Allerede nu står det klart, at forsvaret heller ikke i 2014 kommer til at leve op til de internationale krav om to ugentlige havmiljøflyvninger. Det fastslog forsvarsminister Nicolai Wammen (S) tirsdag eftermiddag på et samråd om sagen.

»Der har allerede været problemer i uge 3, hvor forsvaret ikke har kunnet afvikle flyvningerne på grund af sygdom. Jeg forventer dog, at de flyvninger bliver afviklet senere på året,« lød det fra forsvarsministeren under samrådet, der var indkaldt af Venstres forsvarsordfører, Troels Lund Poulsen.

Det kniber mere end gevaldigt for forsvaret at leve op til Helsingfors-konventionen klokkeklare krav om at flyve mindst to gange om ugen. Flyvningerne er nødvendige for at spore eventuelle oliesyndere i danske farvande og skabe en præventiv virkning.

Som omtalt tidligere tirsdag kunne forsvaret i fem af årets uger i 2013 ikke leve op til kravene. Der var dog tale om en fremgang i forhold til 2012, hvor tallet var 19 uger.

Challenger-flyene har været præget af tekniske fejl, der har været sygdom i besætningen, og ikke mindst har forsvaret flere gange prioriteret VIP-flyvninger af bl.a. den ansvarlige forsvarsminister.

Nicolai Wammen konstaterede, at forsvaret havde fløjet 102 af de 104 flyvninger, men altså ikke i det flyvemønster, der stilles krav om i konventionerne, som Danmark anser som bindende.

Derfor vil Forsvarsministeriet endnu en gang stramme på eftersynet af forsvarets evne til at løse opgave, lød det fra Wammen.

Han fortalte også, at forsvaret selv tager fat på problemet og vil undersøge brugen af af droner og satelliter som supplement til flyvningerne med Challenger-flyene.

Endelig vil forsvaret overveje at bruge fly fra Hjemmeværnet, og så vil Forsvarskommandoen stramme op på, hvornår man afgiver flyene til at transportere ministre på bekostning af havmiljøflyvningerne.

Det skete blandt andet uge 50, hvor Nicolai Wammen selv skulle til Cypern til møde forud for håndteringen af de kemiske våben i Syrien.

Wammen fortalte også, at forsvaret overvejer at udruste det tredje Challengerfly, så det også kan udføre havmiljøopgaver.

»Havmiljøflyvningerne ligger både mig, ministeriet og Folketinget stærkt på sinde. Vi skal leve op til vores internationale forpligtelser,« sagde Nicolai Wammen.

Forsvarsministeren forventer, at de planlagte 104 flyvninger afvikles i løbet af 2014. Hertil kommer to flyvninger, der blev aflyst i 2013. De skal gså afvikles i 2014, lød det.

I øjeblikket koordinerer det malaysiske beredskab et enormt eftersøgningsarbejde med deltagelse fra ni forskellige lande, der samlet bidrager med en flåde på 42 skibe og over 35 fly. Sammen finkæmmer de det stadigt voksende område i jagten på passagerflyet MH370, der fredag aften dansk tid på mystisk vis forsvandt over den thailandske golf.

Eftersøgningen er udføres af en broget flåde til vands og i luften, der blandt andet skulle have deltagelse fra lande som Vietnam, Filippinerne og Singapore. Kina, der også deltager, og som er den nationalitet, der var størst repræsenteret om bord, har tidligere skældt den malaysiske regering ud for at være for sløve i eftersøgningen.

Tidligt tirsdag meldte flere medier, at Kina nu ville stille ti satellitter til rådighed for eftersøgningen, der nu er gået ind i sit fjerde døgn. Rasmus L. Borgstrøm, der er specialist i jordobservationer ved firmaet DHI GRAS, forklarer, at satellitter sagtens kan bruges, selv om der kan være tale om endog meget små vragdele.

»Man har helt sikkert satellitter, der kan tage billeder af eventuelle vragdele. De bedste tager billeder helt ned til 50 centimeters opløsning,« siger Rasmus L. Borgstrøm og forklarer, at det giver mulighed for at identificere objekter på ned til 50×50 cm.

Computeranalyse af satellitbilleder

En del af DHI GRAS’ arbejde, der blandt andet foregår sammen med Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, er analyse af satellitbilleder, der i dag bruges til overvågning af fordeling og bevægelser af vand på kloden.

Billedmateriale i så høj en opløsning, at objekter på ned til en halv meter kan identificeres, er så omfattende, at selve analysen må foretages af en computer. Én af metoderne kan være at bede computeren lede efter afvigende farver.

»Det er afhængigt af, hvad man leder efter, så det handler om at være intelligent med sin billedanalyse. Man ville under alle omstændigheder kunne udelukke nogle meget store områder, hvor man ikke skulle lede, hvilket jo kan være meget værdifuldt,« siger han og forklarer, at der stadig kan være op til flere fejlkilder, når man analyserer på så store områder.

»Der kan være mange ting, der forstyrrer signalet. Bølger, hvor sollyset måske kan glimte anderledes og på den måde give en falsk positiv på, at der måske er et eller andet objekt i vandet. Og så kan der jo være alt muligt andet end flyrester, der flyder rundt,« forklarer han.

SAR-satellitter

Han forklarer, at en anden brugbar teknologi er de såkaldte SAR-satellitter (synthetic-aperture radar), der ved at udsende et målrettet radarsignal kan foretage meget præcise opmålinger af eksempelvis en havoverflade.

»Man kan enten lave farveanalyse på billedet, eller man kan gøre brug af SAR-satellitter, der sender et aktivt signal ud, og hvis det rammer noget, som ikke er vand, giver det et andet signal tilbage,« siger Rasmus L. Borgstrøm.

»Det er fuldstændig de samme teknikker, som man i dag bruger til at overvåge Adenbugten for piratskibe. Problemet er her, at man ikke præcis ved hvad man leder efter, altså om det er en kvart vinge eller en dør fra et cockpit,« siger han

Han forklarer, at man ville begynde med at indhente det tilgængelige billedmateriale. Når man så har et indsnævret område og nogle brugbare billeder, går billedanalysen i gang.

SAR-satellitter har dog den begrænsning, at de ikke kan optage kæmpestore områder ad gangen, men sammenlagt vurderer Rasmus L. Borgstrøm, at satellitter kunne være til gavn for eftersøgningen af MH370.

»Teknisk ville jeg vurdere, at det er muligt, i og med at man allerede bruger det til at fange små fiskejoller i Adenbugten. Men udfordringen kan være, at vragresterne skal have en vis størrelse og et bestemt signalement, så de er genkendelige på et satellitbillede. Så hvis der er nogen større dele, ville jeg vurdere, at det var muligt,« siger han.

De populære ‘fillers’, som et stigende antal kvinder får sprøjtet ind i læberne eller ved øjnene for at rette rynker ud, kan have en kedelig bivirkning.

I takt med et voksende antal behandlinger stiger også antallet af patienter, som får ømme knuder i ansigtet, fordi der har sneget sig bakterier med under indsprøjtningen.

Hidtil har lægerne troet, at knuderne skyldtes, at patienten var allergisk over for fillerne, f.eks. det kendte Restylane. Men nu peger forskning fra Københavns Universitet på, at der i stedet er tale om bakterier, der sniger sig med sprøjten ind under huden på patienterne, som risikerer at blive totalt skamferet.

»Desuden har vi vist, at fylderne fungerer som rugekasse for infektion, og at der kun skal sølle ti bakterier til for at skabe et grimt sår og en sej hinde af bakterielt materiale – kaldet biofilm – som er umulig at bekæmpe med antibiotika,« fortæller Morten Alhede, som er postdoc på Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet.

Netop fordi påstanden tidligere har været, at de grimme sår skyldtes allergiske reaktioner, har lægerne typisk prøvet at behandle sårene med steroider. Dette har dog vist sig som en dårlig idé, da det risikerer at forværre tilstanden.

Heldigvis kan infektionerne forebygges ved hjælp af profylaktisk antibiotika, der skal sprøjtes ind sammen med fyldstoffet, siger Morten Alhede:

»Vores nye forskning understreger, hvor vigtigt det er, at behandlerne følger den procedure for at undgå komplikationer.«

Forskerne anslår, at mellem 1 promille og 1 procent af filler-behandlingerne ender med en bakterieinfektion, der i værste fald kan være skamferende.

I min formelsamling i gymnasiet havde én af de tidligere ejere skrevet:

Leland Palmer er morderen

Tak for det. Heldigvis var jeg sprintet hjem på cyklen hver mandag i min fritime, den gang jeg gik i niende, for at se det afsnit af Twin Peaks, jeg havde optaget aftenen før. Så jeg behøvede ikke holde mig fra siden med trigonometriske formler for at undgå en ‘spoiler’.

Søndag aften amerikansk tid rullede sidste afsnit af True Detective så over skærmen på HBO. I Danmark var det blevet mandag eftermiddag, før afsnittet lå klar til streaming fra HBO Nordic, og selv da måtte jeg vente til mandag aften, før jeg havde tid til at få afslutningen.

Jeg skulle med andre ord undgå at bevæge mig ind i de minefelter, hvor tankeløse internetbrugere kunne komme til at afsløre handlingen i Facebook-opdateringer, tweets eller overskrifter på de nyhedstjenester, jeg er nødt til at følge med i på grund af mit arbejde.

True Detective nåede ikke at få helt den samme omtale i Danmark eller i USA for den sags skyld, som andre af de store tv-serier de seneste år, så en mandags websurfing med bind for øjnene var kun moderat spoiler-risikabelt. Der var ellers nok for seriens fans at spoile i den afslutning, kan jeg afsløre.

I streaming-alderen er spoileren den største fare mod den hvide middelklasse i den vestlige verden. Højresvingende lastbiler og transfedtsyrer er rene kurophold sammenlignet med at få afsløret, hvad der sker i sidste afsnit af tredje sæson af Game of Thrones.

(Skal vi ikke lige klappe hinanden virtuelt på skuldrene – os der har læst bøgerne og holder tæt over for dem, der kun ser tv-serien, selvom vi udmærket godt ved, hvem der dør i næste sæson. Godt gået!)

Men nu vi taler om højresving, hvem har så spoiler-vigepligten? Skal man advare, hvis man vil udtrykke sin reaktion på sidste afsnit af Dexter? Skal man give sine venner og kolleger en passende tidsramme til at få smækket røven i sofaen og få set den sidste sæson af Breaking Bad?

Eller er det op til den, der er bagud på sin populærkultur, at pjække fra mormors 80 års fødselsdag eller sige nej tak til en jobsamtale, så vedkommende kan følge med? Og i mellemtiden blot undgå alt, hvad der hedder sociale medier og fredagsøl?

Jeg kan tilgive den uheldige spoiler, hvor man kommer til at læse en overskrift på Politiken i stil med:

BREAKING: Darth Vader til Luke: Jeg er din far!

Det er min egen fejl. Jeg kunne jo bare lade være med at læse Politiken. Det rejser dog spørgsmålet om, hvor mange spoilers, man kan være bevidst om at holde paraderne oppe mod på én gang. Lige pt. mangler jeg for eksempel at se Prometheus, mest så jeg kan brokke mig over den sammen med mine venner, og jeg mangler også de sidste sæsoner af Sopranos.

Jeg fik heller aldrig set de sidste sæsoner af X-Files, og jeg mangler også et par sæsoner af Star Trek: Voyager, men det grænser nok til det urimelige at kræve en spoiler-fri zone for serier, jeg nok ikke får set færdig, medmindre jeg sidder fast i 127 timer under en sten med god wifi-dækning.

Men der er en type spoiler, jeg ikke kan tilgive. Det er den barnlige spoiler-trold, som sætter sig for at spolere en oplevelse, hvor det uforudsete plot-twist er dét, hele historien handler om. Det er ham, der afslører Ender’s Game, Moon eller alle film af M. Night Shyamalan.

Det er også svært at tilgive, når det sker på eksempelvis Facebook eller Twitter, hvor øjet allerede er i færd med at scanne resten af sætningen, før advarslen bliver opfanget af hjernen, så nødbremsen aktiveres for sent:

‘Mmm… spaghetti med kødsovs til aftensmad. LOL. Arsenal er de sejeste til at spille Candy Crush Saga. Og katte i papkasser er så GIF. Min ven i Grindsted leder efter et værelse i et kollektiv evt. i bytte for tunet knallert spoiler alert de er landet på Jorden LMAO’.

Mere end 1000 ansatte hos IBM i kina indledte i sidste uge en strejke på grund af virksomhedens delvise salg af forretningen til Lenovo. Det skriver Reuters.

Handelen indebærer at Lenovo køber dele af IBMs server-forretning, og det er vilkårene hos den nye arbejdsgiver, der har fået IBMs ansatte til at nedlægge arbejdet.

Det er meningen af mere end 7500 ansatte fra mere end 60 lande skal overgå fra IBM til Lenovo, når handelen er endeligt på plads, og de strejkende har også udtrykt bekymring for, hvordan deres fratrædelsesordninger skulle se ud, hvis de skulle vælge at forlade virksomheden, efter at handelen er gået endeligt igennem.

Lenovo har offentliggjort en udtalelse, hvor virksomheden gør det klart, det er et IBM-anliggende at håndtere de strejkende ansatte, da aftalen endnu ikke er gået igennem. Lenovo oplyser i samme ombæring, at man ikke har i sinde at forringe de ansattes lønforhold efter en overtagelse.

»For at sikre en gnidningsfri overgang vil Lenovo sikre arbejde til alle de ansatte i IBMs x86 server-afdeling uden at forringe deres løn«, lyder det fra Lenovo.

Teleselskabet 3 afskaffer nu roaming-afgiften i fem europæiske lande. Tiltaget træder i kraft næste mandag, og resultatet er at selskabets kunder kan bruge deres telefoner i Irland, Storbritannien, Sverige, Østrig og Italien, uden at prisen er højere, end hvis det foregik i Danmark. Det skriver dr.dk.

Europaparlamentarikeren Jens Rohde oplyste for nylig til Version2, at en europæisk aftale om at afskaffe roaming nærmer sig med hastige skridt som en del af et større stykke telelovgivning, der i øjeblikket forhandles i EU.

Dog er der frygt for, at stridigheder om lovpakkens afsnit vedrørende netneutralitet kan få forhandlingerne til at gå stå.

Men det ser altså ud til, at 3 regner med, at skyhøje telefonregninger efter alle ferier hører fortiden til – og ifølge selskabets danske direktør er det nye tiltag et forsøg på at komme på forkant med den proces, der er i gang i EU.

»Vi ser selvfølgelig en udvikling på vej og derfor kan vi lige så godt tage hul på det og gå forrest for at vise, at det godt kan lade sig gøre«, udtaler Morten Christiansen, der er direktør i 3 Danmark, til dr.dk.

Statens Arkiver deltager som partner i et nyt europæisk samarbejde, der skal gøre det lettere at bevare vigtige digitale arkiver og materialer for fremtiden. Projektet, der går under navnet E-ARK (European Archival Records and Knowledge Preservation), udgøres af partnere fra 11 forskellige lande og tæller både offentlige myndigheder, universiteter, statsarkiver og it-virksomheder.

Og håbet er, at man kan gøre det markant nemmere at sikre og dele digitale arkiver på tværs af grænser ved at standardisere processerne.

Statens arkiver skal konkret bidrage med ekspertviden om indsamling af digitale arkiver samt om, hvordan man bedst muligt stiller det indsamlede til rådighed igen.

E-ARK projektet løber over tre år, og det skal skal munde ud i fælles værktøjer til og standarder for digital arkivering i Europa. Jan Dalsten Sørensen, er chefkonsulent hos statens arkiver, og han er begejstret for projektet.

»Vi har store forventninger til de produkter som E-ARK vil udvikle, og ser frem til at kunne implementere de fælles standarder og værktøjer. Vi arbejder hele tiden for at sikre, at dokumentationen for den offentlige forvaltning i Danmark bliver bevaret bedst muligt, så vi kan stille den til rådighed for borgere og forskere nu og i fremtiden. Vi forventer at kunne løse denne opgave endnu bedre med E-ARK og det vil i sidste ende være til gavn for vores brugere«, udtaler Jan Dalsten Sørensen.

Udover statens arkiver skal også den danske it-virksomhed Magenta bidrage til projektet.

Projektet får økonomisk støtte af EU under rammeprogrammet Competitiveness and Innovation Framework Programme (CIP)

Alle landets skoler er nu klar med en “velfungerende it-infrastruktur” efter sommerferien lyder en frisk men måske også lidt løs melding i dag fra Jane Findahl, der er formand for Kommunernes Landsforenings Børne- og Kulturudvalg.

Ifølge formanden betyder det nu hurtigere adgang, når elever og lærere logger på skolens net, øget mulighed for at eleverne kan bruge trådløst udstyr, og at underviseren kan inddrage digitalt materiale ind i undervisningen.

Spørger man konkret til definitionen af “velfungerende it-infrastruktur”, står det klart at det er noget der ikke er så let at standardisere. “Det er en sammenhængende løsning, der ikke giver en ventetid, der forstyrrer undervisningen”, svarer specialkonsulent i KL Michael Hald, der har overblikket over kommunernes håndtering af den omfattende opgave at få alle klasseværelser på nettet. En opgave der har taget rundt regnet 4 år og har kostet mellem 600 og 800 millioner kroner alt efter hvad man tæller med.

Da man i sin tid skulle hjælpe kommunerne med at lægge budgetter for etableringen af netværk tog man udgangspunkt i en pris på 6.000 kroner per klasseværelse (det var før de mange skolenedlæggelser) plus 20 procent oven i til gangarealer, gymnastiksale osv. Der har været kæmpeforskel på hvor dyrt det var at anlægge kabler og etablere wifi. Nogle bygninger er bygget af tyk beton, andre er mindre solide pavilloner.

»Vi har bevidst ikke sagt, at en rigtig løsning er 100 Mbit eller noget i den stil. Dels taler vi om forskellige skoler med forskellige behov – fra 140 elever op til 1100 elever, og dels taler vi om et såkaldt “moving target”, hvor behovet vokser med øget brug af it. Sulten kommer, mens man spiser,« fortæller Michael Hald.

I 2012 indgik kommunerne en aftale med regeringen om, at alle skoler i Danmark skal have denne velfungerende it-infrastruktur den 1. august 2014. Den 1. januar i år meddelte 84 kommuner, at de lever op til målet og nu har de resterende 14 kommuner så meddelt at de er i mål til skolestart.

Kommunerne har grebet opgaven meget forskelligt an, oplyser Michael Hald.

Nogle kommuner har lavet opmålinger og omfattende analyser. Andre har benyttet en mere praktisk tilgang med at sætte trådløse netværk op og så udbygget det efter det behov, de kunne konstatere på skolen.

Den sidste tilgang har ofte vist sig at være den billigste og den hurtigste metode, oplyser Michael Hald, uden at han dog vil citeres for, at det er tilfældet i alle sager.

»Det er rigtig svært at analysere sig frem til, hvordan skoleeleverne vil benytte et givent netværk. Ungerne bevæger sig altid anderledes end man lige tror. Pludselig og uventet finder de en rolig plads i et hjørne, hvor skolen så skal sikre sig at forbindelsen er god. Der vil gå flere år, før man kan sige, at det fungerer perfekt.«

Måler man på, hvor og hvornår belastningen af skolens netværk er størst, er det ikke i hverken dansk, matematik eller natur og tekniktimerne. Det er såmænd i frikvarteret, at netværket spidsbelastes af blandt andet Facebook og streaming af indhold.