Kravene til virksomheder og myndigheders håndtering af personoplysninger ser ud til at blive skærpede betragteligt, når den nye persondataforordning fra EU træder i kraft. Der snakkes om langt mere alvorlige bødestraffe, end det er tilfældet i dag, og virksomheder, der håndtere store mængder data bliver pålagt at ansatte dedikerede ”databeskyttelsesofficerer”.
Det lyder som ekstra arbejde og større omkostninger. Men hvis den skærpede lovgivning håndteres rigtigt, kan det være en god mulighed for markedsføring. Det mener it-advokat Henrik Mansfeldt Witt, der tirsdag holdt oplæg om emnet til Børsens konference IT-value, der afholdes onsdag og i dag torsdag.
»Hvis du har et dokumenteret højt sikkerhedsniveau, så kan det helt klart være et salgsargument, der stiller din virksomhed stærkt over for dine konkurrenter,« siger Henrik Mansfeldt Witt og tilføjer, at højt profilerede sager som Edward Snowdens afsløringer af NSAs overvågning og senest Nets-skandalen i Danmark har skabt en opmærksomhed på privacy og it-sikkerhed, som virksomhederne kan markedsføre sig på at efterkomme.
»Lovgivningen kan både være en byrde og en gave – det kommer an på, hvordan du håndterer den.«
Læs også: Kæmpebøder på vej mod datasjusk
Tænk loven ind i din forretningsmodel
Men selvom opmærksomheden på privacy fra befolkningen og den strammede lovgivning fra EU kan være en mulighed for virksomheder, kan man selvsagt også komme i klemme, hvis man ikke tænker sig om.
Derfor råder Henrik Mansfeldt Witt virksomheder, der håndterer data at gøre efterkommelse af persondatalovgivningen til en grundlæggende del af forretningsmodellen i stedet for at indrette sig dom for dom eller sag for sag.
»Lad være at lade en advokat stå for at indrette din privacy-politik alene. Det er ikke bare en jura-beslutning, det er en forretnings-beslutning, hvordan man indretter sig i forhold til reglerne. Derfor skal der også være folk med forretningsforståelse med til at håndtere det,« siger Henrik Mansfeldt Witt og pointerer, at det kan være problematisk, hvis man ikke sørger for, at den grundlæggende forretningsmodel er i overensstemmelse med loven.
Som skræmmeeksempel bruger han søgegiganten Google, der løbende er i juridisk konflikt med forskellige europæiske lande – senest har EU afgjort, at søgegiganten i visse tilfælde er forpligtet til at slette links i søgeresultater, og for et par måneder siden fik Google en millionbøde af de italienske myndigheder i forbindelse med fotografering til Street View-funktionen.
Ifølge Henrik Mansfeldt Witt har Google en forretningsmodel, der ofte er i konflikt med forskellig lovgivning – men den praksis bliver meget dyr, hvis bøderne for lovbrud får de størrelser, der er lagt op til i den kommende forordning. Og derfor er det med at indrette sin virksomhed efter lovgivningen med det samme, da det kan blive uoverskueligt at tage slagsmålene løbende.
»Jeg er glad for, at jeg ikke er advokat hos Google,« slutter Henrik Mansfeldt Witt.
Persondataforordningen ligger i øjeblikket hos ministerrådet og kan stadigvæk nå at ændre sig markant.
