LG har løftet sløret for selskabets nye toptelefon, LG V20, der er et alternativ til Samsungs anmelderroste – og lettere “eksplosive” – Samsung Note 7 eller den kommende iPhone “7″ Plus.

LG V20 er dog ikke som de andre toptelefoner.

Foruden en ekstra skærm i toppen af telefonen til notifikationer eller udvalgte apps har LG V20 et ekstra bagvendt kamera med vidvinkel og et stød- og vandtæt design med et udskifteligt batteri.

Derudover har telefonen en lysstærk skærm i en høj opløsning og lyd i hi-fi-kvalitet.

Telefonen er desuden den første Android-telefon, der er født med den nyeste version af Android, 7.0 Nougat.

Du kan læse mere om nougat her: Android 7.0 Nougat er lagt på nettet: Her er fem funktioner du kan glæde dig til

I øjeblikket er det kun nogle af Googles ældre Nexus-telefoner, der har modtaget opdateringen.

Alt sammen pakket ind i et chassis af metal med hårdfør silikone i bund og top, der ligesom sidste års model skal kunne holde til tab og slag.  

Læs også: Oversigt: Hvornår får din smartphone Android 7.0 Nougat?

Lyder det godt? Så er det bare ærgerligt, at telefonen ifølge LG’s danske afdeling ikke sættes til salg i Danmark.

Det kan dog være, at du er heldig. Det var heller ikke meningen, at sidste års LG V10 skulle nå de nordlige breddegrader, men fire måneder efter den officielle lancering i Sydkorea, kunne du alligevel købe telefonen i danske butikker.

Foto: LG

Et nærmere kig på LG V20
Telefonen byder på en 5,7 tommer lysstærk IPS-skærm med en høj opløsning på 1.440 x 2.560 pixels samt en lille ekstra skærm omkring frontkameraet.

Den lille skærm kan vise notifikationer og genveje til apps eller specifikke funktioner i udvalgte apps som eksempelvis indstillinger i kamera-appen.  

Inde i telefonen sidder en lynhurtig Snapdragon 820-processor, 4 GB LP-DDR4-RAM og 32/64GB lagerplads. Der er desuden plads til et microSD-kort.

På bagsiden af telefonen sidder der to kameraer: Et 16 megapixel kamera med en blæde på f/1.8 og endnu et kamera på otte megapixel med et bredt synsfelt på 135 grader.

Begge kameraer har derudover tre forskellige autofokus-teknologier, der skal være med til at gøre dit billede så skarpt som overhovedet muligt.

Foto: LG

Foto: LG

Hi-fi lyd og Android Nougat
V20 er ligesom med V10 et forsøg på at lave den ultimative multimedie-telefon. Derfor er V20 udstyret med 32-bit Hi-Fi Quad DAC, der får musik til at lyde markant bedre, og telefonen understøtter de mest gængse lostless-formater (FLAC, DSD, AIFF og ALAC) til de audiofile.

Mest interessant er dog, at telefonen er den første af sin slags med Android 7.0.

Google har endnu ikke selv præsenteret sine nye Nexus-modeller med Android 7.0, hvilket ellers traditions tro er de første nye telefoner med den nyeste Android-version. 

Du ville altså opleve den nye notifikationsmenu, muligheden for at køre flere apps på samme tid (det har du kunne i LG og Samsungs telefoner længe, men nu er det understøttet af Android), og du burde også få en længere batterilevetid, end hvis telefonen ikke havde Android 7.0.

Læs også: Gør et kup: Så meget er priserne faldet på de bedste smartphones

I de senete to år har Intel haft to dominerende serier af processorer til bærbare computere: Den strømsvage, men batteribesparende, Core m-processor (4,5-watt) og den markant stærkere, men også mere batteritørstige Core i-processor (15-watt).

Ergo var det let at se forskel på computere med fokus på lang batterilevetid – med Core m-processorer – eller computere med masser af computerkraft – med en Core i-processor.

Bare se efter m’et eller i’et. 

Men med Intels syvende generation af processorer med familienavnet Kaby Lake, gennemfører Intel et lidt kreativt navne-trick, der får selskabets strømsvage, ydeevnemæssigt middelmådige Core m5 og m7-processorer til at ligne de markant stærkere Core i-processorer. 

Intel dropper “Core m”-navnet på kommende processorer, der tidligere ville være døbt Core m5 eller m7, og navngiver dem fremover som Core i5 eller i7.

Det betyder, at en processor, der tidligere ville have heddet Core m5-7Y54, nu kommer til at hedde Core i5-7Y54. 

Læs også: Intel lancerer ny processor: Kaby Lake er i nye computere allerede fra næste måned

Hvorfor er det et problem?
Det lyder ikke som det største problem, men der kan være en mærkbar forskel på ydeevnen i Intels Core m- og i-processorer, og selv om vi ikke har testet de nye Kaby Lake-processorer, så er det sikkert at sige, at det ikke vil ændre sig foreløbig. 

Det er kun naturligt, at en 4,5-watts Core m-processor ikke kan yde det samme som en 15-watts Core i-processor. 

Intel fortæller til mediet Laptopmag, at forbrugerne ikke forstår forskellen mellem Core m- og Core i-processorer, og derfor er de to kategorier fremover slået sammen. 

Resultatet kan dog være med til at mislede forbrugere, der leder efter en computer med en kraftfuld Core i7-processor, men i stedet ender med en batteribesparende, tidligere Core m7-model. 

Hvis du ikke laver andet end at sidde i Office og i en browser, vil du formentlig ikke mærke den store forskel på en m7 og en i7-processor, men du bliver hurtigt træt af den langsomme Core m-processor, hvis du arbejder med mere processor-krævende programmer.

Derudover har mange forhandlere og producenter en ærgerlig tendens til ikke at skilte med, hvilke processorer der sidder i firmaets computere. Ofte står der blot, om det er en i3-, i5- eller m5-processor, og hvis du er heldig, får du generationsnavnet med (Skylake, Kaby Lake eller Broadwell).

Du skal altså i gang med et større researcharbejde for at finde din næste computer. 

Du kan se et par af de nye Kaby Lake-computere i dette galleri fra årets store IFA-messe: Her er de nye computere fra årets største computer-mekka

Sådan kender du forskel
Du vil dog stadig kunne se forskel i fremtiden, hvis du holder øje med serienummeret på din drømmecomputers processor:

Hvis du vil have en strømstærk Core i-processor, skal du se efter et “U” i processorens serienummer. Hvis processoren hedder i7-7500U, er det en traditionel i7-processor på 15 watts. 

En mindre stærk, tidligere navngivent Core m-processor, vil have et “Y” midt i serienummeret. Core i-7Y54 er en 4,5 watts processor.

Spørgsmålet er så, om du skal sigte efter en computer med Core m eller ej.

Formålet med Core m var at bygge ultratynde og batterisparende computere, men vi er begyndt at se computere, der er tynde og relativt batteribesparende med i7-processorer som eksempelvis HP’s Spectre 13. 

Læs også: Rygte: Flere nye Surface-produkter på vej fra Microsoft

Reportage: Når folk fra den digitale tænketank Singularity University i it-verdenens højborg Silicon Valley taler, slår tilskuerne ørebøfferne ud.

Sådan må det være, når man samler en stor gruppe dristige digitalfilosofer, der taler om alt fra nærfremtidig opsamling af folks DNA i toilettet over teknologisk kur mod analfabetisme til business casen i at tænke på 3D-printere i verdensrummet.

Siden Singularity University blev stiftet i 2008 af blandt andre Googles AI-evangelist Ray Kurzweil, har folk fra tænketanken turneret verden rundt med en digital dagsorden om at gøre verden til et bedre sted.

Tirsdag var turen så kommet til Danmark.

Her var folk fra Singularity University inviteret til at tale på Google-konferencen ‘Digital Frontrunners’ foran et par hundrede konferencedeltagere fra det danske erhvervsliv, forskningssfæren og iværksættermiljøet i Industriens Hus ved Rådhuspladsen i København.

Udvikling med ekspotential hastighed
I en it-verden, hvor hurtig udvikling og usikkerhed om fremtiden er grundvilkår, har folkene fra Singularity University gode rammebetingelser for deres forudsigelser.

For alt hvad de siger, kan efter forgodtbefindende tages med et gran salt, hvilket de gode folk fra ‘universitet’ er ganske klar over.

“I vil gå væk herfra og ikke være i stand til at se verden på samme måde igen. Nogen af de ting, vi siger, lyder skøre og kommer ikke til at ske. Men vi lever i en spændende tid,” lød introduktionen fra tænketankens direktør og medstifter Rob Nail fra scenen i Industriens Hus.

Herefter gravede han et spadestik dybere med en gennemgang af menneskets lineære verdensopfattelse kontra den teknologiske udvikling, der stormer fremad med ekspotentiel hastighed.

Artiklen fortsætter under billedet…

Rob Nail, Singularity University, i Industriens Hus i København. Foto: Lars Jacobsen.

“Udviklingen går nogle gange så langsomt, at det føles som en skuffelse. Andre gange går det så hurtigt, at det hele føles kaotisk,” fortæller Rob Nail.

Efter en seance med forklaringer om, at internettet inden længe når ud til to tredjedele af verdens befolkning, og bioforskning i selvlysende planter kan erstatte store dele af verdens gadelys, summerer han verdenssituationen op på følgende måde:

“Verdens største problemer er samtidig verdens største forretningsmuligheder.”

Syv byggesten til kunstig intelligens
Herefter er scenen overladt til kollegaen Neil Jacobstein, der er ‘universitetets’ ekspert i kunstig intelligens´.

Han har en fortid hos blandt andre Ford, General Motors, Det amerikanske flyvevåben og Boing på resumeet.

Neil Jacobstein, Singularity University. Foto: Lars Jacobsen.

Neil Jacobstein opstiller syv nødvendige byggesten for, at vi kan få en velfungerende kunstig intelligens-fremtid uden frygt for, at maskiner overtager jordkloden i bedste/værste Hollywood-stil.

Først punkt på dagsordenen er økonomiske investeringer, som er nødvendige for, at verdens klogeste it-hoveder kan bygge fremtidige løsninger.

Neil Jacobstein fortæller, at efter seks årtiers forskning i kunstig intelligens bliver der i år spenderet 10 gange så mange penge på kunstig intelligens som eksempelvis machine learning, end det var tilfældet for blot fem år siden.

Alene Sydkorea har for nyligt gjort klar til investeringer på mere end 20 milliarder kroner i kunstig intelligens, efter Googles kunstige intelligens-maskine AlphaGo slog landets verdensmester i brætspillet Go.

Læs også: Googles kunstige intelligens-system stormer frem

Næste nødvendighed er udbygningen af algoritmer i, hvad han kalder multilageret neurale netværk.

Eksempelvis sker billedgenkendelse i de mange lag ikke blot i form af pixels, men ved hjælp af op mod 150 forskellige lag af mønstergenkendelse.

Hardware og data
Tredje punkt på dagsordenen for kunstig intelligens-eksperten er den nødvendige hardware, som alle CPU- og GPU-giganter som Intel, Nvidea og Qualcomm arbejder intenst på at gøre endnu bedre.

Artiklen fortsætter under billedet…

Neil Jacobstein. Foto: Lars Jacobsen.

Det er også tilfældet for IBM, som udvikler på sin TrueNorth-chip, der tilbyder teknologi tilsvarende 16 millioner neuroner og fire milliarder programmerbare synapser i en chip.

Også Google er godt i gang med sin egen specieldesignede kunstig intelligens-chip TPU (tensor processing unit).

Læs også: Sådan arbejder IBM på det helt store gennembrud for kunstig intelligens

“Har I søgt på Google for nyligt?,” spørger Neil Jacobstein muntert publikum, hvorefter han selv svarer, at så har alle blandt tilhørerne også stiftet bekendtskab med TPU-teknologien.

Data er fjerde byggesten, hvor Neil Jacobstein fortæller om selskaber som Dataminr.

Selskabet indsamler data fra alverdens kilder, som derefter kan sættes sammen i den ønskede big data-løsningen alt efter formål og pengepung.

Artiklen fortsætter under billedet…

Neil Jacobstein kom også ind på de udfordringer som de teknologiske forandringer medfører. Blandt andet nævnte han, at inden for 20 år forventes det, at 47 procent af den nuværende amerikanske arbejdsstyrke mister jobbet til kunstig intelligens. Det tilsvarende tal for OECD ligger på 57 procent, mens det er helt oppe på 77 procent i Kina. Foto: Lars Jacobsen.

Når det gælder data, fremhæver han også et specifikt eksempel fra Googles egne datacentre, hvor søgegiganten ved hjælp af kunstig intelligent strømstyring har reduceret sit el-forbrug med op mod 40 procent.

Det kan du læse mere om her: Så enormt er Googles energiforbrug – kunstig intelligens finder enorme besparelser

Neil Jacobstein fortæller videre, at andre selskaber som Facebook arbejder også med den såkaldte DeepText-teknologi, hvor det sociale medie kategoriserer alt, hvad du skriver, hvilket senere kan oversættes direkte til relevante annoncer på din væg.

Talent og applikationer
Femte trædesten i færden mod en kunstig intelligent virkelighed med maskiner, der uden brug af skærm tastaturer, kan gøre verden til et bedre sted, er talentudvikling.

En graf over opkøb i it-industrien viser, at alle it-giganter som Apple, Microsoft og Google har investeret heftigt i at opkøbe AI-virksomheder med henblik på at score de hotteste hoveder inden for udviklingen af kunstig intelligens.

Læs også: Apple køber endnu et kunstig intelligens-firma i ny milliard-handel

Hvis du eller din egen virksomheder ikke har et par milliarder kroner på kistebunden til den slags investeringer, oplyser Neil Jacobstein, at kunstig intelligente løsninger i dag kan crowdsources eksempelvis via et website som data science-platformen Kaggle.

Sjette og næstesidste byggesten til et kunstigt intelligent samfund er applikationer, som vi alle slæber rundt med i vores mobiltelefoner. De digitale assistenter Siri, Cortana og Google Now er blandt de fremmeste applikationer i den henseende.

“Selvom der er hjemmesider dedikeret til at vise alle mulige skøre Siri-fejl, har Apples digitale assistent udviklet sig enormt siden begyndelsen,” siger Neil Jacobstein med henvisning til, at Siri første gang kunne sige hallo til verden i 2011.

Han fremviser også et bud på applikationer som Viv fra folkene bag Siri. Viv er modsat Siri en åben platform med plugins til styring af alle ens digitale og elektroniske dingenoter i hjemmet.

Så er det bare at bygge løs. 

Vi har alle et ansvar
Samlet set er økonomiske investeringer, smarte algoritmer, ny hardwareteknoligi, databrug, menneskeligt udviklingstalent og applikationer altså det fundament, som skal udvikle kunstig intelligens mod (endnu) bedre tider.

Og her løfter Neil Jacobstein så sløret for den syvende og måske allervigtigste ingrediens i gryden: Vores ansvar for, at vi ikke udsletter os selv ved at overse noget i opbygningen af verdens smarteste maskiner.

“Jo mere kunstig intelligens er i stand til, des mere skal vi være på vagt,” siger Neil Jacobstein.

Læs også: For menneskehedens overlevelse: Google udvikler dødsknap til kunstig intelligens

Dermed tilslutter han sig det kor af prominente it-folk som Bill Gates og Elon Musk, der alle har advaret mod at lade teknologien løbe løbsk i jagten på profit, længere liv og forskningsmæssig hæder.

Læs også: Prominente it-navne er bekymrede: Vil sikre, at intelligente it-systemer og robotter ikke vender sig mod os

Han afrunder sin gennemgang af de mangfoldige muligheder inden for kunstig intelligens med et satellitbillede.

Billedet er taget på en afstand af omkring 4,4 milliarder kilometer væk og forestiller en lille blå planet med syv verdensdele.

“Her bor alle de mennesker, som du nogensinde har mødt og holder af. Vi er i dette her sammen, og vi bliver sgu nødt til også at opføre os sådan,” lyder afskedssaluten.

Læs også:
“De fleste har jo tre-fire milliarder linjer kunstig intelligens-kode i lommen”

It-udviklere frygter at blive erstattet af kunstig intelligens

Skatteminister Karsten Lauritzen giver Skat grønt lyst til at betale en anonym kilde et større beløb for oplysninger om danske sager fra de såkaldte Panama Papers.

Det drejer sig angiveligt om et millionbeløb, som den anonyme kilde har krævet for at levere oplysninger fra de lækkede papirer om i alt 320 danske sager.

Skatteminister Karsten Lauritzen erkender, at det principielt kan være problematisk på denne måde at købe oplysninger.

Ifølge ham er denne sag dog en undtagelse på grund af Panama-sagens store omfang.

“Vi skal tage de nødvendige midler i brug for at fange skatteunddragerne, der gemmer formuerne væk i for eksempel Panama med det formål at slippe for at betale skat i Danmark. Derfor er vi enige om, at det er klogt at købe materialet,” siger han i en meddelelse.

Her fremgår det også, at Skat har gennemgået en prøve fra de tilbudte data, som Skat har vurderet til at være troværdig nok.

Lækket af de såkaldte Panama Papers fandt sted i foråret.

Databasen indeholder 11,5 millioner skattedokumenter fra det Panama-baserede selskab Mossack Fonseca.

Oplysningerne stammer helt tilbage fra 1970′erne og frem til 2015 og fylder 2,6 terabyte – 4,8 millioner email, 2,2 millioner PDF-filer, 1,2 millioner foto og 320.000 tekstdokumenter.

Egentligt er alle dokumenterne tilgængelige for alle, der har lyst til at pløje dem igennem. Det kan du gøre på sitet ‘Offshore Leaks Database,’ som du finder her.

Ingen kender kilden
Dokumenterne i Panama Papers viser, hvordan Mossack Fonseca i årevis har hjulpet tusindvis af selskaber og personer med at få bragt penge i skattely – herunder Stein Bagger, der fortsat aldrig har gjort redde for 200 millioner kroner, som kurator i konkursboet efter IT Factory ikke kan finde, den daveærende islandske statsminister, flere kendte sportsfolk (herunder danske) og mange andre.

Ingen ved med sikkerhed, hvem der har leveret data fra Mossack Fonseca.

Oplysningerne stammer fra en anonym kilde, som tyske Süddeutche Zeitungs fik kontakt til.

Denne kilde har sendt store mængder krypterede, interne dokumenter fra Mossack Fonseca til avisen.

Læs også:

Læren i ‘Panama Papers’ for enhver it-ansvarlig: Ingen af dine data er sikre

Rapport: Apple er største skatteunddrager i USA: Så mange penge gemmer selskabet i skattely

Nu går den vilde skattejagt efter danske skattesnydere i lækket database fra Panama

Apple, Google og Microsoft i skattely: Vi står i et moralsk dilemma

De første it-folk dukker nu frem fra Panama-papirerne

Panama-advokatfirma: Vi er blevet hacket og den skyldige skal straffes

Det har lukket sygehuse, lammet myndigheder og ikke mindst privatpersoners pengepung.

De seneste par år er ransomware gået fra et være et irritationsmoment til at blive et samfundsproblem.

Læs også: Ramt af ransomware: Den dag hackere krypterede 8.000 dokumenter på Aage Krogsdams computer

“Og det vil vokse, så længe der kan tjenes penge. Derfor må vi stoppe de kriminelle gennem anholdelser og informere offentligheden om truslen,” lyder det fra Fernando Ruiz fra det europæiske it-politi, Europol.

Han er operativ chef for det europæiske politis cyber-afdeling, EC3.

Den afdeling sammenstykker hvert år en rapport om trusler på nettet. Næste udgave præsenteres i slutningen af september, men allerede nu afslører EC3, hvad fokus i rapporten denne gang er.

Det skriver Computerworlds svenske søsterside.

Læs også: Forlanger 24 millioner: Hospitals it-systemer er taget som gidsel med ransomware

“Ransomware vil være et af hovedområderne. Det er en af de største trusler, der bare vokser og vokser. Det ligger højt på agendaen for alle, der bekæmper cyber-kriminalitet i Europa og resten af verden,” siger Fernando Ruiz.

Hvordan stopper man ransomware?
“Den mest effektive måde at stoppe ransomware er ved at sætte de kriminelle bag tremmer og lukke deres infrastruktur. Men det er ikke en let opgave. De lærer af deres fejltagelser, og det gør livet svært for politiet, derfor er det vigtigt at samarbejde,” siger han.

Europol fungerer som samlingspunktet for både de lokale politimyndigheder og for private sikkerhedsvirksomheder.

Ved at koordinere efterforskningerne både indenfor og udenfor Europas grænser kan Europol kortlægge de ofte globale ligaer, der ligger bag gidseltagningen af data.

Bedragere sidder således ofte i et land deres servere i et andet og ofret i et tredje.

Tretrins raket
Men der skal mere til end fængslinger for at stoppe problemerne, lyder det fra Fernando Ruiz.

“Politiarbejde er ikke nok. Denne trussel kan ikke lægges død med en enkelt angrebsvinkel. Derfor har vi valgt en tredelt strategi.”

Det første led er information. Offentligheden skal kende til problemet for at kunne beskytte sig mod det.

Det andet led er at Europol, i samarbejde med sikkerhedsvirksomheder og politimyndigheder, skal opklare de verserende sager.

Det sidste led er at lindre skaderne.

Læs også: Ransomware-netværk med 90.000 daglige ofre optrevlet: Sådan fungerede det

“Vi sender et tydeligt budskab til folk: Betal ikke! Hvis du betaler, så giver du bedragerne næring til at fortsætte. Desuden er der ingen garanti for, at du får noget for dine penge,” siger han.

Det efterlader naturligvis et problem, hvis man ikke har en backup af sin harddisk og sine filer, der risikere at forsvinde, hvis man ikke betaler. Derfor skal der også findes en bedre mulighed for at genskabe sine data.

Læs også: Danmarks cyber-politi råber vagt i gevær: Du skal fortælle, når du bliver hacket

Her kan du få hjælp
Løsningen på det problem er ifølge EC3 siden No More Ransom, der er et samarbejde mellem Europol, det hollandske politi og sikkerhedsfirmaerne McAfee og russiske Kaspersky.

Her har parterne samlet programmer, der gør det muligt at låse op for nogle af de mest almindelige ransomware-krypteringer.

“Alle ofre er langt fra teknisk kyndige, og tanken er derfor, at det skal være så enkelt som mulig at hente værktøjer og rense maskinen,” siger Europol-chefen.

Det er langt fra alle ransomware-varianter, der er en nøgle til, men er man ramt af eksempelvis Teslacrypt eller Chimera, så er der hjælp at hente på siden.

Læs også: Teknik er ikke nok mod ransomware-angreb: Her er fem veje til moden it-sikkerhed

Initiativet har da også fået en varm modtagelse af brugerne med millioner af besøgende siden lanceringen denne sommer.

Alle led i kæden
Ransomware-angreb sker dog ikke i et vakuum. For at kunne gennemføre de skadelige angreb kræves en stor infrastruktur og for at lukke den ned, skal myndighederne knække alle led i kæden.

“Cyber-kriminalitet er komplekst. Der anvendes ransomware til at inficere ofrenes maskiner, men den spredes via spam, falske annoncer eller inficerede sider. Det kræver servere, betalingssystemer og flere andre elementer for at bedrive ransomware-angreb,” siger Fernando Ruiz, og fortsætter:

“Vores opgave er at angribe hvert led i den kæde.”

Læs også:
Ramt af ransomware: Den dag hackere krypterede 8.000 dokumenter på Aage Krogsdams computer

Dansk kommune ramt af ransomware-angreb – fik løst problemet på en smart og enkel måde

Forlanger 24 millioner: Hospitals it-systemer er taget som gidsel med ransomware

Teknik er ikke nok mod ransomware-angreb: Her er fem veje til moden it-sikkerhed

Ransomware-netværk med 90.000 daglige ofre optrevlet: Sådan fungerede det

Analyse: Der er igen i år dømt vækst i it- og telebranchen i Danmark. Samtidig er der kommet er bedre styr på økonomien i virksomhederne end tidligere.

Det ses i Computerworlds nye Top 100-undersøgelse, hvor vi har nærstuderet de seneste to årsregnskaber fra 482 danske it- og televirksomheder.

Inden vi dykker ned i resultaterne, er det værd at bemærke, at virksomhederne langt hen ad vejen afspejler den udvikling, der generelt er i den danske økonomi.

Her er det i de senere år gået fremad med væksten i bruttonationalproduktet (BNP), der eksempelvis steg med 0,5 procent i årets andet kvartal.

Læs mere om Computerworlds Top 100 2016.

Men den fornuftige fremgang, vi har set i dansk økonomi i første halvår 2016, kommer efter en mindre tilbagegang i andet halvår 2015, og det er på mange med til at understrege, at den vækst, der er, hverken har kurs mod himlen eller er klippestabil.

Den økonomiske nedtur, der prægede dansk økonomi under og efter selve finanskrisen, er dog heldigvis forbi, og vi har nu vækst i Danmark og ikke mindst i it-branchen.

Så lad os bare tage de positive briller på på it-branchens vegne:

Ifølge analysefirmaet IDC vil den globale omsætning for teknologiprodukter og -services stige med 3,3 procent om året fra 2015 til 2020.

Hvis man dertil lægger, at mange virksomheder i vest- og nordeuropa nu igen for alvor har luft til at investere i it og digitalisering, er der god grund til at glæde sig til de kommende år.

Her vil CIO’erne investere i 2016
Mange danske it-virksomheder arbejder i dag i en international kontekst, og derfor er det også værd at holde øje med, hvordan udviklingen er i andre lande, og hvilke it-investeringer de potentielle kunder har tænkt sig prioritere.

Læs også: Top 100: Nu finder Computerworld Danmarks dygtigste it-firma

Analysefirmaet Gartner har spurgt næsten 3.000 CIO’er fra 84 forskellige lande, hvordan de vil prioritere deres it-investeringer her i 2016.

CIO’ernes prioriteringer ser ifølge Gartner således ud:

1: BI/analytics (39 procent)
2: Infrastruktur og datacenter (27 procent)
3: Cloud (25 procent)
4: ERP (21 procent)
5: Digitalisering og digital marketing (21 procent)
6: Mobile løsninger (20 procent)
7: Sikkerhed (15 procent)
8: Netværk, tale- og data-kommunikation (10 procent)
9: Legacy-modernisering (10 procent)
10: Industri-specifikke applikationer (9 procent)
11: CRM (9 procent)

Listen er interessant, fordi den peger frem i tiden, mens årsregnskaberne i Top 100-undersøgelsen i sagens natur vidner om det salg, der har været.

Top 100-undersøgelsen
Til dette års Top 100-undersøgelse har vi gennemgået 482 danske it- og televirksomheders seneste to årsregnskaber.

For at være med i feltet skal virksomheden enten have personaleomkostninger på 10 millioner eller mere eller en opgivet omsætning på 20 millioner eller mere.

Ved at tage udgangspunkt i så mange danske virksomheder fra it- og telebranchen får man en god indikation af, hvordan branchen klarer sig samlet set.

Færre giver underskud
Eksempelvis kan vi se, at hvor der i de forrige årsregnskaber var 91 af 482 virksomheder, der kørte med underskud, så er det i de seneste årsregnskaber faldet til 82 virksomhed med negative resultater.

Hvor selskaberne med underskud i de forrige årsregnskaber tabte i alt 3,6 milliarder kroner, så var det i de seneste regnskaber et samlet underskud på 1,7 milliarder kroner, der var tale om.

Det er et tegn på, at det er blevet en smule lettere at levere sorte tal på bundlinjen for virksomhederne.

Læs også: Top 100: Sådan kårer Computerworld Danmarks dygtigste it-virksomheder

Det er lidt samme historie, vi ser med selskabernes samlede egenkapital. Hvor de 482 virksomheder i de forrige årsregnskaber havde en samlet egenkapital på 61,6 milliarder, så er den nu steget til 64,5 milliarder.

Dels fortæller det noget om, at virksomhederne samlet set er blevet lidt mere solide i økonomisk forstand, dels er det også fortællingen om, at kreditværdigheden bevæger sig i den rigtige retning, hvilket så igen forbedrer mulighederne for at kunne fortage nye investeringer i jagten på endnu mere vækst.

Bedre resultater
Det tal, som måske mere end noget andet, fortæller noget om, hvor lukrativ, it-branchen er i dagens Danmark, er resultatet før skat. Her landede de 482 virksomheder i de forrige årsregnskaber samlet set 6 milliarder kroner i overskud.

Det er i de seneste årsregnskaber steget med et par hundrede millioner til i alt 6,2 milliarder kroner. Igen er der ikke tale om nogen vild vækst, men alligevel er det med til at underbygge det generelle indtryk: At selskaberne i branchen klarer sig lidt bedre.

Et markant fald på flere milliarder kroner i det samlede resultat i primær drift springer lidt i øjnene, men det skal nævnes, at det stort set kun skyldes udviklingen i landets største teleselskab, TDC, der fylder meget i det samlede resultat, hvad angår den primære drift.

Disse postnumre er mest populære
De danske it- og telefirmaer er i dag placeret mange forskellige steder i landet, men klumper sig alligevel i høj grad sammen i bestemte områder og i bestemte postnumre.

Vi har også analyseret de postnummer-data, som fremgår af årsregnskaberne fra de 482 virksomheder. Der tegner sig et klart billede af, hvor de fleste virksomheder har hovedkontor.

Vi lavede et udtræk på de 20 postnumre, hvor der er flest it- og televirksomheder.

Læs mere om Computerworlds Top 100 2016.

Det viser dig, at 256 af de 482 virksomheder holder til i disse 20 postnumre.

De fem mest populære postnumre er 2100 med 33 virksomheder, 2750 med 30 virksomheder, 2300 med 25 virksomheder, 2605 med 18 virksomheder og 2600/2860, der hver har 17 virksomheder.

Alle de nævnte postnumre ligger i og omkring København, og faktisk er 15 af de 20 mest populære postnumre for it-virksomheder at finde på Sjælland.

Uden for Sjælland finder vi på top 20-listen postnummer 5000 (Odense), 6000 (Kolding), 7100 (Vejle) og 8000/8200 (Aarhus).

Bruger næsten en milliard mere på løn
En anden interessant udvikling, der ses i regnskaberne fra de 482 virksomheder, er en stigning i de samlede lønomkostninger.

Her er der tale om en stigning på over 900 millioner kroner for de 482 virksomheder.

Det siger ikke noget om, hvorvidt virksomhederne har fået flere ansatte, eller om eksisterende medarbejdere har fået lønforhøjelse, men det er et udtryk for, at virksomhederne samlet set vælger at afsætte flere penge til lønomkostninger.

Læs også: Top 100: Nu finder Computerworld Danmarks dygtigste it-firma

Uden at man kan konkludere, at der er en direkte sammenhæng, er det også et faktum, at it-virksomhederne kæmper en stadig hårdere kamp om at tiltrække de bedste kompetencer.

Her er lønnen naturligvis et af de våben, man kan kæmpe med, selvom lønnen alene sjældent afgør kampen om medarbejderen.

Udfordringer forude
Faktisk er manglen på de rette it-folk så markant, at det – ikke mindst når der faktisk er mulighed for vækst i virksomheden – kan betegnes som en direkte udfordring og en potentiel trussel.

Gartner har spurgt CIO’erne fra EMEA-regionen, hvad deres største udfordringer er.

59 procent af CIO’erne i EMEA mener, at vi har en decideret “talent-krise,” og 17 procent af respondenterne mener ligefrem, at manglen på de rette kompetencer forhindrer dem i at nå deres mål.

Udfordringen med at skaffe de rette kompetencer er dog ikke det eneste, man kan bruge tid på at bekymre sig om som leder i en it-virksomhed eller som chef i en it-afdeling.

Vi kommer ikke uden om, at der i øjeblikket er en betydelig usikkerhed og uvished på en række områder i vores samfund og i samfundsøkonomien.

Hvad bliver eksempelvis konsekvenserne af Brexit, hvordan vil EU’s skattesag mod Apple og andre it-giganter i Irland påvirke it-markedet på sigt, og hvad bliver det endelige resultat af diverse reformer i dansk politik.

Vi kan dog i første omgang nøjes med at konkludere, hvad konkluderes kan; at de 482 it-virksomheder i Computerworlds Top 100-undersøgelse samlet set klarede sig bedre i de seneste årsregnskaber end i de forrige.

Det er mindre forbedringer, der er tale om, men de er der ikke desto mindre.

Det er slet ikke så ringe endda.

Læs mere:

Alt om Computerworlds Top 100 2016

Top 100: Nu finder Computerworld Danmarks dygtigste it-firma

Top 100: Sådan kårer Computerworld Danmarks dygtigste it-virksomheder

Sådan er Top 100-virksomhederne placeret i kategorier

Commodore-logoet er blevet brugt (eller misbrugt) af forskellige firmaer siden Commodore Business Machines gik konkurs i halvfemserne.

Fælles for disse produkter, der er solgt under brødkassens navn, er, at kun få af dem har haft ret meget til fælles med de klassiske maskiner.

Når Commodore-navnet havnet så igen havner hos et nyt selskab, kan det naturligvis være nærliggende at forestille sig en ny mobiltelefon med en Commodore-logo klasket på bagsiden.

Men denne gang er licensen havnet et lidt specielt sted, nemlig hos det tyske firma Individual Computers.

Det, der adskiller tyskerne fra de tidligere brugere af navnet, er, at virksomheden allerede har Commodore- og Amiga-relaterede produkter som en del af kernesortimentet.

Det skriver Spillhistorie.no.

Sidste år lancerede virksomheden eksempelvis C64 Reload, der er et nyt Commodore 64-bundkort, som er helt kompatibelt med det originale system men forbedret på en række punkter som eksempelvis strømforbruget. Men i praksis altså en ny Commodore-maskine.

Brødkasse på vej
På virksomhedens webside kan man nu læse, at der kommer to nye versioner af C64 Reaload.

Men det første produkt fra tyskerne bliver en C 64-brødkasse baseret på de gamle og velkendte former.

Derved kan bundkortet flytte ind i helt nye omgivelser i tilfælde af, at din gamle boks er slidt op. Kasserne er ifølge firmaet på vej til efteråret.

Med det nye bundkort og den nye tilhørende brødkasse, der er baseret på det originale design, har Individual Computer i bogstavelig forstand alt, der skal til for at starte en produktion af hele og nye Commodore 64-maskiner.

Så måske kan fans af den hæderkronede maskine i fremtiden igen erhverve sig en model, der ellers hørte ungdommen til.

Læs også: Nu kan du få en (næsten) original Commodore 64 i bærbar udgave

Bundkortet, der genopliver brødkassen. Foto: Individual Computers.

En populær og dyr dreng
Med en introduktionspris på 595 dollar i 1982 efterlod udskrivningen til en ny Commodore 64 et anseeligt hul i muldvarpen.

Men trods prisen kan computeren efterlade sig et eftermæle som en at det forrige århundredes mest betydningsfulde og elskede it-produkter.

Med sine 64 kilobyte ram, fantastiske lyd og grafik i hele 16 farver, blev Commodore 64 nemlig en fantastisk succes og bragte computerspillet ud af frituretågerne på verdens grillbarer og ind på drengeværelset.

De fleste husker nok C64 for spillene.

Med titler om Donkey Kong, Commando og Ghostbusters var der noget for enhver smag, og hvis spillet ikke var spændende nok, var der også altid action forbundet med at finde frem til den rette tidskode på den tilhørende båndmaskine.

Commodore 64 var dog ikke bare spil, men også kontor-applikationer, udvikling og – den dag i dag – et populært musikinstrument.

Der er udkommet i omegnen af 10.000 kommercielle software-programmer til brødkassen.

I løbet af sin levetid, der strakte sig frem til 1994, blev der solgt cirka 17 millioner enheder, og i sin glansperiode mellem 1983 og 1986 var Commodore 64 totalt dominerende på markedet.

Den slog i denne periode konkurrenter som Apple, pc’erne og Atari med flere længde.

Måske er historien nu klar til at gentage sig.

Læs også:
Her er de 15 vigtigste computere i verden

Her er 20 Commodore 64-spil du skal genopleve

ComputerViews: På et marked med en intens konkurrence og faldende priser er der i virkeligheden ikke så meget at rafle om:

Enten må man innovere med lysets hastighed og sikre væksten på den måde.

Alternativt står den på spareøvelser.

Eller også – og det er den virkelighed, de fleste virksomheder befinder sig i – må man gøre begge dele på samme tid: 

Nytænke forretningen og komme op med nye produkter og indtjeningskilder, samtidig med at udgifterne holdes i en stram snor, og man efter alle evner trimmer både forretningen og organisationen i takt med udviklingen.

Det er den model, der i overvejende grad gør sig gældende i den danske telebranche, hvor netop faldende priser og intens konkurrence om kunderne presser indtjeningen hos de store teleselskaber.

Læs også: Dansk teleindustri i krise: Førende teleselskaber har nedskrevet for milliarder

På det seneste har vi set både TDC og Telenor afskedige medarbejdere.

Som vi fortalte mandag, har TDC netop valgt at nedlægge TDC 130 stillinger.

Det koster konkret 65 medarbejdere en fyreseddel, mens resten af stillingerne ikke vil blive genbesat. Det kan du læse mere om her.

Også Telenor meldte for nogle uger siden ud, at 79 medarbejdere var blevet opsagt. Telenor har nu omkring 1.730 fuldtidsansatte i Danmark – for bare tre år siden var det 1.954.

Hos Danmarks største teleselskab, TDC, er der forsvundet tusindvis af job over en række år, så selskabet nu har omkring 5.900 ansatte i Danmark. Få overblikket over det her.

Mange tiltag i TDC
Det lavere antal ansatte er dog kun en del af historien, for både TDC og Telenor – og i høj grad også de andre selskaber i branchen – har et kontinuerligt fokus på at forenkle og effektivisere.

TDC har eksempelvis i år lagt YouSee- og TDC-brandet sammen i privatforretningen, hvilket har været en medvirkende årsag til, at der nu kan nedlægges 130 stillinger.

Samtidig har TDC travlt med at forsøge at skabe en mere enkel og overskuelig forretning og en enklere pris- og produktstruktur i ikke mindst erhvervsforretningen.

Det arbejdet har TDC-koncernchef Pernille Erenbjerg tidligere fortalt om til Computerworld:

“Bare som et eksempel på, hvorfor det er nødvendigt, kan vi se i erhvervsforretningen, at vi har 3.000 forskellige pris- og rabatstrukturer. Så længe vores kunder er på så mange forskellige produkter og prisplaner, er der en grænse for, hvor langt vi kan komme med forenklingen.”

“Så med det arbejde vi laver der, muliggør vi også en effektiviseringen i vores egen måde at arbejde på,” lød det fra Pernille Erenbjerg.

Læs også: Pernille Erenbjerg: Derfor er navneskiftet fra TDC til Yousee nødvendigt

Men selv ikke de ovenstående tiltag er nok for et presset selskab som TDC.

Eksempelvis har TDC også netop frasolgt sin svenske forretning med 800 ansatte for omkring 2,3 milliarder kroner. Læs om frasalget her.

Telenors effektiviseringer
Telenor har gang i lignende tiltag. I forbindelse med den seneste fyringsrunde valgte Telenor samtidig at lukke fem butikker rundt omkring i landet.

I januar lukkede Telenor også selskabet Bibob for i stedet at satse udelukkende på lavprisbrandet CBB fremadrettet.

“Vi tror på, at vi kan gøre det mere enkelt og simpelt for vores kunder, at der er ét brand, og så gør vi det også mere enkelt for os selv,” forklarede administrerende direktør i Telenor, Jesper Hansen, dengang til Computerworld.

“For det er faktisk ret ressourcekrævende at drive to brands – og det er upåagtet, at det er de samme systemer, der understøtter det, og at det også er den samme organisation, der understøtter det.”

Læs mere her: Telenor-direktør: Derfor lukker vi Bibob og flytter kunderne til CBB

Jesper Hansen fortalte samtidig om Telenors arbejde med at forenkle virksomheden:

“Vi har haft fokus på, om vi kan gøre vores forretning mere simpel, og om vi kan gøre den mere digital. Begge ting er helt vildt vigtige, hvis du vil stå distancen i fremtidens konkurrence. Du er simplehthen nødt til at drive en væsentligt mere simpel, digital forretning.”

I januar måtte også teleselskabet Telia gennemføre en fyringsrunde, der kostede 43 medarbejdere jobbet.

Også hos Telia bundede det i den hårde konkurrence på markedet og det konstante krav om effektivisering:

“Det er altid ærgerligt og trist at afskedige folk, men vi har gjort det, fordi vi må erkende, at vi ikke kan nå vores finansielle mål alene med de mange effektiviseringer og tilpasninger, vi allerede har gjort i vores forretning,” lød det i januar fra Telia.

Konkurrencen i den danske telebranche er så intens, at der ikke er nogen vej uden om at trimme både organisation og produktportefølje i selskaberne.

Samtidig skal selskabernes mange slanke/effektiviserings-tiltag også ses i lyset af, at fusionen af Telia og Telenor måtte droppes sidste år. Det har allerede haft en række dramatiske konsekvenser på markedet.

Læs om det her: Et år efter fusions-floppet hos Telia og Telenor: Har haft store konsekvenser i den danske telebranche

Læs også disse artikler:

Dansk teleindustri i krise: Førende teleselskaber har nedskrevet for milliarder

Tusindvis af job forsvundet fra TDC – snart er endnu 800 fortid i den skrumpende telegigant

“Folk ved ikke, hvad de vil have, før de ser det.”

Det har været filosofien hos Apple, der aldrig har været bange for at kaste brugerne ud på dybt vand og sløjfe gamle teknologier før alle andre.

Apple gjorde det med floppy-disken, dvd-drevet, flash-teknologien og senest fjernede virksomheden det traditionelle USB-stik på Macbook-computeren.

Nu ser turen ud til at være kommet til hovedtelefon-stikket: Det såkaldte 3,5 mm jackstik, der ifølge rygtestrømmen ikke vil være at finde på den nye iPhone, som Apple lancerer onsdag aften.

Der er næppe nogen tvivl om, at beslutningen er kontroversiel. For der findes millioner og atter millioner af folk med hovedtelefoner derude, som nu bliver tvunget til at anvende en adapter, hvis de ønsker fortsat kunne bruge deres hovedtelefoner, som muligvis har kostet tusindvis af kroner.

Mange vil uden tvivl stille spørgsmålet: Er Apple gået for langt denne gang?

Læs også: Apple vil fjerne hovedtelefonstikket fra den næste iPhone – her er fem mulige forklaringer

Hvorfor er det nødvendigt? 
For det kan være svært at se, hvad det præcist er, vi får til gengæld for afsavnet af stikket. 

Tilsyneladende bliver telefonen i denne omgang ikke tyndere eller får et markant anderledes design, som følge af at stikket forsvinder.

En del af den forklaring, som Apple vil give onsdag aften, bliver formodentlig, at virksomheden kan finde bedre anvendelse for den interne plads, som stikket lægger beslag på.

Det kan være til forbedrede højttalere, et større batteri eller som det senest er blevet gisnet om: En mere avanceret 3D-touch-sensor.

Derudover skal Apples historik for at kassere aldrende teknologier findes i et ønske om at presse forbrugerne ud af deres komfortzone. Væk fra forældet teknologi og over til nye overlegne standarder.

Inferiøre standarder er sejlivede
I teknologiverden kan inferiøre standarder ofte få lov at herske i årtier. Alene fordi det er svært og omkostningstungt at få forbrugerne til at skifte til nye og bedre standarder.

QWERTY-tastaturet er det klassiske eksempel. Det blev angiveligt udviklet til den første Remington-skrivemaskine, der kom på markedet i 1874.

Tastatur-layoutet blev angiveligt ikke udviklet med henblik på at sikre den højeste skrivehastighed. I stedet var hensigten at undgå, at skrivemaskinens arme filtrerede sig sammen.

Nogle hævder eksempelvis stadigvæk, at det såkaldte Dvorak-tastatur er et overlegent alternativ, når formålet er at sikre den højeste skrivehastighed. 

Alligevel anvender vi i dag – langt ind i touchskærmens tidsalder –  fortsat QWERTY-standarden, fordi omkostningerne og effektivitetstabet ved at skifte til en ny standard vil være for høj.

Det kræver således en enorm gennemslagskraft, hvis en virksomhed ønsker at gennemtvinge et sporskifte væk fra en i forvejen vedtaget standard.

En af de få virksomheder, der har bevist, at den har teknologiforståelse, timinig og gennemslagskraft til at gøre det er Apple.

Bør ikke komme som et chok
Det bør ikke komme som et chok for nogen, at 3,5 mm stikket forsvinder nu. 

Stikket er en teknologi, der blev udviklet til telefoncentraler tilbage i slutningen af 1800-tallet. Og for folk der har fulgt udviklingen i trådløse teknologier, bør det være åbenlyst, at standarden efterhånden lever på lånt tid i almindelig forbrugerteknologi. 

Spørgsmålet er derfor heller ikke, om det er en fejl, at Apple dropper hovedtelefonstikket. 

Det er højst et spørgsmål om det en fejl, at Apple gør det allerede nu.

Langt ind touchskærmens tidsalder bruger vi stadigvæk QWERTY-tastaturer.

Får begrænset betydning
Alligevel kan vi næsten med sikkerhed se frem til, at internettet vil flyde over med påtaget vrede, latterliggørelser og memes af svingende kvalitet over stikkets forsvinden.  

I virkelighedens verden kommer vi dog næppe til at se anden effekt end at nogle ganske få forbrugere hist og her udskyder deres iPhone-køb et ekstra år, mens enkelte andre vil forsøge sig med en Android-telefon. 

Men følger palaveren den sædvanlige drejebog, så ved vi dog, at vreden hurtigt damper af, og Apple ender med at sælge et ni-cifret antal iPhones.

Samtidig vil udbudet af gode Bluetoooth-høretelefoner eksplodere, og om få år vil det være umuligt at opdrive en smartphone – uanset mærke – der har et hovedtelefon-stik.

Til den tid vil vi sidde undrende og tænke tilbage på dengang, hvor det helt åbenlyse teknologiskift til trådløse hovedtelefoner var kontroversielt. 

Hvad mener du? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:
Rygterne er glohede før onsdagens store Apple-præsentation – her er otte nyheder, som vi forventer at se 

Apple er på vej med ny Macbook Pro – kan blive den største nyhed i fire år

Den gratis kontorpakke Apache OpenOffice blev oprindeligt grundlagt som et alternativt til Microsofts dengang altdominerende – men dyre – Office-pakke.

Nu nærmer projektet sig måske en nedlukning.

Muligheden diskuteres i hvert fald åbentlyst blandt flere af de førende open source-udviklere, der leverer til projektet.

Hovedårsagen er, at de har problemer med at sikre tilstrækkelig med sikkerhed i kontor-programmet, der kvit og frit kan downloades her: CCC

Sikkerhedsproblemerne fik i sidste uge Apache Software Foundation, der står bag programmet, til at lufte muligheden for at lukke hele OpenOffice ned.

I en mail skriver bestyrelsesformand i Apache Software Foundation, Dennis E. Hamilton, at projektets ressourcer er for begrænsede til, at det blive tilstrækkeligt vedligeholdt.

“Det er min velovervejede mening, at der ikke står nok udviklere klar, som har evner, kapacitet og vilje til at supplere den halve dusin frivillige, som holder projektet kørende,” skriver han.

Du kan læse hans mail her: What would OpenOffice retirement involve?

OpenOffice blev engang understøttet af Sun Microsystems, som imidlertid i 2009 blev købt af Oracle, som efter et fejlslagent forsøg på at udgive en kommerciel udgave af programmet gradvist mistede interessen for OpenOffice, hvilket du kan læse mere om her: Oracle opgiver OpenOffice

Oracle-samarbejdet fik ret hurtigt en del OpenOffice-udviklere til at trække sig ud af arbejdet, hvilket du kan læse mere om her: OpenOffice-folk dropper samarbejde med Oracle.

De stiftede i stedet det i dag konkurrerende LibreOffice, som fortsat udvikles i relativt højt tempo. Udviklerne bag LibreOffice udsendte fornylig en ny version, som du kan læse mere om her: Ny version af gratis kontorpakke klar om få dage: Dokument-sikkerhed er i fokus

Oracle overdrog i 2011 håndteringen af OpenOffice til Apache Software Foundation.

Der har flere gange været røster fremme i udviklerkredse om, at arbejdet med OpenOffice burde blive overdraget til Document Foundation, der står bag LibreOffice.

Den debat har nu fået ny luft med Apache Software Foundations udmelding, som har udløst en lang debattråd, som du kan se her.

Er tiden kommet til en nedlukning af OpenOffice? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.