Google lægger det såkaldte Project Ara i graven.

Dermed skrinlægges selskabts planer om at lancere en samlesæt-telefon, hvor brugeren selv nemt ville kunne sammensætte en telefon med de ønskede features.

Project Ara har været undervejs længe, men har undervejs været ramt af forskellige udfordringer.

De første prototyper skulle have været på gaden for mere end et år siden.
Dengang blev de imidlertid udskudt – blandt andet på grund af problemer med vedhæftningen af de forskellige kompontenter.

I første omgang var det planen, at komponenterne skulle holdes sammen af magneter, men de første fald-test viste, at denne løsning var for skrøbelig.

Det kan du læse mere om her: Derfor udskyder Google samlesæt-telefon: Dumpede faldtest og gik i stykker.

Google begyndte at eksperimentere med en telefon, der skulle kunne samles som legoklodser, i 2013.

Dengang lød fra Google, at selskabet sigtede efter at udvikle et helt hardware-økosystem, som mange forskellige modul-producenter og partnere frit skulle kunne levere enheder og dele til.

På den måde skulle Project Ara ikke føre til en Google-telefon, men en platform, hvor alverdens hardware-producenter skulle levere eksempelvis skærm, tastatur, hukommelse og andet i separate moduler, som brugeren selv skulle kunne sammensætte til telefoner.

Bag ideen lå blandt andet en ambition om at reducere omfanget af elektronik-affald, da platformen ville betyde, at man ville kunne nøjes med at udskifte dele, der krævede opdatering eller udskiftning, men ikke hele telefonen.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters kan det imidlertid meget vel være, at erfaringerne fra Project Ara kan munde ud i en salgbar telefon, da forskellige andre teknologivirksomheder overvejer at videreføre projektet under en Google-licens.

Analytikere vurderer, at der ikke vil være marked for en samlesæt-telefon, da opgraderings-hastigheden på smartphone-markedet er meget høj, hvor leverandørerne præsenterer nye produkter hvert eneste år.

“Det giver rigtig god mening at fortælle om sikkerhedsbrud i din virksomhed,” siger Thomas Kristmar, afdelingschef i Center for Cybersikkerhed.

Interview: Opfordringen fra Center for Cybersikkerhed er helt klar og utvetydig:

“Rammes din virksomhed af et sikkerhedsbrud, så skal du fortælle os om det,” siger afdelingschef i Center for Cybersikkerhed Thomas Kristmar.

Oplysninger fra både offentlige myndigheder og private virksomheder om cyber-sikkerhedshændelser kan i dag foregå uden risiko for aktindsigt, men mange virksomheder vælger stadig at holde kortene tæt ind til kroppen.

Muligheden for at undtage underretninger fra aktindsigt  blev igangsat  1. juli 2016, men der har endnu ikke været den store tilslutning til  underretningsordningen.

“Hvis du fortæller os om en cyber-hændelse, vil du ikke være underlagt aktindsigt.  Det betyder i praksis, at kun dig og centeret ved, at du er berørt af en hændelse , men også, at vi får informationer, der kan skabe et overblik over hvilke sikkerhedsproblemer, der plager Danmark.”

“Foreløbig har kun op mod 12 virksomheder indrapporteret om cyber-sikkerhedshændelser, hvilket næppe er udtryk for, hvor mange der er blevet ramt i perioden. Vores vurdering er, at det tal er væsentligt højere.”

Ifølge vurderingen fra Thomas Kristmar er der således stadig rigtig mange mørketal.

Hvorfor vil I gerne have disse tal?

“Vi vil gerne have de hårde fakta. Vi har fået skabt den efterspurgte mulighed for underretning uden risiko for aktindsigt. Nu mangler vi bare, at de danske firmaer også er klar til at spille med og det er vigtigt,” siger han.

“Med undtagelsen fjernes en væsentlig årsag til bekymring og øger dermed muligheden for både at yde bistand til virksomhederne ved cyber-angreb samt at få kastet lys på et område, der er præget af et betydeligt mørketal.”

Men hvorfor kommer virksomhederne så ikke?

“Jeg tror, at mange ikke er bekendt med muligheden. Vi skal have promoveret ordningen, men der er nok også en periode, hvor firmaerne lige skal vænne sig til tanken og blive trygge ved at aflevere oplysningerne.”

Derfor er det vigtigt, at du snakker
Ordningen er sat i verden, fordi underretninger fra myndigheder og private virksomheder blandt andet sætter Center for Cybersikkerhed i stand til at varsle hurtigere og bedre om trusler.

“Vi har to konkrete formål med ordningen. Vores operative enhed vil få information om, der er en trend, der skal reageres på. Eksempelvis mange igangværende ransomware-angreb. Den anden er til vores offentlige trusselsvurderinger, som virksomhederne selv kan bruge i deres egne risikovurderinger,” siger Thomas Kristmar.

Sandhedens engel
Det handler altså om at dokumentere de mange påstande om sikkerhedsproblemer, som man eksempelvis møder fra sikkerhedsfirmaer, der forsøger at sælge sikkerhedsprodukter.

“Helt nede på jorden, så er vi interesseret i at indsamle informationerne for at have helt konkrete tal på hændelser i landet. På den måde ved vi, hvad der sker og skal altså ikke gætte os frem. Vi vil gerne være sandhedens stemme.”

Øget underretning fra en bred vifte af virksomheder i forskellige erhvervssektorer vil således gøre Center for Cybersikkerhed bedre i stand til at yde rådgivning og bistand om cyber-risici og passende sikkerhedstiltag, lyder vurderingen.

Hvornår vil I karakterisere ordningen som en succes? Rapportering fra 10 til 12 firmaer på et halvt år giver vel ikke valide tal?

“Det er svært at sætte konkrete tal på. Lige nu handler det om at øge volumen, så vi kan få et bedre overblik, men det er umuligt at sætte faste tal på, hvornår det er en succes.”

Center for Cybersikkerhed opfordrer derfor offentlige – og private virksomheder til at underrette om større it-sikkerhedsmæssige hændelser i den digitale infrastruktur, som virksomhederne er ansvarlige for.

Det gælder aktører inden for it- og tele, transport, finans-, energi- og forsyningssektoren eller leverandører til forsvaret.

Du kan finde Center for Cybersikkerheds vejledning her.

Læs også:
Center for Cybersikkerhed: Sådan kommer du på fode efter ransomware

Sådan er it-sikkerheden hjemme hos chef i Center for Cybersikkerhed: “Derhjemme kører jeg Ubuntu og med to netværk”

Dansk telebranche bekymret over nye beføjelser til Forsvarets Efterretningstjeneste: Kan skade hele teleområdet

Vi kender jo alle det danske efterår; årstiden der måske bedst repræsenterer det danske klima, og som altid er garant for en kontrast til den sommervejret.

Man rykker sig mere indendøre, og solen sætter sig lidt tidligere. Pludselig befinder man sig ved computeren eller konsollen, men hvad skal man dog spille?

Frygt ej. Herunder er der fem spil, der kan levere underholdning i topklasse, når der bare skal noget action i systemet. Uanset om du er til vilde guns eller middelalderlig magi – der er noget for enhver smag.

Kom endelig med flere foreslag i kommentarfeltet nederst på siden.

Artiklen fortsætter under billedet…

1. Deus Ex: Mankind Divided
Det nyeste skud på stammen fra Ubisoft Montreal. Deus Ex er en af de mere velkendte serier på markedet, og med god grund. Seriens første udspil fra årtusindskiftet var en øjeblikkelig klassiker, og hovedpersonen Adam Jensen er stadig en fornøjelse at styre.

Især med de mange augmenterede evner han nu besidder, der kan bruges på alle mulige måder. Om det er den listige, snedige måde man vil gennemføre missionerne på, eller ren Rambo taktik, så er der altid noget for enhver smag.

Spillet besidder et ganske flot, grafisk udtryk, og den futuristiske sci-fi setting gør underværker for stemningen. Hvis du er til sci-fi action, med rig mulighed for at gøre tingene på din egen måde, og med rigtige konsekvenser, så er Mankind Divided et godt bud på efterårets underholdning.

2. The Witcher 3: Wild Hunt
Er du bidt af Game of Thrones, eller ville du bare ønske dig tilbage til tiderne hvor konger regerede, og eventyr var sande? Så er The Witcher noget for dig.

Geralt er hovedpersonen i serien, hvor mystiske monstre, farlige fjender og vidunderlige verdener er i centrum. Wild Hunt er ganske vist seriens tredje udspil, men også klart det bedste.

Den vanvittigt flotte verden i Wild Hunt danner rammer om et af de mest gennemførte spil, der nogensinde er lavet.

Spillets historie er dyb og medrivende, og man bliver hurtigt bidt af den. Men det bedste ved det hele er, at det er helt op til dig, hvordan du vil opleve det hele.

3. Overwatch
Blizzard har udgivet lidt af en perle i FPS-genren. Jeg har før rost spillet til skyerne, og det er bestemt et af de mest solide, holdbaserede skydespil på markedet.

Det er ganske vist ikke til det publikum, der helst vil nyde en god historie og en flot verden fra sofaen, men derimod de, der nyder en konkurrencepræget shooter.

Her er vi nemlig ude i online kampe, hvor to hold á 5 personer kæmper mod hinanden, og forsøger at få overtaget. Det flotte figurgalleri og de farverige baner giver spillet sit helt eget udtryk, og man sætter sig hurtigt ind i tingene, da det hele er meget tilgængeligt.

4. HITMAN™
Den dansk-producerede Hitman serie er atter på banen igen. Denne gang med en episodisk titel, der endnu ikke betragtes som fuldt udgivet, men derimod indeholder flere smukke, detaljerede og ekstremt gennemførte baner, der efterhånden udgives som de bliver færdiggjort.

En anderledes måde at udgive et spil på, men det fungerer overraskende godt. Spillet er nemlig – som nævnt – ikke udgivet 100% endnu, men de baner der er tilgængelige, er måske blandt seriens aller bedste gennem tiderne.

Tag bare Sapienza, en italiensk havneby hvor dit mål opholder sig i byens største palæ.

Du kan gå gennem smalle stræder helt ned til stranden, finde vej til palæets hemmelige faciliteter, kigge ind hos de små lejligheder rundt omkring – der er mange muligheder for at gennemføre missionerne på.

Helt klart anbefalelsesværdigt til alle med hang til snigerspil.

5. DOOM
Når det bare ikke skal gå stille for sig. DOOM er en absolut klassiker, der fik sig noget af en genfødsel tidligere i år. Dæmonerne skal – som altid – skydes ned, og det sker naturligvis med ultravoldelige metoder.

Er man bare det mindste til hård rock, vanvittige våben og et komplet hæsblæsende tempo på det hele, så er DOOM noget der helt klart skal prøves af. Dæmonerne findes i alle mulige størrelser, men én ting er sikkert; de bliver alle revet rundt på over-the-top manér.

Der bliver altså ikke lagt fingre imellem, når man tømmer sin shotgun i en flok fjender, der udelukkende er ude på at gøre det af med dig.

Online er også fint, men det er singleplayer-delen hvor festen virkelig er.

Tablet-computere er kedelige produkter. Selv om der findes et utal af producenter verden over, ser de næsten identiske ud: En flad computer med en berøringsskærm, der dækker næsten hele den ene side. 

Nogle producenter bygger deres tablet-computer i aluminium, andre i plast, men produktet er i bund og grund det samme. 

Lenovo er et af de selskaber, der oftest har budt på alternative udformninger af tablet-computere.

Eksempelvis har Lenovo Yoga Tablet en battericylinder langs den ene kant med henblik på at gøre computeren mere behagelig at have i hånden, mens dens storebror har en indbygget projektor. 

Ved årets IFA-messe i Berlin forsøger Lenovo igen. Denne gang med en lille tablet, som Lenovo kalder Yoga Book. 

Og “bog” er måske et mere passende begreb end tablet eller pc.

Fladt tastatur
Lenovo Yoga Books hardware er relativt uinteressant.

Tablet-computeren byder på en Intel Atom 64-bit processor, og skærmen har en opløsning på 1.920 x 1.080 pixels.

Atom-processoren er ikke den hurtigste i verden. Til gengæld  for den manglende ydeevne har computeren en batterilevetid på op mod 15 timer. 

Det interessante er tastaturet, der er indbygget i Yoga Book. I stedet for ægte, fysiske taster er der en flad overflade med lysende bogstaver. Du skriver ved at trykke på tasterne, der returnerer med en svag vibration. 

Det føles som at skrive på en iPad, men uden at tastaturet stjæler halvdelen af pladsen på skærmen. Lenovo selv fortæller, at testpersoner under brugertest vænnede sig til tastaturet efter cirka 40 minutters brug. 

Vi prøvede Yoga Book i cirka 10 minutter, og det kommer helt sikkert til at kræve tilvænning.

Hvis du allerede i dag skriver mail eller dokumenter på iPad’ens glastaster, så vil du hurtigere vænne dig til Yoga Books særprægede tastatur, der har en hvis charme. Der er et eller andet futuristisk over at skrive på en glasflade.

Foto: Lenovo.

Som en lukket bog
Tablet-computeren på 10″ ligner Lenovos Yoga-computere, hvor du ved at “vende vrangen ud på computeren”, og flippe skærmen 360 grader rundt, omdanner computeren til en tablet.

Problemet ved den slags tablet-computere er, at du sidder med en bærbar computer, hvor tastaturet pludselig vender udad, og hvor du stadig kan trykke på knapperne, selv om de er deaktiverede. 

Det føles ganske enkelt ikke særlig rart og egentlig også lidt kluntet, men det problem oplever du ikke på Yoga Book.

Da tastaturet ikke har fysiske knapper, der rager ud fra computeren, føles det ganske enkelt som at sidde med en foldet bog. Det fungerer fremragende og er klart det bedste resultat med den type tablet-design.

Foto: Lenovo

Skriv med kuglepen
Computeren er rettet mod personer på farten. Det kunne være en forretningsmand eller en studerende. 

Yoga Books lysende tastatur kan slukkes og omdannes til en tegneflade, og der medfølger en Wacom-pen med to forskellige spidser: Enten så du kan tegne direkte på tabletens tastatur-plade, eller også kan du have et stykke papir imellem og skrive med en kuglepen. 

Ens skrift læses let af tablet-computeren, om end det ikke er lige så god en skriveoplevelse, som du finder på en Surface Pro 4, en iPad Pro eller på en Samsung Note 7. 

Ikke desto mindre fungerer løsningen, og der er nogle oplagte brugsscenarier som eksempelvis noteskrivning for studerende eller en kopi af en underskrift til et dokument. 

Yoga Book er en ny type tablet, der har det bedste fra både computer- og tabletverdenen – dog ikke uden kompromisser.

Den har stadig et tastatur, du skal rotere rundt for at benytte Book som en tablet, men da tasterne ikke rager ud, og når Yoga Book er så tynd, så er det ikke et særlig stort problem. 

Derudover vil det kræve en hel del tilvænning, før du kan skrive bare nogenlunde hurtigt på tastaturet – hvis du da nogensinde vænner dig til det. 

Lenovo Yoga Book sættes til salg i Danmark fra oktober, og prisen er på henholdsvis 3.700 kroner og 4.500 kroner alt efter, om du vil have Android 6.0 eller Windows 10.

Du kan også vælge en model med Windows 10 og plads til et 4G/LTE-simkort. Så stiger prisen til 5.200 kroner. 

Læs også: Test af Lenovo Yoga 900: Tynd og fleksibel – men du er nødt til at acceptere svagheder

VR er smart når du er inde i oplevelsen, men udefra ser du stadig temmelig sær ud når du bokser rundt i luften

Playstation VR sidder med et enkelt bånd på hovedet. Lyden klares via et normalt headset. Forbindelseskablet til Playstation 4 løber bag nakken.

Alle vil udvikle virtual reality (VR). Alene i denne uge har Acer og Alcatel annonceret headsets, mens firmaer som Microsoft (med Hololens) og Oculus Rift (nu ejet af Facebook) har bakset med løsninger i flere år.

Det har grebet om sig i sådan en grad, at det minder om dengang, da alle skulle have 3D-fjernsyn – og året efter de buede skærme – i øvrigt uden at nogen af delene blev den økonomiske succes, som producenterne havde håbet på.

Det samme kommer til at gælde for virtual reality-headsets.

For headsets er stadig en ny teknologi med meget store udsving i kvalitet – og uden standarder eller adgang til virtual reality-indhold af blot rimelig kvalitet.

De fleste køb af virtual reality-løsninger og udstyr er derfor, som udviklingen er nu, et sats på en ukendt fremtid, hvor din indkøbte platform kan være opgivet og forladt om seks måneder.

Derfor er Sony og selskabets Playstation 4-baserede virtual reality-løsning interessant.

I gang for 6.500 kroner
For Playstation VR-sættet -  der koster 399 euro (cirka 3.000 kroner) og kan købes fra 13. oktober – kommer fra en stor og kendt producent som Sony, der samtidig har både interne og eksterne udviklere dedikeret til at udvikle spil- og underholdningsindhold.

Samtidig er Playstation VR en af de VR-løsninger, som er nemmest tilgængelig.

Her er ingen pc’er, som skal opgraderes, men i stedet skal du blot koble en Playstation 4, et Playstation 4 kamera og VR-sættet sammen via de medfølgende kabler – i alt en investering på omkring 6.500 kroner.

Imponeret – og let køresyg efter 5 minutter
Med en lancering om blot fem-seks uger er det en moden teknologi, som Computerworld skal prøve, da vi kravler ned i racer-sædet til en demo-dag hos Nordisk Film i Valby, som står for Playstation-brandet i Danmark.

Derefter får vi Playstation VR-brillen på, som spændes med et enkelt bånd om nakken, og så er vi parat til at klare de snoede bjergveje i racerspillet Driveclub VR. Og så et par hovedtelefoner på, så den utålmodige brummen fra den valgte Ferrari sikrer fuld indlevelse.

Og indlevelsen er god.

Grafikken er flot, om end en lille smule uskarp i denne testers øjne, og VR-oplevelsen rigtigt stærkt implementeret med mange fine detaljer.

Faktisk er der så mange detaljer, at det tager en smule tid at opdage dem alle sammen og erkende, at vi ikke bare kører et almindeligt racerspil.

Her er for eksempel ikke noget heads up-display med kort eller hastighed, men i stedet skal du se ned på det normale speedometer eller lige dreje hovedet for at holde øje med GPS’en. Læner du dig samtidig lidt frem eller tilbage, skifter udsynet i side- og bakspejl.

Fedt? Helt klart og når det først går stærkt, så glemmer du hurtigt den lidt uskarpe grafik. Så meget, at da denne testers smartwatch under køreturen bippede, så kiggede jeg forvirrede ned på mit virtuelle håndled i spillet og undrede mig over, hvor mit ur var.

Artiklen fortsætter under billedet…

Selvom Driveclubs biler gav lidt køresyge, så er den samlede VR-oplevelse en af de bedste bilsimulator-oplevelser vores tester har haft.

Ferrari kører som en færge
Så er det, at man næsten tilgiver, at Driveclub VRs Ferrari tager sving, som om dækkene er slidt ned til det rene lærred, og samtlige banens sving er smurt ind i svinefedt.

Ja faktisk føles det mere, som om du er kaptajn på en mellemstor færge end chauffør på en eksotisk sportsvogn.

Måske er det derfor, at det første milde anslag af køresyge begynder at melde sig efter et par omgange.

Ubehaget forstærkes af et par episoder, hvor færgen bilen kører af banen, og spillet hopper tilbage til en placering midt på vejen.

De hurtige ryk virker desorienterende og understreger, at hver enkelt spilproducent har en del at lære om VR-oplevelser.

Det understreger også vigtigheden af, at du prøver VR-løsninger, inden du køber.

For er du en af dem, som let får kvalme af VR-oplevelser, så er det surt at stå med en kvalmegenerator til over 6.000 kroner.

Drik øl, skyd og undslip i London
I demo-spillet London Heist er der til gengæld ikke antydning af kvalme. Her skal du som co-driver undslippe en række forfølgere.

Undervejs kan du ved at bruge to Playstation Move-controllere, både åbne bilens handskerum, tage en tår af dåseøllen i kabinen og skyde efter forfølgerne med en maskinpistol.

Når magasinet er tømt, så skal du selv samle nye magasiner op, som ligger rundt i kabinen og indsætte det i dit våben. Det er en sjov lille detalje, som er med til at øge indlevelsen i et ellers lidt simpelt kør- og skyd spil.

Og her var designet sådan, at vi ikke oplevede nogen former for desorientering eller kvalme.

Artiklen fortsætter under billedet…

Fra Playstation 4 løber dette stik, som derefter forbindes til headsettet.

Udfordringen er, at selv om du allerede ejer et Playstation 4 spil som Driveclub, så skal du købe en selvstændig VR-udgave, for at kunne udnytte VR-mulighederne.

Sony siger selv, at der inden udgangen af 2016 vil være cirka 50 VR-titler til Playstation VR, og at omkring 200 spil-studier for tiden arbejder med Playstation VR – herunder spil i både Batman- og Star Wars-universerne samt til de mange yngre spillere.

Om kombinationen af allerede den eksisterende Playstation 4-hardware og Sonys evne til at få kvalitetsspil frem på selskabets  platform er nok til, at Playstation VR bliver den første mainstream VR-succes er svært at spå om.

Pris og oplevelse er godkendt
For mens selve oplevelsen og prisen er godkendt, så er der stadig en række udfordringer, som er svære for Sony at overvinde.

Det gælder ikke mindst, at VR, hvor man sidder pakket godt ind med briller og headset, er en solo-oplevelse, som er svær at dele med andre, mens konsolspil jo for mange er en social oplevelse.

Til gengæld er solo-oplevelsen absolut godkendt. Bare husk søsygetabletter, hvis din Ferrari skal sikkert i havn.

Også Microsoft har et headset på vej  kaldet HoloLens. Men det baserer sig på en helt anden teknologi. Det har vi også testet her. 

Den jurauddannede Rasmus Malver er ved at godt træt af det offentliges omgang med hans personlige data.

Flere gange har han oplevet, at offentlige myndigheder sløser så meget med hans sundhedsdata og deslige, at disse data er havnet i andre folks indbakker.

Senest har han fået en mail fra Sundhedsdatastyrelsen, som beklager endnu en fejlaflevering af personlige data.

Beklagelsen kommer oven på den groteske sag om fejlaflevering af 5,3 millioner danskeres CPR-numre på to ukrypterede cd-rom’er, som i stedet for at blive leveret hos Danmarks Statistik havnede på det kinesiske visumansøgningskontor i København.

Det kan du læse mere om her: Ukrypterede cd’er med 5,3 millioner danskeres CPR-numre afleveret til kinesere ved en fejl

Afleverer data til anden borger
Efter den oprindelige sag var ude i pressen, søgte Rasmus Malver aktindsigt i, hvorvidt hans egne data endnu engang var havnet i hænderne på den forkerte modtager.

Han var desuden interesseret i at se, hvilke data Serum Instituttets Forskerservice igennem et anbefalet brev hos Post Danmark havde afleveret til de kinesiske visumfolk.

Men da Sundhedsdatastyrelsen, som siden 2015 har haft ansvaret for databehandlingen hos Statens Serum Instituts Forskerservice, vil sende hans data fra den oprindelige fejlaflevering, bliver mailen med Rasmus Malvers persondata sendt til en anden borger.

“Vi har gennemført en intern undersøgelse, der har vist, at den medarbejder, der på mine vegne skulle afsende den sikre mail fra vores hovedpostkasse, ved en fejl indsatte en anden mailadresse end din i modtagerfeltet,” lyder det i forklaringen fra Sundhedsdatastyrelsen, som fortsætter:

“Modtageren af mailen har kontaktet Sundhedsdatastyrelsen og gjort opmærksom på fejlen. Vedkommende har også bekræftet, at han har slettet mailen.”

Ville udstille hykleriet
Rasmus Malver har siden fået udleveret sine data fra de fejlaflevede CD-rom’er.

Han fortæller til Computerworld, at data udover CPR-numret drejer sig om hospitalsnumre og afdelingsnumre vedrørende tidligere indlæggelser, hvilket han finder krænkende.

“Jeg skrev i første omgang til dem (Sundhedsdatastyrelsen, red.), fordi jeg oven på Søren Louv-Jansen-sagen gerne ville have 15.000 kroner i kompensation for statens sløseri med mine data,” forklarer Rasmus Malver.

Henvisningen til Søren Louv-Jansen-sagen handler om en it-studerende, der i 2012 udstillede flere politikeres CPR-numre for at påvise problemer med vores CPR-system.

Den sag kan du læse mere om her: Lagde politikeres cpr-numre på nettet: Nu er han dømt

“Jeg ville ved at bede om at få mine data udleveret gerne udstille hykleriet om, at borgeres får bøder for at vise CPR-numre, mens staten kan gøre det igen og igen, uden at det får konsekvenser,” forklarer Rasmus Malver til Computerworld.

Ingen kompensation i vente
I brevet til Rasmus Malver forholder Sundhedsdatastyrelsen sig også til kompensationskravet, som bliver afvist med følgende forklaring:

“Vi kan ikke imødekomme din anmodning, da Statens Serum Institut benyttede en anerkendt forsendelsesmåde, da fejlafleveringen skete ved Post Danmark, og da data på CD‐rommerne efter det oplyste ikke er kommet uberettigede til kundskab.”

I midlertidigt afviser Sundhedsdatastyrelsen ikke, at der kan komme kompensation i spil, fordi Rasmus Malver i anden omgang har fået sendt sine sundhedsdata ud til en helt anden borger.

Den afgørelse ligger nu hos Kammeradvokaten, som vil komme med en udtalelse i sagen – formentligt i begyndelsen af næste uge.

Det forklarer afdelingschef for Compliance, Sikkerhed & Internationale Relationer i Sundhedsdatastyrelsen, Birgitte Drews, til Computerworld.

“Fejlen er opstået, da vi efter CD-rom-sagen modtog en række henvendelser fra borgerne om, hvorvidt deres sundhedsdata lå på CD-rom’erne. I den konkrete sag, som du nævner, har en medarbejder byttet om på mailadresser, så en anden borger har modtaget de efterspurgte sundhedsoplysninger,” siger hun.

Læs også: ‘Menneskelig fejl’ er en dårlig undskyldning: Slå nu hårdt ned på sløseri med persondata

Hun oplyser samtidigt, at Sundhedsdatastyrelsen på grund af fejlforsendelsen har haft to medarbejdere til at gennemgå alle udsendte mails vedrørende CD-rom-sagen sammen.

De to medarbejdere har ifølge Birgitte Drews verificeret, at der er tale om en enkeltstående fejl.

Sagen havnet på ministerens kontor
Men her stopper sagen ingenlunde.

For den oprindelige CD-rom-sag er havnet på sundhedsminister Sophie Løhdes (V) bord, som har bedt eksterne konsulenter i persondatabeskyttelse om at gennemgå de statslige sundhedsmyndighedernes håndtering af personfølsomme sundhedsdata.

Det er sket efter Rasmus Malvers sag, hvor data er udleveret til en helt anden borger, mens der også er dukket en lignende sag frem hos Styrelsen for Patientsikkerhed, hvor en læge sendte oplysninger til en forkert mailadresse.

“Vi kan desværre ikke gardere os 100 procent mod, at der sker menneskelige fejl. Men det er utroligt vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan, for at minimere risikoen for, at personoplysninger, som vores myndigheder har ansvaret for, kommer i de forkerte hænder,” skriver Sophie Løhde i en mail til Altinget.

Tilbage står Rasmus Malver, der siden 2011, har oplevet mindst fire tilfælde af, hvor hans data er havnet alle mulige og umulige steder.

“Men at man skyder skylden på fejlafleveringen af CD-rom’erne i første tilfælde på Post Danmark, svarer jo til, at man er dømt for røveri og undskylder sig med at gå i kondisko,” siger Rasmus Malver for at illustrere goddag-mand-økseskaft-oplevelsen.

Han fortæller, at hvis han bliver tilkendt kompensation i sagen om den fejlsendte mail, vil kompensationen i så fald gå til førnævnte Søren Louv-Jansen.

I den første sag med CD-rom’erne har Datatilsynet kritiseret Sundhedsdatastyrelen og indskærpet, at personhenførbare sundhedsoplysninger fremover skal krypteres, selvom de bliver sendt med anbefalet brev.

Læs også:
Hovsa: Ukrypterede cd’er med 5,3 millioner danskeres CPR-numre afleveret til kinesere ved en fejl

Efter kæmpebrøler med udlevering af CPR-numre til kinesere: Sådan er sikkerheden strammet op

Frem for at være god med oliekande og skruetrækker skal fremtidens CIO kunne begå sig i regneark, BI-værktøjer og powerpoint-præsentationer.

For aldrig tidligere har topledelsen i det danske erhvervsliv været så åben for, at CIO’en og dennes digitaliseringsforståelse kan bidrage positivt til forretningen.

Det er en af hovedkonklusionerne i den 21. udgave af Rambøll og Dansk IT’s årlige udgivelse ‘IT i Praksis’, som er blevet offentliggjort i denne uge.

Publikationen bygger blandt andet på svar fra 353 it- og/eller forretningsansvarlige fra den private og offentlige sektor.

“Døren står virkelig åben til, at CIO’en kan biddrage til forretningen,” forklarer Rambølls direktør for business technology, Steen Christensen, ved lanceringen af IT i Praksis 2016.

Rykker hurtigst med strategi
Undersøgelsen IT i Praksis 2016 viser, at 85 procent forventes at have en digital strategi inden 2019 – enten særskilt eller som del af den normale strategi.

Og des mere digital parat en virksomhed er med nedfældet strategi, jo hurtigere forventes det også, at virksomheden rykker i gennemførelsen af projekter og kan efterleve forretningens ønsker.

“Naturligvis er det væsentligt at se så langt ud i fremtiden som muligt, men det er klart, at sådan en strategi bør genbesøges om et eller to år på grund af forandringer. Retningen er dog vigtig at holde sig for øje,” siger Steen Christensen fra Rambøll.

Læs også: It-direktør i Novo Nordisk stryger helt til tops: Bliver CEO efter Lars Rebien

Forskelle på CEO og CIO
Undersøgelsen viser også visse forskelle på, hvordan den administrerende direktør og it-direktøren ser på de initiativer, der skal til for at blive en succesrig virksomhed.

Således peger danske CEO’s fra private virksomheder på, at automatisering af administrative processer er en klar førsteprioritet. Dette område ligger kun som nummer seks på CIO’ernes to-do-liste.

CIO’erne ser derimod en styrket indsats mod it-usikkerheder som sin væsentligste opgave i år, mens sikkerheden ligger ned som femteprioritet hos topcheferne.

CEO’en og CIO’en kan derimod godt være enige om, at udvikling af en digital forretningsstrategi er en andenprioritet.

De danske administrerende direktører udtrykker i undersøgelsen også ønsker om, at CIO’en understøtter ledelsen i forhold til beslutningstagning, mens CIO’en prioriterer dette område på en 11. plads over de vigtigste udviklings- og forbedringsinitiativer.

“Set fra CEO’ens stol findes meget af den nødvendige viden i virksomhedens systemer, så hvorfor er det, ‘at CIO’en ikke kan fremskaffe det fornødne?’,” lyder det retorisk i rapporten.

CEO’en står med åbne arme
At en moderne it-ansvarlig også har forretningsforståelse, er efterhånden ved at være en gammel traver inden for det relativt nye teknologifelt.

CEO’erne udtrykker i IT i Praksis 2016 også stærke ønsker om, at CIO’en tilpasser sin it-organisation til forretningen, mens både CIO og CEO peger på, at de skal være fælles om udarbejdelse af forretningsstrategien.

Derimod er der stor forskel, når det kommer til de to direktørtypers syn på, at CIO’en aktivt skal drive forretningen fremad med inddragelse af kunder/slutbrugere.

“CEO’erne står med åbne for at få CIO’erne og it-organisationerne med, og for at få hjælp til at forstå, hvad it i virkeligheden kan. CIO’erne sidder tilsyneladende blot på deres hænder og giver udtryk for, at de i virkeligheden ikke er synderligt interesseret i, hvad kunderne mangler og forventer,” lyder det fra IT i Praksis 2016.

Læs også:
Stor undersøgelse konkluderer: Danskerne hungrer efter mere data-deling i det offentlige

Artiklen fortsætter på næste side…

It-giganten IBM er blandt de kommercielle it-selskaber, der i dag og traditionelt har budt ind med mest kode til open source-operativsystemet Linux.

Det kan du læse mere om her: Tusindvis skriver på koden: Så mange linier vokser Linux-kildekoden med hver eneste dag.

Den store kode-donation er der ifølge IBM’s direktør for Power Systems-serverne, Douglas M. Balog, flere rigtig gode grunde til.

Det forklarer han til Computerworld, som møder IBM-bossen i Københavns Lufthavne, efter han har været lynvisit i Danmark.

“Vi undersøger selvfølgelig hvilke platforme, som nye applikationer bliver skrevet til, fordi en serverforretning overlever udelukkende i et miljø, hvor der bliver tilføjet nye workloads. Og i vores verden sidder udviklerne enten i skyen eller på Linux, så der er vi også,” siger Douglas M. Balog.

Læs også: Fra finsk hobby-projekt til big business: Sådan blev Linux skabt for 25 år siden

Trykker på Linux-speeder
Han fortæller, at IBM trykkede på Linux-speederen, da han personligt overtog IBM’s Power-forretning for tre års tid siden.

Dengang var selskabets proprietære UNIX-baserede AIX-system  altdominerende på IBM’s tunge regnemaskiner.

“I Power-forretning var der en tro på, at der kunne komme mange flere nye applikationer på AIX. Vi glemte dog at kigge på den generelle markedsudvikling for UNIX, som var på vej ned. Så trods AIX’ stigende markedsandele, fandt vi ud af, at vi godt nok fik nye kunder, men vi fik ikke nye workloads,” erkender IBM-direktøren.

Den indsigt fik IBM til at sadle om, og i dag er også selskabets Power-miljø gennemsyret af Linux og styresystemets dertilhørende applikationer, selvom der også stadig er plads til tusindvis af kunder på AIX-platformen.

Sendte et signal til it-verdenen
Linux-rejsen startede for IBM’s vedkommende for alvor i dotcom-kriseåret 2001.

Her investerede Big Blue omkring en milliard dollar svarende til 6,7 milliarder kroner i Linux til mainframes i forbindelse med selskabets udvikling, support og hardware-tilpasning til det dengang noget ukendte styresystem.

“Vores investering på en milliard dollar var et afgørende øjeblik og signal til hele it-miljøet om, at Linux til forretningsverdenen skulle tages seriøst,” siger Douglas M. Balog.

Selve milliard-investeringen husker han særdels godt, da han dengang sad som chef for selskabets mainframe-forretning.

“På daværende tidspunkt havde jeg slet ikke hørt om Linux, så der var selvfølgelig lidt bekymringer. Men vores tyske afdeling fik hurtigt vist via flere eksperimenter, at Linux til mainframes gav god mening,” forklarer han.

Han fortæller, at investeringen skyldtes, at IBM gerne ville have et operativsystem som mellemlag for mainframe-maskinernes z/OS-styresystem og så det hastigt voksende antal brugbare applikationer til Linux.

Desuden var investeringen også en taktisk manøvre for at bakke op omkring et hastigt voksende alternativ til den evige konkurrent Microsoft, som havde og har sit Windows-system at byde på.

Intern kamp mellem UNIX og Linux
At der skulle gå godt 10 år, før Linux på mainframes også bliver til Linux på Power-servere, forklarer Douglas M. Balog med, at man internt i Power-forretningen i mange år anså Linux som en art UNIX-system, der konkurrerede med AIX.

“Da jeg overtog ansvaret for Power-forretningen for tre år siden, var det første, jeg gjorde, at erklære, at markedet hælder mod Linux og skyen. Derfor skal vi kunne tilbyde Linux som et førsteklasse-styresystem på vores Power-platform,” fortæller Douglas M. Balog.

For at lægge pengene samme sted som hensigtserklæringerne fik Douglas M. Balog ved samme lejlighed også investeret yderligere en milliard dollar i udviklingen af Linux til Power-platformen.

“Jeg ville ønske, at vi havde taget Linux seriøst til Power-platformen på samme tid, hvor vi investerede i Linux til mainframes. Men det er jo historie nu, hvor vi tager Linux til Power meget seriøst,” siger han.

Her er fremtiden for Linux hos IBM
Når talen falder på fremtiden for Linux hos IBM, begynder Douglas M. Balog at tale meget hurtigt og pege på forskellige fremtidsperspektiver.

Ét står dog klokkeklart: Linux er fremtidens operativsystem hos it-giganten, som har hundredevis af folk, der er dedikeret til at arbejde med Linux.

Fremtidssatsningen skyldes ifølge Douglas M. Balog, at mange trends inden for it som eksempelvis big data-platformen Hadoop samt de relationelle databaser og den distribuerede database-teknologi blockchain til især finansverdenen klikker godt sammen med Linux.

“Industri-fokus på kunstig intelligens, deep learning og machine learning passer også virkelig godt sammen med Power-platformen og Linux, og derfor fortsætter vi investeringerne i Linux,” forklarer IBM-direktøren.

Han tilføjer, at investeringer i open source-miljøet omkring Linux er et tveægget sværd, fordi der også sidder selskaber som eksempelvis Oracle og benytter Linux til sine konkurrerende maskiner:

“På nogle måder hjælper man konkurrenterne, når det kommer til investeringerne i Linux-udviklingen. Men det gælder om at innovere hurtigt og have domæneviden, og det har vi mange gange hos IBM demonstreret, at vi er i stand til.”

Læs også: 
Linux fylder 25 år – her er de mest populære distributioner nogensinde

Samsungs spritnye Note 7-smartphone, som selskabet lancerede i sidste måned, er blevet fremhævet som et seriøst bud på, hvordan Samsung kan få rettet op selskabets pressede økonomi:

Læs mere om det her.

Nu risikerer Note 7 dog at få den stik modsatte effekt for Samsung.

En stribe internationale medier, heriblandt The Guardian skriver, at Samsung omgående stopper salget af Note 7 på grund af meldinger om, at telefonen kan bryde i brand.

Det er batterierne, den er gal med i Note 7, og der har indtil videre været i hvert fald 35 sager, hvor telefoner er eksploderet eller brudt i brand under opladningen.

Samsung: Et spørgsmål om kundernes sikkerhed
Samtidig har det sydkoreanske selskab netop udsendt en kort udtalelse.

Her bekræfter Samsung blandt andet de 35 sager og skriver samtidig, at der er sat gang i yderligere undersøgelser af problemet med batterierne: 

“Da vores kunders sikkerhed har absolut højeste prioritet hos Samsung, har vi dog stoppet salget af Note 7.”

“For kunder, der allerede har Galaxy Note 7-enheder, vil vi frivilligt erstatte den nuværende enhed med en ny over de kommende uger.”

“Vi anerkender det besvær, dette kan skabe i markedet, men dette er for at sikre, at Samsung fortsætter med at levere produkter af højeste kvalitet til vores kunder.”

“Vi arbejder tæt sammen med vores partnere for at sikre, at oplevelsen med at få en erstatning er så behagelig som muligt.”

Bryder i brand 
Se et eksempel på en Note 7, der er brudt i brand:

Læs også:

Ikke bare en stor smartphone med stylus: Samsungs Note 7 får afgørende betydning

Facebooks ambitiøse projekt om at levere gratis internet til det afrikanske kontinent via satellitter, led et stort tilbageslag i går, da en raket fra Tesla-stifteren Elon Musks rumfartsprojekt Space på spektakulær vis eksploderede på affyringensrampen.

Det skriver det amerikanske medie Bloomberg.

Efter planen skulle raketten afsendes i løbet af weekenden, og ulykken skete da raketten under forberedelserne til opsendingen fik påfyldt brændstof.

Læs også: Zuckerbergs vilde (og dyre) plan: Laserbåret internet på vej

Ombord på raketten befandt der sig en såkaldt Amos 6-satellit, som er ejet af det israelske firma Spacecom Ltd, men som efter planen skulle indgå i Mark Zuckerbergs højtprofilerede Project Facebook, der skal levere gratis internet til en række afrikanske lande syd for Sahara.

I en Facebook-opdateringer, skriver Mark Zuckerberg: 

“Jeg er dybt skuffet over at høre om SpaceX’s opsendelsefejl, der endte med at ødelægge vores satellit, der skulle bringe internetadgang til så mange mennesker over alt på kontinentet,” skrev han.

Mark Zuckerberg tilføjer i opdateringen, at uheldet ikke får nogen beydning for Facebooks ambitioner om at levere internet til mennesker over hele på kloden.

Kommer hurtigt på benene igen
Professor i astrofysik Timothy Carone oplyser til Bloomberg, at det relativt hurtigt vil være muligt at konstruere en ny udgave af Facebook-satellitten:

“Det er uheldigt, at det er sket. Men satellitten til Facebook kan genopbygges ret hurtigt, og SpaceX er dygtige til at bygge rumfartøjer og sende dem afsted. Jeg tror at genrejsningen fra denne episode vil ske ret hurtig,” siger han til Bloomberg.

Den præcise årsag til ulykken kendes ikke, men SpaceX oplyser at eksplosionen skete i en ilt-tank, mens raketten fik påfyldt brændstof.

Ingen mennesker kom til skade under eksplosionen.

Læs også:
Her bygger Facebook sine droner, servere og switche: Tag med inden for i Facebooks værksted, ‘Area 404′

Tesla-stifters næste projekt: Internet-satelliter i hundredevis