Glasbeklædte facader i byerne dræber årligt mellem 365 og 988 millioner fugle i USA. Derfor arbejder forskere nu på at gøre ruderne mere synlige for fuglene, skriver New York Times.

Forskerne har bygget en fugletunnel i et lukket område af New Yorks zoologiske have. Her sætter de forskellige typer fugle løs, mens forskellige glastyper er placeret for enden af tunnelen.

Udover en type glas med eksempelvis horisontale striber har forskerne placeret en plade med almindeligt glas for at se, hvor meget der skal til, for at hovedparten af fuglene vælger at flyve mod det almindelige glas for at undgå testglasset. For fuglenes sikkerheds skyld har forskerne placeret et næsten usynligt net foran glaspladerne.

»Det er en klassisk dyre-adfærdsmæssig valgtest,« siger leder for naturbevarelse og videnskab hos miljøorganisationen New York City Audobun Susan B. Elbin til New York Times.

New York City Audobun udfører eksperimenterne i samarbejde med Fordham Universitet og American Bird Conservancy.

Forskerne har blandt andet testet glas med vertikale striber, glad med horisontale striber og glas med ultraviolet coating. Indtil videre viser eksperimenterne, at de coatede glasplader er lettest for fuglene at få øje på. Over to tredjedele af fuglene undviger disse plader, konkluderer forskerne.

Malede striber på glasset fungerer også, men effekten afhænger meget af afstanden mellem linjerne. Lodrette striber fungerer bedst med ca. ti centimeters mellemrum, mens vandrette linjer skal sidde dobbelt så tæt, påpeger forskerne.

Særligt trækfugle er i fare for at flyve ind i bygninger, da de ofte flyver i stor fart gennem byen og ikke er vant til byens bygninger.

Det todimensionale gitter af kulstofatomer, der kaldes grafen, er et forunderligt materiale, hvis egenskaber bliver ved med at overraske.

Nu har forskere fra Tyskland og Singapore fundet ud af, at grafen kan bortlede lige så meget varme, det skulle være – jo mere grafen, desto bedre varmeledningsevne. De har skrevet om opdagelsen i en artikel i online-tidsskriftet Nature Communications (ArXiv).

Grafen overholder ikke rigtig Fouriers lov for varmeledning, ifølge hvilken varmestrømmen i et materiale er proportional med temperaturforskellen og med den specifikke varmeledningsevne for materialet – en varmeledningsevne, der normalt er uafhængig af størrelsen og formen af materialet.

Forskerne viser, at varmeledningsevnen i stedet stiger med længden af det grafen-stykke, de måler på. Hele ideen om, at et materiale har en bestemt specifik varmeledningsevne, holder simpelthen ikke for grafen – i hvert fald ikke, når det gælder grafenflager med en længde på mellem 0,3 og 9 mikrometer.

Ifølge en pressemeddelelse fra Max Planck-instituttet for polymer-forskning i den tyske by Mainz viser opdagelsen, at grafen er det oplagte materiale at anvende, når det gælder om at lede varmen bort fra mikro- og nanoelektronik. Netop varmeudviklingen kan ellers hurtigt begrænse ydelsen for de mest kompakte elektroniske kredsløb.

RFF, der bestyrer de franske jernbaner og dermed svarer til Banedanmark, har givet forkerte dimensioner til togselskabet, SNCF, der netop har købt 2.000 nye regionaltogsæt. Togene er derfor nogle få centimeter for brede til at kunne stoppe på de franske stationer.

Fejlen blev først omtalt i et satirisk blad, Le Canard Enchaîné, og har siden spredt sig til franske og internationale medier, herunder Reuters.

RFF erkender fejlen. Jernbaneselskabet har kun oplyst dimensioner på stationer og perroner, der er bygget inden for de seneste 30 år, til SNCF. Men størstedelen af Frankrings 1.200 perroner er ifølge Reuters over 50 år gamle og mange altså for brede.

Ombygning af stationerne er i fuld gang, men der mangler stadig hundredevis af perroner, der skal ændres, så der bliver plads til de brede tog. Ombygningsarbejdet har allerede kostet 80 millioner euro, skriver Reuters.

Frankrigs transportminister, Frederic Cuvillier, skyder skylden for skandalen på et ‘absurd jernbanesystem’. Han refererer til tidligere regeringers beslutning om at opsplitte ansvaret for de franske skinner og tog i hver deres selskab, selv om det system er udbredt i de fleste europæiske lande, herunder Danmark.

Bombardier bygger togene, der skal opgradere den franske regionaltrafik. Ordren har en værdi af 15 milliarder euro, skriver internationale medier.

Integrerede infrastruktur-løsninger (converged infrastructure) er ved at finde indpas. I 2013 steg omsætningen af hardware solgt som converged infrastructure i Vesteuropa med 72 procent i forhold til året før.

Men en total-omsætning på 1,1 milliarder dollar viser, at der endnu er et stykke vej til det har bidt sig rigtig fast. Ikke mindst i Danmark, hvor analyser viser, at if-chefer tøver med investeringen på trods af, at de i undersøgelser mener, at samling af servere, storage og netværk i en pakkeløsning både kan spare penge og tid.

Noget handler om timingen og en ikke ubetydelig faktor kan være menneskelig. Læs analysen i Version2 Insight – Converged Infrastructure.

Hosting-udbyderne er blandt de virksomheder, der har været first movers på converged infrastructure. Eksempelvis det odenseanske it-firma JDM, der i 2012 opdagede, at de ud over at drukne i administration nu også var blevet deres egen største kunde i driftstcentret.

Efter en grundig analyse af situationen og en budrunde satte de pengene på et IBM Flex system – en integreret løsning med server, storage, netværk og administrationssoftware i en og samme pakke. Fra at bruge en god dags arbejde på at sætte en fysisk server op til en kunde, kan det nu ordnes på 10-15 minutter.

Og her halvandet år senere siger branch-manager Martin Lund Hansen, at det var den helt rigtige vej at gå, da de stod ved korsvejen. Læs om JDMs eksempel og interview med Martin Lund hansen i Version2 Insight – Converged Infrastructure.

Endelig bringer vi et overblik over de syv vigtigste løsninger på markedet lige nu med en beskrivelse af, hvad der adskiller dem.

Download Version2 Insight: Converged Infrastructure

Version2 giver i øvrigt stor rabat på den store it-konference Børsen IT-value. Se program og tilmeld dig her

Selvom borgmester Anker Boye har sagt, at han blot tjekkede e-mails og læste nogle danske nyheder under sin ferie i Tyrkiet, peger den udspecificerede regning fra TDC for den periode nu på et dataforbrug, der rummer mere end det.

Der blev nemlig hentet og sendt 3,19 gigabyte data fra Anker Boyes iPhone under opholdet i Tyrkiet i oktober 2011. Det viser en aktindsigt, som Fyens Stifttidende har fået i borgmesterens telefonregninger.

Tilsammen endte telefonregningen fra Tyrkiet på 245.257 kroner, og heraf udgør telefonsnak og sms’er kun knap 2.000 kroner. Resten gik til datatrafikken, som dermed er blevet afregnet med cirka 76 kroner pr. megabyte. Til sammenligning koster det 90 kroner inkl. moms for private TDC-kunder at hente en megabyte via mobildata i Tyrkiet.

Dokumentationen viser også, at borgmesteren under sin ferie to gange aktivt godkendte det høje forbrug. Den normale forbrugsgrænse var tidligere blevet slået fra, på kommunens ønske, men TDC sendte alligevel en advarsel, da regningen rundede 100.000 kroner og 200.000 kroner. Begge gange godkendte Anker Boye med et svar på sms-advarslerne, at regningen skulle kunne overstige det beløb.

Borgmesteren har til Fyens Stifttidende sagt, at han ikke husker de konkrete sms’er, da det nu er to et halvt år siden, det skete. Desuden havde han tidligere fået samme slags sms’er, om lavere beløb, og han var måske derfor ikke opmærksom på beløbet, lyder hans forklaring.

Odense Kommune har tidligere til Version2 forklaret, at det kun har været borgmesterens ferier i Tyrkiet, som udløste de høje regninger, ikke rejser i andre lande uden for EU, altså lande hvor roaming-priserne for mobildata er på samme høje niveau som i Tyrkiet.

Kommunens stadsdirektør fortalte desuden, at der ikke var andre, som kan have brugt borgmesterens telefon, for eksempel børn, og at der ikke blev streamet video eller lignende via mobildata.

3,2 gigabyte svarer ifølge TDC’s guide for dataforbrug til at loade hele Ekstrabladet.dk’s forside tusind gange eller se video på Youtube i 14,5 timer. På en smartphone kan dataforbrug dog også ske i det skjulte, hvis for eksempel en applikation henter opdateringer, men det vil normalt ikke være i gigabyte-klassen.

Den gigantiske regning er i øvrigt aldrig blevet betalt, da kommunen både mener, at TDC ikke har brugt de rigtige priser fra en dengang ny SKI-aftale, samt ikke forstår, hvordan regningen kunne blive så høj, eller at det tilsyneladende kun sker i Tyrkiet.

Estland er måske det land i verden, som lige nu er længst fremme, når det gælder om at lade borgerne stemme til større valg via internettet. Men det estiske system har alvorlige svagheder, lyder det nu fra sikkerhedseksperter ifølge Estoniavoting.org.

Eksperterne var med som observatører, da Estland afholdt kommunalvalg i oktober 2013, og det er på baggrund af disse observationer, at de nu advarer forud for det kommende europaparlamentsvalg den 25. maj.

Ifølge valgobservatørerne benyttede de personer, som stod for at håndtere softwaren til valget, deres personlige pc’er, som potentielt kunne være inficeret med malware.

Desuden blev kodeord indtastet uden at skjule indtastningen for observatørerne, og der blev ikke brugt krypterede internetforbindelse til download af valgsoftwaren.

I Estland ventes mellem 20 og 25 procent af stemmerne at blive afgivet via en softwareklient og en kode fra en smartphone-app, og vælgerens stemme bliver sendt fra klienten til en central server. Men sikkerhedseksperterne hævder at have demonstreret, at det er muligt at snyde systemet i begge ender.

Hvis serveren er kompromitteret med malware er det ifølge sikkerhedseksperterne muligt at snyde med optællingen af stemmer, uden det ser unormalt ud for dem, der overvåger systemet.

I et svar, hævder den estiske valgkommission, at der er taget højde for disse svagheder i designet af valgsystemet, og det i praksis ikke er muligt at omgå samtlige sikkerhedsforanstaltninger omkring den digitale valghandling.