Selv om det snarlige stop af Windows XP-supporten kan få seriøse sikkerhedskonsekvenser, ser det ikke ud til at røre de nuværende Windows XP-brugere en døjt.

Det er en af konklusionerne på en undersøgelse, som sikkerhedsselskabet Spamfighter har udført med omkring 1.700 af sine brugere fra lande som USA, England og Danmark.

65 procent af Spamfighter-brugerne tilkendegiver simpelthen, at de vil fortsætte med at benytte Windows XP på deres nuværende maskine som hidtil, mens 20 procent endnu ikke ved, hvad de skal gøre.

“Vi mener faktisk, det er lidt tankevækkende, at så mange privatpersoner og virksomheder stadig vil benytte Windows XP”

Kun knap 10 procent vil opgradere til Windows 7 eller Windows 8 eller 8.1, mens de resterende fem procent vil købe en ny maskine (med nyt styresystem).

Her svarer de godt 1.700 respondenter på, hvad de vil gøre efter den 8. april. Kilde: Spamfighter

“Vi mener faktisk, det er lidt tankevækkende, at så mange privatpersoner og virksomheder stadig vil benytte Windows XP, efter at supporten er udløbet og efter al den dækning, der har været i medierne, for der lurer mange potentielle farer på en Windows XP-maskine efter supportstoppet,” forklarer Philip Mahler, Digital Marketing Manager hos Spamfighter.

Her er skrækscenarierne
Computerworld har tidligere bragt flere historier om, at Microsoft om en god måneds tid stopper med at udsende sikkerhedsopdateringer til det stadig stærkt populære Windows XP, hvilket kan få mange uheldige sikkerhedskonsekvenser.

Fortsættes …

Der var engang, da Microsoft var yndlings-målet for hackere og malware-udviklere, men det har nu ændret sig i takt med, at Microsoft har lagt stigende vægt på sikkerhedsaspektet i selskabets software.

I hvert fald viser sikkerhedsrapporten “2014 IBM X-Force Threat Intelligence Quarterly Report” at hackernes ubetingede favoritmål lige nu er Java.

Ifølge undersøgelsen sigtede halvdelen af samtlige exploits observeret i december 2013 mod Java.

På andenpladsen kom Adobe Reader. Omkring 22 procent af samtlige observerede exploits var rettet mod Adobe Reader.

Højrisiko-applikation
“Java er en højrisiko-applikation, der gør organisationer sårbare overfor avancerede angreb,” lyder det fra IBM-selskabet Trusteer, der står bag rapporten.

“Java har adskillige sårbarheder, der kan udnyttes til at installere malware og kompromittere brugernes maskiner. Er malwaren først installeret, er det ekstremt svært at forhindre, at den bliver afviklet,” hedder det.

Javas sikkerhedsproblemer forstærkes, fordi Java kører sit eget virtuelle miljø, Java Virtual Machine.

Det betyder, at et exploit blot skal bryde igennem Javas egne sikkerhedsbarrierer for at bryde ind i systemerne. De almindelige sikkerhedsfunktioner i Windows som DEP og ASLR har dermed ikke nogen effekt mod malwaren.

Java anvendes i et hav af organisationer. Også herhjemme er Java meget udbredt – ikke mindst som en vigtig del af NemID-løsningen, der er blandt Danmarks mest udbredte it-løsninger overhovedet.

Du kan læse mere om problemer i Java og NemID her:  Her er alle de ømme punkter i NemID

Rapporten anbefaler, at man alene anvender kendte Java-filer, som man stoler på, ligesom det er vigtigt, at man husker at installere samtlige Java-opdateringer, som Oracle udsender.

Læs også:

Nets advarer danskerne: I må ikke opdatere Java

Cisco: NemID-platform skyld i 91 procent af alle web-angreb

Overblik: Så galt gik det med sikkerheden i 2013

Banker oversvømmes af malware: Her finder angrebene sted

Følg @kimstensdal på Twitter

Læs også:

Her er IBM’s nye super-teknologi: Sådan vil den ramme dig

Sådan laver man intelligent software uden at begå brølere

Derfor bliver du snart overflødiggjort af en computer

Smart software kan få dig til at begå kæmpebrølere

ComputerViews: “Computere bliver nu i stand til at klare job, som det blev antaget, at kun mennesker kunne udføre.”

Sådan lød budskabet sidste år i en rapport fra konsulentfirmaet McKinsey, der udpegede 12 teknologier, der potentielt kan ændre vores måde at leve på, vores virksomheder og den globale økonomi.

“Automatisering af vidensarbejde” lå nummer to på listen.

Det er af McKinsey defineret som brugen af computere til at udføre opgaver, der er afhængige af komplekse analyser, subtile vurderinger og kreativ problemløsning.

“De kan finkæmme massive mængder informationer og opdage mønstre og sammenhænge. De kan ‘lære’ regler og koncepter baseret på eksempler ved simpelthen at tygge på data.”

“Og med avancerede grænseflader og kunstig intelligens-software kan de forstå og fortolke menneskers tale, handlinger og sågar intentioner ud fra tvetydige kommandoer.”

“Vores tillid til softwaren bliver så stærk, at vi ignorerer eller ser bort fra andre informations-kilder, inklusive vores egne øjne og ører”

Netop en sådan teknologi finder man i IBM’s Watson-computer, som nu for alvor begynder at tage form af et kommercielt produkt.

IBM’s CEO, Virginia Rometty, har netop beskrevet Watson som en del af en ny it-æra – den kognitive æra – hvor vi vil møde markant anderledes computere.

“Du viser dem ting, og de lærer. Du arbejder med dem på en helt anden måde, det er et samarbejde med systemerne,” forklarede IBM-CEO’en på Mobile World Congress – læs mere om det her.

Kæmpe perspektiver i den nye teknologi
I McKinseys rapport blev det estimeret, at de nye it-løsninger i år 2025 på verdensplan vil kunne tage sig af arbejdsopgaver, der ellers ville kræve mellem 110 og 140 millioner fuldtidsansatte.

Om den specifikke forudsigelse kommer til at holde stik, kan kun fremtiden vise, men der er næppe tvivl om, at systemer med kunstig intelligens rummer et enormt potentiale.

“Vi har kunder – banker eksempelvis – der kigger på, hvordan de fuldstændig kan genopfinde deres frontend. Eller et forsikringsselskab, der kigger på, hvordan det kan bruge det til at hjælpe deres callcenter,” sagde Virginia Rometty blandt andet om brugen af Watson.

Men der er samtidig en risiko forbundet med den mere intelligente software og hele den automatisering af ellers komplekse arbejdsopgaver, der finder sted i disse år.

Fortsættes …

“Nej, naturligvis ikke.”

Så klar i spyttet er Thomas Tøth, der er selvstændig outsourcing-konsulent og ph.d.-fellow på Copenhagen Business School, når spørgsmålet går på, om Ukraine er et godt sted at outsource til for tiden.

Med forskellige sammenstød i de seneste par uger og senest med en russisk invasion på Krim-halvøen har det vist sig, at landet er i en seriøs krise og muligvis på vej i krig.

“Men man skal jo også tænke på, at it-outsourcing typisk er en langsigtet investering, og i det længere perspektiv kan Ukraine jo sagtens være et rigtigt godt valg,” vurderer Thomas Tøth. 

“Lige nu har de fleste med aktuelle planer om at outsource til Ukraine dog nok sat deres planer på standby for at afvente den politiske situation,” fortsætter han.

Du har vel en Plan B
Thomas Tøth forklarer, at de danske virksomheder, der i dag har outsourcet it-opgaver til Ukraine, næppe skal ryste i bukserne.

Og slet ikke, hvis de har gjort deres hjemmearbejde ordentligt, inden de satte underskriften på outsourcingkontrakten med en ukrainsk partner.

“Hvis man har kritiske udviklings- eller driftopgaver i Ukraine, har man formodentligt også en Plan B,” forklarer Thomas Tøth.

Den helt store parentes
Selv om de fleste kunder i disse dage næppe forventer tiptop-serviceniveau fra ukrainske leverandører, forklarer Thomas Tøth, at der er masser eksempler på, at politisk uro ikke har den store betydning for it-opgaverne på længere sigt.

I outsourcingens hjemland, Indien, er der i de seneste år flere eksempler på stridigheder mellem hinduer og muslimer, uro omkring valghandlinger og terrorangreb i millionbyer som Bombay og Bangalore.

Thomas Tøth forklarer, at når man vurderer potentielle outsourcingpartnere, er omkostnings- og lønniveauet, sproglige og kulturelle forskelle, geografisk afstand til Danmark samt modenheds- og kompetenceniveauet typisk de væsentligste parametre. 

“Samtidig er det klart, at politisk stabilitet er parentesen om alt det andet, når det påvirker landet så kraftigt, som det er tilfældet med Ukraine. Det skal man selvfølgelig undersøge grundigt, før man går ind i sådan et land,” forklarer Thomas Tøth.

Mange fordele i Ukraine
I Ukraine er der med it-outsourcingspecialistens øjne flere fordele – blandt andet en lavere løn i forhold til EU, et yderst velfungerende uddannelsessystem, fokus på nye teknologier og så kort afstand til Danmark, at man næsten kan nå at tage ud og hjem samme dag.

På den negative side vurderer Thomas Tøth, at den højaktuelle politiske ustabilitet lige nu overmatcher alle andre parametre, samt at ukrainske leverandører – under mere rolige omstændigheder – har et lavere modenhedsniveau end de store indiske leverandører, samt højere lønomkostninger sammenlignet med de indiske konkurrenter.

“Med Danmarks generelt lave modenhed på outsourcing er Ukraine normalt et rigtig godt sted at høste outsourcing-erfaringer, da kulturen, sproget og menneskene minder mere om os selv, og det derfor kan være lettere for danske medarbejdere at samarbejde med ukrainere end eksempelvis indere eller indonesere. Det er derfor en stor fejl at afskrive dem på længere sigt,” lyder det.

Thomas Tøth peger på, at Indien med flere årtiers erfaring inden for outsourcing stadig er det klart største outsourcingland, mens Ukraine som den nye, dygtige dreng i klassen kan være godt på vej til at blive et attraktivt alternativ, hvis der ellers kommer mere ro i geledderne.

Læs også:
Dansk it-firma ramt i krigszone: Så vildt går det for sig

Beth Jacob har været CIO i Target siden 2008, og startede længere nede i rækkerne i firmaet helt tilbage i 1984. Nu søger Target efter hendes afløser.

Foto: Target.

Det meget omtalte hackerangreb mod den amerikanske butikskæde Target, der fandt sted før jul, koster nu koncernens CIO jobbet.

Informationweek er et af flere medier, der skriver, at Targets CIO, Beth Jacob, er stoppet, og at butikskæden søger efter en afløser.

Targets administrerende direktør, Gregg Steinhafel, skriver i en email til Informationsweek, at virksomheden søger en ny CIO, og at virksomheden anerkender, at it-sikkerhedsområdet udvikler sig ganske hastigt i disse år.

“For at sikre, at Target er godt på plads efter det databrud, vi led under sidste år, gennemgår vi nu vores sikkerhed, compliance-struktur og praksis hos Target.”

“Som det første skridt i denne indsats vil Target foretage en ekstern søgning efter en konstitueret CIO, der kan hjælpe Target igennem denne transformation,” skriver Gregg Steinhafel til Informationweek.

Samtidig vil Target lægge mere vægt på rollen som chief information security officer, lyder det fra CEO’en, der oplyser, at den kandidat vil blive fundet eksternt. 

Beth Jacob har været CIO i Target siden 2008 og startede længere nede i rækkerne i firmaet helt tilbage i 1984. 

Så slemt var angrebet
Ifølge det amerikanske it-medie resulterede data-skandalen i et fald på 40 procent i indtjeningen hos Target i sidste måned. 

Omkring 110 millioner amerikanere menes at være blevet berørt af angrebet mod Target.

Supermarkedskædens it-systemer var udsat for et angreb, hvilket førte til, at de kriminelle fik adgang til firmaets betalingskort-løsning og dermed kundedata som eksempelvis adresser, navne, telefonnumre og e-mail-adresser.

I 40 millioner af disse tilfælde er det blevet vurderet, at kreditkortoplysninger er havnet i de forkerte hænder.

Problemerne startede i december 2013, da omkring 70 millioner konti blev stjålet fra Target. Senere måtte Target så erkende, at yderligere 40 millioner konti skulle føjes til det regnestykke.

Target har omkring 361.000 ansatte og en årsomsætning på næsten 400 milliarder kroner.

Læs også:

Hackerangreb rammer en tredjedel af befolkningen

Følg @kimstensdal på Twitter

Læs også:

Disse apps kan virksomheden (måske) ikke leve uden

Disse fem it-områder skal du bruge penge på i år

Overblik: Alt dette kan din smartphone lige om lidt

Alt for mange mobile initiativer i virksomhederne ender ikke med at have den forretningsmæssige effekt, man havde ventet.

Det er en af konklusionerne i konsulentfirmaet Accentures årlige Mobility Insights Report (PDF), der netop er udkommet.

Accenture har lavet undersøgelsen blandt omkring 1.500 topledere, de fleste af dem it-ledere, fra virksomheder i 14 forskellige lande.

Mens deltagerne i undersøgelsen generelt melder, at de har gang i masser af initiativer og investeringer i den mobile afdeling og den vej rundt kan nå nye forretningsmål, peger de samtidig også på nogle af de grundlæggende udfordringer.

Eksempelvis er det kun lidt mere end fire ud af 10 virksomheder, der har opnået gode fremskridt i forhold til deres mobile prioriteringer.

Kun 18 procent af deltagerne i Accenture-undersøgelsen kan svare ja til, at de har opnået omfattende fremskridt i forhold til bare en enkelt af deres mobile prioriteringer.

I det hele taget viser undersøgelsen, at der stadig er lang vej, fra man investerer i mobile løsninger og så til, at man rent faktisk opnår de ventede forretningsmæssige gevinster.

Kun 46 procent af respondenterne betegner deres overordnede ibrugtagen af mobile teknologier som effektiv.

Store mobile ambitioner
Det er ellers ikke, fordi virksomhederne ikke har store planer og ambitioner med de mobbile teknologier.

Faktisk har hele 77 procent af virksomhederne mobilitet som en af deres fem vigtigste forretningsprioriteringer, og 43 procent af virksomhederne siger, at mobilitet er blandt de to vigtigste prioriteringer.

Halvdelen af respondenterne peger på, at det vigtigste ved de de mobile løsninger er at opnå en dybere kunde-indsigt via analyser.

Virksomhederne satser ifølge Accenture blandt andet på at kunne levere apps, der gør det lettere at komme i kontakt med nye kunder og fastholde eksisterende.

Men hvorfor er det så, at man ikke opnår de ønskede effekter?

Fortsættes …

I skrivende stund står på SFs hjemmeside om Karsten Hønge:

Ordfører på områderne:

Landdistrikts- og ø-udvalget
Transportudvalget

På Folketinget.dk finder man disse oplysninger:

Uddannelse og erhverv
Tømrer, Århus, 1983.
Student, Thisted Gymnasium, 1978.
Realeksamen, Nykøbing Mors, 1975.
Soldat, Skive, fra 1978 til 1979.

Født 1958.

Desuden har Karsten Hønge holdt en støttetale til de strejkende i forbindelse med CSC-konflikten.

Du kan læse talen her

Tidligere bar SF’s Pernille Vigsø Bagge titlen som it-ordfører, men titlen bliver i fremtiden droppet og kastet i skraldespanden.

Sådan lød det i første omgang fra partiet til Computerworld, da vi gerne ville vide, hvorfor it-ordførerposten – i kølvandet på udtrædelsen af regeringen - var pist forsvundet på listen over nye ordførere.

Årsagen var, at it- og teleområdet fremover ville blive lagt ind under erhvervsordførerens område, forklarede SF’s kommunikationsafdeling.

Og så henviste presseafdelingen til, at ordførerskabet nu lå under den nye erhvervsordfører og rutinerede mand i Folketinget, Steen Gade.

Men nej.

Computerworld forsøgte igennem flere dage at få fat i Steen Gade, men uden held.

Imidlertid kom så pludselig en ny melding fra SF:

“Der har været en del tumult op til landsmødet, så jeg beklager, at tingene ikke er gået så hurtigt.”

“Nå, sagen er den, at det er Karsten Hønge, der er blevet SF’s nye IT- og Teleordfører, så det er ham, du skal have fat på,” skriver en af Steen Gades medarbejdere til Computerworld.

Derfor har Computerworld i dag ringet og talt med Karsten Hønge, der i høj grad blev landskendt i forbindelse med Dong-sagen.

Trak du nitten som it-ordfører?

“Nej, nej, sådan kan man ikke sige om nogle af områderne. Vi gør det, at vi ser, hvem der har mest luft til at lave hvilke opgaver.”

“Og så har jeg relaterede områder i forvejen, hvor det passer fint ind,” siger Karsten Hønge til Computerworld.

Tavs om Nets og Goldman Sachs
Et af de måske mest aktuelle it-emner er salget af Nets, der står for NemID og har mange følsomme data.

Mener du, at den mest oplagte af de nævnte købere er Goldman Sachs?

“Det skal jeg slet ikke udtale om mig,” siger han.

I stedet henviser Karsten Hønge til, at salget ligger under et andet ordførerskab i partiet. 

Ring om et par uger
Du er også teleordfører. Hvad synes du om teleforliget fra 1999? Eller har du overhovedet nået at sætte dig ind i stoffet?

“Nej, det har jeg ikke endnu. Jeg har holdt et møde med Hanne Agersnap (tidligere SF-teleordfører, red.), men skal holde mange flere og skal i gang med det nu,” siger han.

“Så du er meget velkommen til at ringe om et par uger,” slutter han høfligt.