DSB’s dobbeltdækkervogne, der kører på de sjællandske strækninger, får nu nye filtre på luftindsugningen for at begrænse udledningen af ultrafine partikler fra de dieseldrevne ME-lokomotiver.

De nye filtre skulle kunne begrænse mængden af ultrafine partikler i vognene med cirka 40 procent, skriver transportminister Magnus Heunicke (S) i et svar til transportudvalget. Det var Kristeligt Folkepartis Mike Legarth, der havde stillet spørgsmålet om, hvad status var på DSB’s bestræbelser på at reducere partikelforurening og emission fra de gamle ME-lokomotiver.

»Udskiftningen af filtre på indsugningen i dobbeltdækkervognene forudsætter en ændring i softwaren til klimaanlægget, og DSB har indgået aftale med Bombardier om denne opgave. Udskiftningen forventes gennemført i løbet af juli 2014 og følger tidsplan og budget,« skriver ministeren i svaret.

DSB har desuden indgået et samarbejde med Deutsche Bahn om udvikling afløsninger, der kan sikre, at udstødningen fra ME-lokomotivet ledes længere væk og dermed ikke rammer dobbeltdækkervognene på samme måde. Den konkrete løsning kendes ikke på nuværende tidspunkt, og dermed heller ikke hvad den skal koste, eller hvornår den bliver implementeret.

Derudover skriver ministeren, at problemet med miljøbelastningen fra ME-lokomotiverne ikke bliver løst, før DSB går fra dieseldrift til eldrift på de danske skinner:

‘Derfor har dette haft høj prioritet for regeringen. Med aftalen om Togfonden er der sat 8,7 mia. kr. af til at elektrificere resten af hovedbanenettet i Danmark, og alle de sjællandske strækninger, hvor de forurenende ME-lokomotiver kører på. Senest er der blevet indgået en aftale med Danske Folkeparti og Enhedslisten om at købe dobbeltdækkervogne og i den forbindelse reservere 420 mio. kroner til køb af el-lokomotiver.’

Dobbeltdækkervognene har indtil nu været leaset af Ascendos Rail og skulle være leveret tilbage i løbet af 2015 og 2016. I marts valgte DSB dog at købe de 67 dobbeltdækkervogne i stedet, for at kunne garantere de sjællandske pendlere nok pladser, da IC4 ikke har kunnet sættes ind i togdriften efter planen.

Ét diesellokomotiv får katalysator

ME-lokomotiverne er fra 1980’erne, og dengang var der ingen EU-emissionsnormer. I svaret fra ministeren, lyder det, at:

‘Det er ikke muligt at eftermontere udstyr på DSB’s ME lokomotiver, der bringer emissionerne på niveau med gældende EU normer for lokomotiver.’

DSB monterede i 2013 emissionskit på de sidste ME-lokomotiver. Emissions-kittet har reduceret miljøpåvirkningen med cirka 30 procent. Derudover har DSB monteret en katalysator på ét ME lokomotiv og er nu ved at kortlægge de miljømæssige gevinster samt økonomi og tidsplan forbundet med en efterfølgende seriemontage. Katalysatoren forventes at betyde en væsentlig reduktion af partikler og den sorte røg, hedder det i svaret.

Opmærksomheden er blevet rettet mod IBM, med BT’s historie om, at det var en systemspecialist hos IBM, som gennem fire år solgte meget private betalingsoplysninger fra Nets’ databaser til Se og Hør-journalister.

Men det er meget lidt, som IBM vil sige om sagen.

»Det er en rigtig alvorlig sag,« siger IBM’s pressekoordinator Karsten Stokking, da Version2 får fat på ham, men derudover vil han ikke udtalelse sig eller svare på spørgsmål, udover at læse op fra den skriftlige melding, som IBM har forfattet:

»Beskyttelse af kundedata har allerhøjeste prioritet hos IBM, og vi tager denne sag meget alvorligt. Vi har allerede indledt en grundig gennemgang af sagen og arbejder tæt sammen med vores kunde (Nets, red.) for at gennemføre en fuldstændig undersøgelse. IBM vil også samarbejde med de relevante myndigheder i det omfang, der er behov for det,« skriver IBM i den officielle melding om sagen.

Driften af de centrale it-systemer hos Nets blev i 2007 placeret hos IBM, og ved den lejlighed blev 71 medarbejdere flyttet med. Det skulle ifølge BT være en af disse personer, som endte med at sælge de private data til Se og Hør, et samarbejde som begyndte ved prins Joachims bryllup med prinsesse Marie i 2008.

IBM-medarbejderen skulle ifølge BT have solgt oplysninger til Se og Hør fra 2008 til 2012, hvor han blev fyret og dermed mistede adgangen til Nets’ database over transaktioner.

Inden da var både en lang række danske kendisser og medlemmer af kongefamilien blevet ofre for den ulovlige overvågning, hvor alle data om betalinger i ind- og udland blev lækket til Se og Hør, kort tid efter at kortet var kørt igennem.

Det kunne ikke være mere forkert, lyder den afvisende reaktion fra Transportministeriet på en artikel i tirsdagens udgave af Politiken, der hævder, at færre naboer til metrobyggeriet vil stå til at få økonomisk kompensation fra støjgener med den nye metrolov.

Nye tal fra ministeriet viser nemlig, at den såkaldte nabopakke vil give omtrent dobbelt så mange af naboerne adgang til genhusning og ret til kompensation.

Ifølge ministeriets tal går udviklingen fra, at det tidligere var 2.000-2.500 boliger, der var erstatningsberettigede. Med den nye nabopakke vil det tal stige til 4.200-4.500 boliger, lyder det. Derudover vil 500-600 husstande få adgang til genhusning.

»Nu kan vi se virkningen af, at vi fordobler de samlede midler til kompensation for generne fra byggeriet. Jeg er tilfreds med, at vi nu kan hjælpe naboerne bedre. Nabopakken falder absolut på et tørt sted,« siger transportminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelelse.

Ifølge ministeriet er præmisserne for Politikens historie helt forkert.

I artiklen fremgik det, at ministeriet har ignoreret et tillæg for tone- og impulsstøj, hvilket skulle have bidraget til, at færre naboer har krav på kompensation. Det er dog forkert, skriver ministeriet i en mail til Ingeniøren:

‘Tone- og impulsstøj er i forvejen regnet ind i de erstatningsniveauer, den uafhængige myndighed på området, Ekspropriationskommissionen, har fastsat. Ekspropriationskommissionen skriver i en ny afgørelse fra februar i år, at det vil være forkert at give et særskilt tillæg for tone- og impulsstøj, da kommissionen allerede har taget højde herfor ved fastsættelsen af erstatningerne,’ hedder det i mailen, der fortsætter:

‘Desuden er der en misforstået præmis om, hvordan erstatningerne fastsættes i dag, inden den nye nabopakke træder i kraft: Nemlig at de afhænger af støjgrænsen i Københavns kommunes påbud. Det er ikke tilfældet. I dag afhænger erstatningerne af den faktiske støj fra byggeriet, ikke fra tilladelsen. Så når Københavns Kommune som følge af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser udsteder påbud med en højere støjgrænse, fører det ikke til øgede erstatninger.’

I 1930’erne begyndte man at føre statistik for antal ofre i trafikken, og der har aldrig været under 10 ofre på en måned. Men kun otte mistede livet i trafikken herhjemme i marts. Det viser foreløbige tal fra Vejdirektoratet.

»Tallene fra marts måned bekræfter, at det overordnet set går den rigtige vej med trafiksikkerheden herhjemme,« udtaler projektleder Stig Hemdorff fra Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

»Og de er endnu mere bemærkelsesværdige, eftersom marts ikke var en vintermåned. Normalt får vi de laveste antal trafikdræbte i måneder med hård vinter, hvor folk kører langsomt og forsigtigt på vejene.«

Det er ikke muligt præcist at klarlægge årsagen til de lave tal for marts måned. Men generelle årsager til det faldende antal dræbte i trafikken kan være forbedret sikkerhedsudstyr i bilerne, kampagner mod for høj fart, bedre indretning af vejene og skærpede bøder og sanktioner, skriver Vejdirektoratet.

Også på andre fronter var marts en god måned rent trafiksikkerhedsmæssigt. Der var kun 195 ulykker med personskade, hvilket er det næstlaveste for en marts måned i de sidste ti år. Og der var kun 242 tilskadekomne mod 276 i samme måned sidste år.

Se hele statistikken her.

Danske ingeniører med rejselyst vil måske i fremtiden vælge at tilbagelægge langt flere kilometer, end de gør i dag for at realisere deres ambitioner om en karriere i udlandet. Mens den boomende norske olieindustri og store svenske infrastruktur- og byggeprojekter i disse år tiltrækker mange danske ingeniører, forudser IDA, at eksotiske destinationer som Afrika fremover vil lokke flere danske ingeniører til.

Er du synlig for arbejdsgiverne? Læg dit CV på Jobfinder

De områder i verden, der oplever økonomisk vækst, bliver ofte også hotspots for danske ingeniører. Enten fordi ingeniørerne selv opsøger udfordringerne, eller fordi deres arbejdsplads vinder ordrer i udlandet, forklarer Lotte Ellegaard, global chef i Ingeniørforeningen, IDA.

»Vækst og efterspørgslen efter ingeniørernes færdigheder hænger uløseligt sammen. På længere sigt kan man forestille sig, at en række afrikanske lande, der boomer i øjeblikket, vil fylde mere i statistikken over udenlandske arbejdsdestinationer,« siger Lotte Ellegaard.

4000 danske ingeniører arbejder i udlandet

Landene omkring os har lige nu størst tiltrækningskraft på ingeniørerne med Sverige og Norge i toppen. Men lande som USA og Australien popper også op på top ti listen. De seneste fem-ti år har både Kina og Indien tiltrukket en del danske ingeniører, og senest er der sket en stigende søgning mod Storbritannien.

Ifølge IDA henter knap fem procent af ingeniørerne deres hyre uden for landets grænser. 2.000 danske ingeniører både bor og arbejder i udlandet, men derudover pendler mange ingeniører til og fra deres arbejdsplads i udlandet. De rejser f.eks. ud søndag eller mandag og hjem igen sidst på ugen.

»Pendlerne dukker ikke op i vores statistikker, men via vores rådgivning og netværk ved vi, hvor mange det drejer sig om, og derfor tør vi godt skønne, at sammenlagt 4.000 danske ingeniører arbejder i udlandet,« siger Lotte Ellegaard.

Hun glæder sig over, at danske ingeniører rejser ud i så stort et omfang og suger viden til sig, men håber også, at de på et tidspunkt vender hjem igen.

»De kompetencer, danske ingeniører får i udlandet, er værdifulde. Desuden har vi også brug for at løse den aktuelle ingeniørmangel herhjemme,« siger hun.

Helt uden at bruge en eneste mursten har Shanghai Winsun Decoration Design Engineering Co printet ti hjem i løbet af en enkelt dag, skriver norske Teknisk Ukeblad.

Betonhusene på 200 kvadratmeter skal bruges som boliger. Produktionsprisen beløber sig ifølge 3D-printersitet 3ders.org ikke til mere end 4800 dollars – knap 26.000 danske kroner. Den lave pris skyldes, at husene bliver sat sammen af de printede moduler, som består af sand, cement og glasfibre.

Ingeniørerne bag husprintene mener også, at det vil være muligt at genbruge industri- og anlægsaffald som udskriftsmateriale i printeren. Og det er cool, siger den norske leder af Entreprenørforeningen og direktør i virksomheden Backe bygg, Sven Christian Ulvatne.

»I øjeblikket printer de et meget simpelt boligbyggeri uden isolering eller varmeanlæg. Men med den hurtige udvikling på området kan jeg ikke udelukke, at de ender med at kunne printe en mere komplet bygning. Det her kan blive starten på noget stort,« siger han til Teknisk Ukeblad.

De særlige printere, som udskriver væg-skelettet, er udviklet af Suzhou Yingchuang Science and Trade Development beliggende i Kinas østlige Jiangsu-provins. Direktøren for virksomheden, Ma Yihe, forklarer om processen til theshortpinguin.com:

»Byggematerialerne er printet af vores 3D-printer lag for lag, hvorefter de bliver lagt sammen, og hvert lag bliver fastgjort til det næste. De vil ikke gå fra hinanden eller gå ud af form og kollapse.«

Hvert lag er omkring tre centimeter tykt, men ifølge Ma Yihe er de fem gange så hårde som konventionelle konstruktionsmaterialer.

»Vi kan printe hele vægge på fabrikken, levere dem til byggepladsen, og så skal væggene bare stakkes med en kran. De er hule indvendigt, og cementen kan fyldes direkte i. Det er meget enkelt at gøre,« forklarer Ma Yihe.

Se video af husene og print af væggene her:

Bilproducenten Nissan eksperimenterer med en overfladebehandling, som lader til at være effektivt over for mudder, regn, sne, slud og vand fra vandpytter.

En Nissan Note har fået et lag Ultra-Ever Dry, der sælges og markedsføres af firmaet UltraTech International. Ultra-Ever Dry afviser vand og de fleste former for olier – det er både super-hydrofobisk og oleofobisk.

Behandlingen giver materialer en overflade med en masse bittesmå spidser, så vand eller olie ikke rigtig har noget at sætte sig fast på.

Det er sikkert ikke noget tilfælde, at den skidtafvisende belægning netop er testet på en hvid Nissan Note. Ultra-Ever Dry er nemlig ikke gennemsigtig, men efterlader en tynd, hvid hinde. Man skal nok regne med, at den skinnende metallak bliver noget mere mat i det, hvis man har påført Ultra-Ever Dry, som da heller ikke kan anvendes på ruderne.

Ultra-Ever Dry skulle være mere modstandsdygtigt end lignende produkter, men det nedbrydes langsomt af de ultraviolette stråler fra Solen. Hvis ikke det problem løses, skal overfladebehandlingen fornys en gang om året.

I løbet af de kommende måneder vil ingeniører fra Nissan Technical Centre Europe fortsætte med at teste overfladebehandlingen, fremgår det af en pressemeddelelse fra bilproducenten. Spørgsmålet er, om behandlingen er så god, at den skal tilbydes bredt til bilejere.