Til efteråret vil Apple knytte tættere bånd end nogensinde før mellem på den side din iPhone og iPad og på den anden side din Mac. 

Det står klart, efter at Apples administrerende direktør Tim Cook og Apples software-chef Craig Federighi her til aften indtog scenen til Apples udvikler-konference, WWDC. Her blev de kommende udgaver af Apples styresystemer til iPhone og iPad, iOS 8, samt den tiende udgave af Mac-styresystemet, OS X, præsenteret.

Den nye udgave af OS X til Mac får navnet Yosemite efter den berømte nationalpark i Apples hjemstat Californien.

OS X Yosemite gør brug af det flade designsprog, som Apple i fjor lancerede med iOS 7. Det vil sige, at der er færre metaforer til fysiske produkter og færre 3D-effekter. Til gengæld bliver brugerfladen mere transparent, og Apple gør hyppigt brug af det “matterede glas-look”, som også bliver brugt i iOS.

Nye fælles-funktioner
Integrationen mellem de to styresystemer bliver især understreget af en række nye funktioner, der kommer til at knytte Mac og iOS-enhederne sammen. Den mest bemærkelsesværdige er Continuity, der gør det muligt at bruge en Mac-computer som en forlængelse af en iPhone. 

Til stor begejstring for publikum i Moscone Center i San Francisco demonstrerede Craig Federighi, hvordan det eksemplvis bliver muligt via en iPhone at foretage og modtage opkald direkte på en Mac-computer, selv hvis telefonen sidder i en oplader i den anden ende af huset.

Den samme funktion gør det ligeledes muligt at aktivere en iPhones internetdelingsfunktion direkte fra en Mac samt modtage og sende sms-beskeder uden at være i fysisk kontakt med telefonen. 

ICloud låner fra Dropbox
ICloud er i dag det bånd, der binder brugernes forskellige Apple-enheder sammen på tværs af platforme og hardware.

Det bånd blev forstærket yderligere ved aftenens præsentation, hvor Apple introducerede iCloud Drive.

Indtil nu har Apple satset på at gøre synkronisering af dokumenter usynlig.

Når du eksempelvis foretager opdateringer i et dokument, bliver ændringer automatisk og nærmest ubemærket skubbet ud til alle brugerens enheder. Men med iCloud Drive lancerer Apple et synligt drev, hvor brugerne kan gemme filer i mapper. Akkurat som mange af os kender det fra Dropbox eller Google Drive. I sagens natur bliver iCloud Drive en tæt integreret del af Apples økosystem. En integration som konkurrenterne sandsynligvis kun vil kunne drømme om at få adgang til.

Det er dog værd at bemærke, at iCloud Drive også vil blive tilgængelig for Windows-brugere.

Artiklen fortsætter på næste side…

“Få en krypteret mail, så skal jeg sende dig information, som med garanti er i din og offentlighedens interesse.

Med kryptografiske hilsner Cincinnatus.”

Sådan lyder den korte version af den første mail-korrespondance mellem forfatteren Glenn Greenwald og it-eksperten fra NSA Edward Snowden. Den indledende mail blev sendt den 1. december 2012.

En uskyldig mail, der blev starten på en overvågningsskandale, hvis omfang ikke er set tidligere, og som ryster alle, der ikke er direkte involveret i den beskidte og ulovlige NSA-affære.

Bogen Overvåget, som netop er udkommet, går tæt på den amerikanske regerings total-overvågning og peger på konsekvenserne for dig og mig.

I bogen giver Glenn Greenwald for første gang en sammenhængende historie om forløbet, krydret med dokumenter fra NSA og en stribe andre efterretningstjenester som dokumentation for, at overvågningen af verdenssamfundet har taget en kurs, som de færreste har forestillet sig.

Der er flere sideløbende historier i bogen. De mest spændende handler om kontakten til Snowden, deres møde i Hongkong og de ti dage, hvor grundlaget for hele optrevlingen bliver funderet. Dele af bogen er nærmest en kriminalroman.

Også konflikterne mellem de aviser, der er forudset til at trykke artiklerne, og deres frygt for repressalier fra myndighederne, som de i den forbindelse står overfor, er ganske interessant læsning.

Til gengæld bliver den sidste halvdel af bogen, der sætter fokus på de negative konsekvenser af overvågning og mediernes rolle som den fjerde statsmagt, lidt mere tomgangsagtige. Interessant, men ikke så meget nyt i den del af bogen.

Overvågning er frygt for alle
Det kommer næppe som en overraskelse, at overvågning er en del af den efterretningsmæssige efterforskning, men det omfang som Greenwald beskriver, kommer i hvert tilfælde som en overraskelse for mig, der har fulgt Snowden-sagen fra sidelinjen i medierne.

I bogen fremgår det eksempelvis, at målsætningen fra den amerikanske regering er at overvåge alt. Alt skal indsamles – om alle.

Så argumentet om at “overvågning ikke er noget problem, for jeg har ikke noget at skjule” holder ikke længere. Der er naturligvis stor sandsynlighed for, at du ikke bedriver terrorisme i din fritid, men når alt bliver overvåget, har du noget at skjule – alle har noget at skjule.

Ligeledes fører en så intens overvågning – eller bare frygten for den – til, at borgerne blive bange og holder igen med kritik. I stedet for at opføre sig, som du har lyst til, og sige, hvad du mener, tilpasser du dig normen.

Kig dig bare omkring på lande, hvor det er tilfældet. Som indbygger i et demokrati kan vi ryste på hovedet over, at titusindvis af borgere knækker grædende sammen, når en diktator dør. Det er selvfølgelig, fordi de er bange, og overvågning spiller en stor rolle i at fastholde en befolkning i den angst.

Det gælder ikke kun for den menige borger i samfundet, men også for medierne, den fjerde statsmagt, der skal sørge for, at der er transparens i magthavernes opførsel. Det kniber det ganske gevaldigt med, hvis man skal tro forfatteren.

Medierne udlægges som ukritiske og i stort omfang som i lommen på statsmagten.

Ligeledes peger han på, at politikere i stort omfang ikke ønsker åbenhed, men har helt andre dagsordener og ikke er blege for at lyve for at opnå deres mål.

Det er et par af hovedpointerne i Greenwalds nytrykte bog.

NSA: Vi vil overvåge alt og overalt
Lidt ophøjet og hellig vil nogen måske mene. “For der er jo behov for at holde øje med kriminelle eller terroristers internet-adfærd.”

Bogen anfægter dog ikke terrorbekæmpelse, men den peger på, at overvågningen har taget overhånd.

Det sætter NSA’s erklærede mål om at overvåge alle overalt en tyk streg under.

Ligeledes fremlægger Greenwald hele vejen gennem bogen dokumenter, der skal underbygge hans påstande. Hemmeligtstemplede dokumenter lækket af Snowden.

Her kan man blandt andet se, at NSA igangsatte en solid kampagne mod kinesiske Huawei om, at firmaets hardware-udstyr indeholdt overvågningsteknologi.

Årsagen viser sig at være, at NSA vil sikre amerikanske firmaers konkurrenceevne, altså økonomisk spionage, og at NSA selv implementerer organisationens eget overvågningsudstyr i den amerikanske hardware, der skal sende informationerne til den amerikanske og ikke den kinesiske efterretningstjeneste.

Om kineserne overhovedet har bygget overvågningsudstyr ind i Huawei-udstyr, vides ikke med sikkerhed. At NSA har bygget overvågningsudstyr ind i eksempelvis Cisco-udstyr, mener bogens forfatter at vide med sikkerhed.

IBM, Microsoft og Googler er aktive i overvågningen
Ligeledes peger Greenwald på, at overvågningen af verdens borgere sker direkte fra de store internetfirmaers hjerte. Facebook, AT&T, Google, IBM og Microsoft er aktive spillere i NSA’s netværk.

Et eksempel er, at flere af Microsofts tjenester er blevet konstrueret på en måde, så det er let for NSA at hente informationerne, og at krypteringen er indrettet på en sådan måde, at NSA kan omgå den uden problemer.

Beskyldninger som firmaerne afviser, men som Greenwald og Snowdens dokumenter altså sætter nogle gevaldige spørgsmålstegn ved.

Læs også:

Teknologierne som vandt anden verdenskrig

Fantastisk, utrolig, skræmmende og et kæmpe røvhul: Bogen om Steve Jobs

Bedre sent end aldrig.

Så kort opsummerer direktøren for Teleindustrien, Jakob Willer, dagens beslutning fra Justitsministeriet om at droppe den omstridte internetovervågning, som er klart den største del af den danske logningsbekendtgørelse.

“Jeg er meget tilfreds med, at Justitsministeriet nu tager konsekvensen af ubrugelig logning og bringer proportionaliteten tilbage som et relevant kriterium i overvågningsdebatten,” skriver Jakob Willer i en sms til Computerworld, mens han sidder til samråd på Christiansborg, hvor netop logningen er til debat.

Han fortæller, at der til samrådet er udbredt tilfredshed med sløjfningen af sessionslogningen.

Også selv om flere folketingspolitikere og lobbyister til samrådet ifølge Jakob Willer undrer sig over, hvad der konkret har fået Justitsministeriet til at ændre vurdering af, hvor nyttig sessionslogningen egentlig er.

Vi har alle sammen betalt
Dansk Erhverv er også til stede på samrådet.

Her er der ligeledes stor glæde at spore, selv om den tunge erhvervsforening samtidig ryster på hovedet over, at overvågningen af danskerne på internettet blev indført som et ekstra dansk skridt i implementeringen af et EU-direktiv om logning af telefonbrug.

“Det er os alle sammen, der har betalt for Danmarks enegang her. Både i kroner og ører og i retssikkerhed. Danske virksomheder har brugt væsentlige summer på at leve op til de danske logningsregler, som de er blevet påtvunget,” lyder det fra chefkonsulent i Dansk Erhverv Janus Sandsgaard i en pressemeddelelse.

“Selskaberne har kun haft ét sted at sende regningen hen, og det er til deres kunder og dermed almindelige danskere,” fortsætter Janus Sandsgaard.

Det anslås, at det koster teleselskaberne omkring 50 millioner kroner om året at holde overvågningen i luften, hvilket vil sige i alt 350 millioner kroner, siden logningen blev indført i 2007.

Ikke i strid med frihedsrettigheder
Oven på sløjfningen af internet-logningen har Justitsministeriet udsendt en pressemeddelelse.

Her bliver det gjort klart, at ministeriet umiddelbart ikke ønsker at ændre i den resterende del af overvågningen, som handler om danskernes samtaler og sms’er på mobiltelefonerne.

Heller ikke selv om EU-domstolen for nylig har underkendt hele EU’s logningsdirektiv for at være i strid med grundlæggende frihedsrettigheder.

Hvordan den danske telefonlogning skal fungere i fremtiden, vil politikerne på Christiansborg diskutere til efteråret, når det nye folketingsår går i gang.

Læs også:

Logning: Løbet er kørt forlængst – ‘de’ ved allerede alt om dig

ComputerViews: Det har vakt opsigt, at TDC er på vej til at skille sig af med driften af selskabets kabel-baserede telenet – måske det mest klassiske af TDC-forretningen med rødder langt tilbage i Tele Danmark/Jysk Telefon-tiden.

Manøvren kan betyde, at TDC vil skille sig af med op mod 3.000 ansatte – heriblandt mandskabet i de kendte TDC-biler, der kører rundt og (blandt andet) reparerer kabel-brud og rumsterer i lednings-virvaret i de grå plastickasser, der er spredt ud over det danske landskab.

I stedet skal opgaverne outsources til en underleverandør, så TDC slipper for at skulle håndtere den praktiske og fysiske del af opgaven, men i stedet kan koncentrere sig om at udvikle og drive sin kerneforretning: Salg af teleydelser.

Hviler på arven
TDC er fortsat dominerende på det danske telemarked, hvor selskabet på mange måder stadig hviler på arven som Danmarks store, statsejede tele-organisation, der engang på bedste etats-vis var præget af massevis af tjenestemands- og livstidsansatte medarbejdere, bureaukrati og gumpetunghed.

Sådan er det ikke længere, for TDC er blevet trimmet og effektiviseret meget kraftigt i de senere år, og det er ikke slut endnu.

Der er i dag blot omkring 7.600 ansatte tilbage i TDC, hvilket er blot omkring halvt så mange, som da det dengang fuldfede TDC i 2006 blev solgt til fem kapitalfonde, der straks igangsatte arbejdet med at trimme og optimere selskabets værdi.

Siden da har TDC konsekvent skåret 400-1.000 stillinger om året, og store dele af selskabet er blevet oursourcet til nær og fjern.

Udviklingen skal ses som et udtryk for, at TDC over en årrække har skiftet sit fokus fra ‘stakeholder’ til ‘shareholder.’

Som tidligere (semi)-offentlig organisation er TDC på klassisk europæisk vis oprindeligt bygget op omkring en stakeholder-tankegang, hvor selskabet har haft til opgave at varetage mange forskellige ‘stakeholderes’ interesser.

De har talt medarbejderne, underleverandører, de danske telekunder, teleudviklingen, fagforbund, direktion, ejere og mange andre, der alle har spillet en rolle, når TDC har defineret sin kurs.

I dag har TDC alene fokus på sine shareholdere – altså aktionærerne, der jo ejer selskabet. Alt handler om bundlinie, afkast, aktiekurs og at sikre sig den størst mulige vækst på både kort og langt sigt.

Artiklen fortsætter på næste side…

Natten til lørdag åbnede it-giganten Google for at fjerne links til websider med nedgørende indhold om enkeltpersoner fra selskabets søgemaskine.
 
Den mulighed er Google blevet tvunget til efter en afgørelse fra EU-domstolen, hvor en spansk mand ønskede at få et link fjernet fra søgemaskinens søgelys. Der var tale om en artikel fa 1998 i La Vanguardia, som fortalte om en tvangsauktion af mandens tidligere hjem.
 
EU-domstolens afgørelse fra den 13. maj refererer til en europæisk lov om data-beskyttelse fra 1995. Google skal fjerne links, der fører hen til artiklen om tvangsauktionen, skriver blandt andre Reuters.
 
12.000 har allerede søgt
Efter at Google åbnede for muligheden fredag, har Google modtaget over 12.000 anmodninger fra hele Europa med et gennemsnit på cirka 20 i minuttet.

Det skriver Google selv.
 
“Domstolens afgørelse kræver, at Google skal tage svære beslutninger om den individuelles ret til at “blive glemt” og offentlighedens ret til information,” skriver en af Googles talsmænd.
 
Googles formular er stadig åben for anmodninger
Formularen, man skal udfylde, hvis man ønsker at anmode om at få fjernet søgeresultater, kan man finde i Googles support eller ved at følge dette link.
 
I anmodningen skal man oplyse det navn, man ønsker at fjerne et søgeresultat om, sit eget navn, ens relation til personen, hvis søgeresultat man vil fjerne, et billede af et gyldigt billed-id og en bekræftelses e-mail.
 
Herefter skal man blot oplyse de links, man ønsker fjernet, og klikke indsend.

Herefter vil Google, i samarbejde med den relevante databeskyttelsesmyndighed, vurdere, om din anmodning lever op til EU’s krav.

Læs også:

Google dømt til at glemme alt om dine gamle dumheder:

Efter EU-dom: Sådan kan du fjerne dig selv fra Googles søgemaskine

Danskere skal ikke længere logges, når de går på internettet.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Justitsministeriet inden et samråd i Folketingets retsudvalg, hvor netop telelogning og internet-logning (kaldet sessionslogning) er på dagsordenen

I hele træskolængder består internetbesøgene for omkring 90 procent af de indsamlede datasæt, mens teleovervågningen altså er en del mindre. 

Ubrugeligt i syv år
Årsagen til at droppe den omstridte sessionslogning på internettet ligger i, at Justitsministeriet med minister Karen Hækkerup (S) i spidsen finder det tvivlsomt, om sessionslogningen kan anvendes til efterforskning og retsforfølgelse af strafbare forhold.

“På den baggrund har justitsminister Karen Hækkerup besluttet, at reglerne om sessionslogning skal ophæves. Dette vil ske ved en ændring af logningsbekendtgørelsen, som forventes gennemført i den kommende uge,” lyder det i pressemeddelelsen fra Justitsministeriet.

Logningen af danskernes telefonsamtaler og internetforbrug blev indført i 2007 efter et EU-direktiv, som Danmark på internet-siden er gået længere med, end hvad EU foreskriver.

EU-domstolen har desuden for nylig erklæret EU’s eget logningsdirektiv for ugyldigt, fordi det var i strid med EU’s charter om grundlæggende frihedsrettigheder, som altså også gælder for internettet og i mobiltelefonen.

Tele-delen skal diskuteres
Det er dog tvivlsomt, om telefondelen af logningsbekendtgørelsen vil blive ændret radikalt.

“Justitsministeriet har vurderet, at der ikke er grundlag for at antage, at de danske logningsregler skulle være i strid med EU’s charter om grundlæggende rettigheder,” siger ministeren om teledelen af logningen.

“Det er jeg personligt lettet over, for helt generelt er de oplysninger, som registreres efter de danske logningsregler, af stor betydning for dansk politi i forbindelse med efterforskningen og retsforfølgningen af kriminalitet,” udtaler Karen Hækkerup i pressemeddelelsen om teledelen.

Hun vil i folketingssamlingen til efteråret fremsætte et lovforslag om revision af de samlede logningsregler.

Det lovforslag vil danne grundlag for efterfølgende politiske diskussioner om, hvordan den fremtidige logningsbekendtgørelse for teleovervågningen – altså uden overvågningen af danskernes internet-adfærd – kommer til at se ud.

Læs også:

Knald eller fald: Omstridt dansk overvågning kan blive fortid i dag