Category Archives: computer

HP har sat gang i tre projekter, som skal føre til styresystemer, der kan udnytte HP’s bud på en helt ny computerarkitektur, som HP slet og ret har døbt ‘The Machine‘ – et navn som ifølge HP udspringer af, at det er et projekt fra HP’s forskningsenhed, der ikke har en marketingafdeling til at finde på smarte navne.

The Machine er et projekt fra HP om at skabe en computer, som bygger på et stort antal specialiserede processorer, som forbindes med et memristorbaseret lager via fotonik. Hvis det lyder eksotisk, så er det ikke så underligt, idet hverken fotonik eller memristorer endnu er noget, vi ser i datacentrene.

De to komponenter betyder imidlertid tilsammen, at data kan ligge i en stor mængde memristor-hukommelse, som er næsten lige så hurtig som de RAM-kredse, vi bruger i dag, men som ikke behøver strøm for at holde på data. Samtidig kan fotonik gøre det muligt at overføre data hurtigt over større afstande med mindre energi.

Det, forestiller HP sig, vil gøre det muligt at skabe et datacenter, hvor hundredevis af serverracks er forbundet, og en enkelt enhed vil kunne tilgå den samlede pulje på flere hundrede petabyte hukommelse.

Sådan et datacenter med sådan en arkitektur er så meget anderledes, end det vi bruger i dag, at de nuværende styresystemer ikke vil formå at udnytte det optimalt.

»Vi ønsker at genoplive forskningen i styresystemer, som har ligget stille i et par årtier. Vi vil gerne have universiteter over hele verden til at genstarte forskningen,« sagde HP Labs’ tekniske direktør Martin Fink ved præsentationen af The Machine.

HP arbejder selv på hele tre projekter, som skal udnytte arkitekturen, der er skitseret i The Machine. Det omfatter en særlig udgave af Linux, hvor alle overflødige komponenter fjernes og erstattes med nye, der passer til den nye arkitektur.

»Kunderne smider ikke bare det, de har, over skulderen. Så vi skal også kunne give dem en Linux-skal,« siger chefkonsulent Steen Bendtsen fra HP Danmark til Version2.

Den særlige Linux-udgave suppleres af et parallelt projekt, som skal munde ud i en udgave af Android, der kan køre på små udgaver af arkitekturen i The Machine, som HP forestiller sig vil kunne bruges i alt fra små indlejrede systemer til store datacentre.

Men HP arbejder også på et helt nyt styresystem, som bliver open source og vil kunne arbejde med en arkitektur, hvor data ikke skal flyttes frem og tilbage mellem forskellige typer lagring og hukommelse, men i stedet kan ligge ét sted.

Lige nu mener HP, at det er realistisk inden 2020 at nå dertil, hvor The Machine kan skaleres op til 160 petabyte hukommelse i et datacenter, hvor hver enhed vil kunne tilgå et område i hukommelsen med en svartid på 250 nanosekunder.

Et oplagt område for The Machine og det nye styresystem vil være Big Data, hvor The Machine-arkitekturen vil kunne hjælpe med at reducere svartiderne for at tilgå enorme datamængder. Det er et problem, som allerede bliver forsøgt løst ved at knytte hardware og software tæt sammen.

»Eksempelvis SAP Hana, som gerne vil bruge meget data. Det køber man som en færdigcertificeret løsning med jern og software. SAP prøver at skrive så tæt på styresystemet og hardwaren som muligt,« siger Steen Bendtsen.

En SAP Hana-løsning baseret på The Machine kunne derfor være nærliggende, selvom HP ikke er nået dertil, hvor selskabet kan præsentere konkrete partnerskaber.

En udfordring for The Machine er imidlertid også den store ændring i arkitekturen. HP sammenligner det selv med introduktionen af RISC-processorarkitekturen, som dog i forhold til ambitionerne med The Machine virker som en mindre justering i forhold til de helt nye typer komponenter i The Machine.

I en tid, hvor datacentrene er virtualiseret på standardhardware og -software, så vil HP stå med kunder, som måske nok kan se de tekniske fordele i den nye arkitektur, men kun vil skifte, hvis deres eksisterende systemer kan flyttes relativt ubesværet.

Derfor vil HP formentligt være nødt til at kunne tilbyde Posix-kompatible styresystemer og virtualiseringssoftware i stil med VMware på den arkitektur. Selskabet vurderer dog, at fysikkens love er på dets side.

»Vi kan ikke fortsætte med bare at udbygge datacentre med den nuværende teknologi. Vi vil ramme en mur,« siger Martin Fink med henvisning til blandt andet begrænsningerne i, hvor meget data man kan sende gennem et kobberkabel af en vis længde med et vist energiforbrug.

Nasa vil fange og nærstudere en asteroide, og den ambitiøse mission starter allerede i 2019, fremgår det af en pressemeddelelse fra den amerikanske rumfartsorganisation.

Om fem år skal et rumfartøj sendes op for at indfange en lille asteroide med en diameter på højst 10 meter. Den skal så transporteres til omegnen af Månen og slippes fri igen.

Når asteroiden er placeret i stabilt kredsløb om Månen, skal den have besøg af astronauter. Det bliver engang i løbet af 2020′erne, når Nasas nye store løfteraket Space Launch System er klar til at sende rumkapslen Orion langt ud i rummet.

Astronauterne skal undersøge asteroiden på helt tæt hold, og prøver fra den skal bringes med tilbage til Jorden.

Asteroider er efterladenskaber fra Solsystemets dannelse, og studiet af dem kan give ny viden om Solsystemets tidlige historie.

Desuden udgør asteroider en trussel mod Jorden, idet nedslaget fra en asteroide på størrelse med et fodboldstadion med lethed kan lægge en storby øde. Derfor er det nok en meget god idé at lære dem bedre at kende, så man kan udtænke de rette strategier for at få en asteroide til at ændre bane, hvis den har kurs mod vores klode.

Forskerne hos Nasa arbejder indtil videre med to forskellige planer for Asteroid Redirect Mission. Enten skal rumfartøjet fange en lille asteroide, der flyver frit i rummet i sin bane om Solen, eller også skal den snuppe en del af en større asteroide.

I løbet af de næste fire år vil rumfartsorganisationen finde det bedst egnede mål for missionen. Astronomerne har allerede identificeret ni asteroider, der har den rette størrelse, og som bevæger sig i baner, der bringer dem forholdsvis tæt på Jorden.

»I stedet for at kommer videre hvis de er utilfreds med deres job, ser rigtig mange mennesker blot tiden an – og satser på, at ’noget’ tilfældigvis dukker op og trækker dem ud af deres situation.«

Det mener konsulent Maj Bjerre, der rådgiver danske virksomheder om trivsel og sundhed og har undervist og holdt foredrag i IDA de seneste syv år.

Klar til nye karrieremål? Tjek muligheder på Jobfinder-

I sit arbejde hjælper hun folk og virksomheder med at definere deres mål og formål, og hun mener, at der venter alle en stor gevinst, hvis de ville bruge tid og kræfter på at definere deres formål:

»Mange tvivler på, at man kan gå glad og tilfreds på arbejde hver dag – men det kan man faktisk, for når man kender sit formål, er det nemmere at tage de store beslutninger i livet, f.eks. om man skal blive eller finde et nyt job,« understreger Maj Bjerre.

Hun giver her en trin-for-trin-guide, som kan bruges til at formulere dit personlige mål:

1 Identificer dit personlige formål

Alle gode strategier begynder med et formål – også din egen. Fundér derfor over, hvad der gør dit liv meningsfyldt. Spørg dig selv, hvornår du sidst gjorde noget, der føltes vigtigt for dig. Hvorfor var det vigtigt? Hvad vil du gerne kigge tilbage på, når du bliver gammel?

2 Afklar dine trivselsbetingelser

Når vi bliver stressede, skyldes det ofte, at vores trivselsbetingelser ikke er opfyldt. Trivselsbetingelser kan være mange ting: Måske trives du bedst, når du selv sætter rammerne, eller hvis du har helt afgrænsede opgaver. Nogle skal konstant have en dialog, andre skal helst have ro. I det øjeblik du ved, hvad der er bedst for dig, er det nemmere at få energi og blive glad og tilfreds.

Du kan finde ud af, hvor og hvornår du trives bedst ved først at tænke på fem situationer, hvor alt bare var, som det skulle være – og dernæst på fem situationer, hvor du slet ikke følte dig tilpas. Du vil sandsynligvis se en række fællestræk i den ene og den anden gruppe, som kan give et fingerpeg om dine optimale trivselsbetingelser.

3 Find dit naturlige talent

Alle har et naturligt talent, noget vi er særligt dygtige til, men ofte bruger ubevidst, fordi det er usynligt for os. Og det er ærgerligt, mener Maj Bjerre. Når man bliver bevidst om den særlige værdi, som ens naturlig talent bidrager med, kan det nemlig øge selvtillid og selvværd – og vi kan nemmere bringe det i spil.

4 Afklar dine værdier

Du er nødt til at blive bevidst om dine top-tre værdier, for det giver bagslag, hvis du må gå på kompromis med dem. Hvis du vægter en sober omgangstone højt, bliver du aldrig tilfreds på en arbejdsplads, hvor der er meget sladder.

Vær opmærksom på, at det ikke er nok at lave en liste med tre abstrakte begreber som ’frihed’, ’ærlighed’ og ’respekt’. Du er nødt til at definere, hvad du lægger i begreberne. Handler ’frihed’ om at bestemme selv, have fleksible arbejdstider eller måske begge dele?

5 Definér din personlige mål

Når du har taget de fire ovenstående skridt, er du klar til at sætte dit personlige mål. Husk, at det gælder om at finde ud af, hvad du vil – frem for hvad du ikke vil.

Find først ud af, hvad du gerne vil være, dernæst hvad du vil gøre og endelig, hvad du gerne vil have.

De fleste begår den fejl, at de begynder med det, de vil have, f.eks. en bestemt titel eller uddannelse. Det er imidlertid vigtigt at begynde med, hvad du gerne vil være, for det udstikker retningen for de andre. Hvis det er arbejdsrelateret, vil du måske gerne være mere motiveret og engageret.

Dit næste skridt er, hvad du skal gøre for at blive mere motiveret og engageret. Det kunne f.eks. være at sige fra over for bestemte opgave. Det sidste skridt er, hvad du gerne vil have. I dette tilfælde kan det f.eks. være et nyt job, andre opgaver eller måske mulighed for at arbejde i et team.

Husk, at det er vigtigt, at dine mål stemmer med dit personlige formål, dine værdier og trivselsbetingelser, for det hele hænger sammen.

En type nedbrydelige plastposer, der især anvendes i sydeuropæiske lande og bl.a. produceres i Danmark, ser nu ud til at blive forbudt af EU.

Den såkaldt oxo-nedbrydelige plast kritiseres for ikke at nedbrydes så godt som hævdet, for at blive til skadelige mikro­plastfragmenter samt for at være spild af plast, der kunne være udnyttet i længere tid eller genanvendt, hvis det ikke var gjort oxo-nedbrydeligt.

»Vi betragter oxo-plast som fake bionedbrydelig plast. Det gør ikke noget positivt for miljøet, men bliver bare nedbrudt i mindre dele. Tanken om, at det skal kaldes oxo-bionedbrydeligt, er helt forkert, når det i virkeligheden er fragmenterbart og ikke nedbrydeligt,« siger medlem af Europa-Parlamentet for SF Margrete Auken der har arbejdet på lovgivning omkring plastemballage i Europa-Parlamentet, herunder forbuddet mod oxo-nedbrydelig plast, der netop er vedtaget i en førstebehandling.

Poser af oxo-nedbrydelig plast er ikke særligt udbredte i Danmark, men sælges af flere danske pose- og folieproducenter. De består af almindelig plast, der er tilsat små mængder metal, der skal fremme den naturlige nedbrydning af plasten i naturen. Det betyder, at de polymerkæder, som plasten består af, bliver brudt op til kortere kæder, der under de rette forhold er lettere at nedbryde i naturen.

Kan ende som mikroplast

Nedbrydningen kræver især, at der er ilttilførsel, og at den rette temperatur og luftfugtighed er til stede. Hvis posen i stedet ender dybt nede i en kompostbunke eller i havet, viser undersøgelser derfor, at posen kan have svært ved at blive nedbrudt og i stedet risikerer at blive omdannet til såkaldt mikroplast, der løbende bliver fundet i blandt andet fisk og bløddyr i have og søer verden over.

Der forskes ikke specifikt i oxo-bionedbrydelig plast i Danmark, men adjunkt på DTU Kemiteknik Anders Daugaard kender til materialet gennem sin forskning i plast. Også han er kritisk over for teknikken.

»Det helt centrale i denne debat er ikke, om man rent teknisk kan lave poser, der nedbrydes, men snarere, om de vil få de sidste reststoffer med. Det er meget godt, at det forsvinder i løbet af et par år i den åbne natur. Der forsvinder plasten muligvis, men alle additiverne, fyldstofferne og så videre findes fortsat i naturen, og de forsvinder ikke af sig selv. Derudover er det meget muligt, at det ender som mikro­plast. Additiverne øger den almindelige degradering, så den kommer hurtigere til et punkt, hvor der er tale om meget små dele,« siger han.

Når reststofferne ikke nødvendigvis er bionedbrydelige, skyldes det, at nogle producenter bruger konventionelle metoder til at farve poserne.

Også den danske brancheorganisation Plastindustrien er kritisk over for oxo-nedbrydelig plast – især fordi de anvendte ressourcer bliver til små fragmenter i naturen frem for at kunne indsamles og genanvendes eller brændes, så energien udnyttes:

»Heldigvis har anvendelsen ikke været så stor i Danmark, så vidt vi ved. Vores vurdering er, at bioplast baseret på biomasse har en berettigelse og en fremtid. Det interessante er her, at plasten kommer fra en fornybar ressource frem for fossile råvarer. Den nedbrydelige egenskab er sekundær,« siger miljøchef i Plast­industrien Helle Fabiansen.

En af de danske virksomheder, der alligevel producerer folier og poser af oxo-nedbrydelig plast, er Norlip, som sælger poserne til virksomheder, der primært eksporterer dem til de lande, hvor plasttypen er udbredt. Det sker, selvom administrerende direktør for Norlip Jesper Philipsen selv stiller spørgsmålstegn ved bionedbrydeligheden af poserne.

»Jeg tror ikke, at det er 100 pct. bevist, at oxo-plast er bionedbrydeligt, men det er dog nedbrydeligt, og det er det, vi lægger vægt på i denne sammenhæng. Hvad der sker, efter at det er delt op i partikler, som er for små til, at vi kan se dem, ligger lidt hen i det uvisse.«

Når I er klar over de problemstillinger, hvad får jer så til at tilbyde jeres kunder det?

»Det skyldes, at man bruger det meget i Sydeuropa, fordi man ikke vil have det liggende i naturen, hvor dyr og planter kan beskadiges af den plast, som mange lande har problemer med. Dem, vi laver, bliver først og fremmest eksporteret af vores kunder til Sydeuropa og andre steder i verden, hvor man bruger dem. I nogle større butikskæder i Sydeuropa forlanger man, at vi tilføjer disse additiver,« siger han.

Biofolie er for dyrt

I andre EU-lande har debatten om oxo-bionedbrydelig plast været i gang i årevis. I Storbritannien har magasin-indpakninger og indkøbsposer siden 2009 været kritiseret for at bestå af oxo-nedbrydelig plast, og fortalere og kritikere af plasttypen har fremskaffet videnskabelig dokumentation, dannet interesseorganisationer og ført ophedede onlinedebatter.

I Frankrig har parlamentsmedlemmer foreslået at forbyde oxo-nedbrydelig plast, mens Italien omvendt har forbudt konventio­nelle plasticposer. Det har øget efterspørgslen efter de forholdsvis billige oxo-nedbrydelige poser, hvilket også mærkes hos producenter som Norlip.

»De fleste i branchen tilbyder oxo-bioplast, men personligt gør jeg ikke noget for at promovere det på nogen måde, for jeg er ikke entydigt tilhænger af oxo. Jeg synes, at man skulle gå den rigtige vej og bruge biofolieposer, men dem vil folk sjældent betale for. Jeg tror kun, at vi har en enkelt eller to kunder, der vil betale for biofolie,« siger Jesper Philipsen.

I Danmark er problemerne med plastic i miljøet noget mindre end i mange andre lande, da hovedparten af plasticposerne i den danske affaldsstrøm bliver brændt på forbrændingsanlæg og ikke deponeres på åbne lossepladser. På lossepladserne kan poserne have svært ved at blive nedbrudt, fordi der oftest er mere fugtigt og kommer mindre ilt til posen, end der gør under de optimale forhold, som oxo-nedbrydelige poser er testet under, viser undersøgelser.

Den tidligere politimand, der blandt andet er kendt for at have offentliggjort statsministerens og forsvarsministerens cpr-numre, er anholdt tidligt i morges, skriver Ritzau, hvilket blandt andet Politiken kan fortælle.

Sigtelserne, som vil blive rejst mod den tidligere betjent, er navneforbud, brud på persondataloven og våbenloven.

Det oplyser lederen af personfarlig kriminalitet ved Københavns Politi, Jens Møller.

»Vi sigter ham for i alt 10 forhold. Det drejer sig om blandt andet om at have offentliggjort ministres personnumre og brugt nedværdigende ord om politifolk«, siger Jens Møller til Ritzau.

Jens Møller fortæller desuden, at manden har krænket nogle af sine tidligere kolleger.

»Manden har brugt nedværdigende ord mod flere politifolk og kaldt dem planterøvere og penis-belurede. Derudover har han lagt deres billeder, navne og adresser på internettet«, siger Jens Møller til nyhedsbureauet.

I forbindelse med anholdelsen bliver der intet grundlovsforhør, da det ifølge politiet ikke er nødvendigt. I stedet bliver han løsladt senere i dag med sigtelserne hængende over hovedet.

En af de eksperter, der for 15 år siden var med til at analysere Femern Bælt-projektets forudsætninger, siger nu, at analyserne ikke holder.

Ifølge Knud Erik Andersen, tidligere trafikchef i Vejdirektoratet, hviler tunnellen på et vaklende grundlag, og skatteyderne kommer til at bidrage med et tocifret milliardbeløb.

Men det er noget snik-snak, mener Femern A/S, der i et nyt notat slår fast, at projektet ifølge de finansielle analyse kan betale sig selv.

Femern-tunnellen er budgetteret til 40,7 milliarder kroner og allerede er svulmet med 2,7 milliarder kroner i forhold til det projekt, som Folketinget i 2008 sagde ja til. Tunnellen skal være betalt tilbage af brugerne efter 39 år. Men de to parter er både dybt uenige om, hvorvidt det kan lade sig gøre, og hvad konsekvenserne af den allerede 12 år forlængede tilbagebetalingstid bliver.

Tilbagebetalingstiden er dels bestemt af prisen for at bygge projektet, driftsomkostningerne og den rente, som skal betales på lånene, dels af trafikken og den EU-støtte, som projektet modtager fra TEN-T programmet.

[>>media:86787Femernbælttunnelens trafikale og vækstmæssige forudsætninger er overvurderede, siger en af de eksperter, der i sin tid lavede modelprognoserne for projektet. (Illustration: Femern A/S)]

Selv betoner Femern A/S i notatet, at ‘antagelserne på hvert område i den finansielle analyse er forsigtige, da forudsigelser naturligvis er behæftet med usikkerhed. Samtidig spiller forudsætningerne nøje sammen. For eksempel medfører en finansiel krise, som den vi oplever i disse år, at trafikken falder, men også, at renten falder. I forhold til tilbagebetalingstiden trækker de to forhold i hver sin retning – men de udligner også til en vis grad hinanden’.

Set med Knud Erik Andersens øjne er den 39 år lange tilbagebetalingstid yderst risikabel:

»Når tilbagebetalingstiden når den op omkring 40-50 år, er risikoen stor for, at projektet lider rentedøden, dvs. at renterne ikke kan betale afdrag og driftsudgifter på tunnelen. Så fortsætter gælden med at vokse. Det er rentedøden,« fastslår han.

I de langsigtede prognoser for tunnelprojektet forventer Femern A/S et trafikspring på 40 procent og har lagt til grund, at trafikvæksten er 1,7 procent årligt i gennemsnit de første 25 år af forbindelsens levetid.

Ifølge Knud Erik Andersen, der som trafikchef i Vejdirektoratet selv sad med i ekspertgruppen, der dengang udformede modelprognoserne, bliver trafikspringet langt mindre, formentlig omkring 25 procent, men det vil kun en ny modelkørsel kunne vise. Og den gennemsnitlige fremtidige vækst bliver kun halvdelen af det prognosticerede, omkring 0,8 procent. Derfor risikerer projektet at lide rentedøden, mener han.

»I dag fastlægger de seneste oplysninger om vækstforudsætningerne, der stammer fra Transportministeriets strategiske analyser, at væksten bliver 0,8 procent. I Tyskland, der kører med rullende planlægningssystemer, har væksten senest ligget omkring 1 procent med dalende tendens,« siger Knud Erik Andersen.

Præmissen for at nå frem til et 40 procent stort trafikspring er simpelthen forkerte, mener han.

»Forudsætningen for, at modellen forudså et trafikspring på 40 procent, er den tidsbesparelse, som man opnår i forhold til at tage med færgen. Jo større besparelse, desto større trafikspring. Den tidsbesparelse, man fodrede modellen med, var 73 minutter, men i dag er den, ifølge Femern A/S selv, bare 45 minutter. På det grundlag bliver trafikspringet snarere på 25 procent,« vurderer Knud Erik Andersen.

»Ikke desto mindre fastholder Femern A/S, at et trafikspring på 40 procent er meget forsigtigt sat i forhold til, at en 10 procents tidsbesparelse på Øresund. Men den sammenligning er useriøs, for selvfølgelig er der forskel på, hvad tre kvarter betyder mellem to store byer, der ligger klos op ad hinanden, og hvad det betyder på Femernforbindelsen, hvor der ikke rigtig bor nogen inden for 100 kilometers afstand,« siger han.

»Det, der betyder noget for trafikspring, er den relative forbedring af trafikforholdene. Og hvis der før var to timer mellem København og Malmø og kun 1 time nu, er det en 50 procents reduktion. Men hvis du kører fra Malmø og til Sydfrankrig, betyder 45 minutter stort set ingenting, så de 40 procent hænger altså frit i luften,« tilføjer Knud Erik Andersen.