Det var en sensation, da forskere med Bicep2-teleskopet på Antarktis for to måneder fremlagde observationer af såkaldte primordiale B-bølgetyper, der kunne tolkes som bevis for en inflationsproces i det tidlige Univers umiddelbart efter Big Bang.

Fysikeren Liam McAllister fra Cornell University kaldte det en spektakulær og historisk opdagelse.

Ligesom lys kan være polariseret, er der også en svag grad af polarisation af det kosmiske baggrundssignal. Der findes to forskellige polarisationssignaler, kaldet E-bølgetyper og B-bølgetyper, fordi disse minder om egenskaber af det elektriske felt (E) og det magnetiske felt (B) inden for elektrostatikken.

E-bølgetyperne blev opdaget i 2002, men de er ikke særlig interessante, da de blev dannet lang tid efter inflationsperioden på et tidspunkt, hvor stråling og atomer stadig var tæt koblet til hinanden.

De første B-bølgetyper blev detekteret sidste år af South Pole Telescope, men de stammer fra gravitationelle linseeffekter i forbindelse med store galaksehobe. De har dog nærmest kun karakter af et forstyrrende baggrundsignal, der skal fjernes, for at man kan se de primordiale B-bølgetyper, der er forbundet med inflationsprocessen.

Han tilføjede dog et par advarende ord om, at det måske var for godt til at være sandt. Først når et andet eksperiment kan bekræfte observationerne, kan vi tillade os at åbne champagneflaskerne, mente McAllister.

Måske var advarslen passende?

Mange astrofysikere har nemlig sidenhen spekuleret i, om forskerne har fejltolket deres data og ikke mindst, om galaktisk støv kan forklare det sensationelle resultat.

Når andre forskere ivrigt har spekuleret i mulige fejlkilder, skyldes det forskerne fra Bicep2-konsortiet fandt, at den såkaldte r-faktor, der groft sagt beskriver styrken af de såkaldte primordiale B-bølgetyper i den kosmiske baggrundsstråling, var omkring 0,2.

Andre observationer har indikeret, at denne værdi skulle være langt lavere – omkring 0,1.

Adam Falkowski fra Laboratoire de Physique Théorique d’Orsay i Frankrig skrev på sin blog Resonaances, at Bicep2-forskerne havde indrømmet, at de ikke havde taget højde for det galaktiske støvs påvirkning af signalet.

Der afviser John Kovac fra Harvard University, som er en af lederne i konsortiet over for New Scientist.

»Vi har det godt med den metode, vi har benyttet til at analysere data,« siger han.

En anden Bicep2-forsker, Clement Pyke fra University of Minnesota, siger til Science, at forskerne ikke har i sinde at ændre i deres artikel, der er tilgængelig på arxiv.org.

Indtil konkurrerende forskergrupper, der benytter andre teleskoper på Antarktis, eller forskerne tilknyttet den europæsike Planck-satellit fremlægger observationer, der enten kan bekræfte eller afkræfte Bicep2-resultatet, må opdagelsen af kosmisk inflation afvente en endelig blåstempling.

Planck-konsortiet stillede sidste år i udsigt, at de ville offentligøre deres data i november i år. Det vides endnu ikke, om forskerne kan have deres omfattende analyse klar til dette tidspunkt.

Lidt mere selvpromovering og lidt mindre ydmyghed har en del at sige for, at Danmarks største virksomhed i år er krøbet op på en samlet 5.-plads i Ingeniørens profilanalyse og dermed ligger i top-10 for første gang. Det er et spring på hele 11 pladser siden sidste år, og det glæder brandingdirektøren, som har været med til at starte en helt ny æra i åbenhedens tegn.

»Jeg er utrolig glad for vores plads på listen. Jeg er taknemmelig for, at det er lykkedes at kommunikere ud, hvor meget vi har at byde på,« siger direktør for marketing og branding i Maersk Group Tobias Lassen Falkencrone.

»Jeg vil gerne have, at andre bliver lige så glade og entusiastiske omkring det, vi laver, som vi selv er,« siger han og erkender, at det tager tid at vende et containerskib som Mærsk, når kulturen i mere end 100 år har handlet om blandt andet ydmyghed.

»Det er blevet betragtet som lidt for brovtende, hvis vi gik ud og promoverede os hele tiden. Men konkurrencen er blevet større, og medarbejderne stiller større krav til de virksomheder, de vælger. Så i dag er der større grund til, at vi blærer os lidt mere,« forklarer han, men erkender samtidig, at det har været en stor mundfuld at få alle medarbejdere med på vognen:

»Det har taget lang tid at lære 88.000 medarbejdere i 130 lande, at det er o.k. at tale om det, de laver.«

Ydmyg vs. arrogant

Den nye strategi, hvor åben og klar kommunikation er omdrejningspunktet, hvad end det er til ingeniører, journalister, maskinmestre, ansatte eller aktionærer, er kun fem år gammel.

I korte træk handler det om at lukke op for virksomheden og begynde at fortælle alle de gode historier, der er i Mærsk. Ikke kun de glitrede historier om nye skibe, men om alle de spændende og fascinerende processer og arbejdsopgaver, som Tobias Lassen Falkencrone fremhæver, at virksomheden rummer.

Men han kan godt forstå, at det kan undre nogle, at det har taget 100 år at begynde at åbne op.

»Vi har nok været ydmyge og ikke troet, at der var et stort behov for at reklamere,« siger han.

Det er måske det, der i profilanalysen bliver opfattet som arrogant, når 29 procent af de uddannede ingeniører og 22 procent af de studerende sætter flueben ved, at I er arrogante?

»Hvis man står udefra og kigger på det, ja. Men indefra er der mere tale om en misforstået ydmyghed, hvor vi har ladet andre fortælle vores historier,« vurderer Tobias Lassen Falkencrone.

»I en moderne verden bliver man nødt til aktivt at gå ud og fortælle om succeser og det, man kan, for at tiltrække de bedste medarbejdere i både Danmark og globalt,« slår han fast og nævner som et godt eksempel Triple-E-serien af containerskibe, der for fjerde gang satte rekord for, hvor mange containere man kan transportere fra den ene ende af verden til den anden.

Mærsk til deling

Andre eksempler på historiefortælling, der understøtter Mærsks nye strategi, er tv-serien ‘Building the world’s largest ship’ på Discovery, som kørte på 80 markeder og allerede efter tre afsnit lå i toppen af årets mest sete udsendelser.

Eller computerspillet ‘Quest for Oil’, som ifølge Tobias Lassen Falkencrone er en god mulighed for at nå ud til en ny målgruppe: de unge på gymnasieniveau. Spillet er lige nu i gang med at blive rullet ud i resten af verden.

Eller containerskibet Majestic Mærsks besøg i København, hvor folk kunne få et sjældent kig ind i motorrummet.

Åben kommunikation handler desuden om at være til stede dér, hvor virksomhedens ‘stakeholders’ er, og det vil sige på de sociale medier.

»Vi har en Facebook-side på gruppeplan, hvor vi har 1,7 millioner fans, og sammen med Maersk Line har vi tre millioner fans. Det placerer os som en tung B2B-virksomhed på en global top-10,« siger en stolt brandingdirektør.

»Vi bruger de sociale medier til at blive klogere på de mennesker, der er interesserede i os, men også til at skabe brand awareness: Hvordan vi bygger nye skibe, hvordan vi borer efter olie og så videre. Og vi kan se, at når vi deler, deler folk videre, de kommenterer og lægger selv billeder op. Den interesse giver os blod på tanden.«

Sandheden øger tilliden

Brandingekspert og CEO i marketingbureauet Above & Beyond Tine Willumsen mener, at positioneringen af Mærsk har ændret sig fundamentalt på flere fronter i de seneste to år, hvilket ifølge eksperten afspejles i årets fremgang i profilanalysen:

»Generationsskiftet i ejerskabet har ændret folks opfattelse af firmaet. Før var Mærsk nærmest beskrevet med ærefrygt, men nu – med Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla i spidsen – bliver der viljestærkt sendt nye signaler og endda via A.P. Møller Fonden givet en gavmild milliard til forbedring af noget så bredt som folkeskolen.«

Ifølge Tine Willumsen har Nils Smedegaard Andersen både styret koncernen sikkert gennem finanskrisens flodbølger, leveret positive resultater og delvist gjort det med en ny form for transparens.

»Folk vil i disse tider høre sandheden og belønner brands, der fremstår som ærlige og autentiske. Mærsk har gjort sig umage med at kommunikere mere åbent omkring både gode og dårlige nyheder,« vurderer hun.

»En topleder, der virkelig forstår at håndtere denne hårfine balance, vil ofte blive belønnet med en forøgelse af virksomhedens brand confidence,« siger Tine Willumsen.

Bagsiden af åbenheden

Den anden side af åbenhed er, at man må forvente kritik eller dialog om emner, man ikke som virksomhed nødvendigvis er interesseret i. Men det er en del af beslutningen om åbenhed, siger Tobias Lassen Falkencrone.

En del af den succes, vi har, kommer af, at vi holder fast i en bestemt måde – Mærsk-måden – at gøre tingene på.
Tobias Lassen Falkencrone, direktør for marketing og branding, Maersk Group

»Vi er nødt til at acceptere, at vi ikke har den samme kontrol som tidligere. Der er en risiko for, at nogle er kritiske, og det må vi så bare håndtere. Hvis man vil være transparente, følger det med. Det er vi indstillede på,« insisterer han.

»Hvis det skal være en ligeværdig dialog, har vi ikke kontrollen over spørgsmålene. Vi kan bare prøve at besvare dem på den bedste måde, og i og med at vi har gjort det, har der ikke været problemer. Tværtimod opdager vi nye facetter af vores virksomhed, fordi andre deler deres egne historier,« fortæller han.

Hvis man vil give indtryk af at være en hel virksomhed, nytter det heller ikke noget kun at tale om succeserne. Men bliver også nødt til at vise verden, at skibe for eksempel ruster.

»Da jeg begyndte i Maersk Group, var der utroligt mange billeder af skibe, der var helt nye, med en solnedgang i baggrunden. Derfor har jeg arbejdet på at vise vores virkelighed, som også er, at skibene bliver brugt,« siger brandingdirektøren.

»Jeg synes, det er fantastisk, at der er nogle containere, der rejser Jorden rundt. Det kan de ikke uden at få lidt knubs. Så vi skal vise, at vi er stolte over, at vi bygger materiel, der kan holde til det hårdeste uvejr og til lidt ridser i lakken.«

Stadig gammeldags

På trods af den nye strategi kalder 67 procent af de færdiguddannede ingeniører og 55 procent af de studerende stadig virksomheden for ‘gammeldags’, og det huer ikke Tobias Lassen Falkencrone:

»Det er stadig en af de gamle myter om os og en del af det gamle image, vi ikke har fået kastet af os. Men jeg synes, vi har alle beviserne på, at vi er innovative og energiske.«

På den anden side mener brandingdirektøren ikke, at ordet er ensidigt negativt.

»Det er et ord, der både er godt og dårligt. Det betyder ikke nødvendigvis, at vi er støvede. Vi har nogle værdier, som vi har haft med hele vejen, og det kan også være en styrke. Hvis det betyder, at vi er gammeldags, er det o.k.,« siger han og hentyder til de kendte værdier: rettidig omhu, retskaffenhed, ydmyghed, vores medarbejdere, vores brand. Værdier, der kom fra A.P. Møller, blev givet videre til Mærsk Mc-Kinney Møller og nu til Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla.

»En del af den succes, vi har, kommer af, at vi holder fast i en bestemt måde – Mærsk- måden – at gøre tingene på. Så at være moderne er ikke et mål i sig selv,« understreger Tobias Lassen Falkencrone.

Det er det til gengæld at være innovativ, energisk og fagligt udfordrende, fortæller han og bliver derfor skuffet over, at kun 10 procent af de uddannede og 14 procent af de studerende ingeniører hæfter ordet ‘nyskabende’ på virksomheden.

»Det understreger, at vi bliver nødt til at fortsætte med de gode historier om de nye teknologier, vi udvikler, og om, hvilken ingeniørkunst vi besidder. For vi fortjener at ligge højere,« mener marketing- og brandingdirektøren.

Usynlig ansvarlighed

Generelt har Maersk Group scoret langt højere, end de plejer, i årets profilanalyse. En del 3.-pladser (Kendskab, Karriere, Ledelse, Løn og goder) trækker godt op, mens der stadig er lang vej på andre punkter.

Et af de parametre, hvor Danmarks største virksomhed har taget et stort hop fra en 51.-plads til en 15.-plads, er Ansvarlighed for omgivelser og miljø. Samtidig vil kun 9 procent af ingeniørerne betegne Mærsk som ‘socialt ansvarlig’.

»Det er jeg utrolig ked af,« siger brandingdirektør Tobias Lassen Falkencrone, der dog noterer sig den flotte fremgang.

»Vi er ansvarlige på alle de markeder og forretningsområder, vi går ind i, men her kan vi åbenbart være bedre til at kommunikere det,« siger han og peger på, at virksomheden er medlem af UN Global Compact (hvor man tilslutter sig principper om menneskerettigheder, arbejdsmiljø, miljø og antikorruption) og også er blevet Global Compact Lead, som betyder, at Mærsk engagerer sig endnu mere og påtager sig lederskab inden for sustainability.

Ifølge direktøren er de nye Triple-E-skibe et godt eksempel på, hvordan Maersk Group tager ansvar for at skubbe industrien fremad ved at designe et skib, der er 50 procent mere brændstofeffektivt end gennemsnittet af lignende skibe.

»Vi bliver nok automatisk bedømt lidt lavere end andre brancher, fordi olie og gas, transport og shipping som regel bliver bedømt lidt lavere i forhold til for eksempel Lego eller Grundfos. Så der har vi en medfødt udfordring,« vurderer han.

Klar kommunikator

Spørger man analytiker i Jyske Bank Frans Høyer, handler den nyvundne succes i årets profilanalyse om, at virksomheden har fået en klar kommunikator i den nye koncerndirektør, Nils Smedegaard Andersen.

»De har sorteret i den lange hale af forretninger, de har været involveret i, og fokuseret på kerneforretning med fire ben. Og nu kan man også se, at der rent faktisk er handling bag ordene, og det er et ret stærkt signal,« siger han.

Tobias Lassen Falkencrone er enig i, at Nils Smedegaard Andersens klare udmeldinger er en del af hele åbenhedsbølgen i Mærsk.

»Et stærkt brand handler om vedholdenhed og om at være transparent og åben, og det går på tværs af det hele. Så når Frans Høyer henviser til Nils Smedegaard Andersens klare udmeldinger, hører det sammen med de øvrige indsatsområder,« vurderer han.

Samlet set viser profilanalysen, at Maersk Group er på rette vej, og Tobias Lassen Falkencrone håber at komme endnu højere op på næste års liste.

»Denne analyse giver os et fint billede af, hvad vi gør rigtigt, og hvor vi kan gøre endnu mere. Det gode – set fra min side af bordet – er, at der er masser af gode historier, der kan fortælles. Så jeg er egentlig ikke nervøs.«

Læs magasinet Profil 2014

Siden fakturaen fra TDC ankom i efteråret 2011, med en regning på 245.227 kroner for roaming fra en ferie i Tyrkiet, har Odense Kommune nægtet at betale den. For det kan simpelthen ikke passe, at borgmester Anker Boye kunne nå at brænde så mange kroner af på at hente data via mobilnettet og tale i telefon, når han ikke brugte telefonen anderledes, end han plejede.

Den astronomiske teleregning fra Tyrkiet, og de efterfølgende regninger på over 20.000 kroner fra andre tyrkiske ferier, er nemlig også i en helt anden skala, end når borgmesteren har rejst i andre lande uden for Europa med samme roaming-priser som i Tyrkiet.

Sådan lyder det nu fra kommunens stadsdirektør Jørgen Clausen, der er leder af forvaltningen, som har taget kampen op med TDC om regningen.

»Det er lidt mærkeligt, at det er hver gang, borgmesteren har været i Tyrkiet. Det kan undre, for han har været mange andre steder i verden, uden for Europa, uden at vi noget andet sted har set noget, der bare ligner. Det er lidt forunderligt. Han har alle steder gjort de ting, han gør til dagligt, så det er ikke det, der er spørgsmålet,« siger Jørgen Clausen til Version2.

Telefon har ifølge borgmesteren været brugt til at tjekke og besvare mails og til at læse danske nyheder. Der var ingen børn eller andre med, som kan have brugt telefonen til andre ting, oplyser stadsdirektøren.

Den første regning på knap en kvart million er også så voldsom, at kommunen simpelthen ikke tror på, at den kan være korrekt.

»Vi stiller os stadig uforstående over for, om det rent fysisk kan lade sig gøre at have sådan et forbrug. Det kan man sætte sig ned og regne på, hvilken telefonforbindelse man har og så videre. Så vi har rigtig svært ved at forstå, at det rent fysisk kan lade sig gøre,« siger stadsdirektøren.

Sagen om de skyhøje telefonregninger fra Tyrkiet førte til, at kommunen granskede teleregningerne fra TDC mere generelt, og med hjælp fra det eksterne firma Intelfo er der nu ifølge kommunen selv blevet spottet overtaksering for 9,5 millioner kroner – efter at blot halvdelen af kommunens fakturaer er gennemgået.

»Grundlæggende handler det om, om TDC har leveret på den SKI-aftale, vi indgik fra 2011. Med SKI-aftalen fik vi andre priser, også på udlandstelefoni, og vi siger, at TDC ikke har faktureret os til den rigtige pris. De har ikke været opmærksomme på priserne fra SKI-aftalen.

Hvordan kan I selv overse, at I skulle have betalt 9,5 millioner kroner for meget til TDC?

»Det er enormt kompliceret at gennemskue og kan ikke sammenlignes med at være en privatkunde. Det er meget omfattende fakturamængder, vi får. Alene det, at vi bliver nødt til at hente specialister ind udefra, viser, at det er kompliceret,« siger Jørgen Clausen.

Som eksempel nævner han, at kommunen valgte at undersøge regningerne mere grundigt for de fem politikere i kommunens økonomiudvalg. Det løb op i omkring 10.000 siders fakturaer for de seneste år.

Og striden om SKI-priserne spiller også ind på de heftige regninger fra Tyrkiet. Ifølge Odense Kommune ville en korrekt afregning efter SKI-aftalen betyde, at roaming-regningerne fra Tyrkiet ville blive mere end halveret.

Derfor vil kommunen nu først tage SKI-sagen og kravet om 9,5 millioner kroner op med TDC, og derefter se på regningerne fra Tyrkiet.

»SKI-aftalen har konsekvenser for den anden sag, så når vi ved, hvordan den ender, kan vi tage den anden sag op. Det er ikke uvæsentligt, om det er det ene eller det andet beløb, vi taler om, for det kan i hvert fald halvere regningen,« siger Jørgen Clausen.

Han beklager, at kommunens forvaltning ikke hurtigere reagerede på de høje regninger fra Tyrkiet-ferierne, men det forvirrede, at der ikke var problemer, når borgmesteren rejste i andre lande i verden.

»Vi skulle fra forvaltningen side have handlet og have sagt ’hallo – her er et problem, som vi skal være ekstremt opmærksomme på’. Fordi det ikke var et gennemgående problem, var der ikke den opmærksomhed om det, som vi nu kan se bagefter, at det skulle have haft. Så kunne vi have sagt til borgmesteren, at han skulle slå roaming fra, når han rejste,« siger Jørgen Clausen.

Version2 har talt med TDC, som ikke ønsker at gå i detaljer om sagen gennem pressen, men som oplyser, at TDC fastholder kravet om betaling af de fakturaer, der er sendt til Odense Kommune siden 2011.

i har et mellemværende med Odense Kommune, hvori der indgår en regning om udlandstelefoni for i nærheden af 250.000 kr. Det er en regning, som vi fastholder, i og med vi har dokumentation for forbruget fra vores underleverandør i Tyrkiet. Men der er tale om et kundeforhold, og derfor ønsker vi at tage dialogen direkte med kunden frem for i pressen,’ skriver TDC.

‘Det er i øvrigt ingen hemmelighed, at vi har et mellemværende med Odense Kommune, hvor vi er uenige om afregningen på nogle aftaler, der går et par år tilbage. Det drejer sig om SKI-aftalen fra 2011, hvor der er uenighed om overgangen fra gammel til ny SKI-aftale, og det har rejst nogle spørgsmål. Vi tager dog denne dialog direkte med kunden,’ lyder den skriftlige melding fra TDC.

Et flertal i Folketinget vil nu lægge pres på justitsminister Karen Hækkerup for at få udvidet en undersøgelse af sikkerheden omkring data vedrørende elektroniske betalinger til at omfatte hele datasikkerheden i Danmark. Det skriver Politiken.

Karen Hækkerup har erklæret, at der bør iværksættes en undersøgelse, men ifølge Politiken holder hun fast i, at den foreløbig skal koncentreres om betalingsinformationer på baggrund af sagen om Nets, IBM og ugebladet Se og Hør.

Det er imidlertid et alt for snævert fokus, mener et flertal, ført an af blandt andre Venstre og Enhedslisten, som begge ønsker en bredere undersøgelse.

»Jeg har ingen grund til at tro, at regeringen ikke tager det alvorligt, men vi har behov for at blive enige om, at der skal være større og længere visioner, så det ikke kun handler om kreditkortoplysninger,« siger retsordfører Pernille Skipper fra Enhedslisten til Politiken.

Karen Hækkerup oplyser til Politiken, at hun ikke afviser, at andre områder som eksempelvis telesektoren og det offentliges håndtering af data kan blive undersøgt senere, men i første omgang vil en undersøgelse skulle fokusere på elektroniske betalinger.

I april måned havde Nordeas mobilbank flere besøg end netbanken med henholdsvis 5.430.980 besøg mod 5.179.999 besøg. Det skriver Ritzau ifølge Politiken.

Kunderne har dog ikke helt droppet netbanken, men antallet af besøg i netbanken har ligget stabilt længe, mens antallet af besøg via mobilbanken er steget.

Ifølge Nordea benytter kunderne især mobilbanken til at tjekke deres konti på andre tidspunkter, end de gør med netbanken, eksempelvis på vej på arbejde. Samtidig bruger kunderne de funktioner, som i mobilbanken ikke kræver NemID som eksempelvis at se deres saldo eller overføre mellem egne konti.

Netbanken bliver dog stadig brugt mest, når der skal betales regninger eller overføres penge til andre.

Det var én af de phishing-kampagner, hvor det som it-professionel nok var svært at forestille sig, at nogen skulle bide på krogen. Men det gjorde de alligevel, rapporterer sikkerhedsfirmaet CSIS.

Modtageren fik en mail, hvor afsenderen udgav sig for at være fra ‘NemID Bedrageriafdelingen’. Ifølge mailen var der registreret en fejl ved modtagerens kort med engangskoder til NemID.

Derfor skulle modtageren følge et link til en hjemmeside, hvor han kunne uploade et foto af sit nøglekort eller indtaste dem én efter én. Desuden skulle man oplyse sit brugernavn og adgangskode til NemID.

Det ville nok vække mistanke hos de fleste, men ifølge CSIS er der danskere, der er faldet i fælden i løbet af de foreløbig fire gange, phishing-kampagnen har kørt.

Sikkerhedsfirmaet har således opsnappet nogle af de billeder, som danske ofre for kampagnen har indsendt, hvor man klart og tydeligt kan læse alle engangskoderne. Enkelte har dog også ifølge CSIS benyttet lejligheden til at give svindlerne en personlig billedhilsen af en noget anden karakter.

CSIS oplyser til Version2, at sikkerhedsfirmaet har trukket billederne ud fra den server, som svindlerne har brugt.

Med både den almindelige adgangskode og oplysningerne fra nøglekortet ville svindlerne have fuld adgang til ofrets bankkonti, skattepapirer og andre personlige dokumenter og reelt have gennemført et komplet identitetstyveri.

Det socialdemokratiske medlem af Europaparlamentet Britta Thomsen har aldrig skiftet køn, men det påstod en journalist på et pressemøde, og nu hænger hun på historien i Google-søgninger. Nu vil hun forsøge at få det slettet, skriver DR.

Britta Thomsen har tidligere forsøgt at få slettet referencerne til den urigtige påstand ved at kontakte Google, men uden held. Nu håber hun, at den seneste dom over Google kan ændre hendes sag.

»I dag er det et almindeligt værktøj at google folk inden et interview eller foredrag, og derfor bliver jeg konstant konfronteret med historien, selvom jeg hellere vil tale om min politik. Det har fulgt mig siden, og det er lidt irriterende, fordi det er grebet ud af den blå luft. Derfor vil jeg, når valgkampen er slut, forsøge at få slettet historien fra Google,« siger Britta Thomsen til DR.

Google blev tidligere på ugen pålagt at slette henvisninger til en forældet tvangsauktionssag, hvor en spansk mand altså fik medhold i, at Google skulle slette linket til en spansk avis.

Britta Thomsen er ét af de parlamentsmedlemmer, som arbejder for et nyt sæt EU-regler for persondatabeskyttelse, som skal træde i kraft i 2015.

Når der bliver fundet et alvorligt sikkerhedshul i Linux-kernen eller andre dele af styresystemet, så bliver det nu også påpeget, at den samme sårbarhed også findes i Linux-varianter som Android og Chrome OS.

Det betyder, at man i princippet skal opdatere sin Android-telefon eller Chromebook, så snart en sikkerhedsopdatering er tilgængelig. Typisk skal en Android-telefon dog ikke være mere end to år gammel, før der ikke længere kommer regelmæssige opdateringer fra producenter som Samsung eller HTC.

Dermed ender mange telefoner med aldrig at få lukket sikkerhedshullerne, fordi de ikke får sikkerhedsopdateringer. Foreløbig er der dog ingen grund til panik, da de færreste er i fare for at blive angrebet gennem sårbarhederne.

»Min første bekymring, når jeg hører om et sikkerhedshul i Linux, vil være, om vores servere nu er sikre,« siger sikkerhedskonsulent Sean Sullivan fra sikkerhedsfirmaet F-Secure til Version2.

Han påpeger, at det også altid kræver en grundig granskning at bekræfte, at et sikkerhedshul i Linux-kernen også kan udnyttes på en vilkårlig Android-telefon.

Android er ellers ifølge flere sikkerhedsfirmaer den mobilplatform, der lige nu er mest plaget af malware. Men i modsætning til, hvad vi tidligere har set på eksempelvis Windows, så er sikkerhedshuller i styresystemet ikke den primære angrebsvinkel for bagmændene.

»Hovedparten af de angreb, der har et økonomisk motiv, benytter sig af social engineering. Decideret hacking af styresystemet er endnu forbeholdt angrebene mod udvalgte mål,« siger Sean Sullivan.

Social engineering er én af hjørnestenene i hacking og spredningen af malware, som hvor det handler om at udnytte menneskelige svagheder snarere end de tekniske. Det er det, der ligger til grund for phishing, og som på smartphones udnyttes i eksempelvis kopi-applikationer, hvor brugeren lokkes til at give applikationen adgang til alt.

»Det, vi ser i Danmark, er eksempelvis en bruger med en ekstremt høj mobilregning, hvor han har hentet apps fra forskellige kilder og ukritisk svaret ja, ja, ja til alle rettigheder,« siger sikkerhedskonsulent Peter Kruse fra sikkerhedsfirmaet CSIS.

Sårbarheder i mobilstyresystemerne ses lige nu kun i målrettede angreb, som kan være mod politikere eller personer i virksomheder, som udsættes for industrispionage. Her er det væsentligt for bagmændene, at ofret ikke fatter mistanke.

»De målrettede angreb er mere farlige, men de er heldigvis ikke hverdagskost,« siger Peter Kruse.

Lige siden de første smartphones kom på markedet for mere end 10 år siden, har sikkerhedseksperter advaret om, at mobiltelefonerne ville blive det næste mål for hackerne. Hidtil har det dog ikke manifesteret sig i samme store omfang, som vi på et tidspunkt så på Windows-pc’er, indtil sikkerheden blev strammet op.

I stedet for at kaste sig over Android, hvor der altså også findes sikkerhedshuller, så holder malware-bagmændene sig stadig til Windows-platformen. Her er der stadig et stort antal pc’er med eksempelvis Windows XP, som ikke bliver opdateret og derfor er let bytte.

»Svindlerne er dovne, og gærdet sidder tilpas lavt til at angribe Windows. Men nu begynder vi at have et volumen af smartphones, og de har en kodebase af malware til Android,« siger Peter Kruse.

De fleste kriminelle, som spreder malware med økonomisk motiv, benytter sig af standardværktøjer, som kan købes på nettet og giver mulighed for med få klik at lave sine egne varianter af malware og udnytte forskellige sårbarheder.

Disse værktøjer er først nu begyndt at medtage muligheden for at lave malware til smartphones, og hvis det tager fart, så bliver det vigtigt at få styr på sikkerhedsopdateringerne til sin smartphone.

Det kritiske scenarie vil være en kombination af en sårbarhed i eksempelvis browseren på en telefon og en sårbarhed, der gør det muligt at eskalere rettighederne til at få adgang til kernen og modificere telefonen til at køre malware.

»Den type drive-by-installationer, vi har set til pc’er, er også noget, vi kommer til at se til smartphones,« siger Peter Kruse.

Der er stadig mange steder i Danmark, hvor mobildækningen er dårlig eller endda ikke-eksisterende. Det vil Erhvervsstyrelsen forsøge at få kortlagt, og i Vestjylland er 300 ansatte i Ringkøbing-Skjern Kommune derfor blevet inddraget i jagten på huller i mobildækningen, skriver Kit Magasinet.

De 300 medarbejdere har fået installeret applikationen Mobilog på deres smartphones. Den kan registrere mobildækningen, der hvor telefonen befinder sig, og sende signalstyrken og positionen til Erhvervsstyrelsen, som indsamler dataene.

Kortlægningen vil kunne bruges af kommunen til eksempelvis at kræve bedre dækning i yderområder, når kommunen skal sende dens mobiltelefoni i udbud.

Mobilog-indsamlingen i Ringkøbing-Skjern er et pilotprojekt, hvor kommunen også opfordrer borgerne til at hente og benytte app’en, og hvis pilotprojektet er en succes, vil det senere kunne bruges til at give en kortlægning af den danske mobildækning baseret på flere målinger end teleselskabernes egne.

Adobes nyeste software er bundet op til Adobes cloud-platform, som blandt andet holder styr på licenserne. Det giver nu problemer, fordi tjenesten har været nede i timevis.

Adobe Creative Cloud har været nede siden før midnat onsdag dansk tid, og det har blandt andet forhindret brugere i at logge ind eller oprette nye brugerkontoer.

Ifølge Adobe skulle det stadig være muligt at benytte desktop-applikationer samt skrifttyper, der er knyttet til skyen, men flere brugere hævder, at de også har problemer med desktop-applikationer som Adobe Premiere og skrifttyper.

Adobe udsendte tirsdag sikkerhedsopdateringer til selskabets software, hvor der også var opdateringer til Acrobat og Illustrator, men det er uvist, hvorvidt der er nogen sammenhæng med Creative Cloud-problemerne.