Der er ros fra en veteran inden for energiscenarie-analyser, professor Brian Vad Mathiesen, til Energistyrelsens netop offentliggjorte nye scenarierapport, hvor man skitserer fire veje frem mod fremtidens energisystem uden fossile brændsler i 2050.

Scenarierne viser, at det er teknisk muligt at skaffe vedvarende energi nok til danskerne, hvis vi sparer på den og samarbejder om det – og at det ikke behøver at bliver så meget dyrere at omstille til vedvarende energi, når man ser samfundsøkonomisk på det. Billigste alternativ er 5 pct. dyrere – de dyreste ligger 22 pct. højere.

»Rapporten giver stærke signaler om, at det kan lade sig gøre at omstille, og at vi kan gøre det uden at bringe landet i store økonomiske vanskeligheder,« siger professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitets Institut for Planlægning.

Han tilføjer, at det stemmer fint overens med andre og tidligere analyser, han har deltaget i.

Brian Vad Mathiesen har blandt andet medvirket ved udarbejdelse af IDAs allerførste energiplan fra 2006, IDAs Energiplan 2030 og Klimaplan 2050 fra 2009, Ligesom han på det seneste har deltaget i et meget stort forskningsprojekt, Ceesa. Her var emnet ligeledes design og analyser af fremtidens energisystem, baseret på 100 pct. vedvarende energi. Resultaterne blev publiceret i 2011.

»Scenarierapporten er god, fordi den viser politikerne, hvilke teknologivalg, der skal træffes. For eksempel skal politikerne jo beslutte, om vi skal satse på biomasse eller på mere vind og evt. brintvejen,« siger han.

Det har været fremført fra for eksempel Cepos, at merprisen for de fossilfrie scenarier er sat alt for lavt, fordi de vedvarende teknologier ikke udvikler sig så hurtigt, og fordi de fossile brændsler ser ud til fortsat at være billige. Hvad siger du til det?

»Scenarierne er baseret på relativt lave brændselspriser allerede. Men man skal også passe på med at ryste på hånden i forhold til de langsigtede mål, fordi der lige nu for eksempel kan vise sig at være billig skifergas i en kort periode. Langsigtet forbedrer vi jo vores forsyningssikkerhed og det er en stor fordel for vores økonomi og vores betalingsbalance,« siger han.

Brian Vad Mathiesen peger på, at er vigtigt at skrue nogle incitamenter sammen på en intelligent måde, som kan få udviklingen til at gå den rigtige vej. Altså at det for eksempel kan betale sig at spare på energien for os alle – og at investorerne får et rimeligt afkast af at investere i den energiteknologi, man nu beslutter sig for.

Hvilke af de fem scenarier ville du vælge, hvis du var politiker?

»Jeg ville nok – uden at have gransket alle analyserne helt til bunds – vælge en god blanding af brint og vindenergi-sceneriet, fordi vi så sparer på biomassen og i det hele taget har det laveste brændselsforbrug,« siger han.

Han tilføjer, at det samtidig er i de scenarier, man har de stærkeste synergier imellem de forskellige teknologier og energikilder, hvilket han synes er klogt og i tråd med resultaterne fra hans og andres forskning i det intelligente energisystem.

Hvornår skal politikerne beslutte sig til, hvilket 2050-scenarium Danmark skal satse på?

»Det skal man, når forhandlingerne om en aftale efter 2020 starter. Men jeg mener også, at man skal gøre nogle ting med det samme. Foruden energibesparelser og vindudbygning, som allerede er i den eksisterende aftale, skal man for eksempel få udbygget med store varmepumper i fjernvarmesystemet,« siger han.

Ifølge Brian Vad Mathiesen vil det både kunne være med til at hæve elprisen og dermed sænke PSO-omkostningerne, samtidig med at det kan omstille fjernvarmesektoren til ikke-biomassebaseret vedvarende energi .

Han mener også, at man allerede nu skal tænke over sin infrastruktur-udbygning på transportsiden og sørge for, at man øget energieffektiviteten ved hjælp af mere kollektiv transport.

En af de væsentligste begrænsninger ved den fællesoffentlige login-løsning NemID er nu ved at forsvinde. Den nye Javascript-baserede version er nemlig klar til test, og dermed kan mobilbrugere også få adgang til tjenester, der kræver NemID. Det skriver Computerworld.

Digitaliseringsstyrelsen forventer at åbne for pilottest af den nye løsning onsdag den 28. maj, hvor de første tjenester på Borger.dk vil åbne for Javascript-baseret adgang. Den nuværende NemID-løsning kræver, at brugeren kan køre en Java-applet, og det er ikke alle, der kan det i dag.

»Mange af de nye mobile platforme understøtter ikke Java, og derfor ser det lige nu ud til, at Javascript er den fremadrettede løsning,« siger Cecile Christensen fra Digitaliseringsstyrelsen til Computerworld.

Det er ikke alle tjenester på Borger.dk, som bliver klar i pilotfasen. Digitaliseringsstyrelsen vil offentliggøre en liste på Nemid.nu med de kompatible tjenester. Officielt går den nye løsning i luften den 1. juli, men der vil formentlig være tjenester, som ikke bliver klar før i løbet af sommeren.

Den nye Javascript-baserede løsning har kostet 47 millioner kroner at udvikle, som er betalt ligeligt af bankerne og det offentlige. Løsningen er udviklet af Nets DanID, som også står bag den nuværende løsning.

Digitaliseringsstyrelsen forventer, at den Java-baserede løsning bliver udfaset til fordel for enten Javascript eller en anden teknologi, når den nuværende NemID-løsning skal udskiftes i 2017.

Udover ikke at være understøttet af tablets og smartphones, er Java-applet-teknologien også blevet genstand for hackere, som udnytter sikkerhedshuller i den underliggende teknologi til at inficere brugernes pc’er med malware gennem browser-plugins. Der har også været problemer med opdateringer af Java, som Nets DanID ikke havde testet, så NemID-brugerne måtte vente nogle dage med at opdatere og sikre sig mod huller i Java.

Tror De, at forslaget om den fælles patentdomstol kun drejer sig om at gøre det lettere for små danske innovative virksomheder at få patenter på deres geniale opfindelser (noget opfundet af os danskere kan jo aldrig være mindre end genialt), så tro om.

Folkeafstemningen drejer sig også om at give EU-retten forrang, afskaffe danske domstoles kompetence på patentområdet, og at afskaffe dansk som tvunget processprog i patentsager mod danskere.

a) Om EU-rettens forrang: I 50 år, siden EF-dommen i sag 6/64 Costa mod ENEL, domssamling 1954-64 s. 531, har jurister diskuteret, om EU-retten havde forrang foran senere national lovgivning. Det er aldrig blevet traktatfæstet. Peter Biering skriver om det i EU-Karnov 2013 (redigeret af Biering, Danielsen, Holst-Christensen og kammeradvokat Hagel Sørensen) s. 17.

Det løses 25. maj 2014 med folkeafstemningen om Aftale af 19. februar 2013 om en fælles patentdomstol. Fortalen (præamblen) (s. 5 i lovforslaget), artikel 20, overskriften i kapitel IV og vækstminister Henrik Sass-Larsens bemærkninger til det (s. 90 i lovforslaget) lægger forrang til grund. Der er ingen forbehold om, at det kun er på patentområdet.

Konklusionen er klar. Bliver det et ja ved folkeafstemningen, har Danmark definitivt ved en suverænitetsafgivelse efter grundloven givet EU-retten forrang foran dansk – også nyere national lovgivning. Så skal vi ikke diskutere social turisme eller børnetilskud til børn, der bortset fra det aldrig har set eller hørt om Danmark. Folketinget skal bare rette ind efter tidligere EU-ret, for den kan det alligevel ikke lave om på.

b) Ved loven afskaffes danske domstoles kompetence på stort set hele patentområdet (art. 32-33).

c) Sager kan anlægges, hvor patentkrænkelsen har fundet sted (art. 33). Udenlandsk, national ret gælder også (art. 24 stk. 1, e). Hvis et stort selskab mener, at en lille dansk konkurrent har krænket – eller vil krænke – den store på et inferiørt udenlandsk marked, kan der i udlandet anlægges sag mod den lille.

Blot truslen om en sådan sag med fuldstændig uoverskuelige omkostningsmæssige konsekvenser kan lamme enhver mindre virksomhed og få den til med rette eller urette at opgive sit produkt.

d) Dansk er afskaffet som pligtigt processprog i danske patentsager med visse undtagelser – og fuldt for den centrale afdeling (art. 49). EOS officielle sprog er engelsk, tysk og fransk (forslaget s. 91).

e) Taberen skal betale sagsomkostninger {art. 69). Der er ingen indikation af, hvor store. I nyeste danske patentdom i Ugeskrift for Retsvæsen (UFR 2014 s. 488 H) tabte opfinderen Albert Hedegaard. Han havde 12 patenter og søgte at håndhæve et af dem over for Hardi International. Han blev dømt til at betale Hardi 2 mio. kr. i sagsomkostninger for Østre Landsret og 900.000 kr. for Højesteret foruden sine egne.

f) En fysisk person, men ikke et selskab, kan søge om retshjælp ved domstolen. Domstolens budget skal balancere (art. 36), så det bliver nok få.

g) Danske offentlige myndigheder, som sygehuse, der anvender en teknik, der kan være patenteret, kan blive slæbt for patentdomstolen et sted i udlandet. Så regionerne skal hensætte millioner til det eller bruge den
ældste teknik for at spare risikoen for patentretssager. Hellere penge til patenthoteller end patienthoteller.

h) Selv om Danmark ikke tilslutter sig patentdomstolen, kan danske virksomheder stadig ved et europapatent få fordelene af den. Det er en win/win-situation for Danmark.

Konklusion: Det er en rigtig god lov for dem med mange patenter og egen organisation og for patentrådgivere. Loven er som skrevet for og af dem; men ikke for almuen. Før begrænsedes konkurrencen med karteller; men det var ulovligt og dyrt. Nu skal man bruge patenter og trusler om patentsager. Det er lovligt, mere effektivt og meget billigere.

Loven tvinger små og mellemstore virksomheder til at opbygge egen patentorganisation – ikke at udvikle nye produkter. Ingen har opponeret, for: spørger De kun høgene, synes alle, at hønsejagt er godt!

Allerede i februar 2010 opstod de førset revner på aksellejekasser og støddæmpere på IC4. Dengang blev Force Technology hyret til at undersøge årsagen.

Otte måneder senere opstod endnu en skade på et andet tog. Herefter blev Schaeffler Technology sat til at undersøge sagen. Senest i april fandt man hele tre lignende skader på IC4-tog. I går offentliggjorde Trafikstyrelsen den nyeste risikovurdering fra ekstern assessor, Mikael Wrang fra MiW Rail Technology i Sverige. Se alle tre rapporter her:

Rapport nr. 1:
Assessering af riskbedömning af MiW Rail Technology, 14. maj 2014

Rapport nr. 2:
Force Technology Rapport, 9. marts 2010

Rapport nr. 3:
Schaeffler Technology rapport om skader på IC4 aksellejekasser, 28. marts 2011

Ny rapport fra Undervisningsministeriet bekræfter naturfagslærernes værste frygt : Antallet af gymnasieelever, der vælger naturvidenskabelige fag, er styrtdykket, siden regeringen sidste år gjorde det muligt for elever med matematik B at fravælge kemi, fysik, biologi og naturgeografi på B-niveau.

Er du synlig for arbejdsgiverne? Læg dit cv på Jobfinder

Allerede i marts offentliggjorde Ingeniøren en foreløbig undersøgelse fra de naturfaglige lærerforeninger, der viste, at eleverne på en række stx- gymnasier i stor stil droppede de naturfaglige fag. Nu viser en officiel redegørelse fra Undervisningsministeriet, at tendensen er gældende for hele landet: Næsten 40 procent færre elever har valgt fysik på B-niveau, mens faldet er 34 procent for kemi B.

Frank Lisberg Borum, formand for fysiklærerforeningen ærgrer sig:

»Tallene bekræfter desværre vores egne tal. Udviklingen går stik imod regeringens ambitioner om at styrke naturvidenskaben. Loven bør derfor rulles tilbage,« fastslår Frank Lisberg Borum.

I reelle tal svarer det til, at antallet af elever, der vælger fysik og kemi på B-niveau er faldet med 1.400, mens biologi og naturgeografi har oplevet et samlet fald på 5.300 ud af godt 30.000 gymnasieelever.

Kritikere af lovændringen har tidligere peget på, at faldet kan få betydning for hvor mange, der senere vælger et naturfagligt-teknisk studium:

»Fysik, kemi og biologi er nogle af de fag, der trækker unge som ellers ikke interesserer sig for det naturvidenskabelige område, til ingeniørfaget. Fagene virker som dykkerbriller på de unge. Pludselig opdager de en fantastisk verden, de slet ikke vidste eksisterede,« forklarede Kåre Press-Kristensen, rekrutteringskonsulent fra DTU Miljø til Ingeniøren i marts.

Lovændringen blev indført for at få flere til at vælge matematik, så eleverne ikke behøvede at tage matematik som suppleringsfag efterfølgende.

Og ændringen har da også ført til, at andelen af stx-studenter med mindst matematik B er vokset fra 78 procent til 84 procent af alle stx-studenter.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) glæder sig over fremgangen, men erkender, at lovændringen har en uheldig bagside:

»Det er positivt, at endnu flere stx-studenter nu får matematik B. Det var hovedformålet med lovændringen. Det er dog bekymrende, at et stort antal fravælger naturvidenskab B. Det har ikke været hensigten,« skriver Christine Antorini i en pressemeddelelse.

»Jeg vil nu drøfte situationen med partierne i gymnasieforligskredsen,« oplyser hun.

Ifølge Frank Lisberg Borum viser udviklingen, at regeringen ikke vil få opfyldt sin ambition om at mindske antallet af suppleringskurser:

»Som jeg læser tallene, bliver der ingen besparelser, da 1.419 ekstra matematik B eksaminer bliver til et fald på 1.423 fysik B og kemi B eksamener. Derudover bliver der et stort tab af naturvidenskabelig dannelse som følge af de langt færre elever, der vælger biologi og naturgeografi,« forklarer Frank Lisberg Borum.

Undervisningsministeriets tal viser, at naturgeografi B har oplevet et fald på 50 procent, mens biologi B har haft en fald på 33 procent siden sidste års lovændring.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Ingeniørforeningen.

Det skal fremover være muligt at gå i supermarkedet og købe fødevarer, der er fremstillet af genmodificeret soja. Det mener den danske regering, som støtter forslag fra Europa-Kommissionen om at tillade markedsføring af fødevarer og foderstoffer, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret soja.

Virksomhederne Monsanto, Basf og PioneerHi-Bred har ansøgt om tilladelse til at markedsføre hver deres genmodificerede soja-variant i EU. Da EU’s fødevaresikkerhedsautoritet Efsa vurderer, at GM-soja er lige så sikkert som konventionel soja i forhold til miljøpåvirkning og mennesker og dyrs sundhed, støtter Danmark forslaget.

DTU Fødevareinstituttet er enig i Efsa’s vurdering. Men Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) på Aarhus Universitet anbefaler, at Danmark afviser forslagene.

Det sker på baggrund af, at DCA for nylig indsendte en sammenfatning af forskning om GM-afgrøder brugt til dyrefoder til Efsa, der for tiden revurderer brugen af sprøjtegiften Glyphosat i EU. Glyphosat er også kendt som Roundup og bruges blandt andet til de GM-afgrøder, som er designet til at kunne modstå Glyphosat.

De aarhusianske forskere efterlyser nemlig undersøgelser af, hvilke konsekvenser det har for husdyrene, der spiser GM-soja sprøjtet med Roundup, at stoffet kan påvirke dyrenes mikroorganismer i mave-tarmsystemet og ændre optaget af mineraler fra foderet.

Økologisk Landsforening stiller også i deres høringssvar spørgsmålstegn ved Efsa’s grundlag for risikovurdering af sojaen og fraråder ligesom DCA, at Danmark støtter tilladelsen til markedsføring. De mener, at Efsa bortforklarer forskelle fundet i dyreforsøg, og ønsker desuden længevarende fodringsforsøg med dyr.

Ikke desto mindre har den danske regering valgt at bakke op om tilladelsen på baggrund af vurderingerne fra DTU og Efsa. De lægger vægt på, at de påvirkninger af husdyr, som bekymrer DCA, drejer sig om rester af Roundup på afgrøderne, og ikke GM-afgrøderne i sig selv.

Regeringen påpeger, at tilladelserne ikke vil påvirke grænseværdien for rester af sprøjtegifte i GM-sojaen, ligesom det fortsat ikke vil være tilladt at dyrke afgrøderne i EU. Forslagene forventes sat til afstemning den 23. maj 2014.

Da tre fysikere fra Imperial College i London fik sig en kop kaffe sammen med en besøgende kollega fra det tyske Max Planck-institut for kernefysik i Heidelberg, begyndte de at snakke om, hvordan det i praksis kunne være muligt at forvandle lys til stof.

Nu ligger skitsen til en foton-foton-collider klar. Så er det bare at komme i gang med at konstruere den. Fysikerne har beskrevet ideen i en artikel i Nature Photonics.

At to fotoner kan bankes sammen og blive til en elektron og en positron (elektronens antipartikel), har været kendt siden 1934, da fysikerne Gregory Breit og John A. Wheeler beskrev processen. Det er for så vidt elementær kvanteelektrodynamik, at det kan lade sig gøre at forvandle lys til stof på denne simple måde, men i praksis har det indtil nu ikke været muligt at gøre det.

For at frembringe elektron-positron-parret skal man bruge en kollision mellem to fotoner, der har en samlet energi på over 2mc², hvor m er elektronens hvilemasse, og c er lysets hastighed i vakuum.

Fotonerne i synligt lys har langt fra tilstrækkeligt energi. Man skal have fat i fotoner med energier, der måles i gigaelektronvolt. Så det gælder altså om at frembringe ekstremt energirige gammastråle-fotoner og samle mange fotoner på begrænset plads, at nogle af dem kolliderer og bliver til elektroner og positroner.

Det er lettere sagt end gjort, men nu foreslår fysikerne, at man fyrer en gammastråle ind i en lille guldcylinder (et hohlraum), der ved hjælp af en kraftig laser er opvarmet og derfor er fyldt med termisk stråling. Så vil nogle få af gammastråle-fotonerne vekselvirke med nogle af de termiske fotoner og blive til elektron-positron-par.

Gammastrålen kan frembringes ved at bombardere et guldfolie med en stråle af elektroner, der har hastigheder meget tæt på lysets. Når de ultrarelativistiske elektroner rammer guldet, udvikles der bremsestråling – en stråle af fotoner med den ønskede energi.

Forskerne har regnet ud, at det skulle være praktisk muligt at frembringe mere end 100.000 elektron-position-par, hver gang gammastrålen affyres. Positronerne kan frasorteres ved at afbøje deres baner i et magnetfelt og få dem til at give sig til kende, for eksempel gennem Cherenkov-stråling.

Nu kan eksperimentalfysikere gå i gang med at konstruere foton-foton-collideren efter de teoretiske fysikeres anvisninger, og det varer nok ikke mange måneder, før de første elektron-position-par er skabt af fotoner alene. Ifølge en pressemeddelelse fra Imperial College kan eksperimentet udføres relativt nemt og med eksisterende teknologi.

Med højere energier burde det også kunne lade sig gøre at skabe partikler opbygget af kvarker (hadroner), og foton-foton-collideren kan generelt bruges til at undersøge elementarpartiklers opførsel og måske forbedre teorierne bag dem.

Til gengæld skal man nok ikke sætte næsen op efter en replikator eller synthesizer som dem, der kendes fra science fiction-film, hvor man blot beder om at få produceret, hvad man nu har lyst til.