Category Archives: computer

Det er ikke nok, at nuværende og tidligere medlemmer af SF’s folketingsgruppe fik offentliggjort personlige oplysninger som CPR-nummer og adresse. Også forsvarsminister Nicolai Wammen (S) skal have samme tur, mener aktivisten og tidligere politibetjent Lars Kragh Andersen, der driver bloggen Frihedsaktivisten.com.

Han stiller nu til en begyndelse 500 kroner på højkant til den, som først offentliggør forsvarsministerens CPR-nummer. Det fremgår af et blogindlæg, der er skrevet som en reaktion på historien om SF-hackerangrebet, som i sig selv var en reaktion på Folketingets vedtagelse af loven om Center for Cybersikkerhed.

I Politiken har Nicolai Wammen nemlig fordømt hackerne og kaldt det et angreb på demokratiet, når hackere griber til chikane af politikere med en anden overbevisning af dem.

Det mener Lars Kragh Andersen er ’nonsens’, da han mener at statens overvågning af borgerne er dybt kriminel, og derfor kan forsvarsministeren ifølge sin egen logik ikke klandre hackerne for at svare igen.

Dusøren på 500 kroner vil blive udbetalt i bitcoins, som kan overføres anonymt, og Lars Kragh Andersen opfordrer andre til at spæde til, så puljen vokser.

’Frihedsaktivisten’ er tidligere politibetjent, som nu fokuserer på at kæmpe for frihedsrettigheder og for at sætte fokus på politiarbejde, der går imod borgernes rettigheder.

Det kræver nok i øvrigt ikke det store hackerarbejde at finde frem til ministerens CPR-nummer. Som Version2 tidligere har beskrevet, valgte datalogen Søren Louv-Jansen for et år siden at offentliggøre CPR-numre på en række toppolitikere i Danmark, i form af et ’CPR-lotteri’ med flere valgmuligheder. Det skete for at sætte fokus på, at CPR-numre ikke er særligt hemmelige, men protesten endte med at koste ham en bøde på 10.000 kroner, som siden blev nedsat til 3.500 kroner.

De knap 400 medarbejdere i danske Milestone Systems får nu japanske ejere. Det kendte kamerafirma Canon har nemlig nu købt hele virksomheden. Det oplyser Milestones Systems i en pressemeddelelse.

Dermed får Canon fingrene i software til videoovervågningsformål, baseret på åbne platforme og ikke lukkede, proprietære systemer, som branchen ellers har masser af. Og Canon har lovet at Milestone vil fortsætte i den ånd, lyder det fra den danske direktør.

»Milestone er utrolig begejstret over det store potentiale, der hører med til det at være en del af en global koncern. Canon respekterer den måde, vi har opbygget vores virksomhed på sammen med vores partnere baseret på vores strategi om at tilbyde løsninger via en åben platform. Canon støtter derfor også vores behov for at forblive et uafhængigt selskab inden for Canon-koncernen,« udtaler Lars Thinggaard i pressemeddelelsen.

Firmaet, der har hovedkvarter i Brøndby ved København, blev stiftet i 1998 af en ingeniør og en datalog, og siden er Milestone Systems vokset og ekspanderet i udlandet, med datterselskaber i flere af verdens store markeder.

Hvad Canon måtte betale for at få Milestone Systems under sin kappe, er ikke oplyst. Men opkøbet er en del af en større strategisk plan hos Canon om at satse på flere forskellige forretningsområder. Rent juridisk er det i øvrigt Canons europæiske datterselskab, som står bag opkøbet.

Som det første store rejseselskab accepterer Expedia fremover bitcoin-transaktioner som betalingsform. Det vil i begyndelsen dog være begrænset til hotelbookinger fra selskabets amerikanske hjemmeside. Det skriver BBC.

Expedia er ikke det første rejseselskab, der godtager bitcoins som betaling, men det er langt det største. Beslutningen kommer ovenpå måneders stormvejr for bitcoins, som har præget af bekymringer omkring sikkerheden og et kollaps af den japanske bitcoin-børs, MtCox.

En bitcoin-analytiker kalder da også beslutningen for et ‘stort skridt’ for bitcoins, og redaktør for nyhedssitet om bitcoins, CoinDesk, mener, at beslutningen bringer den virtuelle valuta tættere på at blive mainstream.

Expedia vil bruge den ‘digitale tegnebog’, Coinbase, til behandling af transaktioner. Selskabet har dog ingen planer om at holde på valutaen, men vil i stedet veksle deres bitcoin-depoter til dollars hver 24. time.

13.000 danskere vil i dag stå med et Visa/Dankort, som ikke virker. Nets har nemlig spærret deres kort efter en sag om muligt misbrug. Det skriver Ekstra Bladet.

Spærringerne sker i kølvandet på systematisk afluring af danskernes kort, hvilket typisk sker via såkaldt skimming-udstyr, som bliver placeret på betalingsautomater og kopierer oplysningerne fra kortet og den pin-kode, der bliver indtastet.

Ifølge Nets er det for eksempel på tankstationer, at kortsvindlerne har monteret spion-udstyr på pengeautomater, men det kan også være andre steder. Afluringen kan også ske via en netbutik, men hvad der er sket helt præcist i denne sag, ønsker Nets ikke at fortælle. At kort er blevet afluret og derfor nu spærret, er ikke lig med, at alle disse kort er blevet misbrugt, understreger Ulrik Marschall, pressemedarbejder hos Nets.

Til Version2 forklarer han, at man siden en tidligere sag har holdt ekstra øje med en række kort, som muligvis også var blevet afluret dengang. Og nu har det vist sig, at disse kort altså også var ramt og derfor spærrer man dem.

»Det er typisk på ét betalingssted, at kortoplysninger bliver afluret, enten ved skimming eller i en netbutik. Hvis vi kan se, at kort brugt det sted mellem klokken 14 og 16 en dag er blevet afluret og misbrugt, spærrer vi dem, men sætter så kort brugt før og efter under skærpet opsyn. Og hvis der er tegn på misbrug, spærrer vi også dem,« forklarer han.

At spærre kort efter misbrug er noget, Nets gør hver dag, men denne sag er mere omfattende end normalt.

»Det er ikke den største sag, vi har haft, men en af de større. Men der er ingen grund til panik, for der er fire millioner Dankort-holdere i Danmark, og det er kun en meget lille del af dem, der er påvirket af det her,« siger Ulrik Marschall.

Opdatering: Nets valgte fredag eftermiddag at melde ud, at det drejer sig om 13.000 kort.

21 nuværende eller tidligere SF-politikere fra folketinget er blevet ramt af et hackerangreb, hvor personlige oplysninger som CPR-numre er blevet offentliggjort på nettet.

Det oplyser hackerne bag aktionen, som har sendt Version2 en e-mail med de personfølsomme data. Udover CPR-numre, fuldt navn og adresse samt telefonnumre rummer listen også hash-værdier af politikernes kodeord, altså en slags krypteret version af kodeordet, der ikke umiddelbart kan bruges til noget. Men for én politiker, Holger K. Nielsen, er der oplyst et password i klartekst. Hvilket system, passwordet eventuelt skulle have været brugt til, fremgår ikke.

Listen er ikke opdateret og rummer dermed også tidligere SF-profiler, som nu er skiftet til Socialdemokraterne eller det Radikale Venstre, for eksempel Astrid Krag og Ida Auken.

Ifølge hackernes e-mail har de tiltusket sig data om mange SF-politikere, men har valgt kun at offentliggøre folketingsgruppens data, som en ’straf’ for at SF stemte for loven om Center for Cybersikkerhed. Den blev vedtaget onsdag den 11. juni og betyder, at det officielle danske sikkerhedsværn på nettet nu også helt juridisk bliver flyttet ind under Forsvarets Efterretningstjeneste, hvilket giver centeret meget vide beføjelser til at indsamle og gemme data, opsamlet via monitorering af især internetforbindelser i den offentlige sektor.

Politiken, der også har fået besked fra hackerne, har talt med Holger K. Nielsen, som finder situationen ’ubehagelig’, men omvendt bruger hackerangrebet som eksempel på, at der er brug for loven om Center for Cybersikkerhed. Han afviser, at SF har ignoreret kritikken af loven undervejs i lovarbejdet.

Forsvarsminister Nicolai Wammen kalder hackernes aktion for et angreb på demokratiet.

»Det er dybt problematisk og forkasteligt, hvis der er enkeltpersoner eller grupper, der på den baggrund begynder at rette angreb med ulovlige handlinger på politikere med synspunkter, man ikke deler. Det er et angreb på demokratiet, hvis man på ulovlig vis begynder at udstille eller chikanere politikere, fordi de har en anden overbevisning, end man selv har,« siger han til Politiken.

Version2 har kontaktet SF for at høre nærmere om angrebet, men partiet ønsker ikke at udtale sig.

Du husker nok formatkrigen mellem Blu-ray og HD-DVD, eller måske ligefrem mellem VHS og Betamax tilbage i 1970′erne. Nu er en ny formatkrig på vej, denne gang for trådløs opladning.

Og Power Matters Alliance, der indtil videre har været bagud på point i forhold til Qi-standarden, har nu vundet en vigtig sejr: Fremover vil de allestedsnærværende Starbucks-cafeer i USA installere trådløs opladning, der bruger teknologien fra Power Matters Alliance (PMA). Det skriver The Verge.

Allerede i 2012 begyndte Starbucks at lave forsøg i enkelte cafeer med at tilbyde trådløs opladning til kunderne, og i den forbindelse blev kaffekæden medlem af Power Matters Alliance. Erfaringerne er nu så gode, at konceptet skal udbredes til alle større byer i USA i løbet af 2014 og 2015.

Der vil typisk være mindst ti borde eller diske i hver cafe med indbygget opladning, hvor man altså så kan få strøm på sin telefon bare ved at placere den korrekt.

Problemet for PMA-teknologien er, at telefoner på markedet med indbygget trådløs opladning bruger Qi-standarden, for eksempel LG G3, Google Nexus 5 og et par af Microsofts Lumia-telefoner. For at bruge PMA-opladning skal man altså have et cover med en indbygget spole til trådløs opladning. Flere store teleselskaber i USA støtter også PMA-standarden og har lovet, at der vil være covers med PMA-opladning til rådighed for alle smartphone-modellerne.

PMA-teknologien har generelt mange støtter i USA, mens producenter af mobiltelefoner i andre lande altså har foretrukket Qi-standarden. Apple har dog aldrig valgt side og har heller ikke endnu produceret udstyr med indbygget trådløs opladning, men sælger dog et cover med PMA-opladning fra en anden leverandør i Apple-butikkerne.

Rent teknisk er PMA-formatet en smule mere avanceret ved også at tilbyde dataoverførsel til enhederne, der bliver ladt op. Dermed kan det også bruges til reklamebudskaber fra firmaet, der stiller en opladermåtte til rådighed for kunderne.

Ifølge Starbucks’ erfaringer har den gennemsnitlige opladetid under pilotprojektet været 15 minutter. Da trådløs opladning ikke kan overføre energien i helt samme tempo som en USB-tilslutning, vil et kvarters opladning ikke være nok til mere end en lille opfyldning af strøm.

En app ved navn PressureNet kan potentielt bidrage til at gøre verdens meteorologer bedre til at forudsige vejret, skriver MIT Technology Review.

App’en gør nemlig det specielle, at den udnytter nogle af de sensorer, der er indbygget i flere Android-telefoner, der gør telefonen i stand til at måle tryk. Google indarbejdede i sin tid funktionen, da sensorerne dermed ville gøre location finding mere præcis.

To app-udviklere har fundet ud af, at sensorerne ved at måle atmosfærisk tryk kan bruges til at forudsige vejret og vejrfænomener, og den idé har de forelagt forskeren Cliff Mass, der forsker i atmosfærisk videnskab på University of Washington.

Han var så tændt på idéen om, at trykdata fra telefoner kan bruges til klimamodeller, at han har indgået et samarbejde med de to grundlæggere af PressureNet, Jacob Sheehy og Phil Jones.

Idéen med app’en er nu, at dens brugere skal give adgang til denne data, og derfor udsendte PressureNet en opdatering i sidste uge, hvori de bad deres brugere om adgang til dataene for netop at kunne sende dem videre til videnskabsmanden Cliff Mass.

Videnskabsmanden mener således at et tilstrækkeligt stort datagrundlag kan bruges til at forudsige langt mere præcis, hvor et vejrfænomen som en tordenstorm eller tornado vil ramme og bevæge sig henad. Dermed kan app’en vise sig meget værdifuld.

For at dataene virkelig skal kunne udnyttes kræver det dog stadig en markant stigning i downloads og dermed måleinstrumenter.

18.000 mennesker menes på verdensplan at have app’en der angiveligt laver 6.000 registreringer på en time.

Microsoft udgav onsdag en foreløbig version af Outlook Web App (OWA) til Google’s Android og opfyldte dermed et løfte, de havde afgivet tilbage fra marts.

OWA bliver en såkaldt ‘native app’, en app udviklet til en bestemt platform, som bliver en gentagelse af den in-browser OWA som forretningsfolk længe har brugt på enheder, der ikke understøtter den flyvefærdige Outlook-klient eller har softwaren installeret.

Det skriver computerworld.com.

Android-app’en tilbyder samme funktioner som browser-udgaven, hvilket giver brugeren adgang til email, kalender og kontakter placeret på en virksomheds Exchange-server placeret uden for virksomhedens lokalitet.

Ifølge Microsoft kræver betaen af OWA til Android en smartphone med en ‘lille’ eller ‘normal’ dimensioneret skærm, sådan som Google definerer det, mens versionen af Android skal være af 4.4, der også kendes som ‘KitKat’, eller af senere version, og så skal den have en Office 365-mailbox, skriver Computerworld.

Desuden er tablets slet ikke understøttet.

Kravet om KitKat for at få adgang til app’en, kan hindre mange brugere for at hente den ned.

Ifølge Computerworld er det således kun 14 procent af alle Android-telefoner, der opererer på den version, ligesom virksomheder der har deres Exchange-server placeret hos sig selv heller ikke får glæde af app’en.

Samtidig betragtes app’en som værende en gulerod, der skal forsøge at lokke kunder til at investere i Office 365.

App’en kan downloades fra Google Play.

Det nye it-system, der blev bestilt og leveret, skulle gøre sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen mere effektiv, men nu viser det sig, at styrelsen ikke blot endte med et system, der var for langsomt. Systemet viste sig nemlig slet ikke at være dét, styrelsen reelt havde behov for.

Arbejdsskadestyrelsen har nu besluttet helt at skrotte sagsbehandlingssystemet Proask, som er endt med at koste 283 millioner kroner i anskaffelse og drift. Alle pengene er spildt ifølge konsulenthuset Deloitte, da systemet slet ikke passede til styrelsens behov. Det fremgår af det seneste aktstykke om sagen til Folketingets finansudvalg.

Da det blev besluttet at investere i Proask i 2008 som afløser for et system fra 1991, så var visionen, at det nye system kunne automatisere mange af arbejdsgangene. Det skulle blandt andet ske ved at benytte en regelmotor til at hjælpe sagsbehandlerne.

Ifølge Deloitte passer designet af Proask imidlertid ikke med de behov, som styrelsen har til it-understøttet sagsbehandling. Konsulenterne vurderer også, at det vil være umuligt redesigne Proask til at passe til de nuværende behov.

En del af det økonomiske argument for indførelsen af Proask-systemet var, at det ville hjælpe til at give en effektivisering ved hjælp af automatisering. Systemet har siden vist sig at have langsomme svartider, og det har også overskredet budgettet med blandt andet ekstra udgifter til licenser og ekstern hjælp til at udvikle grænseflader til andre systemer.

»Styregruppen er enig i, at mulighederne for automatisering af arbejdsskadesagsbehandlingen har været overvurderet, og tilslutter sig videre Deloittes vurdering af, at Proask ikke på en brugbar måde kan redesignes fra den bestilte funktionalitet målrettet omfattende automatiseringer til en løsning målrettet sagsbehandlingsstøttende funktionalitet til sagsbehandleren,« lyder det i aktstykket fra Beskæftigelsesministeriet.

Med andre ord: Styrelsen bestilte et it-system, som skulle automatisere arbejdsgangene. Men styrelsen havde i virkeligheden brug for et system, der gjorde det lettere for de personer, som sidder med sagsbehandlingen.

Det skal bemærkes, at Deloitte allerede var inde over Proask-projektet som ekstern rådgiver under udarbejdelsen af det oprindelige udbudsmateriale i 2008. Kravspecifikationen blev skrevet af PA Consulting, og Deloitte lavede et eksternt review af udbudsmaterialet.

Af aktstykket til finansudvalget fremgår også det overordnede regnskab for Proask, som i alt har kostet 283 millioner kroner. Heraf udgør udviklingsomkostningerne 149 millioner kroner. Derudover har Arbejdsskadestyrelsen efterfølgende brugt 13 millioner kroner på at forsøge at modne systemet.

Udviklingsomkostningerne omfatter både de knap 71 millioner kroner inklusive moms, som indgik i kontrakten med hovedleverandøren Steria, samt godt 49 millioner kroner, som hovedsageligt blev brugt på konsulentbistand og udvikling af grænseflader ifølge et tidligere aktstykke fra 2010.

Dertil kommer i alt 88 millioner kroner, som er brugt på drift og vedligeholdelse af systemet, selvom det aldrig har været brugt i styrelsens almindelige arbejdsprocesser.

De 283 millioner ligger væsentligt ud over de 139 millioner kroner, som Proask fik bevilliget i 2009. De ekstra millioner skal nu hentes ind ved blandt andet at lukke systemet ned, så det ikke koster mere i drift, og dermed kan de penge, der var afsat til Proask-drift i styrelsens budget gå til betaling af gælden.

Dertil kommer 28 millioner kroner, som Beskæftigelsesministeriet skal finde, ligesom finansudvalget er blevet bedt om at bevillige knapt 62 millioner kroner. Proask modtog i 2013 desuden 37 millioner kroner fra Fonden for Velfærdsteknologi.

En del af besparelserne kommer af, at Arbejdsskadestyrelsen kan afmelde en række drifts- og supportaftaler om Proask, som udløber i slutningen af juni og ikke behøver blive forlænget, fordi Proask nu er lukket ned. Det sparer styrelsen for godt 25 millioner kroner, som er afsat på budgettet og nu kan bruges til at afdrage på udgifterne til Proask.