Computerworld mener: Arbejdsskadestyrelsens fejlslagne Proask-system, som nu skal skrottes, har kostet det offentliges pengekasse mere end kvart milliard kroner samt udløst massiv frustration blandt styrelsens medarbejdere, der ikke har været i stand til at passe deres arbejde ordentligt på grund af det fejlslagne it-projekt.

Proask er blot det seneste i en efterhånden meget lang række af fejlslagne offentlige it-projekter, der har udviklet sig til it-skandaler.

Listen er efterhånden så gammel, så lang og så dyr, at det er svært helt at forstå, at det kan blive ved.

Husker du arbejdsmarkedsstyrelsens eget Amanda-projekt, forsvarets DeMars, EPJ-projekterne, SLS, Skat, e-Indkomst, folkeskolernes it-eksaminer, den digitale tinglysning, SINE, Polsag og de øvrige offentlige it-skandaler?

Det groteske er, at det – stadig – dybest set er de samme fejl, der sker.

Det er snart mere end 13 år siden, at Teknologirådet udsendte den såkaldte Bonnerup-rapport, der indeholdt en konkret guide til at undgå, at de store offentlige it-projekter kører af sporet.

Anbefalingerne var faktisk relativt enkle og fornuftige: Projekterne skal være forankrede hos topledelsen, og det er topledelsen, der skal sikre, at it-organisationen er moden, og at risiko-styringen er stram.

Rapporten stammer fra marts 2001.

Alligevel har en undersøgelse fra konsulenthuset Deloitte – der ligger til grund for Arbejdsskadestyrelsens beslutning om at lukke systemet – vist, at en af hovedårsagerne til problemerne med udviklingen af Proask har ligget i projektstyringen, hvor der løbende har været uklarheder om kravspecifikationer og løsninger herpå.

Allerede i en evalueringsrapport fra 2011 pegede Deloitte på baggrund af sine undersøgelser på, at blot én person fra Arbejdsskadestyrelsen og én person fra softwarefirmaet Steria, der stod bag systemet, fremadrettet sammen burde koordinere og træffe forretningsmæssige beslutninger, ligesom der burde være blot én person fra henholdvis styrelse og udviklerfirma til sammen at træffe tekniske og it-arkitektur-mæssige beslutninger.

Anbefaling: Aftaler skal dokumenteres
Deloitte anbefalede også, at alle aftalerne mellem kunde og leverandør skulle dokumenteres.

Med andre ord: Der skulle et dyrt konsulenthus til at anbefale, at it-projektet til et meget stort million-beløb skulle forankres højt oppe i organisationen med en stram risikostyring – selv om Bonnerup-rapporten anbefalede nøjagtigt det samme 10 år tidligere.

Der var det imidlertid angiveligt ved at være for sent, for alene behovet for konsulenthusets bistand understregede, at problemet lå dybt nede i en organisation, der måske slet ikke har været klar til at igangsætte et så stort it-projekt. Og slet ikke har haft overblikket over, hvad det egentligt krævede af forandringer i organsiationen.

Projektet har med andre ord fået lov til at sejle rundt med mange kokke om alle gryderne, der alle har rørt og rumsteret med hver deres store ske og fortolket og vurderet i mange forskellige baner.

Har ikke lært en pind
At det offentlige udmærket har kendt til problemets natur, understreges af, at en række ministerier i 2010 – efter endnu en bølge af it-skandaler – barslede med en række helt konkrete anbefalinger til at få projekterne til at køre.

Budskabet var det samme: Professionalisering, projektledelse, risikohåndtering og dialog med leverandørerne – altså nøjagtigt det samme, som vi tidligere har hørt.

Det kan du læse mere om her: Overblik: Sådan skal staten lære at styre it-projekter.

Ligeledes har Statens IT-Projektråd barslet med en række basale retningslinier for de statslige it-projekter. Det er fortsat et åbent spørgsmål, om disse retningslinier er tilstrækkelige til at undgå flere offentlige skandaler.

Der er strømmet meget vand gennem floden, siden Bonnerup-rapporten blev udgivet, og it-projekterne og mulighederne i it-systemerne er blevet voldsomt mere avancerede.

Det samme burde være sket med vores viden om, hvordan vi håndterer de store projekter. For der er efterhånden mange at tage – og lære – af.

Hvorfor kan man ikke tage ved lære?
Alle danskere må med god ret kunne forvente, at de mange milliarder kroner, der efterhånden er blevet spildt på fejlslagne, offentlige it-projekter, trods alt har kastet øget indsigt og (dyrt indkøbt) lærdom af sig, så de samme fejl ikke begåes igen og igen.

Det er beskæmmende, at det ikke er tilfældet, og at listen over offentlige it-skandaler bliver ved med at vokse.

Det koster millioner af skattekroner hver gang. Og det hæmmer selvsagt udnyttelsen af de enorme muligheder, der ligger i den digitalisering, som en større og større del af samfundets funktions-dygtighed bygger på.

Skrappere kontrol. Bedre styring. Bedre central forankring. Udnyttelsen af de projekt-kompetencer, som vi ved findes blandt de offentlige ledere.

Hvor svært kan det efterhånden være?

Hvordan får vi stoppet rækken af offentlige it-skandaler? Giv dit bud i debatten herunder.

Læs også:

Dårligt offentligt it-system droppes- samlet tab: 283 millioner kroner.

Overblik: Sådan skal staten lære at styre it-projekter.

Statens it-projekter i vilde budget-overskridelser.

Alle statens it-projekter er dømt til fiasko

Sådan vil staten stoppe de offentlige it-skandaler.

I en opsigtsvækkende mail til en lang række af kommunernes it-chefer beskylder landets største hardware-forhandler, Atea, sine konkurrenter og udbudsgiveren SKI for at snyde på vægten i et netop afsluttet offentligt udbud af computere.

I begyndelsen af denne måned besluttede Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) at pege på Ateas konkurrent KMD som vinder af en ny pc-aftale, som forventes at indbringe KMD en omsætning på op mod 600 millioner kroner over de næste fire år. Den beslutning udløste en klage fra Atea til Klagenævnet for Udbud.

En uge efter at have sendt sin officielle klage afsted til nævnet valgte Atea meget utraditionelt at skrive en mail til et stort antal af de kommunale it-chefer.

I mailen, som Computerworld er i besiddelse af, kritiserer Atea skarpt SKI’s beslutning om at vælge KMD som leverandør på den nye aftale. Atea beskylder desuden de øvrige deltagere i udbuddet for ikke at leve op til kravene i udbudsmaterialet.

“6-7 kommuners indkøb af iPads til samtlige elever i de pågældende kommuner ville have været gratis.”

Atea skriver direkte, at afgørelsen om at vælge KMD er sket på et “ikke-korrekt grundlag”. Desuden hævder Atea, at man i sit tilbud har givet “den suverænt laveste pris”.

Som eksempel hævder Atea, at den påståede prisforskel svarer til, at “6-7 kommuners indkøb af iPads til samtlige elever i de pågældende kommuner ville have været gratis”.

Mest opsigtsvækkende er det dog, at Atea indirekte beskylder både SKI og sine konkurrenter for for at have snydt på vægten i forhold til EU’s regler for udbud. Atea skriver nemlig i mailen, at firmaets eget tilbud er det “eneste”, der indeholder et “konditionalt sortiment” – dvs. lever op til kravene i udbudsmaterialet.

Ateas slutter i øvrigt sin mail med at minde de kommunale it-chefer om, at de har mulighed for at lave deres egne udbud, hvor de kommunale kunder ifølge Atea kan få lavere priser end gennem den nye SKI-aftale.

Artiklen fortsætter på næste side…

Efter en nyligt afsluttet politiaktion med anholdelser af fire marokkanere sigtet for phishing-forsøg mod blandt andet Danmark bliver Afrika nu udråbt som et af de nye, store arnesteder for it-kriminelle.

Udråberen er sikkerhedsekspert Peter Kruse fra sikkerhedsselskabet CSIS Security Group, som deltager i mange optrevlinger af udenlandske bander, der har udset sig Danmark som et af deres yndlingsmål.

“Vi ser en eksplosion af it-kriminelle fra Afrika, der kigger på, hvor de kan få det største udbytte med den mindste risiko. Og i Danmark er der stadig mange naive internetbrugere,” siger Peter Kruse.

Han nævner, at de misbrugte danskere i den seneste phishingbølge er en broget skare.

De udplyndrede danskere kan dog med Peter Kruses ord inddeles i to hovedkategorier:

Ældre borgere og nydanskere, der har svært ved at gennemskue de sproglige fejl, som der oftest findes i phishing-mails.

På den baggrund opfordrer han organisationer til ældre medborgere som Ældresagen og indvandrerorganisationer som Dansk Flygtningehjælp til at træde i karakter og hjælpe med at sprede advarslerne til de udsatte målgrupper

Tjener godt på phishing
At flere afrikanske teenagere er begyndt at hugge til mod lande som Danmark, Sverige og Norge skyldes ifølge Peter Kruse flere ting.

Hovedårsagen er dog, at der i lande som Sydafrika, Marokko, Elfenbenskysten og Nigeria er kommet et stigende antal pc’er og netværksforbindelser til rådighed.

“Flere og flere teenagere har regnet ud, at de nok tjener meget mere på phishing end på at gå med aviser eller et andet ungdomsjob. De kan jo se på deres ældre brødres motorcykler og knallerter, hvad de kan købe sig til for penge,” siger Peter Kruse.

Artiklen fortsætter på næste side…

Årets CIO 2014: Mens krisen kradsede i dansk erhvervsliv, blev it primært betragtet som et effektivt middel til at beskære omkostninger og spare penge.

Sådan er det ikke længere. Ikke helt.

It-systemer er selvfølgelig stadig et fantastisk middel til at effektivisere og automatisere en lang række funktioner, der ellers har krævet mandskab og ofte komplekse og tidskrævende arbejdsgange.

Men it kan mere end det. It kan nemlig udnyttes til at forandre hele forretningen og dens processer og kerneprodukter til noget nyt og større, som på mange måder ville være helt umuligt både at udtænke og effektuere uden it.

Danmarks for tiden fem bedste CIO’er er beviset herpå.

De har forlængst set de enorme forretningsmuligheder, der kan opstå med et præcist tænkt og præcist placeret it-system, der kan gennemsyre hele forretningen og skabe transparens og enkelhed.

Transparens og enkelhed giver øget overblik. Og øget overblik over forretningsgange og produkter har det med at afspejle sig på bundlinien, ligesom det giver øget tilfredshed på alle niveauer.

Klik videre og se, hvad Danmarks fem bedste CIO’er har at byde på.

Klik på hver enkelt artikel for at få mere at vide.

Sådan er kæmpe SharePoint-portal smeltet sammen med ERP
Claus Hagen Nielsen fortæller, hvorfor og hvordan SharePoint-miljøet er integreret med ERP-løsningerne hos COWI.

Dansk CIO på afgørende mission: Sådan skal fremtidens it fungere
It er ikke bare it. Det er en afgørende konkurrenceparameter, og noget som kunderne har tårnhøje forventninger til. Se hvordan DSV’s CIO, Jesper Erichsen, arbejder med at levere it-løsninger, der gør en forskel.

Sådan fik København langt bedre styr på sin it-drift
Vi har lagt it-brandslukningens adrenalin-fix på hylden til fordel for et højere modenhedsniveau. Her fortæller vicedirektør i Københavns Kommune om forvandlingen af byens it.

Fuld styring verden over: Gigantisk it-system kaster ISS ind i fremtiden
20 it-medarbejdere til et firma med 534.000 ansatte lyder voldsomt, men i ISS fungerer det. Alligevel spiller it en særdeles vigtig rolle for ISS. Mød CIO Henrik Trepka.

Sådan har Lån & Spar Bank fordoblet indtjeningen med it
På få år har Lån & Spar Bank vendt en gevaldig it-hovedpine til en dundrende succes med en fordobling af bankens effektivitet og indtjening. Læs her, hvordan bankens CIO tog fat og skubbede boldene i gang.

Brugerne af den Microsoft-ejede chattjeneste Skype kan mod slutningen af året afprøve beta-versionen af en real-tids-oversætter.

Det betyder, at du kan tale med folk fra alverdens lande på dansk og få oversat det til din samtalepartners modersmål. Omvendt kan din samtalepartners lokale sprog også blive simultanoversat til dansk.

Det skriver BBC.

“Sådan bliver det sikkert, at du kan kommunikere med alle uden at skulle tænke på sprogbarrierer,” fortæller Microsofts relativt nyudnævnte topboss Satya Nadella ifølge BBC, da han på Code-konferencen nær Los Angeles i USA demonstrerede teknologien.

Ikke længere lysår væk
I dag har Microsoft omkring 300 millioner aktive Skype-brugere, og for at vinde i kampen mod Facebook-chatten, Googles Hangout, Apples Facetime og opkomlinge som Snapchat, Tango og Viber er realtids-oversættelse altså blevet et af våbnene.

Ifølge Microsoft har selskabet arbejdet i et årti på at udvikle teknologien, som selskabets vicepræsident for Skype, Gurdeep Pall, sammenligner med Star Trek-seriens Universel Oversætter, som kan oversætte (næsten) alle sprog i universet.

“Det er stadig på et tidligt stadie, men Star Trek-visionen med en Universel Oversætter er ikke længere lysår væk, og potentialet er lige så spændende, som det Star Trek disker op med,” lyder det fra Gurdeep Pall ifølge BBC.

Neurale netværk trækker læsset
Microsoft har tidligere løftet lidt af sløret for, hvordan selskabets oversættelsesteknologi virker.

Teknikken bliver kaldt ‘Deep Neural Networks’, og i store træk efterligner teknologien den menneskelige hjerne, når der skal læres nye ord og vendinger.

“Når vi tilfører flere data i træningsmodulet, tror vi, at vi får bedre slutresultater,” forklarede Microsoft for nogle år siden.

Microsoft er langtfra det eneste firma, der har forsket i oversættelser. Også selskaber som IBM og Google arbejder heftigt på at realtids-oversætte dine danske ord til alverdens sprog.

Spørgsmålet er så bare, om it-selskaberne med tiden rent faktisk får væltet Babelstårnet, eller om computergenererede oversættelser fortsætter med at være en smule ubehjælpsomme.

Læs også:
Det danske sprog er truet af digital udryddelse

LG G3-smartphonen blev i aftes lanceret i London, og der skydes med skarpt mod konkurrenterne fra det sydkoreanske firma LG.

For det er et monster af en telefon, der blandt andet møder op med en 5,5 tommer ‘QuadHD’ skærm, der kører en opløsning på 1440 x 2560 – altså ’2K’.

Skærmen har en pixeltæthed på tårnhøje 534 ppi. Langt højere end nogen anden smartphone på markedet. Samtidig har telefonen næsten ingen sorte kanter ved skærmens sider.

Dertil kommer LG G3 med et Snapdragon 801 chipset, der er den samme, som findes i Samsungs Galaxy S5 – altså en af de absolut kraftigste på markedet – sammen med 3 gigabyte ram.

G3 har også udskifteligt batteri på 3.000 mAh og plads til et SD kort på op til 128 gigabyte.

Kameraet skyder med laser
LG’s G2 model fra sidste år var en af årets absolut bedste Androidtelefoner, og det ser ud til, at det igen kunne gå samme vej for LG med efterfølgeren.

G3 har fået opdateret kameraet, for selv om det har samme megapixel-mængde som sidste års model, 13 megapixel, har kameraet fået indbygget en autofokus med laser.

Det betyder kort sagt, at kameraet tager lynhurtige billeder med en skarp og præcis autofokus. Faktisk hurtigere end mennesket kan blinke med øjnene.

Teknologien er den samme, som man finder i politiets fartkontrol, og det bliver spændende at se, hvordan det fungerer i forskellige situationer.

Smart software
LG G3 kommer med den nyeste Android Kitkat 4.4.2 med sin egen grafiske overflade på.

Og LG følger med tidens trend.

LG kommer med en grafisk overflade, som minder meget om det flade design, som Windows Phone i sin tid startede med, og som Apple tog til sig, da de opdaterede til iOS 7.

Nu går der rygter om, at Google også overvejer samme design.

LG G2 havde et hav af unikke features, og G3 slipper heller ikke for en god bunke features, som på papiret i hvert fald ligner noget brugbart.

Blandt andet kan man tilpasse keyboardet i højden, uden at man skal ind i forskellige menuer, og LG har også tilføjet en smart-assistent, der i høj grad minder om Google Now og Windows Phones Cortana.

Telefonen kommer til Danmark – og resten af verden – i slutningen af juni, og prisen ligger på 4.999 kroner for 16 gigabyte og 5.499 kroner for 32 gigabyte.

Læs også:

Must have: Her er forårets seks fedeste smartphones

Test: [b]LG Flex vil bøje standarderne for smartphonen
[/b]

It-kyndige folk har fundet en smart måde at snyde Windows XP på: Ved hjælp af et simpelt hack er det muligt at sikre fortsatte opdateringer af XP – som Microsoft jo ellers er stoppet med at sikkerhedsopdatere.

Flere medier, heriblandt Betanews og ZDNet, fortæller, at det er muligt at få tjenesten Windows Update til at opdatere maskinerne ved at få dem til at at se ud som Windows Embedded POSReady 2009-maskiner, der vil modtage opdateringer til og med april 2019.

Du kan se selve hacket beskrevet hos Betanews her. 

Tricket er naturligvis ikke nogen specielt holdbar erstatning for et moderne, officielt sikkerheds-supporteret styresystem, men da de forskellige Windows-styresystemer deler en del kodelinjer, er ideen heller ikke helt hen i vejret.

Efter at historien har floreret i et par dage på diverse online-medier, har Microsoft sendt en udtalelse til ZDNet:

“Vi er blevet opmærksomme på et hack, der sigter efter at levere sikkerhedsopdateringer til Windows XP-kunder. De sikkerhedsopdateringer, der kan installeres, er rettet mod Windows Embedded og Windows Server 2003-kunder og beskytter ikke Windows XP-kunder fuldt ud.”

“Windows XP-kunder løber også en betydelig risiko for at få funktions-problemer på deres maskiner, hvis de installerer disse opdateringer, da de ikke er testet på Windows XP,” lyder det fra Microsoft til ZDNet.

It-giganten anbefaler, at man i stedet opgraderer til et nyt Windows-styresystem.

Stadig en del XP-brugere
XP anvendes ifølge målinger fra StatCounter stadig på 17,6 procent af verdens computere, så selv om der er sket et betydeligt fald, er det 13 år gamle styresystemet endnu ikke lagt i graven hos brugerne.

Det er efterhånden længe siden, at Microsoft meddelte, at supporten af Windows XP ville ophøre den 8. april 2014.

Det er normal praksis, at supporten af styresystemer ophører før eller siden, men med XP har det givet betydelige udfordringer for både Microsoft og kunder, fordi så mange maskiner stadig kører med XP – heriblandt pc’er på hospitaler, bankautomater og helt almindelige forbruger-computere.  

Hvis du stadig har en XP-maskine, kan du med fordel se vores ultimative overlevelsesguide til Windows XP-brugerne her.

Læs også:

Her er den ultimative overlevelsesguide til Windows XP

Vil ikke slippe Windows XP: Så mange har stadig Windows XP

Har Microsoft virkelig lige åbnet sluserne for XP-hackerne?

Musikstreaming-tjenesten Spotify er det seneste skud på stammen af store internet-bikse, der er blevet ramt af hackerangreb.

Musiktjenestens tekniske direktør Oskar Stål skriver således på selskabets blog, at der har været uautoriseret adgang til Spotifys systemer og data.

Derfor ønsker han at klargøre, præcis hvordan selskabet er blevet ramt, og hvilke modtræk musiktjenesten har spillet ud med.

Flere skal logge på tjenesten
“Så snart vi blev opmærksomme på indbrud, påbegyndte vi øjeblikkeligt en undersøgelse, for databeskyttelse er af stor betydning for os på Spotify, og det er derfor, vi melder ud, som vi gør,” forklarer Oskar Stål fra Spotify indledningsvist.

Han fortæller, at de indtrængende ‘kun’ er nået til én Spotify-brugers data, og at denne ene brugers datasæt ikke indeholder passwords og finansielle oplysninger såsom kreditkortinformationer.

“Vi har kontaktet denne bruger, og baseret på vores undersøgelser er der ikke noget, der tyder på, at der er øget risici for vores brugere i forbindelse med denne hændelse,” fortæller Oskar Stål.

Spotifys CTO forklarer, at angrebet påvirker andre brugere, som bliver bedt om brugernavn og passwords, når de skal logge på i de kommende dage frem for at forvente det automatiske login.

Android-brugere skal opdatere
Samtidig opfordrer han specifikt Android-brugerne af Spotify til at opgradere deres app.

“I den nuværende situation behøver vores iOS- og Windows-brugere ikke at gøre noget,” lyder det på Spotify-bloggen.

Oskar Stål skriver også, at når Android-brugerne opgraderer, skal deres playlister i offline-tilstand hentes igen til den opgraderede version.

“Vi undskylder ulejligheden, men vi håber, at du forstår, at det er en nødvendig forholdsregel for at sikre kvaliteten af vores service og for at beskytte vores brugere,” skriver Oskar Stål.

Han runder af med at konstatere, at Spotify vil træffe yderligere sikkerhedsforanstaltninger i de kommende dage.

Læs også: 

Mega-hack mod amerikansk it-gigant – 145 millioner skal skifte password

Hackerangreb rammer en tredjedel af befolkningen

TDC og Dansk Metals Landsklub nåede ikke til enighed tirsdag, selv om man genoptog de lønforhandlinger, der mandag førte til, at flere hundrede teknikere valgte at gå i strejke. 

Det meddeler forhandlingsudvalget under Dansk Metal, der oplyser, at der nu vil gå nogle dage, før der igen skal forhandles.

“Parterne står fortsat meget langt fra hinanden, men parterne har aftalt at gøre et nyt forsøg tirsdag den 3. juni,” lyder det på landsklubbens hjemmeside.

Allerede tirsdag blev de strejkende teknikere af både Dansk Metal Landsklubben og af TDC opfordret til at vende tilbage til arbejdet, da strejken var overenskomststridig.

Der var dog bare den lille hurdle, at TDC havde konfiskeret teknikernes telefoner, da strejken blev indledt, så det var lettere sagt end gjort at få de flere hundrede teknikere kaldt tilbage på arbejde.

Men her onsdag morgen skulle alle efter planen igen trække i tekniker-tøjet med det velkendte TDC-logo.

“Tirsdag var der fællesmøde mellem LO og DA om arbejdsnedlæggelserne. Her erkendte arbejdstagersiden, at arbejdsnedlæggelserne var overenskomststridige og gav tilsagn om at pålægge medlemmerne at genoptage arbejdet snarest og senest onsdag den 28. maj ved normal arbejdstids begyndelse,” lyder det fra teknikernes forhandlingsudvalg.

TDC har ikke ønsket at give sit syn på sagen til Computerworld, men henviser til, at forhandlingerne skal ske i forhandlingslokalet – ikke igennem pressen. 

Kan ikke blive enige om lønnen
Konflikten i TDC er opstået under de aktuelle lønforhandlinger, hvor teknikerne kræver en generel reallønsstigning.

Lars Jørgensen, der er fællestillidsmand hos TDC og talsperson i denne sag, har udtalt til Computerworld, at lønforhandlingerne er den specifikke årsag til arbejdsnedlæggelsen.

“Men jeg tror ikke, at folk havde reageret så voldsomt, hvis ikke der havde været alt det andet forud for det her forløb,” tilføjede han dog.

Lidt det samme kom til udtryk i en kortfattet meddelelse, som en lokal gruppe under Dansk Metal, Kabel anlægsgruppen Sydsjælland, for nogle dage siden lagde ud på Landsklubbens hjemmeside.

“For hver dag i TDC bliver vi fattigere. Slut nu, vi forlanger en reallønsstigning til alle.”

TDC’s slankekur
Mens det naturligvis er kan være svært at afgøre, om teknikerne er for forventningsfulde med lønnen, eller TDC som virksomhed er lidt for nærig med lønudgifterne, er der næppe tvivl om, at mange TDC-medarbejdere i de senere år har mærket den markante spare-operation, som TDC har haft gang i.

Mange opgaver hos telegiganten er allerede blevet outsourcet, og medarbejderantallet er også blevet markant lavere, end det var for år tilbage.

Tidligere i år var der også historier fremme om intern uro blandt selskabets medarbejdere, og flere af de absolutte topchefer har forladt telekoncernen det seneste halve år.

Selv om det næppe er alle, der er lige begejstrede for de mange besparelser hos TDC, har den strategi haft en god effekt i forhold til bundlinjen.

I 2013 tjente TDC godt 3,2 milliarder kroner

“I 2013 er det faktisk gået bedre end nogensinde, for vi har netop skabt vældig meget værdi og indtjening den vej rundt,” har koncernchef Carsten Dilling udtalt til Computerworld om arbejdet med at effektivisere virksomheden. 

Læs også:

Vil have TDC-folk tilbage på arbejde – men mobilerne er inddraget

Strejke hos TDC – teknikerne har forladt arbejdet

En lille grå bil uden pedaler og rat, der kan køre og finde vej af sig selv.

Google er klar med den første prototype på en selvstyrende bil, der kan køre uden en menneskelig chauffør ved rattet.

Den lille to-personers bil minder lidt om en VW-boble i formen, men er en del mere avanceret under motorhjelmen.

Bilen – der indtil videre ikke har noget navn – er nemlig proppet med software og sensorer, der kan ‘føle’ omgivelserne og derved manøvrere den lille bil.

Det avancerede sensor-system LIDAR (light detection and ranging) er i stand til at opdage genstande i stor afstand på alle sider af bilen, som altså dermed ikke har en eneste blind vinkel.

I kabinen er bilen ganske spartansk udrustet.

Chefen for Google såkaldte ‘Self-Driving Car Project,’ Chris Urmson, skriver i en blog-posting, at der indenfor er lidt aflægge-plads til passagerernes habengut samt en knap til at starte bilen, en knap til at stoppe den samt en skærm, der viser ruten.

“Og det er stort set det,” skriver han.

Du kan læse mere om, hvordan bilen fungerer her: Sådan undgår Googles selvkørende bil dig i trafikken

100 prototyper
Bilens tophastighed er ifølge Google omkring 40 km/t., men den afpasser sin fart efter ruten og sænker eksempelvis farten inden skarpe sving.

Google har planer om at bygge omkring 100 prototyper, der skal testes i et pilotprogram i Californien i de kommende år.

Selskabet er i gang med at bygge en version med rat og pedaler, som skal anvendes til den flere-årige test på de amerikanske landeveje, hvor det er påkrævet, at en menneskelig chauffør skal kunne overtage kontrollen over bilen, hvis der skulle ske noget med den.

Læs også:

De selvkørende biler rykker mod Danmark

Nu kan du få elektronisk rat i din næste bil

Google: Her er den største udfordring med vores førerløse bil

Slip rattet og lad bilen køre dig på arbejde

Google: De fleste biler skal køres af robotter