De amerikanske myndigheder advarer nu XP-brugere mod at anvende Microsofts egen Internet Explorer efter den 8. april.

Det er datoen for support-ophør til Windows XP.

Det er den amerikanske sikkerhedsorganisation US-Cert, der er kommet med advarslen til XP-folket.

Når supporten nedlægges, skal man af sikkerhedsmæssige årssager springe brugen af Internet Explorer over, lyder det.

“Brugere, der fortsætter med at køre Windows XP efter supportens ophør, kan mindske sikkerhedsproblemerne ved at benytte en anden browser end Internet Explorer,” skriver US-Cert i en sikkerhedsbulletin.

US-Cert skriver yderligere, at visse alternative browsere, der kan afvikles på XP, fortsat vil tilbyde support i en begrænset tidsperiode.

Det skriver Computerworlds internationale nyhedstjeneste.

Læs også: Verdens bedste Windows? Historien om en gigantisk succes

Her er løsningen
Efter supportens ophør den 8. april vil der ikke længere blive produceret sikkerhedsopdateringer til operativsystemet, hvilket også betyder, at Internet Explorer 7 og 8 til XP ikke bliver forsynet med rettelser.

De samme to versioner af Internet Explorer kommer også i en Windows 7-udgave, som stadig supporteres.

Læs også: Her er den mest hullede browser – hvilken bruger du?

Google vil derimod tilbyde sikkerhedsopdateringer til deres Chrome-browser, der kan bruges på XP, i yderligere et år frem til april 2015.

Mozilla-folket og deres Firefox-browser har ikke oplyst en dato for, hvornår de ikke længere vil understøtte platformen, men fortsætter indtil videre.

Opera lægger sig i slipstrømmen af Firefox og fortæller, at de har samme planer som Mozilla.

Læs også:
Her er de mest populære browsere i Danmark

Denne browser beskytter dig bedst mod phishing

Her er danskernes foretrukne browser

Mange brugere af Apples iPhone 4 har siden frigivelsen af iOS 7 sidste efterår måttet leve med en telefon, der pludselig blev meget langsom at arbejde med på grund af det nye styresystem.

IoS 7 er nemlig designet og optimeret til iPhone 5s og dermed til noget kraftigere hardware.

Da man ikke kan trylle en 64-bit arkitektur og en ny M7 sensor-chip ind i en iPhone 4 fra 2010, har mange brugere i stedet måttet slå diverse funktioner og animationer fra for at få noget af den tabte hastighed tilbage.

Nu har Apple imidlertid frigivet iOS 7.1, og som Computerworld skrev tirsdag, har den version af styresystemet blandt andet til formål at gøre noget ved performance-problemerne i iPhone 4.

Og Apples løfte om bedre performance på de “gamle” iPhones ser faktisk ud til at holde stik.

Sådan fungerer iOS 7.1 på iPhone 4
Computerworld har testet iOS 7.1 på en iPhone 4 i det seneste døgns tid, og hastigheden er mærkbart forbedret – uden at det dog er noget, der blæser os helt omkuld.

Det er også den opfattelse, man finder i Apples eget support-forum, hvor de første kommenarer om hastigheden er begyndt at dumpe ind.

“iOS 7.1 ser ud til at være et skridt i den rigtige retning i forhold til iOS 7. Stadig ikke så godt som iOS 6, men det er meget bedre end oplevelsen med iOS 7 nu. Fortsæt det gode arbejde,” lyder en kommentar.

Computerworlds test viser dog også, at selv om iOS 7.1 kører noget bedre på en iPhone 4 end iOS 7, kan man øge hastigheden yderligere ved at følge vores lille guide til, hvordan man slår diverse krævende funktioner fra – se den her.

Du kan se performance-forbedringerne herunder i en YouTube-video fra ArsTechnica:

Læs også:

Apple klar med nyt iOS til din iPhone – hent det her

Fire lette trin: Få hastigheden tilbage i din iPhone

Gør Apple din “gamle” iPhone sløv med vilje?

En vinder bliver måske allerede fundet i denne uge.

Sådan lyder meldingen fra flere medier om salget af den danske it-gigant Nets, der blandt andet står for NemID og danskernes Dankort.

I mandags var der deadline for bud fra de fem konsortier.

Og ifølge Finanswatch skulle det højeste bud ligge på hele 16-17 milliarder kroner, hvilket er noget højere, end der op til finalen blev gættet på.

For her lød de vildeste bud på omkring 12 milliarder kroner.

Tæt på 
Under alle omstændigheder rykker salget af Nets nærmere.

De indkomne bud bliver nu vurderet af bestyrelsen i Nets med rådgiveren og investeringsbanken Morgan Stanley som hjælper.

Nets er ejet af et hav af danske banker og blandt andet Nationalbanken.

Ekspert: Her er favoritten
De fem bydere er den franske it-virksomhed Atos og en trio bestående af danske ATP sammen med de to amerikanske kapitalfonde Advent og Bains i et konsortium.

Den tredje mulige køber er Nordic Capital sammen med Tryghedsgruppen, mens et fjerde bud på en køber er den amerikanske kapitalfond Permira i fællesskab med canadiske CPPIB.

Til sidst regnes også den amerikanske kapitalfond Silver Lake med i finalefeltet om at købe Nets.

En ekspert har i øvrigt vovet pelsen og udråbt Atos som favorit.

“Atos er mit bud på den, der kan byde højest. De er en industrikøber, som kan integrere Nets fuldstændig i deres øvrige forretning og opnå synergieffekter som ingen andre,” siger Dankort-ekspert og seniorpartner hos PlusCON Henning. N. Jensen til Berlingske Business.

I øvrigt har den nok så kendte spiller Goldman Sachs også været nævnt.

Selskabet sagde dog farvel til købet undervejs, men blev spået på vej ind i feltet igen af en redaktør på Børsen. Selskabet nævnes dog ikke i finale-feltet.

Debat om sikkerhed
Nets-salget har i høj grad været præget af holdninger og debat.

For vil danskernes data være sikre i udenlandske hænder? Politikere og eksperter tvivlede, mens andre skød bekymringen ned.

Til sidst valgte Nets bestyrelsesformand at gå ud og sige, at datasikkerheden hverken ville blive bedre eller dårligere ved et salg.

Nu vil tiden så vise, hvem der vinder den store finale.

Og ikke mindst hvad det i sidste ende betyder for kunderne:
danskerne.

Microsofts populære browser Internet Explorer er smaskfuld af sikkerhedshuller.

Det viser selskabet månedlige sikkerhedsopdatering, den såkaldte ‘Patch Tuesday,’ som Microsoft udsendte tirsdag.

I alt lapper Microsoft 23 sårbarheder i fem separate opdateringer. De tæller lapningen af 18 sårbarheder i Internet Explorer samt lapningen af en sårbarhed i Windows.

To af de fem opdateringer betegnes som ‘kritiske,’ hvilket betyder, at administratorer og andre bør teste og implementere rettelserne hurtigst muligt.

Du kan læse mere om de fem såkaldte bulletiner her.

Sårbarhed anvendes af hackere
Blandt sårbarhederne i Internet Explorer er en sårbarhed, som hackere aktivt forsøger at udnytte for tiden.

Denne sårbarhed blev opdaget for en måned siden og hænger sammen med en fejl i Adobe Flash.

Normalt kommer man som hacker ikke langt med et browser-hul i sig selv, da det alene vil kunne anvendes til at komme ind i en computer.

Her er det imidlertid nødvendigt med andre midler, hvis hackeren skal videre, og det er her, at hullet i Adobe Flash kommer ind i billedet.

Langvarig effekt
Microsoft opfordrer administratorer til at kigge nærmere på den anden kritiske patch, MS-1403.

Microsoft peger på, at den pågældende patch kan få en “langvarig effekt i forbedringen af systemernes sikkerhed.”

Samtlige af tirsdagens opdateringer har i øvrigt effekt på det enormt populære styresystem Windows XP, der om under en måned udfases af Microsoft.

Efter 8. april udsender Microsoft nemlig ikke flere sikkerhedsopdateringer til det 14 år gamle Windows XP, der dermed overlades som frit bytte til hackerne.

Det har givet mange organisationer problemer. Det kan du læse mere om her.

Den tidligere bredbåndsudbyder ComX’s domicil på Herstedvang 8 i Albertslund var i dag klokken 09.00 på tvangsauktion ved retten i Glostrup.

Det skete i forbindelse med den tidligere ComX-direktør Finn Helmers personlige konkurs.

Bygningen, der fungerede som kontor, administration, salg og lager, huser godt 6.000 kvadratmeter, og det mest seriøse bud faldt fra en af panthaverne i bygningen, der bød 8 millioner kroner.

Tilbuddet var dog mere af formel art, og panthaveren begærede en anden auktion, som skal finde sted 9. april klokken 11.00.

“Jeg gætter på, at panthaverne håber på en højere salgspris, når den nu kommer til salg anden gang,” siger Morten Hjortebjerg, advokat hos advokatfirmaet Poul Schmidt, der har stået for håndteringen af tvangsauktionen.

Bygningen er vurderet til at have en ejendomsværdi på 17 millioner kroner.

“Der har ikke været den store interesse for bygningen. Det er jo en investeringsbygning, så det er ikke lige noget, som liebhaverne kigger efter,” tilføjer Morten Hjortebjerg.

Fra minus til plus til tvangsauktion
Bygningen har været noget igennem, inden den røg på tvangsauktion.

Da “Giga-manden” Finn Helmer i 2006 gik ind og overtog direktørposten i det sjællandske bredbåndsselskab, sivede ComX’ kapital som luften i en hullet ballon.

I et forsøg på at stoppe den synkende skude investerede Finn Helmer et trecifret millionbeløb i ComX og endte med at have over 100 millioner kroner til gode i selskabet, men da der i 2010 endelig begyndte at vise sig et overskud, blev Finn Helmer presset ud af selskabet af ComX’ anden storaktionær, Nykredit.

Derefter gik det ned ad bakke. Finn Helmer beholdt sin investering på 150 millioner kroner i selskabet, men da Finn Helmers partner i ComX, Jesper Jørgensen, gik konkurs i 2010, stod Finn Helmer med bygningen i Albertslund, som har givet ham en gæld på 38 millioner kroner.

Det betød, at Finn Helmer endte i personlig konkurs, og ComX blev solgt til TDC.

Ifølge kreditorerne endte Finn Helmer med at skylde en kvart milliard kroner.

Finn Helmer har ikke selv noget med salget af ComX-bygningen at gøre og har overladt det hele til kuratoren.

Læs også: Budkrig: Kæmpe ville også have ComX – men blev slået af TDC

Læs også: Finn Helmer taber retsopgør om konkurs

Læs også: Kreditorer forlanger kvart milliard af konkursramte Finn Helmer

Læs også: Fallerede Finn Helmer om nyt top-job: Begynder helt forfra

Selv om den mest omtalte smartphone på dette års Mobile World Congress, Samsung Galaxy S5, “kun” indeholder en 32 bit-chip, vil 64 bit-arkitekturer snart for alvor slå igennem.

I Barcelona kunne Intel blandt andet præsentere sin Merrifield 64 bit-chip, Qualcomm er også på vej med næste generations Snapdragon-chip, MediaTek lancerer sin egen 64-bit chip, og Nvidia er på vej med Tegra K1, også 64 bit – læs mere om alle chip-nyhederne her.

Det var Apple, der var først med 64 bit i en smartphone, idet A7-processoren i iPhone 5s, der blev lanceret sidste efterår, er en 64 bit-chip.

Og nu kommer det store gennembrud for denne chip-arkitektur, lyder det fra analysefirmaet ABI Research.

“Med introduktionen af A7 har Apple endnu en gang rystet hele mobilindustrien og tvunget leverandører af chipset og enheds-producenter til at prioritere 64-bit chip højt i deres roadmaps,” skriver ABI Research.

Android kommer snart med
Analysefirmaet skriver, at selv om chip-producenterne nu har lanceret deres 64 bit-løsninger, vil de nye processorer først ramme markedet, når næste Android-version er klar i andet halvår 2014.

“Ved udgangen af 2014 forventer ABI Research, at forsendelserne af 64 bit mobil-processorer vil overstige 182 millioner, hvoraf kun 20 procent vil være i Android-enheder.”

Der er dog ingen tvivl om, at udviklingen går i retning af flere 64 bit-baserede smartphones og tablets, også i Android-land.

Konkret venter ABI Research, at 64 bit-processorerne vil være at finde i 55 procent af de smartphones, der vil blive solgt i 2018.

Til den tid vil 60 procent af de solgte 64 bit-chip være at finde i Android-produkter, mens 30 procent er inden i Apples iPhone og ni procent i Windows Phone-produkterne.

Læs også:

Nye super-chip strømmer ud: Snart kommer de i din smartphone

Apples iPhone 5S er målt og vejet: Her er dommen

Disse fem apps gør din smartphone smartere

I Danmarks næststørste by vil man fejre internettet i en hel uge under en festival.

I den forbindelse har byens borgmester, Jacob Bundsgaard (S), rost det lokale miljø for dets deltagelse i udviklingen.

Men faktisk er borgmesteren helt gal på den på flere områder, mener Keld Simonsen, som er kendt i it-kredse som blandt andet tidligere formand for DKUUG (Dansk Unix User Group).

“Det duer jo ikke med historieforvanskning,” lyder det fra Keld Simonsen.

Han påpeger, at for det første var Aarhus-folk slet ikke længst fremme i udviklingen af internettet i Danmark.

Det kan du læse mere om her: Denne mand modtog (og sendte) den allerførste danske e-mail

Og for det andet er borgmesteren også gal på den, når det gælder internettets tilblivelsesår.

Keld Simonsen har derfor i kølvandet på denne omtale af internet-festivalen kontaktet borgmesteren og bedt ham om at rette op på misforståelserne.

Det kan du læse om i nedenstående mail sendt til borgmesteren. 

Første der modtog mail
Historien ifølge Keld Simonsen er retteligt, at internettet kom til Danmark for godt 31 år siden.

Ja, faktisk var Keld Simonsen selv den første dansker der modtog en email den 2. januar 1983.

Som ansat på Datalogisk Institut stod Keld Simonsen i de første år for opbygningen af internettet i Danmark, hvor blandt andet “noget X.400-, IBM- og DEC-netværk
blev sluttet til via en navneaftale i 1987″.

Da det blev for stort for Datalogisk Institut, overtog den danske Unix-brugergruppe (DKUUG) driften af nettet.

DKUUG lavede .dk-domænet i 1987, og i 1990 kom Danmark rigtigt på internettet via Undervisningsministeriets DENet drevet af UNI-C, hedder det i denne artikel med Keld Simonsen som kilde.

Borgmester svarer it-manden
Borgmester Jacob  Bundsgaard har svaret Keld Simonsen i en mail, der er videresendt til Computerworld.

“Du har naturligvis ret i, at internettets historie i Danmark går mere end 20 år tilbage, og at fundamentet allerede i begyndelsen af 80′erne blev lagt af en række pionerer – deriblandt dig selv.”

“Dog kan man med rette sige, at internettet som vi (menigmand) kender det – altså world wide web, hvor den almindelige bruger første gang kunne gå på nettet via en browser – kom til Danmark og danskerne i midten af 90′erne,” lyder det fra borgmesteren.

Borgmesteren understreger dog også, at “ret skal være ret” og sender en mere retvisende udlægning, hvor han dog peger på Aarhus-manden Preben Mejer.

Men her stopper det ikke, for Keld Simonsen sender endnu en mail til borgmesteren.

Herunder kan du læse både borgmesteren og Keld Simonsens to mail – og her den oprindelige artikel på Computerworld.dk.

Læs hele Keld Simonsens historie om internettets tilblivelse her. 

Læs også: Dansk by går internet-amok – i en hel uge

Fortsættes …

De 10 medarbejdere i den københavnske storage-forhandler Motus A/S kom endog meget pænt ud af 2013 med et overskud før skat på 5,6 millioner kroner. Det er dobbelt op på resultatet i det foregående år.

Pengene er ifølge en meget tilfreds administrerende direktør Ulrik Helio hentet ind på en kombination af løsninger og drift af klassisk infrastruktur, hvor løsninger fra især IBM udgør kernen i forretningen. Sammen med investeringer i nye cloud-ydelser har det skaffet den 10 mand store virksomhed både offentlige og private kunder fra finanssektoren, ministerier og universiteter.

“Vi brugte 2012 og noget af 2013 til at tilpasse organisationen og til at skære benhårdt ind til vores kerneområder – infrastruktur og back-up-løsninger – og med det flotte resultat i vores regnskab må vi sige, at vi er lykkedes med øvelsen,” siger Ulrik Helio.

“Vi drifter mere og mere for nogle af vores store kunder blandt andet inden for universitetsmiljøerne. Samtidig efterspørger nye kunder vores hjælp til at drive egne cloudmiljøer,” fortæller han.

Den vellykkede satsning på cloud afspejler sig blandt andet i, at Motus i 2013 håndterede omkring 5000 terabyte for sine kunder – mere end dobbelt så meget som året før.

Ser man bort fra, at Motus også leverer færdigpakkede storageløsninger og konsulentydelser, svarer det til, at Motus i 2013 tjente en god tusindkroneseddel for hver terabyte, der løb igennem kablerne ude hos kunderne.

“Vi har baseret os på en platform af IBM’s high end storage-løsninger, men vores fokus er på de services, hvor vi hjælper mange af vores kunder med at drive deres infrastruktur med servere, virtualisering og backup,” fortæller Ulrik Helio.

“Mange kunder ønsker en generisk infrastruktur, hvor de ikke er så platformafhængige, så de kan drive deres systemer på tværs af platforme,” siger Ulrik Helio.

Det pæne resultat har givet ham så meget blod på tanden, at den københavnske forhandler nu har sat sig et mål om at hæve omsætningen fra de nuværende 59 millioner kroner til 100 millioner kroner ved udgangen af 2016. Det vil også betyde udvidelse af bemandingen.

“I 2014 forventer vi et lidt lavere overskud, da vi ved af erfaring, at nye folk ikke kan generere den helt samme indtjening som vores erfarne medarbejdere,” siger Ulrik Helio.

Læs også:

Kurt Helio trapper ned efter 50 år i branchen

Sådan tjener du penge på storage i skyen

Den danske chipkort-virksomhed Memory Card Technology gik i betalingsstandsning i januar 2001.

Men retsopgøret i kølvandet på sagen ender tidligst i marts 2015.

Godt 14 år senere.

Det oplyser boet efter selskabet i form af advokat og partner Erik Kjær-Hansen fra Bruun og Hjejle til Computerworld.

Faktum er, at hovedpersonen John Trolle – som i dag har skiftet navn til Rasmussen – i en straffesag blev idømt seks år fængsel for bedrageri.

Men erstatningsopgøret i kølvandet på sagen, hvor storbankerne Danske Bank og Nordea tabte over en halv milliard kroner, er fortsat i live.

Således blev revisionsselskaberne PriceWaterhouseCoopers og Ernst & Young i Landsretten i 2013 dømt til at skulle betale erstatning på 100 millioner plus renter, hvilket vil sige cirka 177 millioner kroner.

Bestyrelsen i Memory Card Technology blev frifundet, men John Trolle blev dømt og skal dække kravet mod revisorerne, hvilket må anses for at være mere end vanskeligt for ham.

Ergo sidder revisionsfirmaerne med aben.

Grunden til, at erstatningssagen trækker ud i så lang tid, er blandt andet, at man ville afvente udfaldet af straffesagen imod John Trolle, som først foregik i byretten  - og siden blev afsluttet – efter anke – i landsretten.

Med straffesagen afgjort fik man også afsluttet erstatningssagen, der begyndte i landsretten.

Men her stopper den ikke.

Læs også: Hemmelige bankpapirer spøger i svindel-sag

Revisorer anker – og inddrager bestyrelsen
For i Memory Card Technology-sagen er der nu indgivet to ankestævninger til Højesteret, oplyser Erik Kjær-Hansen. 

“Revisorerne har anket Vestre Landsrets dom, hvor de blev dømt til at betale 100 millioner kroner med tillæg af rente og sagsomkostninger til Memory Card Technology under konkurs,” forklarer han.

Men også andre er inddraget.

“Revisorerne har tillige inddraget den tidligere bestyrelse i deres ankesag for Højesteret, idet revisorerne anfører, at bestyrelsen skal friholde dem for et ansvar over for konkursboet,” forklarer han videre.

Læs også: Vupti: Danske it-varer for fire milliarder flyttet om natten

Boet anker formands frifindelse
Samtidig har Memory Card Technology under konkurs – konkursboet – anket Vestre Landsrets dom for så vidt angår den tidligere bestyrelsesformand, Kjeld Ranum, oplyser det.

Kjeld Ranum blev frifundet i landsretten.

John Trolle blev dømt i erstatningssagen i landsretten. Han har ikke anket dommen til Højesteret.

“John Rasmussen er ikke part i nogen af de to ankesager,” oplyser Erik Kjær-Hansen.

Til gengæld fik John Trolle, der afsoner sin dom i Sdr. Omme Statsfængsel, en dom imod sig i en helt anden retssag i Belgien. Det var i november 2012.

Læs også: Ansat gik i protest: Kan koste it-bosser dyrt

Marts 2015
De to ankesager behandles sammen.

“De er berammet til den 9., 10., og 11. marts 2015 i Højesteret. Normalt afsiger Højesteret dom 1-2 uger efter hovedforhandlingen,” oplyser Erik Kjær-Hansen.

En del af svindlen i Memory Card Technology bestod i oppustede værdier af lagrene, der indeholdt chipkortene.

Erstatningssagen imod revisorer og bestyrelsen er udtryk for, at man vil afprøve, om de har været deres ansvar voksent – og kunne have opdaget og stoppet svindlen tidligere.

Det svar afgiver Højesteret i 2015.

Læs også: Tidslinje i Memory Card Technology-sagen