For bare et halvt år siden var B&W-hallerne stadig uden skyggen af en internetforbindelse, så TDC har haft travlt ude på Refshaleøen.

Firmaet har nemlig fået opgaven med at bygge det trådløse netværk, der skal forsyne det tidligere skibsværft med lynhurtig wifi til alle på området, der vil dele ‘Eurovision Song Contest 2014’ – i folkemunde melodigrandprix – på nettet.

Og det stiller krav til netværket, når 12.000 publikummer, 2.500 journalister og 10.000 delegerede fra de respektive lande på én gang vil online for på de sociale medier at dele stemningen i billeder og tekst.

207 trådløse access points er sat op, så der ikke er så meget som en kvadratmeter i hallerne og de omkringliggende teltbyer, hvor en smartphone eller tablet ikke kan koble sig op på en 100 Mbit/s-forbindelse – og det er der en særlig årsag til:

»Det er klart, at EBU (European Broadcasting Union, red.) gerne vil have begivenheden spredt ud så meget som muligt, så wifi’en til publikum handler næsten udelukkende om at sikre adgang til sociale medier,« siger Kristian Krautwald, chef for forretningsløsninger i TDC Solutions Sales.

De sociale medier er faktisk et af de allervigtigste aspekter for en moderne tv-begivenhed af melodi­grandprix’ dimensioner.

»Folk vil ikke læne sig tilbage i sofaen, de vil læne sig frem og være med. Vi har rettet nogle tilbud til folk, der vil være med på nettet og på sociale medier, som vi selvfølgelig håber, at de vil benytte sig af, og så er det jo vigtigt, at nettet ikke går ned,« siger DR’s redaktør for sociale medier under melodigrandprix, Søren Bygbjerg.

Han forklarer, at årets grandprix skal være det mest involverende nogensinde, og vigtigheden af de digitale deleredskaber kan da også aflæses direkte i grandprixets officielle slogan, der simpelthen lyder: ‘#JoinUs’.

Tre indslag fra brugerne

»Vi har blandt andet bedt de enkelte deltagere og vores tre værter om løbende at dele deres oplevelser på de sociale medier, og selvfølgelig også undervejs under showene, for at understøtte, at fansene kan interagere med deltagerne på et hvilket som helst socialt medie,« siger Søren Bygbjerg.

Og ikke nok med det så vil dele af de færdige shows ligefrem byde på i alt tre indslag, hvis indhold til dels er skabt af brugere af de sociale medier. Blandt andet skal sidste års vinder, Emmelie De Forest, synge sin vindersang akkompagneret af et enormt virtuelt kor, der er indspillet via video og uploadet på sociale tjenester.

Under sidste års finaleshow i Malmø blev der sendt 1,7 millioner tweets, der relaterede sig til sangkonkurrencen, og til sammenligning regnes der i år med omkring 170 millioner seere. Så nogle sidder stadig godt tilbagelænet i sofaen.

Fintmasket net dækker B&W med telefon og internet

Højt oppe i den største af hallerne, der måler 60 meter i højden, har TDC sat en indendørs mobilantenne, der er dedikeret til at sikre publikum basal telefondækning, så de blandt andet kan deltage i den vigtige sms-afstemning.

Men antennen har ikke kapacitet til at forsyne de mange mennesker med mobildata via 3G eller 4G. Derfor er den konfigureret til automatisk at smide brugerne over på den åbne wifi, der med 207 access points dækker det i alt 23.000 kvadratmeter store område i ét sammenhængende netværk.

På lægterne ude blandt publikum sidder de trådløse access points med faste mellemrum og dækker hver en zone på fire meter til siderne og 20 meter op ad lægterne. De er hver især dæmpet, så interferensen begrænses, men skulle et af dem ryge ud af funktion, når musikken spiller, er idéen, at det nærmeste access point kan tage over for sin nabo ved at skrue op for radioen.

Backup er et nøgleord, der er gennemgående for hele internetopkoblingen, der er holdt oppe af to redundante 10 Gbit/s forbindelser, og trafikken styres af den ene af to ligeledes redunderede netværksswitche med hver 24 porte på 10 Gbit/s.

For en hel generation af programmører var BASIC det første sprog, de lærte at skrive deres første programlinjer i. Det var nemlig en BASIC-fortolker, der mødte brugerne, når de tændte deres Commodore, ZX Spectrum eller Amstrad hjemmecomputer i 1980′erne.

BASIC blev lanceret den 1. maj 1964 fra Dartmouth College, som har fejret den runde fødselsdag med en ny hjemmeside, hvor man blandt andet kan finde den originale manual til sproget.

Sproget blev udviklet for at give studerende og andre en let introduktion til programmering. Samtidig skulle det kunne oversættes hurtigt til maskinkode og køre på mange forskellige platforme.

Det sidste var en åbenlys succes, da BASIC-fortolkere blev skrevet til et væld af platforme, faktisk er der registreret flere hundrede varianter på Wikipedia.

Kommandoerne og formateringen i BASIC blev konstrueret, så det var enkelt at læse, så studerende kunne lære de grundlæggende principper som IF-statements og FOR-løkker og siden bruge den viden i mere avancerede sprog som Algol og Fortran.

Den første version havde en række begrænsninger som følge af datidens computere. Muligheden for, at program kunne modtage input fra brugeren, blev således først tilføjet senere med INPUT-kommandoen, som ikke var med i den første version af BASIC.

BASIC er siden blevet udviklet i mere avancerede versioner af blandt andre Microsoft, hvis første softwareprodukt netop var en BASIC-fortolker. Microsoft har da også markeret fødselsdagen med en QuickBasic-fortolker, som benytter Microsofts nye Roslyn-compiler.
I Danmark var BASIC også en del af grundlaget for Comal80-sproget, som blev brugt i EDB-undervisningen, men i takt med, at kraftigere pc’er blev mere almindelige, blev BASIC og dets varianter med tiden fortrængt af sprog som TurboPascal, C++ og Java.

BASIC var, som navnet antyder, meget basalt i sin funktionalitet, og det var let at ende med ‘spaghetti-kode’ eller programmer, der kørte i uendelig løkke. Det sidste kunne dog også være en fornøjelse eller nærmest en feature i sig selv.

Så lad os ønske BASIC ’tilløkke’ på klassisk BASIC-manér:

Advokatkontoret Hagens Berman, der specialiserer sig i forbrugerrettigheder, har sagsøgt Google for monopolisering af markedet for internetsøgninger. Det skriver Reuters.

I søgsmålet anklages google for at have spredt sin monopol på internetsøgninger til mobilmarkedet ved at forhåndsinstallere sine applikationer på Android-enheder via distributions-aftaler.

Den praksis har ifølge søgsmålet holdt priserne på mobilenheder fra eksempelvis Samsung og HTC kunstigt høje og dermed skadet konkurrencen.

Advokaten Steve Berman hævder, at Google ikke har opnået sin position ved at tilbyde en bedre søgemaskine, men ved at hæmme konkurrencen og manipulere markedet.

Google afviser dog anklagerne.

»Alle kan bruge Android uden Google og alle kan bruge Google uden Android. Siden Android blev markedsført, har en skærpet konkurrence givet forbrugere flere valg og lavere priser,« udtaler Googles talsperson Matt Kallman til Reuters.

Sagen behandles ved en domstol i Californien.

Der har været skrevet en masse om NETS’ mangel på sikkerhed og det problem, at det som amerikansk ejet kan blive idømt at udlevere oplysninger til den amerikanske stat. Men en hel central del af problemet, som ikke har været oppe i debatten, er efter min mening, at NETS har monopol på en række ydelser. Det betyder, at de kan gøre stort set som de vil, for det har forholdsvis små konsekvenser: Staten og borgerne har brug for de services, som NETS udbyder, og derfor får de lov til at køre videre med kun kosmetiske forbedringer af sikkerhed med mere og allerhøjest symbolske bøder, for en bøde af en størrelsesorden, der ville true NETS’ eksistens, har den risiko, at NETS lukker, og Danmark står uden de pågældende services.

Et kendt citat fra superheltetegneserier er “With great power comes great responsibility”. NETS har fået en stor magt, men lever ikke op til et tilsvarende stort ansvar. Og uden effektive virkemidler kan man næppe få dem til at efterleve det store ansvar.

Hvis der til alle services var flere udbydere, så kunne staten ved brud på datasikkerhed og andre ulovligheder fratage den pågældende udbyder ret til at udbyde sine services i Danmark (evt. i en begrænset periode). Det ville koste så meget i tabt fortjeneste for udbyderne, at de nok ville passe bedre på. Og hvis udbyderne kan kræve erstatning fra medarbejdere, der lækker betroede oplysninger om kunder, så vil det være en mindre fristelse at sælge oplysninger til Se & Hør og andre misbrugere. Risikoen for at blive sagsøgt fra hus og hjem vil simpelthen være for stor.

Men dette scenarie kræver, at der er flere udbydere på markedet, så staten uden de store konsekvenser for brugerne kan udelukke en eller flere af dem. Helst skal der være mindst tre udbydere for hver slags service. Jeg har tidligere bemærket, at det også vil mindske kundeomkostningerne, så det bør gennemføres så snart som muligt.

Samsung står til at skulle betale en bod på cirka 640 millioner kroner til Apple for at have krænket fem patenter i selskabets smartphones. Det skriver Reuters.

De 640 millioner kroner er juryens bud på en passende bod, men afgørelsen er faldet i en patentsag på Apples hjemmebane i San José i Californien. Apple og Samsung har de seneste år ligget i langvarige retssager i flere lande med gensidige anklager om at have krænket hinandens patenter.

De to har også tidligere ført en patentsag i San José, som Samsung også tabte, og den seneste sag dækker ifølge Reuters fem patenter, som Apple dengang ikke havde med i sit søgsmål. Det gælder blandt andet det omstridte ‘Slide-to-unlock-patent’, som flere producenter har forsøgt at få omstødt.

Apple har flere gange forsøgt at få nedlagt et forbud mod salg af Samsungs Android-telefoner på baggrund af patentsagerne, men hidtil har selskabet kun fået tilkendt erstatning.

Et amerikansk spionfly af typen U-2 satte gang i en computerfejl, som endte med at stoppe flytrafikken i flere amerikanske lufthavne i onsdags. Det skriver Reuters.

Ifølge unavngivne kilder fløj flyet inden for rækkevidde af kontrolcentret i Los Angeles, hvilket fik computerne i centret til at gå på overarbejde. Systemet begyndte nemlig at tage forholdsregler for at undgå, at spionflyet skulle kollidere med andre fly, selvom spionflyet var omkring 18 kilometer oppe i luften, mens alle andre fly befandt sig langt under.

Det førte til, at fly i lufthavnene Bob Hope Airport i Burbank, Californien, John Wayne Airport i Santa Ana, Californien, og McCarran International Airport i Las Vegas ikke kunne lette.

På den måde blev titusinder af passagerer forsinket på grund af en softwarefejl.

Myndigheder har endnu ikke officielt bekræftet, at spionflyet var årsag til problemet, men har indtil videre meldt ud, at der er tale om en softwarefejl, som nu er rettet.

Den amerikanske whistleblower Edward Snowden er gået ind i den danske overvågningsdebat, efter Se og Hørs misbrug af kreditkortoplysninger er blevet afsløret. Ifølge Berlingske har Snowden fulgt sagen i Danmark tæt på det seneste.

Derfor har whistlebloweren nu forfattet et brev, hvor han blandt andet opfordrer Folketinget til at komme til bunds i sagen:

»Se og Hørs påståede handlinger er en påmindelse om, at vores rettigheder er på spil, indtil Folketinget skrider til handling og kommer til bunds i problemet med masseovervågning. Enhver, som skriver en e-mail i Aarhus, bruger et kreditkort i Odense eller ringer til sin mor i København, får deres personlige data opsnappet, analyseret og gemt, ikke bare af uansvarlige efterretningstjenester, men endda af private firmaer og aviser,« skriver Edward Snowden og tilføjer:

»Den gode nyhed er, at parlamentet har beføjelse til at handle, og at den globale folkelige opbakning til at bringe masseovervågningen til ophør aldrig har været større.«

Edward Snowden er selv genstand for debat blandt danske folketingspolitikere, da Folketinget for nyligt har behandlet et forslag om at give Snowden opholdstilladelse. Derudover har Enhedslisten og folketingsmedlem Uffe Elbæk anmodet om at lade Snowden deltage i en høring om overvågning ved hjælp af videolink.

»Når alt kommer til alt, sætter jeg pris på støtten til asyl, og jeg vil altid være taknemmelig over for det danske folk, men mit egentlige formål har altid været en reform af overvågningen, ikke min personlige sikkerhed,« skriver Snowden og appellerer danskerne til at konfrontere deres folkevalgte:

»Spørg, om de står på borgerne eller på spionernes side.«

Læs hele brevet fra Snowden.

De danske myndigheder skal tage slagsmålet med USA, hvis de amerikanske myndigheder beder en databehandler i Danmark om at udlevere personfølsomme oplysninger. Det mener Venstres It-ordfører, Michael Aastrup Jensen, efter at en amerikansk domstol har afgjort, at amerikanske selskaber kan tvinges ved lov til at udlevere oplysninger fra deres datterselskaber i Europa.

Flere amerikansk ejede selskaber håndterer personfølsomme oplysninger for de danske myndigheder, og eksempelvis er CSC databehandler for blandt andet Rigspolitiet, Inderigs- og Økonomiministeriet og alle de danske politikredse. Men virksomheden kan komme i klemme mellem Amerikansk og dansk ret, hvis de amerikanske myndigheder kræver at det amerikanske moderselskab udleverer oplysninger om danske borgere.

Og ifølge både Datatilsynet og juridiske eksperter bør myndighederne overveje, om de kan stå inde for datasikkerheden i sådan en situation.

Derfor vil Venstre altså have beskyttelse til de danske databehandlere, så de kan modstå et eventuelt amerikansk pres. Det skal være et statsligt anliggende, og håbet er, at diplomatiet kan sikre danskernes data.

»Vi skal kunne gå ind og give noget beskyttelse til disse her virksomheder, der kommer i klemme. For det er en alvorlig klemme, de kan komme i. Danmark må troppe og overtage sagen, så leverandørerne kan nægte at udlevere data til USA.«

Er det realistisk, at Danmark kan få de amerikanske myndigheder til at ændre kurs i sådan en situation?

»Det mener jeg faktisk, at det er, hvis man gør det til en statssag. Så man går ud fra at amerikanske beslutningstager kan se, at man ikke skal gå ind og tryne en nær allieret som Danmark,« Siger Michael Aastrup Jensen, der tilføjer, at man vil bede regeringen implementere foranstaltningerne i Danmark, ligesom man vil gå videre til EU med det.

CSC har været involveret i offentlig dansk it siden halvfemserne, da virksomheden købte det, der dengang hed Datacentralen. Og man kan spørge sig selv, hvor de nævnte sikkerhedsforanstaltningerne var, da Venstre selv sad i regering. Men ifølge Michael Aastrup Jensen har problemstillingen ikke været på radaren før i de sidste par år.

»Vi er simpelthen blevet overhalet af begivenhedernes gang. Edward Snowden har åbnet øjnene på mange af os, og at en amerikansk dommer kan sidde og træffe sådanne beslutninger, det havde jeg ikke drømt om for bare få år siden,« Siger Michael Aastrup Jensen til Version2.

Regeringen tager bekymringerne alvorligt

Også Enhedslistens it-ordfører Stine Brix udtrykker over for Version2 bekymring over, at amerikansk ejede selskabers håndterer personfølsomme oplysninger om danskere, og DFs it-ordfører, Dennis Flydtkjær, oplyser, at han vil bede regeringen igangsætte et udvalgsarbejde på området.

Inden for regeringen hos det Radikale Venstre er it-ordfører Jeppe Mikkelsen enig i, at der skal kigges nærmere på persondataretten og håndteringen af borgernes oplysninger. Han mener dog ikke, at der umiddelbart er grundlag for at udelukke amerikanske virksomheder fra at byde ind på offentlige danske udbud.

»Disse bekymringer skal selvfølgelig tages alvorligt. Persondataloven har efterhånden en del år på bagen, og vi skal have sikkerhed for at danske borgeres data ikke bliver misbrugt. Så vi skal have kigget på skillelinjerne mellem dansk ret og lovgivningen i et eventuelt andet land, det er relevant. Men at afskrive internationale selskaber som databehandlere, det kan jeg ikke gøre på nuværende tidspunkt,« siger Jeppe Mikkelsen til Version2.

Den konklusion bakkes op af Venstre Michael Aastrup Jensen, der heller ikke ser løsningen i at udelukke amerikansk ejede selskaber.

»Jeg er ikke jurist, men med de udbudsregler, der er i EU, der mener jeg ikke, at vi kan udelukke amerikanske virksomheder.«

Vil i fra Venstre arbejde for at få ændret de regler?

»Nej, for det vil være en glidebane. Det er jo ikke kun amerikanere, der kan være slemme, så skal vi også udelukke russiske og kinesiske virksomheder og alle mulige andre. Det er ikke løsningen,« Siger Michael Aastrup Jensen.

De blev brugt allerede i 1996, mens den aktuelle sag om misbrug af oplysninger fra kreditkort har at gøre med årene 2008 til 2012. Det der skete i 2008 var snarere at processen blev strømlinet, så bladet kunne få hurtigere adgang til informationer og bruge dem mere systematisk. Det var måske nødvendigt.

Peer Kaae skriver i sin bog “I sandhedens tjeneste” om sit arbejde på Se og Hør, og hvordan bladets hårdere linje gjorde at kilder op gennem nullerne blev stadig mere uvillige til at udtale sig, Det lader til at en af kilderne til mulige nyheder – eller til at få bekræftet rygter – blev oplysninger om kendtes brug af kreditkort.

Ifølge Per Kaae gik brugen af ulovligt indsamlede oplysninger helt tilbage til Se og Hørs storhedstid under den navnkundige chefredaktør Mogens E. Pedersen.
Peer Kaae beskriver på side 164-65 i sin bog, hvordan bladet afslørede at Bjarne Riis og Anne Dorthe Tanderup havde en affære ved olympiaden i Atlanta i 1996:

“De var det første kendispar, der blev afsløret af de forholdsvis nye mobiltelefoner. En kilde fra et telefonselskab satte os på sporet af historien ved at tippe os om, at Riis og Tanderup SMS’ede om andet end de sportslige oplevelser.”

Peer Kaaes beretning tyder på at brugen af indholdet af Riis og Tanderups Sms’er var almindeligt kendt på redaktionen:

“Jeg holdt mig langt, langt væk fra den historie. For det første kendte jeg Bjarne Riis ret godt og jeg ville simpelthen ikke kunne stille ham de spørgsmål, der skulle spørges.” Alligevel vidste Per kaae hvad der foregik.

Peer Kaae fortæller på side 215 hvordan han i begyndelsen af 2003 modtog en CD med “Mariann Fischer Boels dybt personlige, afslørende og stærkt private telefonbeskeder til Ivan Hansen.” På det tidspunkt var han Folketingets formand. Ifølge Peer Kaae stammede indholdet af CD’en fra telefonaflytning.

Det lader til at Se og Hør med mellemrum har brugt ulovligt indsamlede oplysninger over en periode på mindst 16 år, og at brugen næppe var blevet afsløret, hvis bladets ledelse havde gjort bare en lille smule for at skjule kilderne til oplysninger.

Sagen viser at det er svært at stoppe brug af ulovligt indsamlede oplysninger. Der er personer med adgang til oplysninger som vil tilbyde dem gratis eller for et ret lille beløb, og som selv gerne opsøger et blad der kan være interesseret i at bringe dem. Samtidig er der åbenbart mange tilfælde, hvor der ikke er gjort noget for at begrænse adgangen til personlige oplysninger som er lagret i IT-systemer.