Apple lancerede onsdag aften selskabets nye iPhone 7 og iPhone 7 Plus, der som altid ifølge Apple er “de bedste iPhones til dato”. 

Du får en hurtigere processor med bedre grafiske egenskaber, mindre opdateringer af designet, et forbedret kamera og en forstærket Force-touch-motor, der skal give bedre vibrationer, når du bladrer igennem systemet. 

Du kan læse mere om den nye iPhone 7 her: Apples nye iPhone 7 kommer til Danmark om ni dage: Den er vandafvisende og har et vildt kamera

Men prisen for herlighederne er en manglende minijack-port til dit headset. 

I stedet sætter du dine høretelefoner i det stik, hvor opladeren også skal sidde, og selvom der medfølger en minijack-til-Lightning-adapter i kassen, vil det unægteligt kræve tilvænning at mangle minijack-porten.

Du kan altid købe dig et Bluetooth-headset eller et sæt høretelefoner med Lightningstik. Vi har samlet en liste over 15 muligheder her: Slip for kabler: Her er de 15 fedeste trådløse hovedtelefoner

Hvordan står de nye iPhones op imod sine nærmeste konkurrenter?  

I øjeblikket bliver Samsungs note 7 kaldet den bedste smartphone på markedet trods startvanskeligheder og en forsinket lancering i Danmark, så det er kun naturligt, at vi sammenligner den med de nye iPhones. 

En smartphone er dog meget mere end blot hårde hardwarespecifikationer, og Apple har aldrig for alvor været med i kampen om at bygge den absolut vildeste telefon med specifikationer i toppen.

Eksempelvis har iPhone 7′s relativ lav skærmopløsning, men langt de fleste forbrugere vil ikke kunne se forskel, med mindre de ser videoer i meget høj opløsning. 

Samtidig er vi begyndt at se billigere smartphones, der sagtens kan leve op til de dyrere smartphones.

Et eksempel på sådan en billig smartphone med rigtigt gode specifikationer er Honor 8, som du kan læse mere om her.

Herunder er en oversigt over alle toptelefonerne. Hvilken smartphone vil du vælge?

Læs også: Sådan bliver det nye Apples Watch Series 2

Microsofts europæiske datacenter-setup til Azure og Office 365 er tilsyneladende ikke nok til at tilfredsstille en række store og prominente kunder i Storbritannien.

Microsoft har netop netop åbnet nye datacentre i England, der skal sikre, at kundernes data forbliver inden for landets grænser – og altså ikke bare inden for EU’s grænser.

Selskabet skriver på dets hjemmeside, at Microsofts UK-cloud nu er åbnet med datacentre forskellige steder i Storbritannien.

“Denne cloud muliggør den digitale transformation for virksomheder og organisationer i den offentlige sektor ved at hjælpe dem med at øge produktiviteten og samtidig leve op til compliance-krav.”

Samtidig skriver Microsoft, at også Dynamics CRM Online vil kunne leveres via den nye cloud-løsning i første halvår 2017.

Det er interessant, at Microsoft altså dermed etablerer et cloud-setup, der ikke er en del af den EU-cloud, som selskabet ellers arbejder med – og som rigtig mange danske virksomheder og organisationer får leveret Azure og Office 365 fra – blandt andet via det store datacenter i Irland.

Læs mere om det her: Microsofts tophemmelige datacenter: Her gemmer vi dine data

Formentlig er baggrunden for de nye datacentre ikke bare, at Storbritannien er på vej ud af EU, men også, at de offentlige myndigheder i Storbritannien i flere år har satset målrettet på at anvende cloud-baserede løsninger.

Microsoft skriver blandt andet, at “det lokale tilbud bringer pålidelighed og performance i verdensklasse,” og at det blandt andet er relvant for offentlige institutioner og regulerede industrier og virksomheder.

En af kunderne bliver forsvaret med omkring 250.000 ansatte, der skal køre både Office 365 og Azure via de lokale datacentre i Storbritannien.

Microsoft har over 100 datacentre på verdensplan, og flere kommer hele tiden til i takt med den massive succes, som blandt andet Office 365 har.

Læs også:

Fem vilde år med Office 365: Derfor er Microsofts fremmarch slet ikke toppet endnu

Så stort bliver nyt kæmpedatacenter i Fredericia – men hvem står bag?

Her er de mest populære cloud-løsninger i danske virksomheder

Et it-firma uden sælgere og bonus-ordninger. Konsulenter, der arbejder uden at skulle opfylde faktureringsmål.

Sådan ser hverdagen ud i det fynske Microsoft-hus Daxiomatic, som i år vinder kategorien som bedste ERP-leverandør i Computerworlds Top 100 i 2016.

Direktør i Daxiomatic, Jesper Refning, er en af i alt syv partnere bag Daxiomatic, som har været har været på banen fra 2010.

Siden da er firmaet vokset fra nul til at være en arbejdsplads med kontorer i Odense og Roskilde, 40 ansatte og en omsætning, der sidste år rundede 40 millioner kroner med et overskud før skat på 6,2 millioner kroner.

Som en del af pakken har Daxiomatic kollektiv overskudsdeling som en positiv erstatning for bonus-ordninger og månedlige salgsmål.

Jesper Refning fortæller, at firmaet siden opstarten har satset på at skabe en kultur, der giver størst mulig frihed for både kunder og ansatte, fremfor at tænke på, hvordan man tjener flest penge.

På den måde tvinger Daxiomatic sig selv til at træffe de rigtige beslutninger, som skaber glade og tilfredse kunder.

Frihed betyder meget for dig og den måde, du driver virksomheden?

“Ja, den frihed gælder både vores muligheder for at agere som ansatte, så vi gør, hvad der er rigtigt for kunderne. Men det handler samtidig om at give vores kunder frihed til at vælge et bestemt system eller måske en helt anden leverandør. Derfor er vi nødt til at opføre os ordentligt. Altid,” siger Jesper Refning.

“Vi kender alle sammen frygten for at miste en kunde, så man sidder tilbage med nogle konsulenter, som man ikke har noget arbejde til. Men jo flere gange, man har bevist over for sig selv, at man ikke behøver at handle ud fra en frygt for at en kunde forsvinder, jo nemmere er det holde fast i den åbne og ærlige tilgang til kunderne,” siger han.

Standard-moduler er bedst
En af de måder, Daxiomatic giver sine kunder frihed, er, at man helt konsekvent satser på at levere ERP-løsninger, der er bygget på de standardmoduler, som ligger i Microsofts Dynamics AX.

Det går stik mod mange andre ERP-leverandørers strategi om at udvikle såkaldte “branche-løsninger”. Men den metode er ifølge Jesper Refning dybest set bare en metode til at stavnsbinde kunderne.

“Det er en fristelse, når man kan se, at indtjeningen bliver større ved at binde kunderne til kode, vi selv har udviklet. Men så bliver du også pludselig ligesom alle de andre,” siger han.

“Man behøver ikke brancheløsninger eller branchekendskab for at lave en succes. Det er det modsatte af, hvad Microsoft anbefaler. Og Herbert Nathan (ERP-rådgiver, red.) vil næsten ikke tale med os, før vi har krydset af hvilke brancher, vi er specialiseret i,” siger Jesper Refning.

Men hvorfor er dine konkurrenter så glade for deres brancheløsninger?

“Der er mange ting i det. Kunderne vil gerne føle sig trygge. Derfor spørger de, om leverandøren har lavet løsninger til firmaer, der laver nogenlunde det samme, som de selv gør.”

“Men det afgørende er, hvilke processer et ERP-system skal understøtte. Så er det ikke så vigtigt hvilken branche, vores kunde arbejder i. Mange virksomheder er i virkeligheden meget mere ens, end vi går rundt og tror. Et slagteri, der skærer en gris i småstykker arbejder med en proces, der minder meget om et firma, der ophugger gamle biler,” siger Jesper Refning.

Han peger på, at selve valget af ERP-platform også er en del af, hvordan Daxiomatic sætter kundens behov i centrum.

“Hvis en kunde står og vipper mellem, om kunden skal vælge en AX eller en NAV-løsning, spørger vi altid, hvor den kunde er på vej hen. AX bliver hele tiden større og bedre, men hvis kunden ikke er klar til at vokse med, så anbefaler vi dem at finde en NAV-leverandør,” siger han.

Tilfredse kunder giver nye kunder
Tilfredse kunder er en væsentlig del af vejen til at finde nye kunder, lyder det fra Daxiomatic-direktøren. Uden ansatte sælgere er firmaet meget afhængig af anbefalinger og referencer.

“Vi tror ikke rigtig på glittede brochurer og tv-annoncering. Vi har et mål om, at uanset hvem af vores kunder du ringer og spørger, så skal de tale positivt om det, vi har leveret, og den måde vi arbejder på,” siger Jesper Refning.

“På et tidspunkt satte vi os for at finde ud af, hvor vi havde fået vores kunder fra. Jeg tror, det var 80 procent eller flere, der selv havde ringet til os, fordi de havde hørt, vi var dygtige,” siger Jepser Refning.

“Det er ikke nødvendigt for os at have et decideret salgskorps, så længe kunderne bliver vejledt til at finde det, der øger værdien for dem. Og ofte joker kunderne med, at vi aldrig vil sælge dem noget,” siger Jesper Refning.

Han fortæller samtidig, at Daxiomatics standard kundekontrakt blandt andet giver kunderne mulighed for øjeblikkelig opsigelse. Det skaber fra tid til anden undren hos kunderne.

»Vi sætter os selv meget bevidst i en kattepine, hvor vi hver eneste dag giver kunderne frihed til at vælge en anden leverandør. Hvis de på nogen måde har lyst til dét, så har vi bare ikke gjort vores job godt nok,« slutter Jesper Refning.

Læs også:
Her er sidste års vindere af Computerworld Top 100

Sådan kårer Computerworld Danmarks dygtigste it-virksomheder

Det blev til to nye Playstations ved onsdagens Sony-event, der blev overskygget af Apples store iPhone 7-lancering.

Den ene af de to modeller hedder Playstation Slim, og der er som navnet antyder tale om en mindre og tyndere version af den allerede velkendte Playstation 4. Og det var det.

Den anden nyhed er Playstation 4 Pro: En Playstation 4 med et moderniseret udseende, en hurtigere processor, bedre grafik og som ikke mindst understøtter spil i 4K-opløsning.

Der er her ikke tale om en helt ny konsol, men mere en opgradering af den tidligere Playstation 4 på samme måde, som Apples opgraderede iPhonen fra iPhone 6 til iPhone 6S.

4K-spil
Eksisterende Playstation 4-spil kan spilles på den nye Playstation 4 Pro, men visse spil vil blive afviklet i den flottere 4K-opløsning – hvis du altså ejer et 4K-fjernsyn. Derudover hæver PS4 Pro-konsollen frameraten til 60 fps i spil på de mere udbredte FullHD-fjernsyn.

Ud over en GPU med dobbelt så meget grafisk computerkraft (fra AMD’s nye Polaris-serie) byder Playstation 4 Pro også på en 1 terabyte harddisk og muligheden for at vise visse spil i HDR-kvalitet. 

HDR står for High Dynamic Range, og det er en teknologi til at genskabe en mere korrekt farvegengivelse i det givne spil eller video – hvis altså dit fjernsyn kan vise HDR.

Ældre Playstation 4-konsoller vil modtage en opdatering i næste uge, så også de kan vise spil i HDR-kvalitet.

Læs også: Microsoft løfter sløret for næste års spillekonsol: 4K-spil, VR og vilde specifikationer

4K-video
Ud over 4K-opløsning og HDR i visse spil (heriblandt For Honor, Watch Dogs 2, Horizon Zero Dawn, Fifa 17 og Battlefield 1), kan Playstation 4 Pro også vise 4K-materiale fra blandt andet Netflix og YouTube, der begge snarligt kommer med en ny app til Pro-konsollen.

Måske overraskende kan Playstation 4 Pro ikke afspille 4K-Blue Ray-diske. Det har ellers været Sonys mål i livet at promovere Blue Ray-diske som fremtidens medie.

Playstation 4 Pro udkommer den 10 november til en pris på 300 euro – cirka 2.800 kroner før dansk moms.

Læs også: Apples nye iPhone 7 kommer til Danmark om ni dage: Den er vandafvisende og har et vildt kamera

Det er forbigået de færrestes opmærksom, at Apple netop har præsenteret en ny iPhone 7.

Men Apples store produktpræsentation bød også på andre nyheder.

Vi har samlet de 10 vigtigste nyheder, som muligvis gik tabt i farten.

1. Her er priserne
Prisen på Apples nye iPhone 7 forbliver uændret i forhold til lanceringsprisen på forgængeren, iPhone 6s.

Den billigste udgave af iPhone 7 kommer til at koste 5.800 kroner, mens du må af med 8.300 kroner for den dyreste udgave, iPhone 7 Plus med 256 gb

Med introduktionen af iPhone 7 Plus har Apple valgt at fordoble hukommelsen på alle udgaver af telefonen.

Det vil sige, at du nu eksempelvis får en iPhone med 32 gb hukommelse til samme pris, som 16 gb-udgaven kostede tidligere. Det samme er tilfældet med de andre hukommelses-niveauer. 

Prisen på det nyeste Apple Watch forbliver ligeledes uændret sammenlignet med forgængerens introduktionspris, og startprisen lyder således på 3.300 kroner for Apple Watch Series 2.  

Apple har dog også valgt at introducere en ny version af den første udgave af uret. Den har fået navnet Apple Watch Series 1 og er blevet udstyret med en ny og hurtigere processor samt et prisskilt på 2.400 kroner.

2. Forudbestil fredag, køb om en uge
Både den nye iPhone og det nye Apple Watch kan forudbestilles fra fredag den 9. september og købes fra 16. september. 

Apples nye trådløse AirPod-høretelefoner kan først købes fra slutningen af oktober.

Læs også: Apples nye iPhone 7 kommer til Danmark om ni dage: Den er vandafvisende og har et vildt kamera

Den kendte spildesigner Shigeru Miyamoto fra Nintendo fremviste det nye spil Super Mario Run til iOS.

3. Mario kommer til din iPhone
Torsdag morgen japansk tid steg Nintendos aktiekurser med mere end 20 procent. Det skete som en reaktion på, at Apple og Nintendo onsdag aften kunne fortælle, at det legendariske Mario-spil nu kommer til iPhone. 

Spillet får navnet Super Mario Run, og det bliver lanceret i Apples App Store i slutningen af året. Senere vil det også komme til Android. 

Det var dog ikke den eneste Nintendo-relaterede nyhed til præsentationen i går. Her blev det også meddelt, at det populære Pokemon Go-spil kommer i en udgave til Apple Watch. 

Pokemon Go er dog ikke udviklet af Nintendo selv, men af selvskabet Niantic, der har både Google og Nintendo som medejere.

De nye AirPods er udstyret med en særlig såkaldt W1-chip, som Apple selv har udviklet. Ifølge Apple gør den nye chip det betydeligt lettere at parre øretelefonerne med dine Apple-enheder. 

4. Nye trådløse hovedtelefoner med særlig chip
Som ventet sløjfede Apple hovedtelefon-stikket – det såkaldte mini-jackstik – på iPhone 7.

I stedet lancerede Apple sine egne nye trådløse hovedtelefoner, der får navnet AirPods samt en ny serie hovedtelefoner, der er produceret af det Apple-ejede Beats. 

De nye AirPods samt de nye hovedtelefoner fra Beats udmærker sig ved at være udstyret med en særlig W1-chip, som Apple selv har udviklet. Ifølge Apple gør den nye chip det betydeligt lettere at parre øretelefonerne med dine enheder og samtidig leverer chippen bedre lydkvalitet samt en optimeret batteritid til høretelefonerne.

Læs også: Nu fjerner Apple hovedtelefon-stikket fra iPhone – går selskabet (omsider) for vidt med sine fikse ideer?

5. Ny foto-teknologi kommer som software-opdatering
Den nye iPhone 7 Plus får et nyt kamera, der - hvis vi skal tro Apple – er stærkt forbedret.

Det nye kamera bliver udstyret med et dobbelt-objektiv, der eksempelvis giver bedre muligheder for zoome ind på billeder. 

Men til onsdagens store præsentationen kunne Apple produktmarketingschef Phil Schiller også afsløre en ny funktion, der sidst på året kommer til iPhone 7 Plus-kameraet som en software-opdatering. 

Der er tale om en ny funktion, der betyder, at baggrunden på et billede bliver gjort uskarp og ufokuseret, mens forgrunden kommer til at fremstå skapere. På fagsprog kaldes det for en bokeh-effekt og bruges især til portrætbilleder, hvor der ønskes en stor kontrast.

6. Farvel til den fysiske knap på iPhone
Den første iPhone udmærkede sig ved kun at have én knap, men det er slut nu.

For på iPhone 7 er den fysiske home-knap nu blevet udskiftet med en trykfølsom touch-id-sensor, der stadigvæk fungerer som home-knap, men som ikke længere kan trykkes ned. I stedet giver den blot et fysisk feedback, når du trykker på den. 

Den fysiske knap er formodentligt blevet afskaffet som et led i Apples bestræbelser på at gøre telefonen vandafvisende.

7. Nyt Apple Watch i samarbejde med Nike
Apple har lanceret en særlig udgave af Apple Watch i samarbejde med sports-giganten Nike.

Den nye version af uret er udstyret med en særlig Nike-udgave af Apples sportsrem og et par særlige digitale urskiver, som er udviklet specifikt til Nikes udgave af uret. Der medfølger desuden en særlig app, der opfordrer brugeren til at komme ud og løbe.

Læs også: Lige præsenteret: Sådan bliver det nye Apple Watch Series 2

8. Farvel til guld, goddag til keramik
Da Apple første gang løftede sløret for Apple Watch fik den ekstremt dyre guldudgave af uret, Apple Watch Edition, enorm opmærksomhed.

Men onsdagens præsentation varslede en afsked med den luksuriøse guldudgave af uret, der i de dyreste udgaver kostede op mod 140.000 kroner.

I stedet er gulduret blevet erstattet af en ny topmodel i hvid keramik, der også kommer til at bære Edition-navnet. Men her er priserne lidt mere overkommelige, og den billigste udgave af det keramiske ur koster 11.000 kroner.

9. Apples mest lysstærke skærm
Den nye udgave af Apple Watch, der får navnet Apple Watch Series 2, bliver udstyret med en ny skærm, der er dobbelt så lysstærk som den, der sad på den første generation af uret. 

Ifølge Apple lyser skærmen 10.000 nits, og det bliver dermed den mest lysstærke skærm, der nogensinde har siddet på en Apple-enhed.

10. Denne dato kommer Apples store software-opdateringer
De to store opdateringer til iOS og Apple Watch – iOS 10 og WatchOS 3 – vil være klar til download tirsdag den 13. september,  meddelte Apple onsdag. 

Vi fik ligeledes lanceringsdatoen for det nye styresystem til Mac-computerne, MacOS Sierra, der blev frigivet tirsdag den 20 september.

Læs også: 
Gør din Mac klar til spritnyt styresystem: Sierra kommer som gratis download om få dage

Ransomware er desværre kommet for at blive, og det er i dag en alt for normal foreteelse i it-landskabet.

For efter at have været tabubelagt i en årrække er hackernes kryptering og derefter pengeafkrævning for optøning af ens harddisk sket indtil videre 80 millioner gange på globalt plan i år.

Og knap 150.000 gange er det foregået på danske computere i første halvår af 2016.

Tallene svarer til, at Danmark er målet for knap 0,20 af alverdens ransomware-angreb, som i 2016 aldrig har haft så mange forskellige varianter af den lyssky krypteringsteknik.

Det viser den halvårlige sikkerhedsrapport fra it-sikkerhedsselskabet Trend Micro, der netop er udkommet.

Halvårsrapporten med de voldsomme tal er dermed helt i tråd med advarsler udsendt af det fælleseuropæiske politi, Europol.

Det kan du læse mere om her: Europol slår alarm: “Ransomware er en af nettets største trusler, og problemet vokser og vokser”

Sådan kommer de ind
Det typiske ransomware-angreb starter ved, at en medarbejder i en virksomhed eller en privatperson derhjemme ved enten åbning af en vedhæftet fil i en mail eller ved at lokke ofret ind på et website med farligt indhold.

Helt aktuelt peger Trend Micro på, at 58 procent af alle ransomware-angreb starter ved, at ofret klikker og åbner en vedhæftet fil i en mail, mens 40 procent kom ind på ofrenes computere via inficerede hjemmesider og exploit kits.

Du kan læse mere om, hvordan et ransomware-angreb opstår her:

Når først de it-kriminelle er inde på computeren, hvilket altså ifølge Trend Micro sker 817 gange i døgnet her i Danmark, krypterer de indholdet på ofrets computer.

Herefter er ofret nødt til at betale løsesum – her af navnet ransomware (‘løsesumware’), hvilket ofte sker i bitcoin-valutaen eller en anden møntfod eller betaingsmetode, der ikke kan spores.

Ransomware er milliardindustri
Alene i USA tabte landets virksomheder i hele 2015 160 millioner kroner som følge af ransomware-angreb.

I Trend Micros rapport fremgår det, at de amerikanske selskaber alene i de første tre måneder af 2016 har tabt 1,4 milliarder kroner.

Du kan læse mere om et af de vildeste ransomware-angreb her: Forlanger 24 millioner: Hospitals it-systemer er taget som gidsel med ransomware

“En typisk løsesum for en virksomhed er cirka 60.000 kroner,” forklarer Trend Micros danske cyberforsvarsspecialist Jesper Mikkelsen i en pressemeddelelse, der er udsendt i kølvandet på sikkerhedsselskabets halvårsrapport.

Han forklarer, at den relativt lave løsesum skyldes, at de it-kriminelle ønsker at få pengene hurtigt, mens ofret – den ramte virksomhed – kan få sin forretning op at køre igen.

“Selvom man betaler, er der aldrig garanti for, at ens data bliver frigivet. Samtidig bekræfter pengene jo hackerne i, at de har fat i et nemt offer, og at deres forretningsmodel virker,” forklarer Jesper Mikkelsen i pressemeddelelsen.

Han advarer med andre ord om at betale for løsesummen, hvilket er helt på linje med politiets opfodringer, som du kan læse her. 

Læs også: 
Dansk sikkerhedsekspert om bølge af ransomware: Sådan forsvarer du dig

Krypto-ransomware eksploderer i 2016: Sådan fungerer det – og sådan beskytter du dig

Ransomware-offer bukker under for presset og betaler løsesum: Hvad ville du gøre?

Irland vil sammen med Apple forsøge at få EU til at annullere den gigantiske skatteregning, som EU med konkurrencekommissær Margrethe Vestager (R) har tildelt selskabet.

EU tildelte for få uger siden Apple et gigantisk skattesmæk på 97 milliarder kroner, da EU kendte Apples skatteaftale med Irland ulovlig.

Særaftalen med Apple indførte en skatteprocent i Irland for selskabet på blot 0,005 procent – altså at Apple skulle betale 5.000 kroner i skat for hver million tjente kroner.

Du kan læse mere om EU-afgørelsen her: Gigantisk skattesmæk til Apple for irsk skatteaftale – skal betale 97 milliarder kroner

Det ligger fast, efter det irske parlament, The Dail, til en ekstraordinært indkaldt afstemning onsdag aften stemte om, hvorvidt Irland skulle stille sig på Apples side i sagen.

36 parlamentsmedlemmer stemte imod, mens hele 93 stemte for.

Det betyder, at den irske regering nu skal anmode EU om at annullere bøden.

EU mener, at Irland ulovligt har favoriseret Apple fra 2003 til 2014 på en måde, der har skadet den fri konkurrence.

Kan skade Irlands omdømme
Ganske vist vil Irland kunne score et meget stort beløb i tabte skatteindtægter – helt op til 13 milliarder euro. At parlamentet alligevel har valgt at støtte Apple skyldes, at mange mener, at det vil skade Irlands omdømme som et land, hvor det kan betale sig at gøre forretninger.

I den lange debat op til afstemningen fremførte flere, at EU’s afgørelse bygger på love og regler, der slet ikke var vedtaget, da Apple etablerede sig i Irland.

“Usikkerhed skræmmer investorer væk og forsinker investeringer,” lød det fra Irlands minister for job, virksomheder og innovation, Mary Mitchell O’Connor, under debatten.

Irland har i mange år været kendt som et attraktivt land at placere hovedkvarter for selskabers europæiske forretninger, da skatteprocenten for virksomheder med base i landet er meget lav.

Det har betydet, at mange amerikanske it-virksomheder har placeret deres europæiske hovedkvarterer i landet – heriblandt Google, Dell, Airbnb, Dropbox, eBay, Facebook, LinkedIn, Oracle, PayPal, Twitter, Uber, Yahoo, Microsoft og altså Apple.

Eksempelvis bliver en meget stor del af Googles omsætning i Danmark faktureret ud fra Irland, hvilket gør, at selskabet undgår at betale dansk skat for en stor del af dets danske omsætning.

Det kan du læse mere om her: Apple, Google og Microsoft i skattely: Vi står i et moralsk dilemma

Apple beskæftiger omkring 6.000 medarbejdere i Irland, og selskabet har åbentlyst truet med at trække sig ud af Irland på grund af EU’s fremfærd mod selskabet.

Apple-topchef Tim Cook har kaldt EU’s bøde for skatteunddragelse for ‘total political crap’ med henvisning til, at både Apple og Irland har fulgt alle regler.

Læs også:

Efter EU’s milliard-skattesmæk til Apple i Irland: Nu melder England sig ‘open for business’ med Apple

Efter EU-skattesmæk til Apple på 100 milliarder kroner: Her er fem mulige udfald af sagen

Apples Tim Cook reagerer på gigantisk skattesmæk fra EU: Her er brevet fra Apple-topchefen

USA i angreb på EU: Nallerne væk fra Apples skatte-milliarder

Intel sælger ud af sin ejerandel af sikkerhedsselskabet McAfee, som fremover skal fungere som et selvstændigt og selvbestemmende selskab.

Køberen er kapitalfonden TPG, der overtager 51 procent af aktierne i Intel Security/McAfee, mens Intel beholder de resterende 49 procent.

TPG betaler Intel 3,1 milliarder dollar i kontanter for ejerandelen i MacAfee, som Intel selv købte i 2010 for 7,7 milliarder dollar – dengang 45 milliarder kroner.

Det kan du læse mere om her:  Sådan vil Intel spinde guld på McAfee

Dengang undrede en del brancheanalytikere sig over, at Intel som chip-producent ville ind på it-sikkerhedsmarkedet.

Fra Intel var begrundelsen imidlertid, at pc-sikkerhed var af allerhøjeste betydning, og derfor gav det for selskabet god mening at købe sig adgang til McAfees ekspertise og løsninger.

I dag har markedet imidlertid flyttet sig: Udviklingen på it-sikkerhedsområdet rykker med hastige skridt i dag mod cloud- og server-områderne, der er områder, hvor McAfee ikke er særligt godt positioneret.

Intel omdøbte i 2014 McAfee-forretningen til ‘Intel Security,’ men ifølge Intel skal McAfee fremover operere som et selvstændigt sikkerhedsselskab.

Ifølge Intel bliver selskabet en af de største såkaldte ‘pure play’ it-sikkerhedsselskaber i verden med en markedsværdi i omegnen af 28 milliarder kroner.

John McAfee kan blive et problem
Ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau kan det dog meget vel være, at planen om at omdøbe sikkerhedsselskabet til det oprindelige McAfee vil løbe ind i problemer.

For i kulissen lurer selskabets oprindelige stifter, John McAfee, der i mange år intet har haft at gøre med selskabet.
Intel har tidligere været i dialog med John McAfees selskab, MGT Capital Investments angående MGT’s plan om en navneændring til John McAfee Global Technologies.

Disse planer har Intel modsat sig.

Selskabet har således bedt John McAfee bekræfte, at han ikke vil ændre navn til noget, der “inkluderer McAfee-varemærket.”

Det har fået John McAfee til at indbringe sagen for det amerikanske retssystem, som han vil have til at afklare, hvorvidt hans anvendelse “eller reference til det personlige navn John McAfee i erhvervsøjemed” på nogen måde krænker Intels varemærker.

Han mener, at Intel “aldrig konsulterede, bad om eller på anden måde erhvervede sig retten til McAfee-navnet” men alene navnet “McAfee Antivirus.”

Læs også:

McAfee eftersøgt for mord efter lang tids nedtur

Købte McAfee for gigantbeløb – men nu vil Intel måske sælge McAfee igen

Sådan skaber Intel sikkerhed i skyen med McAfee

McAfee-skaber vil bygge netværks-gadget, der gør dig helt anonym

Ligesom virksomheder samler på kundedata for at sælge os varer og oplevelser, er samfundsvidenskaberne ved at få øjnene op for, hvordan man kan bruge digitale data til at finde ny viden om, hvordan vi som borgere og privatpersoner opfører os.

I foråret åbnede Københavns Universitet (KU) et nyt forskningscenter for “social data science”, hvor økonomer, psykologer, sociologer og antropologer sammen med folk fra statskundskab og it-folk fra DTU arbejder sammen for at grave den viden frem, som gemmer sig i store datasæt.

En af hjørnestenene i arbejdet er et projekt, hvor mere end 1.000 DTU-studerende er blevet udstyret med smartphones, der løbende opsamler data om brugernes adfærd – både i den virkelige verden og på nettet.

I spidsen for det nye forskningscenter står økonom og professor David Dreyer Lassen, som sammen med sin kollega Sune Lehmann Jørgensen fra DTU Compute er blandt de første, der herhjemme har arbejdet med det nye forskningsfelt – “social big data”.

I modsætning til traditionel samfundsvidenskab, hvor man beder folk svare på spørgeskemaer, giver digitale data ifølge David Dreyer Lassen i mange tilfælde mere detaljerede og præcise oplysninger om forsøgspersonernes adfærd.

Ikke som med køer og atomer
“Samfundsvidenskab handler stadig om at forstå, hvorfor folk opfører sig på en bestemt måde. Hvor de får deres informationer fra, hvilke holdninger de har, hvordan de handler og hvilke konsekvenser det har,” siger David Dreyer Lassen.

“Det giver et bedre grundlag for at træffe bedre beslutninger på en række forskellige områder. Men i modsætning til biologer eller fysikere kan vi ikke bare sætte nogle køer på en bestemt diæt eller kigge på nogle atomer. Og dem, vi observerer, gider ikke nødvendigvis svare, lige når vi spørger. Der har vi nu en ny vinkel på vores dataindsamling,” siger David Dreyer Lassen.

Han peger på et konkret eksempel, hvor forskerne har undersøgt om, man kan forudsige folks valg af transportmiddel. De data, der indsamles, viser helt ned på personniveau, om valget falder på bil, cykel, tog eller bus.

“Det er selvfølgelig relativt enkelt for den enkelte at svare, hvilken transport de har brugt i dag, men hvordan så det ud for tre uger siden? Der giver de her data et meget mere præcist billede af. Men det er også nogle datasæt, som er meget store.”

En anden del af forskningsarbejdet går helt lavpraktisk ud på at gøre en smartphone til et måleinstrument, så man ikke direkte skal spørge deltagerne om noget. Eksempelvis har man eksperimenteret med at bruge Bluetooth til at registrere, hvilke personer der opholder sig samme sted, og hvor stor den fysiske afstand er helt ned til hele og halve meter.

Sammen med data om telefonopkald og sms’er kan det give nogle kvalificerede bud på, hvilken relation folk har til hinanden.

“Vores data er baseret på, hvad folk rent faktisk gør, i stedet for hvad de siger, de gør. Og et af de spørgsmål, vi arbejder med, er, hvor langt vi kan komme med denne type dataindsamling. Indsamling af data løser jo ikke alt. Selv om folk er sammen, ved vi ikke noget om kvaliteten af den relation, de har til hinanden.

Ingen spørgsmål fra forsøgsdeltagere
Netop fordi de indsamlede data går meget tæt på den enkelte person, spiller spørgsmålet om beskyttelse af privatliv og personlige oplysninger en stor rolle for forskerne.

“Vi har tænkt meget over, hvad der var worst case, når vi samlede data ind fra vores forsøgspersoner. Så da vi delte telefoner ud til de studerende, var vi klar til at svare på alt, hvad der måtte være af spørgsmål. Men der var ingen spørgsmål fra forsøgsdeltagerne,” siger David Dreyer Lassen, som peger på en oplagt forklaring – at de studerende er betydeligt yngre end de fleste forskere.

“Personligt er min holdning til privacy nok sådan lidt “på den ene side og på den anden side”. Vi kan bruge teknologien til at indrette os, så vi får færre trafikulykker, kortere bilkøer eller bedre sundhed. Det er jo fint nok. Og vi tænker også i retning af at gøre det lettere for borgerne at give deres mening til kende og få indflydelse på, hvem der for eksempel bliver opstillet, når vi har valg,” siger David Dreyer Lassen, som dog ikke er blind for, at adgang til data også er et spørgsmål om magt.

“Man kan selvfølgelig forestille sig, at indsamlingen af alle de her data ender med, at de offentlige institutioner bliver stærkere på bekostning af borgerne. Men vi arbejder også med det perspektiv, at data kan bruges til at give noget af magten tilbage til borgerne,” siger han og nævner et projekt, hvor forskerne har brugt data om, hvem der diskuterer politik på Facebook.

“Vi ved, at indvandrere deltager mindre i den klassiske offentlige debat med læserbreve og vælgermøder. Men på Facebook kan vi se en meget større deltagelse af folk, der har udenlandsk klingende navne. Det tyder på, at det ikke er rigtigt, at indvandrere er uinteresserede i politik. Deres deltagelse kommer bare til udtryk gennem nogle andre kanaler.”

Virksomhederne er foran
Store it-virksomheder som Google og Facebook har i årevis høstet data om deres brugere. Ifølge David Dreyer Lassen har den slags virksomheder i lang tid arbejdet med de samme emner, som de danske forskere nu kaster sig over.

“Ser man på Facebook, Google, Amazon og flere andre store teknologidrevne virksomheder, så lever de af at bygge services, som folk gerne vil bruge. Det kræver, at man forstår folks adfærd helt ned på mikroniveau. Og så er det vel meget naturligt at hyre folk, der er uddannet til at studere mennesker. Derfor ser du, at de også ansætter antropologer, psykologer og sociologer,” siger David Dreyer Lassen, som dog ikke har nogen illusioner om, at det nye danske forskningscenter kommer til at gå it-giganterne i bedene.

“Der er nogen, der har spurgt, hvorfor vi overhovedet skal gøre det her? Giver vi ikke bare virksomhederne gode ideer. Men vores vinkel er, at virksomhederne er langt, langt foran. Vi ser mere os selv som nogen, der tjekker op på, hvad man kan gøre med de data, der allerede nu samles op om borgere eller kunder,” siger David Dreyer Lassen, som også ser det som en del af sin opgave at være på udkig efter misbrug af data.

“Jeg opfatter bestemt ikke mig selv som maskinstormer. Der er rigtig mange mennesker, der har glæde af de muligheder, som teknologien giver. Men der er selvfølgelig en risiko for, at man på længere sigt undergraver vores forestillinger om, hvilke oplysninger der er private, og hvem der ejer hvilke data. Det ser vi helt banalt med privatlivsindstillingerne på Facebook, hvor det er udbyderen, der bestemmer, hvad der foregår,” siger han.

Læs også:
Robotter og it-systemer overtager vores job: Men disse job bliver det svært fuldstændigt at automatisere

Disse danske virksomheder forsker i vigtige it-områder

Forsker kritiserer fremtidens sex-robotter: Styrker traditionelle stereotyper af kvinder