Category Archives: computer

I den såkaldte kappe-overgangszone omkring 400-700 km under jordoverfladen findes måske vandmængder, der er tre gange så store som mængden af vand i verdenshavene.

Det oplyser Brandon Schmandt fra University of New Mexico og Steven D. Jacobsen fra Northwestern University i Illinois, der har stået i spidsen for et forskningshold, der rapporterer om vandindholdet i Jordens kappe i Science.

Vandet findes ikke i flydende form eller som is, men er bl.a. bundet i mineralet ringwoodit, som indeholder mangan, jern og silikat.

Formodningen er, at vand fra overfladen via pladetektonik kan bringes til disse dybder i undergrunden.

Det har længe været formodet, at noget sådant kunne finde sted, men Schmandt og Jacobsen har som de første vist, at der på regional skala i et område, der dækker det meste af USA, findes vand i meget store mængder.

Brandon Schmandt har undersøgt strukturen af Jordens skorpe og kappen gennem seismiske bølger fra jordskælv. Steven D. Jacobsen har lavet laboratorieeksperimenter omkring de geofysiske processer.

»Ringwoodit er en som en svamp til at suge vand,« forklarer Steven Jacobsen.

Når ringwoodit presses dybere ned i Jorden på grund af subduktionsprocesser, omdannes det til silikat-perovskit, der ikke kan absorbere vand. Det betyder, at klippematerialet i bunden af kappeovergangszone smelter. Det frigivne vand kan indfanges i overgangszonen.

Når klippen smelter, bliver hastigheden for de seismiske bølger lavere. Det er målt med et netværk af flere tusinde seismiske og andre geofysiske instrumenter, der indgår i USArray, der er en del af et større program kaldt EarthScope,.

En tidevandsforskel på helt ned til én meter kan udnyttes til at lave strøm. Det hævder et hollandsk konsortium, Power Group, der arbejder på storskalatest af en ny slags tidevandskraftværk, der udnytter den kinetiske energi i tidevand, der bevæger sig langs kyster.

Powergroup er længst fremme med arbejdet i Kina, hvor man har udpeget en ideel placering og nu skal til at regne et eventuelt projekts økonomi nøje igennem. Men Kina er ikke det eneste sted i verden, hvor det er muligt at udnytte kræfterne i tidevandet. Ifølge konsortiet er Korea og kysterne langs Nordsøen også steder, hvor det måske kan betale sig at anlægge de mindst 30 km lange dæmninger fyldt med turbiner, som vandet kan strømme igennem.

I Danmark er tidevandsforskellen de fleste steder meget lav, men ved Vadehavet kan tidevandsforskellen nå op omkring to meter, og det er ifølge det hollandske konsortium altså nok til, at energien kan udnyttes.

Men lektor Jens Peter Kofoed fra Aalborg Universitets forskningsgruppe for bølgeenergi og faggruppen for marine konstruktioner tvivler på, at tidevandsenergien vil blive udnyttet.

»Teknisk kan det sikkert godt lade sig gøre – men jeg tror, at det vil være noget problematisk at få en miljøgodkendelse igennem. Selv om vi sandfodrer en smule, er vi generelt meget tilbageholdende med at ændre noget på kysten, og en dæmning vil være et stort indgreb.«

Både geografiske og historiske årsager gør det mere oplagt at bygge tidevandsanlæg af denne type i Holland eller Storbritannien, mener han.

»I Holland er stort set hele kyststrækningen kunstig og man har slet ikke den samme berøringsangst for at lave projekter, der griber ind i den naturlige kyst. Og jo tættere du kommer på den engelske kanal, jo større udsving får du også i tidevandet. Derfor er det mere oplagt at kigge på det der.«

Der, hvor det hollandske konsortium er tættest på, at få opført et rigtigt anlæg, er i Kina. Hvis den ovennævnte økonomiske analyse viser, at det kan betale sig, vil anlægget kunne være i drift i 2020.

De godt 1000 medarbejdere i Grontmij Danmark kan se frem til at få 100 nye kolleger i år, og virksomheden er netop gået i gang med at rekruttere de første 50.

For cirka tre uger siden lagde to af de tre forretningsområder, Planning & Design samt Transportation & Mobility ud med rekrutteringskampagnen: ’Her går det godt. Send flere ingeniører’. Nu er turen kommet til Water & Energy, som netop nu forsøger at skaffe 21 nye medarbejdere, fortæller Mads Møller, direktør for Water & Energy:

Se de seneste rådgiverjob her.

»Vi forventer at ansætte 40 procent flere medarbejdere i Danmark over de næste tre år, og det betyder, at vi satser på at have 450 medarbejdere i Water & Energy i 2017. Vi har rigtig mange gode opgaver i Danmark, men fremover forventer jeg, at både vores kunder og vores medarbejdere i højere og højere grad kommer til at mærke, at vi er en stærk europæisk funderet virksomhed,« siger Mads Møller i en pressemeddelelse.

Det europæiske islæt viser sig blandt andet ved, at en række medarbejdere fra Grontmij i England netop nu er i Danmark, hvor de samarbejder med deres danske kolleger om at levere strategiske rådgivning til danske kunder.

Men samarbejdet går også den anden vej. Således kommer danske ingeniører sandsynligvis til at spille en aktiv rolle i forbindelse med, at Grontmij i England har indgået en 15-årig rammeaftale med et af Englands største vandforsyningsselskaber, Anglian Water.

Derudover arbejder danske ingeniører fra Grontmij lige nu på storskala vandprojekter i resten af Europa og i Asien, fortæller Mads Møller:

»Inden for vand er det vores ambition at blive den førende rådgiver for europæiske forsyningsselskaber samt at levere infrastruktur til asiatiske megabyer, og vi er godt på vej til at indfri den målsætning,« siger han.

Ifølge Thomas Bolding Rasmussen, direktør for Planning & Design, er der en gryende optimisme inden for byggeriet, som betyder, at der bliver brug for flere medarbejdere:

»Der er fortsat en god aktivitet i mange spændende sundhedsbyggerier, og vi mærker stor efterspørgsel efter vores kompetencer inden for bæredygtige boliger. Inden for bygherrerådgivning, projektering og commissioning mærker vi især større efterspørgsel efter certificerede bæredygtige domicilbyggerier,« siger Thomas Bolding Rasmussen.

Grontmij har ifølge FRI’s statistik en medarbejderstab på 1.043. Det er dermed den tredje største rådgiver herhjemme.

Hvis sygeplejerskerne på hospitalerne sørger for regelmæssigt at tilse patienterne og måle vitalparametre som blodtryk, puls, vejrtrækningsfrekvens, temperatur og blodets iltniveau, er resultatet færre pludselige dødsfald. Det kræver dog, at sygeplejersken ved præcis, hvad han eller hun skal stille op, hvis parametrene afviger fra det normale.

»Hvis man kontrollerer hyppigere, end man hidtil har gjort, og man handler professionelt umiddelbart efter målingerne, så kan man redde liv,« fortæller Gitte Bunkenborg. Hun er forsker og klinisk sygeplejespecialist på Hvidovre Hospital, og hun har for nyligt forsvaret sin ph.d.-afhandling om værdien af vitale målinger.

»Vi viser en statistisk signifikant reduceret mortalitet inden for uventede dødsfald blandt hospitalspatienter, der hyppigt får målt deres vitale værdier,« siger hun.

Målingerne kan automatiseres

Fredag skal Gitte Bunkenborg deltage i en konference om vital signs – vitalparametre – som Sundhedsinnovation Sjælland, der hører under Region Sjælland, afholder på Næstved Sygehus.

På konferencen vil der være særligt fokus på muligheden for at automatisere målingerne ved hjælp af elektronisk måleudstyr. Efterhånden er der nemlig udviklet en hel del enheder, der kan overvåge patienternes vitalparametre og eventuelt sende dem trådløst videre til sundhedspersonalet.

Med en konstant elektronisk overvågning af helbredstilstanden kan endnu flere liv måske reddes, men det kræver, at der også udvikles gode systemer til at tolke de mange data.

»Ingen bliver reddet af at få målt blodtryk og puls hyppigere,« siger Gitte Bunkenborg.

»Målingerne skal ikke bare udføres, de skal også håndteres professionelt.«

På Hvidovre Hospital måler sygeplejerskerne nu patienternes vitalparametre tre gange i døgnet, og de ved nøjagtigt, hvad de skal gøre, hvis målingerne afviger fra et foruddefineret normalområde. De ved, hvad de selv kan gøre for at forbedre patientens tilstand – for eksempel give ilt eller væske – og hvornår det er påkrævet at tilkalde hjælp fra en læge eller hospitalets mobile akutteam.

Mange andre hospitaler har indført lignende systemer, som altså dokumenterbart redder liv. I gennemsnit er der et uventet dødsfald om ugen på hvert af de 25 danske hospitaler, og det er dette tal, der kan nedbringes væsentligt med hyppigere målinger.

Prisen falder

Med ny teknologi kan man få en automatiseret, konstant overvågning af alle patienterne, omtrent som det i forvejen foregår på de intensive afdelinger. Det kan meget vel blive fremtiden, siger Ivar Moltke, der er innovationschef hos Region Sjælland.

»Spørgsmålet er, om vi kan få fat i forholdsvist billigt udstyr, der kan overvåge alle patienter, omtrent som om de var på intensiv afdeling. Udfordringen er at finde automatiserede systemer til en nogenlunde fornuftig pris, hvor driftsikkerheden er i orden, så man ikke bare får en falsk tryghed, og hvor man ikke får alt for mange falske alarmer.«

Sikkert er det, at prisen på elektronisk udstyr, der kan måle parametre som puls og blodtryk, er faldet meget de seneste år. Fitness-folket har allerede glæde af udstyr, der kan bruges til at overvåge og optimere træningen.

»Måske kan vi begynde at sætte nogle eksperimenter i gang, hvor vi bruger ‘fitness-udstyr’ til målinger, siger Ivar Moltke.

»Til at starte med kunne man så gøre, som man plejer og både have manuelle og automatiserede målinger, indtil man har stor nok tiltro til den elektroniske overvågning alene.«

Ivar Moltke fortæller, at ideen er at indsamle store mængder data, der så kan samkøres med patientforløbene. Så kan man finde ud af, hvilke vitale værdier, der skal give automatisk alarm, så hospitalernes interne ‘udrykningshold’ lynhurtigt kan være på pletten, når der er brug for dem.

På længere sigt skal den teknologiske helbredsovervågning ikke kun ske på hospitaler, men også i hjemmene – i hvert fald for udvalgte patientgrupper. Så kan systemerne selv sørge for at tilkalde en ambulance, hvis det er nødvendigt.

Politikerne får ikke det rette beslutningsgrundlag, når der skal træffes beslutninger om trafikanlæg.

Nok udarbejdes trafikprognoser, samfundsøkonomiske beregninger og VVM-undersøgelser, men det er ikke nok.

Der mangler vurderinger af, hvilke samfundsmæssige udviklingsmuligheder forskellige projekter skaber. Det er nemlig meget forskelligt og bør naturligvis indgå i overvejelserne, når der prioriteres. Sådanne vurderinger bør også indgå som grundlag for selve projekteringen. Som det er i dag, får politikerne et mangelfuldt og misvisende beslutningsgrundlag.

Der er mange eksempler. I de mange Øresundsudredninger indgik det ikke, at forbindelsen kunne skabe grundlag for en integreret Øresundsregion. Forbindelsen var derfor nær blevet placeret ved Helsingør, hvorved det ville have været udelukket.

Da man besluttede timemodellen og dermed fravalgte Kattegatforbindelsen, indgik det ikke, at man dermed udelukkede en integration af arbejdsmarkederne i København og Aarhus og dermed muligheden for at skabe et helt anderledes konkurrencedygtigt Danmark.

Trafikmodeller beskriver historiske data, og prognoserne er fremskrivninger af dem. De siger intet om fremtiden. De siger kun noget om den historie, de beskriver. Fremskrivninger stiller spørgsmålet: ‘Hvad nu hvis de næste års udvikling bliver som de forrige års?’ Det er til gengæld et meget relevant spørgsmål. Men det er ikke det, de bliver brugt til. De bliver brugt til at begrunde nye anlæg, dvs. som postulater om, at ‘der i fremtiden er behov for’.

Man søger heller ikke at sandsynliggøre prognoserne i samfundsudviklingen – måske bortset fra den generelle økonomiske udvikling. Den postuleres så til gengæld som en fremskrivning af de seneste års udvikling. Argumentationen lyder: Der har de seneste år været en økonomisk vækst på x procent årligt, og trafikken er vokset med y procent, så der er altså en sammenhæng, der siger, at når BNP vokser med x procent så vil trafikken vokse med y procent. Det er historien om antallet af storke og børnefødsler om igen.

Et grelt eksempel var, da infrastrukturkommissionen i 2008 fremskrev nullernes højkonjunktur lige ind i fremtiden, netop som finanskrisen brød ud, og netop postulerede en fast sammenhæng mellem økonomi og trafik.

Ud fra trafikprognoserne gennemføres desuden samfundsøkonomiske analyser, hvor man beregner, hvad der trafikalt opnås i form af rejsetidsbesparelser, færre ulykker, miljøændringer, mv., som så prisfastsættes. Men de beregninger er også statiske. Om man gennemfører en kalkule med udgangspunkt i nutidens trafik eller en fremskrevet trafik, er grundlæggende det samme.

Spørgsmålet, der ikke stilles er: ‘Hvordan vil samfundet, herunder lokalsamfundene, se ud med eller uden projekt? Men ikke nok med det. Når man ikke ser trafik i en bred samfundsmæssig sammenhæng, hvilket man ville være nødt til, hvis man tænkte dynamisk, så vil det også få til konsekvens, at man kommer til at se projekter for snævert. Man ser dem som rene trafikprojekter, også når der er tale om samfundsudviklingsprojekter. Derfor risikerer man at komme til at projektere på en sådan måde, at det samfundsmæssige potentiale udelukkes.

Det der mangler et svar på er, hvilke nye muligheder et givent projekt skaber samfundsmæssigt. Det spørgsmål stiller man aldrig, og det er på trods af, at nogle projekter skaber store muligheder, mens andre kun skaber små – vel at mærke selv om ‘behovet’ for dem udmærket kan være det samme.

Dermed får politikerne et direkte misvisende beslutningsgrundlag. Det er alvorligt, for de fleste trafikprojekter gennemføres, fordi man politisk tror, at de vil skabe udviklingsmuligheder for samfundet på langt sigt, men formelt skal de besluttes på grundlag af statiske analyser og fremskrivninger af trafikgrundlag. Siden bliver de så oven i købet projekteret på en sådan måde, at politikernes oprindelige visioner måske ikke kan realiseres.

Som den første virksomhed i Danmark investerer Rambøll i lynhurtig, strømbesparende “all flash”-teknologi og opgraderer sit datacenter. Det giver svartider i millisekund-klassen og sparer 80% på elregningen, oplyser Rambøll i en meddelelse.

Løsningen er leveret af Cloudiio, der har hjulpet Rambøll med flytningen af de ca 450 virtuelle systemer, med mere 80 terabyte forretningskritiske data, herunder dele af Rambølls globale Oracle ERP-system, Exchange, web og filservere. I alt vil ca. 10.000 medarbejdere trække på det nye datacenter, heraf ca. 3.000 i Danmark.

Ifølge Christian Peters, der er datacenterchef hos Rambøll, krævede opgraderingen af datacenteret enten en investering i den eksisterende storage eller et teknologistrategisk skifte. Det blev til et skift og ’all flash’ teknologien fra Pure Storage trak det lange strå.

»Valget faldt på fremtidens teknologi, som vil forenkle administrationen betydeligt, løfte performance med faktor 10-15 og spare 80 pct. på strømregningen,« udtaler Christian Peters.

Han oplyser, at trods svartider under et millisekund matcher “all flash”-løsningen prisen på almindelige, højtydende harddiske. Det skyldes ifølge Rambøll Pure Storages software til såkaldt in-line deduplikering, hvor mængden af fysiske data i Rambølls store virtuelle miljø kan reduceres med faktor 5 til 1.

Fremover får Danmark mulighed for at sige nej til, at der bliver dyrket genmodificerede afgrøder på markerne herhjemme.

Det står klart, efter at et flertal af EU-landenes miljøministre torsdag har vedtaget at ændre reglerne for godkendelse og dyrkning af GMO.

I dag kan et medlemsland ikke sige nej, hvis en genmodificeret afgrøde er godkendt til dyrkning af EU. Den politiske ballade om godkendelsen af en majs fra Monsanto, der er genmodificeret til at modstå sprøjtemidlet ammoniumglufosinat og til at producere giftstoffet Bt, fik dog flere lande til at kræve nye regler.

Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) skriver i en pressemeddelelse, at Danmark allerede forsøgte at få lov til at forbyde enkelte GM-afgrøder under formandskabet for EU i 2012. Men dengang forhindrede et blokerende mindretal for forslaget. Nu er det mindretal opløst.

»Med forslaget vil det være den danske regering, der beslutter, hvilke GMO’er vi vil have på dansk jord. Det er præcist den løsning, der skal til, for at løse op for den fastlåste situation i EU,« siger hun.

Det har i praksis været så godt som umuligt at få godkendt nye genmodificerede afgrøder til dyrkning i EU, blandt andet på grund af de mange politiske diskussioner.

»I Danmark vil vi tage stilling til en genmodificeret afgrøde fra sag til sag, og det er godt, at den danske regering nu selv kan bestemme, hvad vi mener er rigtigt for Danmark,« siger ministeren.

Der bliver ikke dyrket kommercielle GM-afgrøder på dansk jord i dag, fordi de få afgrøder, der er godkendt i EU, ikke egner sig til danske forhold.

Landmændenes organisation, Landbrug & Fødevarer, forsøgte med en ny meningsmåling og pressemeddelelse at forhindre, at GMO-skeptiske regeringer som den danske kan blokere for dyrkning af genmodificere afgrøder.

»Forslaget er overflødigt og indeholder en meget stor risiko, fordi de begrundelser for nationale forbud, som medlemsstaterne kan bruge, herunder etiske og sociale, kan være i strid med de globale samhandelsregler i WTO,« advarede direktør Søren Gade op til mødet i dag i en pressemeddelelse.