og uddannelsesområdet, og Microsoft, som ellers står som en anden Goliath med Windows på 90 af alle computere, er hunderæd for den nye David.
Så bange, at de kører offensive reklamekampagner mod Chromebooks i USA, og i Danmark har Microsoft udsendt en perfekt timet undersøgelse i samarbejde med Epinion, som meget belejligt viser, at forældre er bange for, hvor deres børns data ender henne, når it-firmaer skal håndtere deres data.
Tidligere har Odense måttet opgive at bruge Google Docs på skolerne – netop på grund af, at man ikke kunne sikre persondata.
Men nu er Chromebook kommet til Danmark, og derfor kigger vi på en af Acers modeller.
Da det er en af de første reelle Chromebooks i Danmark, bliver det samtidig en anmeldelse af Chrome OS-systemet, som kører under Acers matte plastik.
Den udlånte model er en ældre model af den, som kommer til Danmark i løbet af juni, men ud over en skiftet kerne fra Intels Celeron til Nvidias Tegra, er der ikke den store forskel.
Acer forklarer også selv, at der ikke skulle være den store forskel at mærke på ydeevnen.
Foto: Morten Sahl Madsen
Chromebooken har de udgange, som man kan ønske af så lille en maskine. At de overhovedet har presset et fuldt HDMI-stik i stedet for et micro-HDMI er ganske flot. Foto: Morten Sahl Madsen.
Den lille og lette maskine kører Googles eget system Chrome OS. Foto: Morten Sahl Madsen.
Udseendet
Acers Chromebook er en hvid skønhed. Det taiwanske firma har en forkærlighed for plastik, som mange ellers har kritiseret Acer for igennem årenes løb. Men Chromebooken er gennemført lavet i en god og solid plastik, som ikke knirker eller knager. Plastikken er mat og glat, og låget prydes af et Acer-logo sammen med Chromes umiskendelige cirkel og navn. Noget som alle Chromebooks har. Intet ondt at sige her.
Indeni finder vi et sort tastatur og en sort kant om skærmen, som står i en god kontrast til resten af det hvide. Faktisk er designet spot on for en maskine til den pris. Det føles ikke just som B&O, men for de godt og vel 2.000 kroner, som man skal give for maskinen, er det ganske udmærket.
Maskinen har de vigtige udgange, som man har brug for. 1 USB 2.0, 1 USB 3.0, audiostik, et fuldt HDMI, et SD-slot og et Kensington-låseslot plus strømindgang selvfølgelig.
Det er en lille bærbar. Kun 11,6 tommer, så tasterne er selvfølgelig små og afstanden mellem tasterne lille. Selve tasterne er dog gode. Acer er faktisk generelt ved at få styr på tastaturet. Det er ikke på niveau med Lenovos, men ikke lige så dårligt som Samsungs. Men det er selvfølgelig en smagssag.
To ting er der dog at sige om tastaturet: Mangel på baggrundsbelyste taster og Enter-tasten. Enter-tasten er halveret i størrelse og deles med ‘-tasten, hvilket gør den svær at ramme. Det er dog et amerikansk tastatur, som er på den udlånte model, så dette kan være anderledes på den model, som kommer i de danske butikker.
Touchskærmen har en opløsning på 1.366 x 768, og skærmen er ganske flot. Opløsningen er dog i den lave ende og minder om bærbare fra for flere år siden. Google har dog lavet deres egen chromebook, Pixel, som har hele 2.560 x 1.700 pixels på skærmen. Læs om Google Pixel her.
Chrome OS
Maskinen er styret af styresystemet Chrome OS – et letvægtssystem, som egentlig bare er en udvidet Chrome browser. Alt klares via browseren. Åbnes mailprogrammet, kalenderen, skriveprogrammet eller Spotify, åbner Chrome-browseren op.
Når alt klares over browseren, kan Acer uden problemer smide en lavpris Celeron-processor med lav ydelse i tabletten. I løbet af juni kommer der dog en ny version med Nvidias Tegra-processor, som skulle kunne klare arbejdet mindst lige så godt.
Selv indstillingerne ligger i Chrome-bowseren, og det er kun få programmer, som ikke ligger som en tab i browseren.
I modsætning til andre bærbare kan du ikke efterfølgende installere Windows – eller Mac eller Linux-programmer for den sags skyld – på Chrome OS, men har adgang til Chrome Web Store, ligesom du har i din Chrome-browser på en hvilken som helst anden computer, Chromebook eller ej.
Det betyder også, at programmer som Skype ikke eksisterer – Google foreslår, ikke overraskende, at man i stedet bruger deres egen Google Hangouts.
Og der er trods alt en relativ stor mængde programmer at finde i web-butikken.
Chromebooken kommer allerede med en stor mængde apps fra Google, og når du logger ind med din Google-konto (det skal du gøre, og en Chromebook ville være ubrugelig uden), henter den automatisk de Chrome-apps, som du allerede har installeret andetsteds.
Maskinen har 16 gigabyte lagerplads lokalt på harddisken, men Google giver dig 100 gigabyte plads i to år på deres cloudservice, Google Drive. Og det er her, at du skal placere alle dine data fra Google Docs: Din – måske – nye officepakke.
Den gratis officepakke, som kun virker online, bliver din nye bedste ven, for du kan alligevel ikke installere andre lignende officepakker.
Den gemmer selvfølgelig automatisk i Google Drive, hvor du også gemmer alle billeder, som du redigerer i Picasa, det medfølgende billedbehandlingsprogram.
Så snart du slukker nettet på din Chromebook, står du tilbage med en tom skal, som intet kan. Der er offlineversioner af de forskellige, mest gængse af Googles apps, men jeg føler stadig, at den intet kan uden internet.
Alt ender i skyen
Den lille computer klarer i øvrigt det hele ganske hurtigt. Jeg kunne se en Netflixfilm, have 12 tabs åbne i et vindue ved siden af, hvor mange af dem var billedtunge som tv2.dk og Flickr.
Dog kunne Netflix og YouTube godt hakke en lille smule, når jeg hoppede fra vindue til vindue, men jeg fandt det aldrig rigtig et egentligt problem. Specielt når man tager prisen i betragtning. Og ja – Netflix og Spotify, to af danskernes streaming-darlings, er at finde på Chromebooks.
Chrome OS kører som tidligere nævnt på en Celeron/Tegra-processor, og da computeren alligevel ikke kan køre nogen former for krævende programmer, har den også en fornuftig batterilevetid. Acer siger selv over 8 timer, og det er slet ikke et dårligt estimat.
Computeren klarer uden problemer de mest basale opgaver, så længe at den er på internettet. En ofte brugt sætning hos ikke-krævende forbrugere er, at computeren “bare skal gå på Facebook og sende mails.” Det kan en Chromebook. Foto: Morten Sahl Madsen.
Klarer hvad 80 procent af befolkningen kræver
Og Chrome OS – og Acers Chromebook – klarer ganske godt, hvad nok 80 procent af den danske befolkning har behov for, når de skal bruge en computer. Mange skal bare bruge en computer, som kan klare mails, YouTube, Facebook, nyheder, musik og let redigering af tekst.
Alle de ting klarer maskinen fornuftigt – og så endda til kun lidt over 2.000 kroner. Vel at mærke så længe maskinen er tilsluttet internettet.
Det lyder som en vidundermaskine, som er skabt til blandt andre mormor hjemme i stuen. Lidt som de populære netbooks for nogle år siden.
Men det er også en maskine, som kan forvirre. Et par af mine svenske kollegaer har fortalt mig historier om svenske sælgere i Elkøb (Elgiganten i Danmark), som gentagne gange har oplevet sure kunder, som returnerer deres Chromebooks, fordi kunderne troede, at det var en fuldt fungerende Windows-maskine.
Det samme skete, da de billige netbooks massesolgte for få år siden, og producenterne oplevede en stor stigning i supportkald, når folk skulle omstille sig fra Windows til Linux på de små maskiner.
Det vil uden tvivl også ske i Danmark, når fru Hansen på 76 går ned i en Fona og ser en Chromebook til 2.399 kroner ved siden af en Windows-maskine til 4.099. Hun bliver til gengæld svært skuffet, når hun så senere ikke kan installere et program, som hendes barnebarn vil have (“alle seje bedstemødre spiller Peggle” ifølge min fætter på 11).
For mere avancerede brugere sidder jeg med spørgsmålet: Hvorfor ikke bare købe en tablet? Den kan lige så meget – eller lige så lidt – som en Chromebook.
Og så yder Chromebooken altså kun 100 procent, når den er online. Det er et problem – cloud-computer eller ej.
Beskeden man får, når man fejlagtigt tror, at man lige hurtigt kan skrive en note i sit skriveprogram, Google Docs, hvis man ikke er på nettet. Foto: Morten Sahl Madsen.
Som at køre på halv kraft
For når nettet forsvinder, forsvinder Googles gigantiske hjerne også. Den hjerne som holder computeren i gang, og som gør, at Chromebooken ikke bare er en tom skal eller endnu en billig netbook.
Men så snart den metaforiske navnlestreng til Google er klippet – da alle alligevel bruger trådløst – forsvinder Chromebookens magi.
Næsten samtlige apps fungerer i en Chrome-tab, men uden internet får man bare en kedelig besked om, at “servicen er ikke tilgængelig”.
Der findes offlineversioner af nogle af de forskellige apps, såsom kalender, Google Drive og Gmail, men man skal selv installere dem ved siden af. De fungerer udmærket, men det er tydeligt at mærke, at det er meningen, at den skal være på nettet hele tiden, så Google kan hjælpe dig. Her savner man et indbygget 3G-modem.
Googles øjne er rettet mod dig
En anden barriere for mange vil nok også være at alle dine data ender hos Google. Det er næsten umuligt, at verdens største søgemaskine ikke har data på netop dig, med mindre du bruger det anonyme TOR-netværk, men på en Chromebook går du hele vejen.
Alle billeder, film, dokumenter og filer ligger i Google Drive, og så er spørgsmålet, hvad Google nu bruger disse informationer til. Odense kommune prøvede i en længere periode at få lov til at bruge Google Docs i skolerne, men endte med at give op. Blandt andet på grund af børnenes data. Hvor ville det fysisk ende henne, og hvor meget – og hvordan – kan Google bruge?
Samme er netop sket hos vores svenske naboer, hvor Datainspektionen netop har stoppet en aftale mellem Google og skolerne i Malmø, som netop ville bruge Googles “Apps for Education”. Datainspektionen frygtede, at aftalerne ikke var konkrete nok omkring, hvordan Google må eller ikke må håndtere de unges data.
Hvordan Google må bruge vores data, skal jeg ikke kunne sige, men det er noget, som vores politikere, og fagmænd hos Datatilsynet i både Danmark og andre lande, har fokus på. Noget som vi alle burde have.
Konklusion
Chromebooken minder mig mest af alt om netbooken fra 00′erne. Små bærbare, som kunne køre på batteri i hundrede år (efter datidens standarder), men som ikke kunne klare lidt mere krævende programmer.
Flere analysebureauer placerer endda Chromebooks i netbook-kategorien, når de skal estimere markedsandele, hvilket betyder, at vækstraten på “netbooks” pludselig er steget voldsomt igen de seneste år.
Acers Chromebook er en skøn lille maskine rent hardware-mæssigt, men jeg er ikke overbevist med hensyn til Chrome OS.
Jeg føler ikke på noget tidspunkt, at jeg får noget hos en Chromebook, som retfærdiggør de kompromisser, som jeg må tage for at have en.
Det kan godt være, at en Chromebook kun koster 2.300 kroner, men jeg føler, at jeg sidder med en Windows RT maskine igen. Og det var en fejl af dimensioner: En computer som ligner en bærbar, men som ikke kan det samme som en bærbar. Det er måske fint på en skole, men forbrugere er kritiske, når først glæden over de sparede penge er forduftet.
For 2.300 kroner kan jeg i stedet få en rimelig Android-tablet eller en lidt ældre iPad. De kan godt og vel det samme, er mere mobile og har ofte et bedre batteri. Mange producenter, såsom Asus, laver desuden Android tablets med tilhørende tastatur, hvor der er inkorporeret en trackpad. Ellers kan et eksternt tastatur ofte give en god oplevelse.
Se for eksempel testen af Microsoft smarte Wedge-tastatur, som passer til alle tablets.
De eneste steder, hvor en tablet ofte må krybe til korset, er ved håndtering af nogle former for hjemmesider (aflevering af skoleopgaver på skolens intranet og så videre), og så skal man have fat i en rigtig bærbar.
Plus:
Minus:
I sidste ende er Chromebooken godkendt. Den kan det, den lover, og den gør det ganske okay. Man skal altid vurdere produkter ud fra målgruppen, men jeg kan bare ikke blive imponeret.
Jeg kan som garvet computerbruger ikke forestille mig at gå over til en Chromebook, men jeg kan sagtens forstå dens plads på markedet.
Men samtidig bryder jeg mig ikke om, at al min data ligger så meget i skyen. Stanniolen er godt trukket ned over mit hoved, når det kommer til, hvor meget jeg tror, at firmaer som Google kigger med i mine ting. Samtidig er der alle historierne om NSA og deres relativt lette adgang til data, når det først rammer amerikansk jord. Og det er ikke til at undgå at bruge Googles skytjeneste, hvis du går over til Chromebooks.
Hvis du ikke er typen, som har stanniolhatten på og i stedet tænker, at Googles slogan “Don’t be evil” passer godt til dem, og du bare skal bruge en computer til de mest basale opgaver, uden at du har lyst til at betale en bondegård, så gå amok.
Skulle jeg selv købe en billig computer til det mest basale, ville jeg hellere købe en Windows-maskine fra sidste år kombineret med de mange gode gratis programmer, der findes på Windows-platformen.
Det er måske knap så smart og hipt – til gengæld er det gennemprøvet og effektivt.
Læs også: Disse 20 gratis værktøjer til Windows gør din dagligdag nemmere
Foto: Morten Sahl Madsen