For ni år siden fik Lars Schiødt Sørensen en henvendelse, der i disse dage fører til talrige kritiske spørgsmål til politiets brandefterforskere og deres øverste chef i justistsministeriet, Karen Hækkerup (S).

Henvendelsen kom fra forsvarsadvokat Bo Hansen, der i dag er ansat hos HjulmandKaptain. Han havde en klient, der var anklaget for at have sat ild til sin egen børnetøjsbutik i Struer i 2004.

Politiets brandtekniske undersøgelse havde konkluderet, at der var flere arnesteder til branden, og derfor mente de, at den måtte være påsat. Den kvindelige ejer var derfor blevet tiltalt for brandstiftelse, forsøg på forsikringssvindel og for at sætte andre menneskers helbred på spil.

»Jeg tænkte: Kan det nu passe, at det er foregået, som de konkluderer? Deres forklaring virkede meget tynd. De havde fundet spor, som de tolkede som udhældning af brandbare væsker, men jeg kunne se, at det ikke lignede den slags spor,« fortæller Lars Schiøtt Sørensen.

Et andet scenarie

»Jeg kunne se et andet brandscenarie for mig, som vi senere testede på Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut sammen med politiets anklagere. Derefter accepterede de, at det var den rigtige forklaring, og frafaldt anklagerne,« fortæller han.

1986 Uddannet civilingeniør (byg) fra Århus Teknikum
1986-1995 Bygningsingeniør i forskellige rådgivningsfirmaer
1998 Ph.d. på DTU
1998-2009 Lektor og leder af uddannelsen Master i brandsikkerhed
2004- Skønsmand på brandområdet. Sagkyndigt vidne i retssager
2009-2011 Senioringeniør inden for brandsikkerhed og vindenergi hos Det Norske Veritas
2010-2012 Teknisk direktør, Danish Fire Laboratories
2011 Seniorforsker, Brandsikkerhed, SBi på Aalborg Universitet

Sagen var med Lars Schiøtt Sørensens ord ‘en øjenåbner’:

»Jeg blev meget overrasket over det, de skrev. Jeg syntes, at der var ting, der gjorde det relativt åbenlyst, at der kunne være tale om en anden forklaring end den teori, de arbejdede ud fra.«

At lave brandtekniske undersøgelser er imidlertid en kompliceret affære, medgiver han. Det er det, der har holdt hans interesse fanget, siden han i 1998 blev ansat til at undervise i brandsikkerhed på DTU:

»Brandsikkerhed er et meget komplekst område. Det tror jeg, at de fleste er enige i. Det involverer både branddynamik og klassisk fysik – eksempelvis opdriftskræfter, termodynamik, faseovergange og almindelig klassisk varmetransport. Man skal have rimelig godt styr på alle disciplinerne for ikke at træde helt ved siden af.«

Siden den første retssag i 2004 har han vidnet i fire andre sager. I tre af dem er de anklagede blevet frifundet eller tiltalerne frafaldet. I øjeblikket er der to andre sager på vej gennem retssystemet, hvor han skal vidne. Og efter en kritisk dokumentarudsendelse på DR i sidste uge om politiets brandefterforskning har han fået henvendelser fra tre andre, der er blevet dømt for brandstiftelse.

Kritikken er blevet luftet tidligere: I 2011 gennemgik TV 2’s program ‘Station 2’ således en sag fra Falster, hvor et ægtepar i 2010 først blev dømt og med Lars Schiøtt Sørensens hjælp siden frikendt for brandstiftelse og forsøg på forsikringssvindel.

I 2012 tog DR fat på Lars Schiøtt Sørensens første sag om branden i børnetøjsbutikken i Struer. Men det er først nu, at politikerne på Chris­tiansborg reagerer.

»Det har været meget frustrerende, at der ikke blev reageret på de ting, jeg så – hverken blandt politikerne eller hos politiet,« siger han.

Især det sidste undrer Lars Schiøtt Sørensen. Det er først nu, at politiet har offentliggjort, at de vil styrke kvaliteten af brandefterforskningen. Samtidig har flere af Rigspolitiets chefer imidlertid understreget, at de ikke mener, at der har været problemer med brandefterforskernes hidtidige arbejde. Det samme har formanden for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, givet udtryk for i et interview med TV 2 News.

Lidt for stor en korpsånd

»Hvis der er lidt for stor en korpsånd hos politiet, kan det i visse tilfælde have den negative effekt, at man ikke er så modtagelig for nye input: ‘Ingen skal komme og klandre ordensmagten for, at der er noget, som man ikke har styr på. Det kan vi sagtens klare’. Det er nok den følelse, som jeg har siddet tilbage med,« siger Lars Schiøtt Sørensen.

Samtidig er han dog moderat optimist i forhold til, at politiet vil forbedre sig nu:

»Skal man tage deres pressemeddelelse for pålydende, så er de klar til at gøre noget ved det. Det må vi som samfund så håbe på. Og politikerne og journalisterne må følge op på, om det så også sker.«

Retsordførerne fra flere partier har afkrævet justitsminister Karen Hækkerup (S) svar på, om der er andre sager end dem, der hidtil har været oppe i medierne, hvor man kan stille spørgsmålstegn ved politiets brand­efterforskning. Justitsministeren skal svare på spørgsmålene:

• Hvilke overvejelser giver kritikken anledning til?
• Har der været andre sager, hvor brand­efterforskningen har været helt utilstrækkelig?
• Hvordan vil politiets brandefter­forskning blive forbedret?

Svarene vil komme senest 26. marts, vurderer justitsministeren.

Han nærer større håb om, at politikerne vil tvinge politiet til at genoverveje afgørelsen i flere afsluttede sager.

»Retsordførerne fra flere partier har krævet, at der kommer en redegørelse fra politiet om brand­sager. Og jeg ved, at der vil være flere sager, hvor folk er blevet uskyldigt dømt,« siger Lars Schiøtt Sørensen.

I dag er det imidlertid svært for dømte at finde penge til at få eksperter til at gennemgå bevismaterialet imod dem, fordi der først kan bevilges penge til særligt sagkyndige vidner, hvis Den Særlige Klageret bestemmer, at en sag skal genoptages.

»Derfor har jeg i flere sager arbejdet gratis med at gennemgå materialet,« fortæller Lars Schiøtt Sørensen. For tre år siden stiftede han derfor Brandfonden, der skulle samle penge ind til at støtte uskyldigt dømte i brandsager. Men han har ikke fået gjort meget ved fonden. Derfor håber han, at politikerne nu vil finde penge til en uafhængig undersøgelse af de gamle brandsager.

»Det er lige meget, om det er mig eller en anden, der får pengene. Men sagerne skal undersøges ordentligt,« siger han.

I følsomme elektroniske systemer handler det om at reducere støj så meget som muligt – især hvis man vil tyde meget svage signaler.

Derfor vakte det straks interesse i astronomikredse, da en gruppe forskere fra Niels Bohr Institutet, DTU, og amerikanske Nist for nylig kunne præsentere en forstærker, som i teleskoper kan gøre selv svage signaler fra rummet målbare.

Forskellen på denne teknologi og de gængse forstærkere på markedet er, at denne prototype bruger lys til at omdanne de elektriske signaler til optiske ditto, som herefter kan måles meget præcist.

Et simpelt system

Måden, forskerne har grebet det an på, er ved at fremstille en membran af siliciumnitrid, som er mindre end 200 nm tyk. Den er herefter coatet med aluminium og hængt op over en glasplade med guldet, som udgør kondensatoren.

Fra kondensatoren udgår en antenne, som samler de svage signaler op og sætter membranen i svingninger ved at lade signalerne bevæge sig i takt mellem membranen og kondensatoren.

Svingningerne bliver herefter opfanget af en laser, hvis bevægelser i lyset kan aflæses meget præcist, fortæller ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet Anders Simonsen, som er en af de studerende, som har arbejdet med forstærkeren det seneste år.

»Der er for så vidt tale om et simpelt system. Det udfordrende er, at det hele skal gøres meget kompakt og præcist, før det er anvendeligt,« siger han.

»I prototypen eksperimenterer vi med at udskifte membranen og prøve forskellige andre ting af, for eksempel at udskifte guldet med grafen. Men det endelige design skal være småt og indkapslet, for kommer der bare et støvkorn ind mellem kondensatoren og membranen, så risikerer det at øge afstanden mellem de to dele, og det forringer signalet,« uddyber Anders Simonsen.

Selv om det ikke er nyt at omdanne mekaniske vibrationer til lys, så er det nyt, at signalrejsen foregår næsten fejlfrit og meget følsomt fra elektrisk signal til lys via mekanik, således at selv en elektrisk kvantetilstand kan blive overført til lys og omvendt.

Også relevant i telefoner

På længere sigt vil Anders Simonsen gerne arbejde på at integrere den eksterne antenne i setuppet, så der bliver tale om en chip med en fuld pakke, der kan sættes direkte ind i ikke blot et teleskop, men også en smartphone, en MRI-scanner eller andre apparater, der er afhængige af opsamling af signaler af varierende styrke. Og endnu længere ude kan det være, at teknologien kan bruges til overførsel af data mellem kvantecomputere.

»Men for at gå kvantevejen kræver det, at vi begynder at bruge køling. Da kan vi ikke længere holde elektronikken ved stuetemperatur som nu. Det vil åbne op for helt ny forskning, men der er et stykke vej endnu, før vi når derhen,« siger Anders Simonsen.

Influenza kommer i utallige varianter og kan være svær at fange, inden den bliver til en pandemi. Det så vi senest med svineinfluenzaen, H1N1, som ifølge WHO nåede at tage livet af op mod 300.000 mennesker, inden den blev bremset.

Virussen er blot en af mange varianter af fugleinfluenzaen Influenza A, som endda tog livet af heste tilbage i 1872, og som både før og siden har rejst fra dyr til mennesker i både kendte og ukendte mønstre.

Nu er mønstrene imidlertid fastlagt. Dr. Michael Worobey fra University of Arizona har nemlig sammen med Andrew Rambaut fra University of Edinburgh skabt et samlet influenzastamtræ, som han efter sigende fik ideen til hjemme ved køkkenbordet omringet af bunker af virusstamtræer og en plasticlineal.

Her så han tydeligt, at grenene på de individuelle stamtræer for virussen havde forskellige længder afhængigt af værtsdyr. Og ved at lægge hele 80.000 genomsekvenser af den mest almindelige influenzavirus, influenza A, ind på computeren tegnede der sig et tydeligt billede af virussens rejse gennem tid og værter.

Blandt andet har det vist sig, at den velkendte tese om, at fugleinfluenzaen stammer fra vilde fugle, sjældent holder stik. Det er i langt højere grad f.eks. kyllinger og ænder i husholdninger, der smitter de vilde fugle.

Ikke ældre end telefonen

Ud over at bekræfte pandemier i fortiden viser datasættet desuden, at fugleinfluenza slet ikke har eksisteret så længe som hidtil troet. Nogle af generne er ikke ældre end telefonen – dvs. omtrent tilbage fra hestinfluenzaens tid, som fugleinfluenzaen ser ud til at være i familie med, forklarer Michael Worobey ifølge en artikel på universitetets hjemmeside.

Stamtræet begejstrer den danske professor på George Washington University i USA og gæsteprofessor på Københavns Universitet Lone Simonsen, som i 20 år har forsket i pandemiinfluenza.

Hvad hun især bider mærke i, er, at forskerne har undersøgt hele influenzagenomet, dvs. alle otte gensegmenter, og ikke blot fokuseret på hæmagglutininerne, som ellers er den gængse fremgangsmåde, eftersom de er de vigtigste segmenter til udvikling af vacciner.

»Undersøgelsen viser en helt ny æra, hvor vi kan se, at det ikke nytter noget kun at fokusere på et enkelt gensegment, men også på de syv andre,« siger hun.

Hun fremhæver en nylig situation i Kina, hvor tre forskellige typer fugleinfluenza med pandemisk potentiale havde samme rygrad af interne gensegmenter.

»Måske tænker vi for meget på H5N1, H7N9 og H10N8 som forskellige vira, mens det vigtigste kan være at overvåge den ‘rygrad’, som gør influenzastammerne i stand til at ramme mennesker,« siger Lone Simonsen.

Genialt moduleringsredskab

Også på Statens Serum Institut er forskningsrapporten – som netop er blevet publiceret i tidsskriftet Nature – blevet modtaget med interesse, fortæller overlæge og afsnitsleder Thea Kølsen Fischer, som normalt kun kan få fingre i op mod tusind influenzavirussekvenser hver sæson.

»Det er et ret genialt moduleringsredskab, der bl.a. indikerer, at fugleinfluenzavirus bruger de interne gener til at designe den rigtige nøgle til at åbne låsen til dyrs og menneskers cellereceptorer, så virus kan trænge ind i værtscellen,« siger hun.

»Nogle fugle kan være smittet uden at dø, før de smitter andre. At kunne følge virussen i historisk øjemed kan give os en vigtig forståelse af fugleinfluenza og dens potentiale som pandemivirus,« siger Thea Kølsen Fischer.

Et nyt mikroskop, der kan give en forstørrelse på mere end 2.000 gange med en opløsning på under en mikrometer, kan samles på under ti minutter.

Kostprisen for mikroskopet inklusiv linse, lyskilde og batteri er fem kroner – heraf udgør prisen for linsen ca. halvdelen af de samlede omkostninger, hvis man ønsker en forstørrelse på 2.180 gange.

Kan man nøjes med en forstørrelse på kun 140 gange, kan prisen for hele molevitten bringes ned på tre kroner.

Mikroskopet er ydermere så robust, at det kan tabes fra en treetagers bygning eller trædes på uden at gå i stykker.

Det er Manu Prakash fra Stanford University i Californien, der sammen med to kolleger har udviklet det ultrabillige mikroskop, som de har beskrevet i detaljer i en videnskabelig artikel.

Mikroskopet kaldes for et ‘Foldscope’ eller et origamibaseret papirmikroskop, og det er forskernes håb, at opfindelsen kan være med til at detektere en lang række blodbårne sygdomme som malaria, foruden at det kan finde anvendelse til undervisning.

Manu Prakash forklarer i denne video, hvordan mikroskopet fremstilles og samles, samt hvad det kan bruges til:

Ved at designe tipperne på propellerbladene i stil med det, man ser på moderne flyvinger, kan en såkaldt Kappel-propeller reducere et fragtskibs brændstofforbrug med 3,5 til 5 procent sammenlignet med en traditionel propeller.

Det er de klare facts, som nu får nogle af verdens store rederier til seriøst at kigge mod Frederikshavn, når der skal bygges nye skibe. Det fortæller funktionschef Torben Johansen fra MAN Diesel & Turbo, som er ansvarlig for forretnings­området ‘Propeller & Aft Ship’:

»Vi kigger ikke bare på selve propelleren, men på hele designet efter hovedmotoren. Det vil sige aksel, propeller og ror,« fortæller han.

Hvis et eksisterende skib skal retrofittes med det nyeste udstyr, så kan der hentes endnu større besparelser end ved nybygninger – så udgiften til ombygning kan hurtigt være tjent hjem, forsikrer Torben Johansen.

Centralt i designet sidder Kappel-propelleren. Udtænkt og udviklet af Jens Julius Kappel, som Ingeniørens læsere har kunnet følge, siden han første gang præsenterede designet i 2001. Jens Julius Kappel har nu solgt sit design til MAN, men han er stadig med i udviklingen, forsikrer Torben Johansen:

»Vi har industrialiseret hele design­processen og gennemarbejdet den software, som Kappel selv har udviklet. Men vi er stadig i en læreproces, og der er stadig nogle parametre, som kræver erfaring – og der kan vi bruge Kappel,« forklarer Torben Johansen.

Modeller regner forkert

Men selv med et fantastisk design og en trimmet salgsorganisation er det en udfordring at komme i betragtning hos de store rederier, forklarer Torben Johansen. For når de resultater, man opnår med modeller i strømningstanke, skal opskaleres til virkelig størrelse, så fremgår effekten af Kappel-propelleren ikke tydeligt nok.

»Men vi kan se, at propelleren, både i modelforsøg og i fuldskalatest, alene kan reducere brændstofforbruget med tre procent, og det forsøger vi at forklare rederierne og skibsbyggerne,« siger Torben Johansen.

Noget tyder på, at de lytter, for senest har det norske rederi Höegh Autoliners for nylig bestilt propellere til fem af verdens største Car Carriers, hver med en kapacitet på 8.500 nye biler. De nye propellere, der hver har en diameter på 7,2 meter var i stand til at hæve brændstofeffektiviteten med fem procent sammenlignet med traditionelle propellere. Det er nemlig ikke kun selve propelleren som optimeres; også roret og den såkaldte ror-bulb og vandstrømningen ind til propelleren og væk derfra er afgørende for den høje virkningsgrad:

»Der arbejdes kontinuerligt på at forbedre virkningsgraden på diesel­motorer, men forbedringspotentialet på propeller og ror er absolut betydeligt,« siger Torben Johansen, som vurderer, at MAN Diesel & Turbo på propellerområdet i dag er cirka to år foran konkurrenterne.

En ny tredimensionel pyramide i metamateriale kan fjerne genstande fra et lydbillede i alle retninger. Ved at placere kappen rundt om en genstand, vil lydbølger omkring genstanden opføre sig, som om genstanden ikke fandtes.

Det er ingeniører fra Duke University i North Carolina, der har præsenteret deres seneste forskning i Nature Materials, skriver engelske The Engineer.

Professor og ingeniør Steven Cummer og hans hold har brugt såkaldte metamaterialer til at fremstille kappen.

Metamaterialer er en kombination af naturlige materialer i gentagne mønstre, som giver dem unaturlige egenskaber. Til den akustiske usynlighedskappe har de brugt plastik og luft for at manipulere med lydbølgerne. Kappen ligner en masse lag af plastikplader med en masse huller i, stablet ovenpå hinanden i en pyramideform.

Kappen giver en illusion af, at genstanden ikke findes, ved at få lydbølger omkring genstanden til at følge baner, som de ville have været, hvis de blev sendt tilbage fra en flad overflade. Fordi lyden ikke når genstandens overflade inde under kappen, rejser lyden kortere og dens hastighed må blive nedsat for at kompensere.

Ifølge professor Cummer ser konstruktionen måske meget simpel ud. ‘Men jeg lover jer, at den er meget mere kompliceret og interessant, end den ser ud. Vi har brugt meget energi på at udregne hvordan, lydbølger vil interagere med den. Vi fandt ikke på dette natten over.’

Forskerne dækkede et lille tredimensionelt område med kappen og sendte korte lydbidder mod den fra forskellige vinkler. Ved hjælp af en mikrofon kortlagde de, hvordan lydbølgerne responderede. Derudfra lavede de videoer, der viste lydbølgernes bevægelser i luften. Samme procedure gentog de med en ubrudt, flad overflade og altså et område, som ikke var dækket af kappen. Resultaterne viste, at kappen får det til at lyde, som om der ikke bliver reflekteret nogle lydbølger fra genstanden.

Med dette eksperiment har de demonstreret, at teknologien fungerer, og professoren mener, at den har mange kommercielle muligheder.

»Vi har lavet vores forsøg i luft, men lyd bevæger sig på samme måde i vand, så det er oplagt, at teknologien også kan bruges til at undgå sonarer,« siger Steven Cummer.

»Men teknologien vil også være vigtig, når man designer auditoriumer, koncertsale og andre rum, hvor du har brug for at kontrollere lyden. Det kunne f.eks. tænkes, at man gerne ville ‘gemme’ en bærende søjle midt i et rum, akustisk set«, siger han.

I 2012 var tyske forskere fra Karlsruhe Institute of Technology fremme med en alternativ teknologi til at manipulere med lyd en stabil krystallisk metavæske, som skulle gøre det muligt at afbøje lydbølger.

At det er svært at bygge bro, er der mange, der kan skrive under på. Men Cirkelbroen, der efter planen skulle have ført gående og cyklende tørskoet over Christianshavns Kanal i sommeren 2013, har alligevel været ramt af større modstand end ventet. Onsdag afgjorde Østre Landsret således, at godkendelsen af den allerede stærkt forsinkede bro skal gå om. Det skriver flere medier.

Broen bliver betalt af Nordea Fonden, som har fået den verdenskendte dansk-islandske kunster Olafur Eliasson til slå stregerne til forbindelsen. Broen skulle bygges af Pihl & Søn, men først gik entreprenøren konkurs i august, og derefter brød økonomien under Pihls underleverandør, VSB Industri i Randers, der producerede brofagene, også sammen.

Og nu har Østre Landsret leveret endnu et stød til projektet. Dommerne har nemlig afgjort, at det var ulovligt, da Natur- og miljøklagenævnet godkendte, at Københavns Kommune lavede en lokalplansdispensation for at kunne godkende broen. Lokalplanen tillod kun, at der blev etableret ‘lette gangbroer’ over kanalen. Men Cirkelbroen er udstyret med flere master, hvoraf den højeste er 24,81 meter høj. Desuden skal stålwirerne fra masternes toppe til de cirkelformede brodæks rækværk være oplyst af LED-lys.

»Landsretten har fundet, at Cirkelbroen vil medføre væsentlige ændringer i det bestående miljø, herunder at broen vil føre til visuelle og funktionelle ændringer af områdets nuværende karakter, også ændringer, der ligger ud over, hvad en ‘let gangbro’ ville indebære. Landsretten har herefter fundet, at der i overensstemmelse med planlovens regler burde have været tilvejebragt ny lokalplan (lokalplantillæg) for området før gennemførelsen af anlægget af broen,« står der i landsrettens kendelse.