Masser af dårlig presse om USA’s atommissiler og styringen af dem har fået USA’s forsvar i gang med lidt af en charmeoffensiv. En tv-journalist fra CBS fik derfor lov at besøge en missilsilo og tale med personalet – og her mødte hun it-systemer med mange årtier på bagen. Det skriver CBS.

Systemet, der modtager besked fra præsidenten om affyring af atommissilerne, kræver stadig 8-tommer-disketter, som ellers de fleste andre steder blev afløst af 5,25-tomme-disketter ved udgangen af 1970′erne.

De to operatører, der var på vagt, da CBS var på besøg, var 23 og 25 år gamle og havde aldrig brugt disketter, før de begyndte at arbejde i med atommissilerne.

Otte-tommer-disketter blev introduceret af IBM som lagermedie for firmaets mainframe-systemer, og de kunne rumme én megabyte data. Da man dengang kunne komme langt også med mindre lagerplads, blev de noget mere handy 5,25-tomme-disketter introduceret i slutningen af 1970′erne med en lavere kapacitet.

Ifølge USA’s flyvevåben, som bestyrer missilsiloerne, har grundige analyser vist, at de gamle it-systemer fra 1960′erne og 1970′erne er meget sikre i brug. Ved at holde fast i de gamle systemer, er man bedre beskyttet mod cyberangreb, lyder begrundelsen.

Kritikken af personalet, der sørger for at holde de 450 slagkraftige Minuteman-atomvåben klar til affyring, handler om brug af euforiserende stoffer og snyd med de løbende test, som medarbejderne skal bestå.

Hver femte missiloperatør viste sig at snyde med testene, angiveligt fordi blot enkelte små fejl ville være en stopklods for senere forfremmelse.

Helle Bugge er en inspirationskilde og en rollemodel på alle tænkelige områder – både som ingeniør, kvinde og mor.

Sådan lyder det ultrakorte resumé af den indstilling, der er årsagen til, at Ingeniørforeningen netop har tildelt den 50-årige teknikumingeniør Agnes & Betzy Prisen – en hæder der blandt andet tildeles for at synliggøre kvinder i ingeniørfaget.

Er du synlig for arbejdsgiverne? Læg dit cv på Jobfinder.

Hæderen kom noget bag på prismodtageren, der arbejder med brandsikkerhed på Grontmijs Aarhus kontor, for hun kendte intet til indstillingen:

»Jeg blev chokeret på den gode måde, rørt og stolt – både over at være indstillet og over at blive valgt,« fortæller Helle Bugge.

Min familie er en del af mig, og hvis jeg ikke sætter den først, kan jeg ikke fungere på arbejdet.
Helle Bugge, teknikumingeniør og modtager af IDAs Agnes & Betzy Pris

Hun vurderer selv, at hun får prisen, fordi hun lægger vægt på at bruge alle sider af sig selv i jobbet som ingeniør:

»Jeg rummer ikke bare det faglige, men også moren og kvinden,« forklarer hun.

Sætter andre ting i perspektiv

Gennem hele karrieren har prioriteringen af familielivet været særdeles påtrængende for Helle Bugge. Omtrent samtidig med at hun blev færdig som teknikumingeniør, fik hun en multihandicappet søn, som i dag er 23 år og stadig bor hjemme.

»Han er meget handicappet, og ingen regnede med, at han ville blive så gammel. Det er en succes, som har stor indflydelse på, hvordan jeg tænker. Hvis noget på arbejdet virker umuligt, tror jeg på, at det vil lykkes. Jeg er blevet stærkere og mere modig på grund af ham,« forklarer Helle Bugge.

Samtidig sætter livet med et multihandicappet barn mange andre ting i perspektiv:

»Specielt da han var yngre, har jeg i lange perioder følt, at det var nemt at komme på arbejde,« forklarer Helle Bugge.

Livet med en multihandicappet søn giver erfaringer og kompetencer ud over det sædvanlige:

»Det styrker mig, at jeg har ham og viser, at et multihandicappet barn ikke er en hindring for, at man bliver en god indtægtskilde for arbejdspladsen,« fastslår hun.

Ikke flov over at gå tidligere

Som yngre viste Helle Bugge dog mest sin faglige side i arbejdstiden:

»I begyndelsen af min karriere tog jeg ikke moren og kvinden så meget med på arbejde, men stille og roligt tog jeg skridtet fuldt ud. Min familie er en del af mig, og hvis jeg ikke sætter den først, kan jeg ikke fungere på arbejdet,« forklarer hun og tilføjer:

»Selvfølgelig skal man passe jobbet, så godt man kan og yde en helhjertet indsats. Firmaet skal mærke, at de kommer lige efter familien,« forklarer Helle Bugge, som yderligere har to yngre sønner, hvoraf den ene stadig bor hjemme.

Hjemmebagt brød til morgenmødet

I fritiden synger Helle Bugge i det lokale kirkekor og løber flere halvmaraton om året – og så er der selvfølgelig hjemmebagt brød, når det er hendes tur til at have morgenbrød med.

Nomineringen fremhæver desuden Helle Bugges store faglige viden og hendes enorme engagement. Hun har suppleret sin uddannelse med en master i brandsikkerhed og har været initiativtager til flere faglige arrangementer, herunder en studietur til New York for at studere brandkrav til højhusbyggeri.

Herudover bliver hun fremhævet som ’en sand mester i at dele ud af sin viden’ og for ’at være en inspiration ikke kun for kvinder i ingeniørfaget, men for alle kvinder, der fra tid til anden føler sig udfordret af at få karriere, familieliv, sport og andre fritidsinteresser til at gå op i en højere enhed’.

Hvis en virksomheds it-afdeling skal forblive relevant for virksomheden, så skal it-afdelingen – med it-chefen i front – være lige så fleksible som den infrastruktur, de som afdeling leverer til resten af virksomheden. Med andre ord – mere agilitet, mindre vi-gør-som-vi-plejer.

Min påstand hænger sammen med, at virksomheder, danske som internationale, i stigende grad opererer i en verden, hvor i dag ikke ligner i går, og hvor i morgen byder på helt nye behov. Behov, som det ofte er kropumuligt at forudsige. Det nødvendiggør en stor portion omstillingsparathed, og det bør it-afdelingerne indse og prioritere efter. Kogt ind til benet handler det om, at it-cheferne og deres afdelinger i højere grad bør udfordre den gængse opfattelse af risici, der altid er forbundet med at prøve noget nyt.

IDC har 10 markedsforudsigelser for it-chefens agenda for 2014 (IDC Market Predictions for 2014: CIO Agenda). En af forudsigelserne går på, at 70 procent af it-cheferne inden for to år vil ændre funktion fra direkte at lede it-afdelingen til at være innovationspartner i hele virksomheden. En anden forudsigelse går på, at 70 procent af it-cheferne vil øge virksomhedens agilitet ved at kigge mod skyen.

For mig hænger det godt sammen. At tænke innovativt vil stort set altid bryde med rigid vanetænkning, der ofte hindrer en virksomhed i hurtigt at kunne rykke derhen, hvor væksten er nu og her. Og at se mod skyen vil i langt de fleste tilfælde tilføre virksomheden en større omstillingsparathed – en øget agilitet. Et eksempel. En lille dansk app-udvikler får fra dag til dag kæmpe succes. Millioner af asiater downloader app’en. Var det til at forudsige? Næppe. Har den lille app-udvikler økonomi til at udvide serverparken, der hoster app’en? Næppe. I skyen, derimod, er der masser af muligheder for hurtigt og langt billigere at skalere op, så kapaciteten matcher succesen. Tag fx app-udvikleren King Digital Entertainment, der står bag kæmpesuccesen Candy Crush Saga – med mere end 500 mio. downloads er det den mest downloadede gratis app i 2013.

Et andet eksempel. En dansk virksomhed skal relativt hurtigt etablere sig i Asien – eller et andet BRIK land. Time to market er her en ekstremt afgørende faktor for succes. Igen er det åbenlyst, at det både er hurtigere, mere effektivt og billigere at etablere og drifte sin it i skyen versus at bruge tid og penge på at opbygge en serverpark på den anden side af Jorden.

Og apropos skyen. En undersøgelse fra IBM og IDC, blandt andet nævnt i en 2013-udgivelse fra IBM Institute for Business Value, viser, at mangel på skalerbare it-systemer kan blive en dyr affære i det lange løb. Alene det at holde serverne kørerende bruger typisk 65 procent af it-budgettet i virksomheder med et basis datacenter. Tænk hvad de midler kunne ende ud i, hvis bare halvdelen af beløbet blev allokeret til innovation. Tankevækkende …

Er den løbende strøm af Facebook-opdateringer blevet en fast følgesvend i hverdagen, kan tirsdag ende med en kold tyrker for de Facebook-afhængige.

Det sociale netværk har nemlig tekniske problemer i især de nordiske lande, men også flere andre europæiske lande er ramt. Det viser Twitter-opdateringer og tjenesten Downrightnow.com.

Siden klokken 22 mandag aften har Facebook været ramt af periodiske nedbrud, som gør det umuligt at logge ind, eller som betyder, at tjenesten kører meget langsomt.

Graden af nedbrud varierer, og mens nogle brugere ingen problemer har mødt, eller måske kun er ramt på desktoppen, kæmper andre med at få adgang i det hele taget.

Der er ingen meldinger fra Facebook selv om problemerne endnu, men at det er de nordeuropæiske lande, som er ramt, peger på fejl hos Facebooks store datacenter i Luleå i det nordlige Sverige.

Tænk lige 30 år tilbage – hvis du kan! Dengang diskuterede man, om det ville være skadeligt for børn at have lommeregnere i skolen. Det var der omkring, der var pausefisk eller et stort ur på tv’et, når der ikke var noget på den ene kanal, der var. Computere var noget for de udvalgte få.

På det tidspunkt sad en teenager på sit kollegieværelse med en god ide. For præcis 30 år siden var Michael Dell 19 år og startede det, der i dag er en global kæmpekoncern med over 100.000 ansatte – og her arbejder jeg, og det har jeg for øvrigt gjort i halvdelen af virksomhedens levetid, nemlig 15 år.
Derfor kan jeg ikke lade være med lige at reflektere over, hvad der egentligt er sket med teknologien og Dell for den sags skyld i løbet af de sidste 30 år.

Vi, der voksede op i pc’ens spæde barndom, åbnede spil i DOS, gemte dokumenter på disketter, ringede op via modem for at komme på det meget nyskabende World Wide Web – til stor irritation for mor, far og søskende, som ikke kunne bruge telefonen samtidig – og var ved at falde på halen over en af de første USB-nøgler med plads til 128 MB – ikke GB.

Det var dengang, en computer kostede spidsen af en jetjager. Michael Dells ide med at gøre computeren billigere og dermed mere tilgængelig for sine medstuderende viste sig at være en god ide, og faktisk er det stadig det, der driver manden: Teknologiløsninger der afhjælper reelle behov. Den direkte forretningsmodel, hvor sædvanlige fordyrende mellemled blev sprunget over, blev født.

Det skulle vise sig være en fantastisk idé. Efter blot ét år havde firmaet omsat for 72 millioner dollar, og allerede i 1992 – som 8-årig – kom Dell ind på Fortunes liste over verdens 500 største selskaber med Michael Dell som den yngste administrerende direktør nogensinde. Nu skriver vi 2014, og sidste år kom Dell igen tilbage på Michael Dells hænder. I mellemtiden har Dell også udviklet en partnerstrategi, der giver kunderne yderligere valgmuligheder, ift. hvordan de vil indkøbe deres rådgivning og løsninger, der nu rummer både software, cloudservices, storageløsninger, switchblades, servere, gamingmaskiner og meget, meget andet.

Personligt er jeg meget stolt af, at jeg også kan fejre Dell-jubilæum i år – 15 år i biksen, hvor jeg er “vokset op” rent professionelt. I øjeblikket beskæftiger jeg mig med datacenter, storage og data, som jeg er sikker på kommer til at definere løsninger på både den korte og den lange bane. Mængden af data eksploderer i disse år, og samtidig er vi blevet så utroligt mobile, at det næsten føles, som om data svæver ubesværet gennem luften, uanset hvor vi bevæger os hen. Det giver nogle udfordringer både for lagring, hastighed, agilitet og sikkerhed, som størstedelen af it-branchen arbejder intensivt med i disse år. For 15 år siden gjaldt det om at lægge indhold på internettet på en intelligent måde – i dag handler det i højere grad om, hvordan vi sikrer og finder værdi i big data.

Hvad mon der sker i de næste 30 år? Hvis vi havde fået det spørgsmål for 30 år siden, havde vi ikke kunnet gætte os frem til bare en brøkdel af den udvikling, vi har set – og slet ikke hastigheden. Så jeg tør ikke spå om, hvorvidt vi alle sammen har robotter, der klarer store dele af husholdningen, selvkørende biler, højteknologiske kontaktlinser med indbygget display eller noget helt fjerde.

I Dell tror jeg, at vi vil se stadig tyndere og mere mobile klienter, en eksponentiel udvikling af størrelse vs. ydelse (mindre, der kan mere) og endnu smartere integration af data på tværs af alverdens platforme. Mon ikke alt i it-verdenen på det tidspunkt foregår i skyen– og måske i en helt anden sky end den, vi kender i dag? Et tilbageblik på de sidste 30 år afslører, at virkeligheden i den grad har overgået fantasien – og jeg glæder mig utrolig meget til at se, hvad Dell og resten af it-verdenen har i godteposen til os frem mod 2044 – som for øvrigt er det år, jeg går på pension!

Søger du på ‘anthrax’, kan du enten være interesseret i miltbrand eller i hård rock. Men uanset om det er et biologisk terrorvåben eller et bandnavn, du jagter, vil NSA finde din handling interessant og forsøge at registrere, hvem der stod bag.

Det viser en af de utallige afsløringer om NSA’s arbejde, som whistlebloweren Edward Snowden har fremlagt dokumentation for. Og nu viser det sig, at afsløringerne har haft en målbar effekt på brugen af internettet. Det skriver Vice.com, ud fra et amerikansk forskningsprojekt.

Ifølge de to forskere – fra det kendte amerikanske tekniske universitet MIT og fra borgerrettighedsgruppen Digital Fourth – er antallet af ikke-følsomme søgninger generelt steget, siden Snowden-afsløringerne begyndte, mens der er blevet færre søgninger på følsomme ord.

Opdelingen i følsomme og ikke-følsomme søgeord klarede forskerne ved at bede 6.000 tilfældige amerikanere om at kategorisere en lang liste af ord.

Ud fra statistik fra Google kunne de to forskere så konstatere, at der har været et fald på 2,2 procent i mængden af søgninger på de ord, som folk vurderede efterretningstjenesterne ville interessere sig for – for eksempel ‘anthrax’.

Søgetermer, som kunne være pinlige at få offentliggjort blandt venner og familie, men som ikke pegede i retning af terror eller lignende, var dog næsten ikke ramt af faldet.

Ved kun at undersøge Googles søgestatistik kan det dog være, at amerikanerne generelt ikke søger mindre på ord, de vurderer kan skaffe dem uønsket opmærksomhed fra myndighederne, men i stedet er begyndt at fravælge Google til disse søgninger, pointerer forskerne.

Der var i øvrigt en række spøjse observationer fra andre lande end USA. I Saudi-arabien var tendensen nemlig modsat, med flere søgninger på følsomme ord, mens tyskerne kørte videre som om intet var hændt.

Et andet spørgsmål om undersøgelsen handler om årsagssammenhæng – altså om det faktisk er på grund af NSA-afsløringerne, at antallet af søgninger i USA på følsomme ord er faldet. Forskerne skriver selv, at det ikke er bevist, og at der også kan være andre faktorer, for eksempel ændringer hos Google.

Masser af dårlig presse om USA’s atommissiler og styringen af dem har fået USA’s forsvar i gang med lidt af en charmeoffensiv. En tv-journalist fra CBS fik derfor lov at besøge en missilsilo og tale med personalet – og her mødte hun it-systemer med mange årtier på bagen. Det skriver CBS.

Systemet, der modtager besked fra præsidenten om affyring af atommissilerne, kræver stadig 8-tommer-disketter, som ellers de fleste andre steder blev afløst af 5,25-tomme-disketter ved udgangen af 1970′erne.

De to operatører, der var på vagt, da CBS var på besøg, var 23 og 25 år gamle og havde aldrig brugt disketter, før de begyndte at arbejde i med atommissilerne.

Otte-tommer-disketter blev introduceret af IBM som lagermedie for firmaets mainframe-systemer, og de kunne rumme én megabyte data. Da man dengang kunne komme langt også med mindre lagerplads, blev de noget mere handy 5,25-tomme-disketter introduceret i slutningen af 1970′erne med en lavere kapacitet.

Ifølge USA’s flyvevåben, som bestyrer missilsiloerne, har grundige analyser vist, at de gamle it-systemer fra 1960′erne og 1970′erne er meget sikre i brug. Ved at holde fast i de gamle systemer, er man bedre beskyttet mod cyberangreb, lyder begrundelsen.

Kritikken af personalet, der sørger for at holde de 450 slagkraftige Minuteman-atomvåben klar til affyring, handler om brug af euforiserende stoffer og snyd med de løbende test, som medarbejderne skal bestå.

Hver femte missiloperatør viste sig at snyde med testene, angiveligt fordi blot enkelte små fejl ville være en stopklods for senere forfremmelse.

Ansatte i firmaet Aditro, som Nets købte kundeservice-ydelser hos, kunne ligesom Nets egne kundeservicemedarbejdere slå alverdens personlige betalingsoplysninger op og på den måde snage i andres privatliv.

Det fortæller en tidligere ansat i Aditros gruppe af medarbejdere, som betjente Nets, der dengang hed PBS, til Version2. Den tidligere medarbejder stoppede hos Aditro 2008, og siden da har firmaet lukket callcenter-ydelsen ned i Danmark.

Det krævede ikke særlige oplysninger, for eksempel et CPR-nummer eller kontonummer, at kunne slå en persons betalingskort og transaktioner op.

»Systemet, vi brugte, var kompliceret, men gav adgang ad flere veje, uden beskyttelse. Hvis du var bare en smule smart, kunne du sagtens gå ind og kigge på andres betalinger. Det talte vi internt om – at det var da meget sjovt, man kunne det, og man sagde til en kollega at ’det her skal du lige se’. Man kunne rekonstruere en hel weekend ved at se, hvad folk havde brugt deres penge på,« fortæller kilden, som ønsker at være anonym, men hvis identitet er Version2 bekendt.

Udsagnene fra den tidligere Aditro-medarbejder bakker dermed historien om, som Version2 bragte i fredags, hvor en tidligere Nets-ansat fortalte, hvordan alle i kundeservice har mulighed for at slå alverdens personers betalingsoplysninger op, tilsyneladende uden konsekvenser. Den tidligere Nets-ansattes oplevelse er, at misbrug af den betroede adgang var udbredt, for eksempel på en stille aftenvagt, hvor det blev en form for tidsfordriv.

Samme adgang havde altså de medarbejdere hos Aditro, som blev sat i ’PBS-gruppen’ i det store callcenter, som også tog imod opkald fra mange andre firmaers kunder.

»Det var almindelige, unge mennesker, som Aditro ansatte, men i PBS-gruppen ville de også gerne have lidt mere modne medarbejdere. Eneste screening var en ren straffeattest og en underskrevet tavshedserklæring, og så var der frit slag. Vi fik undervisning i tre uger af nogle fra PBS, men havde adgang fra første dag. Man skulle dog lige lære, hvordan det fungerede, før man kunne gennemskue at få adgang til alle mulige personer,« fortæller den tidligere Aditro-ansatte til Version2.

Nets advaret om dårlig sikkerhed

At den slags omfattende adgang blev givet til nyansatte hos en ekstern leverandør, undrede dengang den Aditro-ansatte.

»Det, der alarmerede mig mest, var, at det var uden for PBS’ indflydelse og kontrol. Vi blev ansat af Aditro, og PBS-folkene var der kun for at lære nye ansatte op. Nogle af mine kolleger sagde direkte til PBS-folkene, at sikkerheden var alt for dårlig, men det blev bare fejet væk, og der skete ikke noget,« siger den tidligere medarbejder.

Man havde også mulighed for at arbejde hjemme, hvis man havde mod på at sætte en VPN-forbindelse op, og kunne således slå alverdens personer op, uden at misgerningerne blev opdaget. Men det var ikke nødvendigt at gemme sig derhjemme, siger kilden, for det var nemt nok at gøre ubemærket i callcentret også.

»Der var ingen, som gik rundt og kiggede dig over skulderen. Vi sad relativt isolerede i båse. Der var en teamleder, men de holdt ikke øje med os, men sad og holdt øje med, om vi fik behandlet nok opkald i timen,« siger den tidligere ansatte.

I en kommentar til oplysningerne om medarbejdernes uhindrede adgang til kundedata hos den eksterne leverandør skriver Nets, at samme regler gjaldt for disse eksterne kundeservicemedarbejdere som for Nets’ egne ansatte i kundeservice. Desuden var det kun i en kortere periode, at Nets – dengang PBS – havde outsourcet opgaver til Aditro, oplyser Nets i den skriftlige melding.

Nets har tidligere afvist at kommentere, hvordan firmaet sikrer sig mod misbrug af persondata, eller hvor nemt eller svært det er for medarbejdere i kundeservice at slå tilfældige mennesker op i databaserne, indtil en intern redegørelse er klar.

Nets nøjedes med at oplyse, at selskabet lægger vægt på, at de ansatte skal skrive under på, at de ikke vil misbruge adgangen til kundedata, samt at alle skal have ren straffeattest. Gennem årene er nogle få medarbejdere blevet fyret for at have forbrudt sig mod retningslinjerne, fortalte Nets’ kommunikationschef Søren Winge til Version2 i fredags.