Apple vil angiveligt være med på billeddelingskarrusellen, og firmaet arbejder derfor på en applikation, der hurtigt og nemt kan klargøre og dele billeder og video på sociale medier.

Måske det første skridt mod en Apple-konkurrent til tjenester som Snapchat.

Sådan lyder det fra finanswebsiden Bloomberg, der har opsnappet rygter om, at Apple er i fuld gang med at bygge en ny applikation, der hurtigt og nemt kan gøre billedfiler eller videoer klar til nettet.

Det fortæller Bloomberg her.

Rettet mod Snapchat-folket
Ifølge finanssidens oplysninger er den nye satsning fra Apple en respons på den succes, som de eksisterende billeddelingstjenester har opnået.

Appen skal eksempelvis gøre det muligt for brugerne at optage videosekvenser, redigere dem for herefter at sende dem til kontakter eller via sociale netværk som eksempelvis Snapchat eller Twitter.

Applikationen skal via enkle redigeringsværktøjer, som netop kan appellere til brugere af Snapchat og Instagram, angivelig forsøge at snuppe markedsandele fra denne type tjenester, lyder det fra Bloomberg.

Applikationen skal være optimeret således, at man med en hånd kan klare ærterne, hvilket altså betyder, at det er mobilsegmentet, der er målgruppen.

Ligeledes er målet, at man kan færdiggøre sine projekter og lægge dem på nettet på helt ned til et enkelt minut.

Klar næste år
Ifølge Bloombergs kilder udvikles applikationen af de samme folk, der står bag Apples videoprogram Final Cut Pro og redigerings-appen iMovie.

Projektet er angiveligt i en tidlig testfase, men den skal være klar til brug i løbet af 2017, uden at rygtesprederne dog kan give et mere præcist bud på en lancering.

Apple har ikke ønsket at kommentere rygterne overfor Bloomberg.

Læs også:
Når de sociale medier går helt amok: Sådan overlever du en shitstorm på nettet

Galleri: Disse sociale medier er de mest anvendte i verden

Afsløring: Vi deler artikler på de sociale medier – men har ikke selv læst dem

Selv små opstarts-virksomheder kan i dag blive kastet ud i global konkurrence i et meget tidligt stadie.

Derfor er det mere afgørende end nogensinde før, at de kan få tilført kapital til nye vækstinitiativer.

Det fortæller Jannick Nytoft, der er administrerende direktør i DVCA, der er en dansk interesseorganisation for venturekapitalfonde og business angels.

Han ser derfor særdeles positiv på det såkaldte investorfradrag, der er inkluderet i den 2025-plan som regeringen fremlagde tirsdag.

90.000 kroner i skatterabat
I den form som regeringen foreslår, vil fradraget betyder, at investorer i dag kan skyde op til 650.000 kroner ind i en opstartsvirksomhed og til gengæld få 90.000 kroner i skatterabat.

“Det er et faktum, at mange danske virksomheder har problemer med at skaffe risikovillig kapital. Her er et investorfradrag et af de værktøjer, der har stor effekt for især små iværksættere, der befinder sig i de helt tidlige stadier, hvor risikoen er meget høj,” siger han til Computerworld.

Læs også: Danske it-iværksættere henter 150 millioner i investor-kapital: “Sådan skaffede vi pengene”

Et fradrag som dette har stået højt på interesseorganisationens ønskeseddel gennem de seneste knap fem år.

Det skyldes ikke mindst, at man i både Storbritannien og Sverige har haft gode erfaringer med lignende fradrag, forklarer han.

“I Storbritannien har fradraget haft den effekt, at der er blevet pumpet op mod 12 milliarder pund ud i britiske iværksættervirksomheder, og det er en del af forklaringen på, at der i Storbritannien i dag er dobbelt så mange vækstiværksættere per indbygger sammenlignet med Danmark,” siger han.

Regeringens udspil omfatter dog udelukkende personlige indkomster.

Men for at få den optimale effekt appellerer DVCA til at kapitalindkomster og indkomster i holdingselskaber også bliver omfattet af investorfradraget.

“Jeg tror til gengæld, at fradraget kommer til at gøre det lettere at hente kapital for de iværksættere, der lige har fået ideen og skal ud og hente deres første finansering,” siger Jeppe Rindom (th), der er CEO og medstifter af det danske firma Pleo

Den danske iværksætter Jeppe Rindom, der er administrerende direktør og medstifter af opstartsvirksomheden Pleo hilser ligeledes initiativet velkommen. 

Ligesom Jannick Nytoft havde han gerne set en endnu mere ambitiøs udgave af investeringsfradraget. 

“Men når jeg alligevel er positiv er det, fordi der er enormt gode erfaringer med denne type fradrag fra Storbritannien, der vel nok har det mest velfungerende iværksættermiljø i Europa,” siger han.

I en verden, hvor det ikke unormalt at iværksætter-virksomheder får tilført både to- og tre-cifrede millionbeløb lyder et fradrag på maksimalt 650.000 kroner umiddelbart ikke af meget. 

“Grænsen på 650.000 betyder, at vi hos Pleo er kommet ud over det stadie, hvor det er relevant for os,” siger han og tilføjer:

“Men jeg tror til gengæld, at fradraget kommer til at gøre det lettere at hente kapital for de iværksættere, der lige har fået ideen og skal ud og hente deres første finansering.” 

Kan gøre investeringer til middelklassefænomen
Jeppe Rindom påpeger ligeledes, at netop fordi initiativet er henvendt til personlige indkomster, kan det betyde, at vi i fremtiden vil se flere investeringer fra privatpersoner – og ikke bare fra profesionelle investorer. 

“Det er min forhåbning, at investeringer i opstartsvirksomheder kan bliver et middelklassefænomen. Det kan både betyde en spredning i den velstandsskabelse, der sker i iværksættermiljøet, men det kan også betyde, at de gode iværksætterhistorier kan blive et samtaleemne om middagsbordet i de danske familier - og på den måde kan det være med til at stimulere iværksætteriet,” siger han.

Læs også:
21-årige Daniel bor på et værelse i San Francisco med to venner og drømmer om succes: “En del investorer har allerede taget kontakt”

Derfor kan it-virksomheder uden omsætning være milliarder af kroner værd 

Selv små opstarts-virksomheder kan i dag blive kastet ud i global konkurrence i et meget tidligt stadie.

Derfor er det mere afgørende end nogensinde før, at de kan få tilført kapital til nye vækstinitiativer.

Det fortæller Jannick Nytoft, der er administrerende direktør i DVCA, der er en dansk interesseorganisation for venturekapitalfonde og business angels.

Han ser derfor særdeles positiv på det såkaldte investorfradrag, der er inkluderet i den 2025-plan som regeringen fremlagde tirsdag.

90.000 kroner i skatterabat
I den form som regeringen foreslår, vil fradraget betyder, at investorer i dag kan skyde op til 650.000 kroner ind i en opstartsvirksomhed og til gengæld få 90.000 kroner i skatterabat.

“Det er et faktum, at mange danske virksomheder har problemer med at skaffe risikovillig kapital. Her er et investorfradrag et af de værktøjer, der har stor effekt for især små iværksættere, der befinder sig i de helt tidlige stadier, hvor risikoen er meget høj,” siger han til Computerworld.

Læs også: Danske it-iværksættere henter 150 millioner i investor-kapital: “Sådan skaffede vi pengene”

Et fradrag som dette har stået højt på interesseorganisationens ønskeseddel gennem de seneste knap fem år.

Det skyldes ikke mindst, at man i både Storbritannien og Sverige har haft gode erfaringer med lignende fradrag, forklarer han.

“I Storbritannien har fradraget haft den effekt, at der er blevet pumpet op mod 12 milliarder pund ud i britiske iværksættervirksomheder, og det er en del af forklaringen på, at der i Storbritannien i dag er dobbelt så mange vækstiværksættere per indbygger sammenlignet med Danmark,” siger han.

Regeringens udspil omfatter dog udelukkende personlige indkomster.

Men for at få den optimale effekt appellerer DVCA til at kapitalindkomster og indkomster i holdingselskaber også bliver omfattet af investorfradraget.

“Jeg tror til gengæld, at fradraget kommer til at gøre det lettere at hente kapital for de iværksættere, der lige har fået ideen og skal ud og hente deres første finansering,” siger Jeppe Rindom (th), der er CEO og medstifter af det danske firma Pleo

Den danske iværksætter Jeppe Rindom, der er administrerende direktør og medstifter af opstartsvirksomheden Pleo hilser ligeledes initiativet velkommen. 

Ligesom Jannick Nytoft havde han gerne set en endnu mere ambitiøs udgave af investeringsfradraget. 

“Men når jeg alligevel er positiv er det, fordi der er enormt gode erfaringer med denne type fradrag fra Storbritannien, der vel nok har det mest velfungerende iværksættermiljø i Europa,” siger han.

I en verden, hvor det ikke unormalt at iværksætter-virksomheder får tilført både to- og tre-cifrede millionbeløb lyder et fradrag på maksimalt 650.000 kroner umiddelbart ikke af meget. 

“Grænsen på 650.000 betyder, at vi hos Pleo er kommet ud over det stadie, hvor det er relevant for os,” siger han og tilføjer:

“Men jeg tror til gengæld, at fradraget kommer til at gøre det lettere at hente kapital for de iværksættere, der lige har fået ideen og skal ud og hente deres første finansering.” 

Kan gøre investeringer til middelklassefænomen
Jeppe Rindom påpeger ligeledes, at netop fordi initiativet er henvendt til personlige indkomster, kan det betyde, at vi i fremtiden vil se flere investeringer fra privatpersoner – og ikke bare fra profesionelle investorer. 

“Det er min forhåbning, at investeringer i opstartsvirksomheder kan bliver et middelklassefænomen. Det kan både betyde en spredning i den velstandsskabelse, der sker i iværksættermiljøet, men det kan også betyde, at de gode iværksætterhistorier kan blive et samtaleemne om middagsbordet i de danske familier - og på den måde kan det være med til at stimulere iværksætteriet,” siger han.

Læs også:
21-årige Daniel bor på et værelse i San Francisco med to venner og drømmer om succes: “En del investorer har allerede taget kontakt”

Derfor kan it-virksomheder uden omsætning være milliarder af kroner værd 

For efterhånden syv år siden introducerede SKI – Staten og Kommunernes Indkøbsservice – en dengang helt ny it-rammeaftale med det mundrette navn “02.18 Systemløsninger, Projekter samt Vedligehold”.

Aftalen var på mange måder nyskabende, idet man understøttede sammenhængende løsnings- og vedligeholdelsesaftaler.

Desuden introducerede man et nyt samarbejdsparadigme i form af en “grundlov” for alle leverandører på rammeaftalen, hvor processer roller og ansvar var grundigt beskrevet på tværs af leveringsaftaler og leverandører.

Den offentlige kunde fik mulighed for at kunne tildele en kontrakt direkte (naturligvis under nogle styrede og formelle processer), eller gå i et miniudbud – det vil sige at genåbne konkurrence mellem egnede leverandører.

Man fik et bredt leverandørfelt ind bestående af 71 unikke leverandører. Der er både de store, små, smalle og nicheprægede virksomheder.

Succes – og krise
Aftalen blev en stor succes.

Men som dem, der har fulgt lidt med i offentlig udbud sikkert ved, så ramte en krise SKI nogle år senere, hvor der blev sat spørgsmålstegn ved lovligheden af SKI’s daværende aftaleparadigmer.

Krisen betød, at SKI fokuserede på “juridisk uangribelige” aftaler samt ganske simpelt at skulle tjene penge igen.

For cirka tre år siden trådte den nuværende SKI 02.18-aftale så i kraft.

Nu hedder den “02.18 It- løsninger og -vedligehold”. Ordet “projekter” er altså taget væk.

Samtidig ændrede man også købsformen på aftalen, således at man kun kan tildele via miniudbud.

Muligheden for en hurtig tildeling via direkte tildeling eksisterer simpelthen ikke på rammeaftalen, og helt usædvanligt er der heller ikke nogen prissætning men i stedet prosabeskrivelser på en række såkaldte bruttoløsninger indenfor de givne aftaleområder, for eksempel ERP eller ESDH.

Hvilke konsekvenser har disse umiddelbart mindre justeringer så?

De mindre firmaer og de nicheprægede er der ikke plads til
Først og fremmest tilgodeser selve aftalen ikke mindre og nicheprægede virksomheder ret godt mere.

Der er godt nok stadig cirka 60 leverandører på aftalen i alt, og – bevares – der er da stadig mindre/nicheprægede virksomheder repræsenteret, men hvis man dykker ned i det, ser man, at de cirka 60 leverandører er fordelt på 17 delaftaler.

Der er derfor ikke plads til særligt mange mindre eller nicheprægede virksomheder på en given delaftale, når de sædvanlige tre-fire giganter på delaftalen først har fået sine næsten selvskrevne pladser.

Dernæst gør den eneste tildelingsform, miniudbud, det også rigtigt svært for de udvalgte SKI-leverandører.

Ganske simpelt fordi, man skal besvare et udbudsmateriale fra den offentlige kunde, der formentlig ikke er ret meget mindre, end hvis det havde været et EU-udbud.

Derudover skal man sætte sig ind i et større rammeaftale-paradigme – utvivlsomt juridisk uangribeligt – der i udgangspunktet ikke tilgodeser mindre organisationer særligt godt.

Og mindre virksomheder har typisk heller ikke fuldtidseksperter siddende, der kan dechifrere de mulige konsekvenser af paradigmerne.

Det kan gøres meget bedre
Man kan sige, at komplekse aftaler er et vilkår indenfor offentlig udbud, men derfor mener jeg stadig, at man godt kunne gøre det mere simpelt.

Man kan kun gisne om, hvorfor aftalen blev strikket sådan sammen, men et bud kunne være, at de store leverandører selvfølgelig omsætter mest, og SKI lever jo af leverandørernes omsætning. Desuden er færre unikke leverandører billigere at forvalte.

Budomkostningerne for virksomhederne på aftalen er derfor ikke blevet væsentlig mindre, end de ellers ville have været, og for den offentlige kunde er transitionsomkostningen ved et SKI-miniudbud i mange tilfælde heller ikke ret meget mindre end ved eget udbud.

Jeg tror, at hvis man trykker leverandørerne på SKI 02.18 på maven og spørger, hvad de har fået ud af at være på aftalen, vil langt de fleste – især de mindre – svare “intet”, eller “meget lidt”.

En ny aftale er på vej
SKI annoncerer nu på deres hjemmeside, at man er i gang med markedsanalysen for den nye aftale, der skal erstatte den eksisterende, der udløber november 2017, og nu hedder den “02.18 It-projekter og løsningsanskaffelse”.

Dermed har man indført ordet “projekt” igen, og det tolker jeg som et positivt tegn på, at SKI igen vil forsøge at få flere af de mindre eller nicheprægede virksomheder med på aftalen.

SKI vil formentlig udmelde udbuddet med en forventet volumen på over en milliard kr. i aftalens løbetid, og leverandørerne vil afsætte en række ressourcer til at byde ind på udbuddet.

Aftalen kan helt sikkert have sin berettigelse, men hvis man som kommende – især mindre – tilbudsgiver skal have “Value For Money”, så skal aftalen strikkes helt anderledes sammen end den nuværende.

Aftalen skal af-akademiseres
Der skal gøres mere for at “af-akademisere” aftalen, så også virksomheder uden en fastansat ekspert i udbud kan forstå paradigmerne, og der skal laves nogle aftræksmuligheder på aftalen, der gør, at transaktionsomkostningerne mindskes for både ordregiver såvel som tilbudsgiver.

Man skal simpelthen blive bedre til at håndtere paradokset mellem “juridisk uangribeligt” og “praktisk anvendeligt”.

Ellers risikerer man som tilbudsgiver først at bruge en bunke af tid og penge på at komme på SKI aftalen, for derefter ikke at få noget økonomisk ud af det.

Spørgsmålet er, om jeg overfortolker SKI’s hensigt, eller om man rent faktisk vil gøre noget ved det – det vil kun tiden vise.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig – måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

For efterhånden syv år siden introducerede SKI – Staten og Kommunernes Indkøbsservice – en dengang helt ny it-rammeaftale med det mundrette navn “02.18 Systemløsninger, Projekter samt Vedligehold”.

Aftalen var på mange måder nyskabende, idet man understøttede sammenhængende løsnings- og vedligeholdelsesaftaler.

Desuden introducerede man et nyt samarbejdsparadigme i form af en “grundlov” for alle leverandører på rammeaftalen, hvor processer roller og ansvar var grundigt beskrevet på tværs af leveringsaftaler og leverandører.

Den offentlige kunde fik mulighed for at kunne tildele en kontrakt direkte (naturligvis under nogle styrede og formelle processer), eller gå i et miniudbud – det vil sige at genåbne konkurrence mellem egnede leverandører.

Man fik et bredt leverandørfelt ind bestående af 71 unikke leverandører. Der er både de store, små, smalle og nicheprægede virksomheder.

Succes – og krise
Aftalen blev en stor succes.

Men som dem, der har fulgt lidt med i offentlig udbud sikkert ved, så ramte en krise SKI nogle år senere, hvor der blev sat spørgsmålstegn ved lovligheden af SKI’s daværende aftaleparadigmer.

Krisen betød, at SKI fokuserede på “juridisk uangribelige” aftaler samt ganske simpelt at skulle tjene penge igen.

For cirka tre år siden trådte den nuværende SKI 02.18-aftale så i kraft.

Nu hedder den “02.18 It- løsninger og -vedligehold”. Ordet “projekter” er altså taget væk.

Samtidig ændrede man også købsformen på aftalen, således at man kun kan tildele via miniudbud.

Muligheden for en hurtig tildeling via direkte tildeling eksisterer simpelthen ikke på rammeaftalen, og helt usædvanligt er der heller ikke nogen prissætning men i stedet prosabeskrivelser på en række såkaldte bruttoløsninger indenfor de givne aftaleområder, for eksempel ERP eller ESDH.

Hvilke konsekvenser har disse umiddelbart mindre justeringer så?

De mindre firmaer og de nicheprægede er der ikke plads til
Først og fremmest tilgodeser selve aftalen ikke mindre og nicheprægede virksomheder ret godt mere.

Der er godt nok stadig cirka 60 leverandører på aftalen i alt, og – bevares – der er da stadig mindre/nicheprægede virksomheder repræsenteret, men hvis man dykker ned i det, ser man, at de cirka 60 leverandører er fordelt på 17 delaftaler.

Der er derfor ikke plads til særligt mange mindre eller nicheprægede virksomheder på en given delaftale, når de sædvanlige tre-fire giganter på delaftalen først har fået sine næsten selvskrevne pladser.

Dernæst gør den eneste tildelingsform, miniudbud, det også rigtigt svært for de udvalgte SKI-leverandører.

Ganske simpelt fordi, man skal besvare et udbudsmateriale fra den offentlige kunde, der formentlig ikke er ret meget mindre, end hvis det havde været et EU-udbud.

Derudover skal man sætte sig ind i et større rammeaftale-paradigme – utvivlsomt juridisk uangribeligt – der i udgangspunktet ikke tilgodeser mindre organisationer særligt godt.

Og mindre virksomheder har typisk heller ikke fuldtidseksperter siddende, der kan dechifrere de mulige konsekvenser af paradigmerne.

Det kan gøres meget bedre
Man kan sige, at komplekse aftaler er et vilkår indenfor offentlig udbud, men derfor mener jeg stadig, at man godt kunne gøre det mere simpelt.

Man kan kun gisne om, hvorfor aftalen blev strikket sådan sammen, men et bud kunne være, at de store leverandører selvfølgelig omsætter mest, og SKI lever jo af leverandørernes omsætning. Desuden er færre unikke leverandører billigere at forvalte.

Budomkostningerne for virksomhederne på aftalen er derfor ikke blevet væsentlig mindre, end de ellers ville have været, og for den offentlige kunde er transitionsomkostningen ved et SKI-miniudbud i mange tilfælde heller ikke ret meget mindre end ved eget udbud.

Jeg tror, at hvis man trykker leverandørerne på SKI 02.18 på maven og spørger, hvad de har fået ud af at være på aftalen, vil langt de fleste – især de mindre – svare “intet”, eller “meget lidt”.

En ny aftale er på vej
SKI annoncerer nu på deres hjemmeside, at man er i gang med markedsanalysen for den nye aftale, der skal erstatte den eksisterende, der udløber november 2017, og nu hedder den “02.18 It-projekter og løsningsanskaffelse”.

Dermed har man indført ordet “projekt” igen, og det tolker jeg som et positivt tegn på, at SKI igen vil forsøge at få flere af de mindre eller nicheprægede virksomheder med på aftalen.

SKI vil formentlig udmelde udbuddet med en forventet volumen på over en milliard kr. i aftalens løbetid, og leverandørerne vil afsætte en række ressourcer til at byde ind på udbuddet.

Aftalen kan helt sikkert have sin berettigelse, men hvis man som kommende – især mindre – tilbudsgiver skal have “Value For Money”, så skal aftalen strikkes helt anderledes sammen end den nuværende.

Aftalen skal af-akademiseres
Der skal gøres mere for at “af-akademisere” aftalen, så også virksomheder uden en fastansat ekspert i udbud kan forstå paradigmerne, og der skal laves nogle aftræksmuligheder på aftalen, der gør, at transaktionsomkostningerne mindskes for både ordregiver såvel som tilbudsgiver.

Man skal simpelthen blive bedre til at håndtere paradokset mellem “juridisk uangribeligt” og “praktisk anvendeligt”.

Ellers risikerer man som tilbudsgiver først at bruge en bunke af tid og penge på at komme på SKI aftalen, for derefter ikke at få noget økonomisk ud af det.

Spørgsmålet er, om jeg overfortolker SKI’s hensigt, eller om man rent faktisk vil gøre noget ved det – det vil kun tiden vise.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig – måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Mens alverdens teleselskaber er i gang med at tegne fremtidens lynhurtige 5G-netværk, har et nyt forsøg vist, at der stadig er saft og kraft i 4G-teknologien.

Således er det finske teleselskab Elisa med 2,3 millioner kunder hævde, at selskabet i samarbejde med kinesiske Huawei har formået at slå 4G-hastighedsrekorden i et nyt forsøg.

Farten i det finsk-kinesiske netværk røg op på 1,9 gigabit per sekund.

Det skriver BBC.

Nokia dobbelt så hurtig
Til sammenligning har det hurtigste kommercielle netværk en downloadhastighed på 300 megabit per sekund, hvilket altså er seks gange sløvere end Elisas selvudnævnte rekordtid.

Disse to hastigheder kan dog ikke umiddelbart sammenlignes, da Elisa med Huawei-teknologien har kørt hastigheden op i et lukket testnetværk, som ikke oplever samme forstyrrelser, som netværk ude i virkeligheden bliver udsat for.

Ikke desto mindre hævder Elisas direktør, at selskabet ved, at ingen andre har opnået den slags hastigheder på 4G-teknologien.

Læs også: Danskernes smartphones bruger WiFi det meste af tiden: 3G og 4G får baghjul af WiFi

Men måske skulle Elisa-direktør Veli-Matti Mattila spejde et par hundrede kilometer oppe nordpå i byen Nokia, hvor en anden finsk telegigant hører hjemme.

For tilbage i 2014 hævede netværksselskabet Nokia, at selskabet sammen med den sydkoreanske operatør SK Telecom havde opnået en 4G-hastighed på 3,78 gigabits per sekund – altså nogenlunde dobbelt op på hastigheden i forhold til Elisas såkaldte rekordtid.

Det skrev blandt andre online-mediet Gadgets 360 om dengang.

Ingen kan røre 5G-hastighederne
Tidligere har Nokia i samarbejde med amerikanske Sprint også hævdet at have rundet 2,6 gigabit per sekund, hvilket altså også er hurtigere end Elisas tid.

Og mens de to finske selskaber kan dyste om, hvem der er den hurtigste finne i verden, ligger der kommende hastigheds-verdensrekorder og venter lige om hjørnet.

For 5G-teknologien vil uden tvivl overhale 4G-hastighederne med flere omgange, da de teoretiske download-hastigheder på 5G ligger et sted mellem 10 og 20 gigabits per sekund.

Det svarer til at være minimum fem gange så hurtigt som Elisas påståede 4G-verdenrekord.

5G-teknologien forventes at være på plads i 2020, hvilket du kan læse mere om her.

Længere ude i fremtiden venter endnu hurtigere teknologier, som eventuelt kan komme fra Danmark, hvilket du kan læse mere om her.

Læs også:

Tele- og it-branchen jubler efter milliardsatsning til udvikling af 5G-teknologi

Lynende hurtigt 5G på trapperne: Det vil du kunne bruge det nye netværk til

Mens alverdens teleselskaber er i gang med at tegne fremtidens lynhurtige 5G-netværk, har et nyt forsøg vist, at der stadig er saft og kraft i 4G-teknologien.

Således er det finske teleselskab Elisa med 2,3 millioner kunder hævde, at selskabet i samarbejde med kinesiske Huawei har formået at slå 4G-hastighedsrekorden i et nyt forsøg.

Farten i det finsk-kinesiske netværk røg op på 1,9 gigabit per sekund.

Det skriver BBC.

Nokia dobbelt så hurtig
Til sammenligning har det hurtigste kommercielle netværk en downloadhastighed på 300 megabit per sekund, hvilket altså er seks gange sløvere end Elisas selvudnævnte rekordtid.

Disse to hastigheder kan dog ikke umiddelbart sammenlignes, da Elisa med Huawei-teknologien har kørt hastigheden op i et lukket testnetværk, som ikke oplever samme forstyrrelser, som netværk ude i virkeligheden bliver udsat for.

Ikke desto mindre hævder Elisas direktør, at selskabet ved, at ingen andre har opnået den slags hastigheder på 4G-teknologien.

Læs også: Danskernes smartphones bruger WiFi det meste af tiden: 3G og 4G får baghjul af WiFi

Men måske skulle Elisa-direktør Veli-Matti Mattila spejde et par hundrede kilometer oppe nordpå i byen Nokia, hvor en anden finsk telegigant hører hjemme.

For tilbage i 2014 hævede netværksselskabet Nokia, at selskabet sammen med den sydkoreanske operatør SK Telecom havde opnået en 4G-hastighed på 3,78 gigabits per sekund – altså nogenlunde dobbelt op på hastigheden i forhold til Elisas såkaldte rekordtid.

Det skrev blandt andre online-mediet Gadgets 360 om dengang.

Ingen kan røre 5G-hastighederne
Tidligere har Nokia i samarbejde med amerikanske Sprint også hævdet at have rundet 2,6 gigabit per sekund, hvilket altså også er hurtigere end Elisas tid.

Og mens de to finske selskaber kan dyste om, hvem der er den hurtigste finne i verden, ligger der kommende hastigheds-verdensrekorder og venter lige om hjørnet.

For 5G-teknologien vil uden tvivl overhale 4G-hastighederne med flere omgange, da de teoretiske download-hastigheder på 5G ligger et sted mellem 10 og 20 gigabits per sekund.

Det svarer til at være minimum fem gange så hurtigt som Elisas påståede 4G-verdenrekord.

5G-teknologien forventes at være på plads i 2020, hvilket du kan læse mere om her.

Længere ude i fremtiden venter endnu hurtigere teknologier, som eventuelt kan komme fra Danmark, hvilket du kan læse mere om her.

Læs også:

Tele- og it-branchen jubler efter milliardsatsning til udvikling af 5G-teknologi

Lynende hurtigt 5G på trapperne: Det vil du kunne bruge det nye netværk til

Blå skjorter, slips og konservative dyder. 

Det er formodentligt nogle af de ting, som mange danskere forbinder med A.P. Møller-Mærsk.

Men i den forgangne uge forsøgte Mærsk i al ubemærkethed at tage livtag med nogle af myterne om virksomheden. Det skete, da selskabet afholdte et såkaldt hackathon.

Det fandt sted i urbane omgivelser på Vesterbro i København i nedlagte fabrikshaller, der i dag tilhører gadesportsorganisation Game. Her dystede knap 60 personer om at udvikle nye innovative løsninger til A.P. Møller-Mærsk.

I gården udenfor vandrede aspirerende gøglere rundt fra den nærliggende kreative gøglerskole AFUK med bind for øjenene i, hvad der øjensynligt var en form for kreativ sanseøvelse.

Vil være bedre til at anvende data
Anneli Bartholdy, innovation portofolio manager hos A.P. Møller-Mærsk, har været med til at arrangere hackathonet.

Hun byder Computerworlds udsendte velkommen iført en blå Mærsk-hættetrøje, der har et påtrykt slips på fronten.

Hun indleder med at forklare, at hackathonet er en del af en målrettet indsats fra A.P. Møller-Mærsk, der skal sikre, at der i fremtiden bliver fremelsket flere kreative ideer i virksomheden. 

Helt konkret håber hun på, at Mærsk kan blive inspireret til at finde nye og mere kreative måder at anvende data på.

“I øjeblikket er vi hos Mærsk meget fokuseret på at finde nye måder, der kan hjælpe os med at samarbejde bedre med iværksætter-mijøet. Her er et hackathon et meget simpelt værktøj, som vi kan bruge for at nå det mål,” siger hun.

Det virker som om, at der i dag er mange virksomheder, der er begyndt at omfavne iværksætter-miljøet. Hvad tror du årsagen er til det? 

“Vi ser, at iværksætter-virksomheder i dag er førende inde for mange teknologi-områder. De er især gode til at afprøve og tilegne sig nye teknologier med en hastighed, som større virksomheder ikke altid er i stand til.”

“Det betyder, at vi ved at samarbejde med dem kan få en bedre fornemmelse for hvilke teknologier, der er hype og hvilke teknologier, der har potentiale,” siger Anneli Bartholdy.

Hun understreger samtidig, at projekterne til hackathonet skal tjene som inspiration, og at Mærsk ikke forpligter sig til at føre dem ud i livet. 

Læs også: Dansk storbank vil med på disruption-bølgen, men har ikke ressourcerne: Sætter 100.000 kroner på højkant i hackathon

Håkan Franzén (stående midt for) er nordisk-chef for den hollandske softwareconsulting-virksomhed Ab Ovo.

Deltagerne i hackathonet er en broget skare af mennesker. Her er folk fra forskellige afdelinger internt i Mærsk, folk fra iværksætter-miljøet samt folk fra nogle af A.P. Møller-Mærsks partnervirksomheder. 

Håkan Franzén tilhører den sidste gruppe.

Han er nordisk-chef for den hollandske softwareconsulting-virksomhed Ab Ovo, der gennem de seneste 10 år har leveret avancerede planlægningsløsninger til Mærsk. 

Håkan Franzén forklarer, at hackathonet for ham udgør et forum, hvor han sammen med A.P. Møller-Mærsk kan arbejde med nogle af de løse ideer på en mere uformel vis, end det er tilfældet i den dialog, som han normalt har med Mærsk.

“På denne måde får vi kvalificeret vores ide meget tidligere i processen. Vi kan ret hurtigt få svar på, om det er en gode ide eller ej. Dermed risikerer vi ikke at spilde hinandens tid med ideer, der alligevel ikke er holdbare. I stedet kan vi fokusere på de ideer, der giver god mening for Mærsk,” fortæller han.

Til hackathonet indgår Håkan Franzén i en gruppe, som arbejder på en ide om at udvikle et planlægnings- og booking-system, der henvender sig til A.P. Møller-Mærsks såkaldte premium-kunder.

“Når de skal booke en container i dag, så foregår det i vid udstrækning stadigvæk gennem manuelle processer. Det vil sige gennem telefon, mail og papirarbejde. I stedet forsøger vi at udvikle et interface, der gør det muligt for kunderne at booke containerne direkte via et fælles system, der er åbent for både premiumkunder og planlæggerne hos Mærsk,” siger han.

Lidt forsimplet kan løsningen sammenlignes med det, som mange restauranter og frisører i dag bruger til tidsbestilling.

Håkan Franzéns ide er dog forbeholdt Mærsks absolut største og mest eksklusive kunder.

Ifølge ideen får de mulighed for at følge containerens færd rundt i verdens via internet-of-things-enheder, der løbende oplyser kunden om containerens lokation og eksempelvis også giver oplysninger om varme, luftfugtighed og sågar adgang til et direkte video-signal.

Adrian Turner (fjerde person set fra venstre) indgår i en gruppe, der arbejder på en løsning, hvor Mærsks tusindvis af skibe i fremtiden skal udstyres med sensorer, der kan indsamle vejrdata. 

I fremtiden kan Mærsks skibe blive udstyres med sensorer som disse, der kan indsamle data om lufttryk, vindstyrke og luft- og havtemperatur

Et andet sted i salen finder vi Adrian Turner, der er it-infrastruktur-arkitekt hos A.P. Møller-Mærsk. På bordet foran ham står en enhed, der er udstyret med en lang række forskellige vejrsensorer. 

Adrian Turner indgår i en gruppe, der arbejder på en løsning, hvor Mærsks tusindvis af skibe i fremtiden skal udstyres med sensorer som disse. Det drejer sig blandt andet om sensorer, der kan indsamle data om lufttryk, vindstyrke og luft- og havtemperatur.

Ifølge gruppens medlemmer er mange af de hav-vejrudsigter som bliver leveret af eksisterende vejrtjenester ofte kendetegnet ved at være relativt upålidelige. 

Planen er derfor, at Mærsk ved at udstyre sin flåde med egne vejrsensorer – i kombinationen med vejrdata fra eksterne vejrtjenester – kan blive forsynet med mere præcise vejroplysninger. 

Mærsk bruger eksempelvis vejrdata til at planlægge de mest optimale ruter. Samtidig giver mulighed for, at skibene kan tage de nødvendige forholdsregler, hvis der pludseligt opstår dårligt vejr på ruten. 

Adrian Turner fortæller, at de mange vejrdata i den foreløbige prototype bliver overført til en smartphone, der efterfølgende sender dem til Microsoft Azure-cloud, hvor dataerne bliver knust af Cortana og sendt videre til Microsoft Power BI.

Christian Schultz er uddannet fysiker og arbejder i dag som kvantitativ analytiker hos Mærsk Tankers.

Ved et bord bagerst i salen finder vi Christian Schultz. Han er uddannet fysiker, og i dag arbejder han som kvantitativ analytiker hos Mærsk Tankers.

Til dagligt arbejder han med machine learning-projekter, der skal sikre, at Mærsks skibe hele tiden er positioneret optimalt i forhold til de ruter, der har de mest optimale fragtrater.

Til hackathonet er han del af en gruppe, der både består af folk fra A.P. Møller-Mærsk og folk fra iværksætter-verdenen.

De arbejder med en ide, som Christian Schultz længe har tumlet med. En ide, der er inspireret af rejsebranchen.

“For 10 eller 20 år siden gik folk ned til deres rejsebureau, når de skulle bestille en rejse. I dag bruger alle Momondo. Men hvis du skal have fragtet en container fra a til b, så går du stadigvæk ned til din lokale fragtmand,” siger han.

Hans ide er at lave en løsning, som han kalder for en slags “Momondo for cointainer-fragt”, og ifølge Christian Schultz er målet at skabe en markedsplads for shippingkapacitet, der skal gøre shipping langt mere simpelt og tilgængelig end tilfældet er i dag.

“Lad os eksempelvis forestille os, at du sidder i Danmark og gerne vil købe en container med ananas. Samtidig sidder der måske en landmand i Brasilien med en en tom container, som han kan fylde med ananas. Formålet med markedspladsen er at skabe kontakt mellem de to parter,” siger han.

Christian Schultz forklarer, at løsningen kommer til at bygge på blockchain-teknologien, der formodentligt er mest kendt for at være den underliggende teknologi for den digitale valuta, bitcoin.

“Men blockchain er i bund og grund en stor transaktionsliste. Det kan blandt andet bruges til at fortælle, hvem der har min cointainer lige nu. Samtidig indeholder listen også forskellige oplysninger. I dette tilfælde kan det være toldreporter, juridiske dokumenter og oplysninger om depositummer og forsikringer,” siger han.

Indtil videre går løsningen under navnet boxexchange.io, men ifølge Christian Schultz er de i gruppen endnu ikke blevet enige om et navn, der har opbakning fra alle i gruppen.

Læs også: 
Katjing! Danske studerende scorer 75.000 kroner på eksamensprojekt om big data

Mærsk Data: Vil lære at spise pizza og drikke cola

Blå skjorter, slips og konservative dyder. 

Det er formodentligt nogle af de ting, som mange danskere forbinder med A.P. Møller-Mærsk.

Men i den forgangne uge forsøgte Mærsk i al ubemærkethed at tage livtag med nogle af myterne om virksomheden. Det skete, da selskabet afholdte et såkaldt hackathon.

Det fandt sted i urbane omgivelser på Vesterbro i København i nedlagte fabrikshaller, der i dag tilhører gadesportsorganisation Game. Her dystede knap 60 personer om at udvikle nye innovative løsninger til A.P. Møller-Mærsk.

I gården udenfor vandrede aspirerende gøglere rundt fra den nærliggende kreative gøglerskole AFUK med bind for øjenene i, hvad der øjensynligt var en form for kreativ sanseøvelse.

Vil være bedre til at anvende data
Anneli Bartholdy, innovation portofolio manager hos A.P. Møller-Mærsk, har været med til at arrangere hackathonet.

Hun byder Computerworlds udsendte velkommen iført en blå Mærsk-hættetrøje, der har et påtrykt slips på fronten.

Hun indleder med at forklare, at hackathonet er en del af en målrettet indsats fra A.P. Møller-Mærsk, der skal sikre, at der i fremtiden bliver fremelsket flere kreative ideer i virksomheden. 

Helt konkret håber hun på, at Mærsk kan blive inspireret til at finde nye og mere kreative måder at anvende data på.

“I øjeblikket er vi hos Mærsk meget fokuseret på at finde nye måder, der kan hjælpe os med at samarbejde bedre med iværksætter-mijøet. Her er et hackathon et meget simpelt værktøj, som vi kan bruge for at nå det mål,” siger hun.

Det virker som om, at der i dag er mange virksomheder, der er begyndt at omfavne iværksætter-miljøet. Hvad tror du årsagen er til det? 

“Vi ser, at iværksætter-virksomheder i dag er førende inde for mange teknologi-områder. De er især gode til at afprøve og tilegne sig nye teknologier med en hastighed, som større virksomheder ikke altid er i stand til.”

“Det betyder, at vi ved at samarbejde med dem kan få en bedre fornemmelse for hvilke teknologier, der er hype og hvilke teknologier, der har potentiale,” siger Anneli Bartholdy.

Hun understreger samtidig, at projekterne til hackathonet skal tjene som inspiration, og at Mærsk ikke forpligter sig til at føre dem ud i livet. 

Læs også: Dansk storbank vil med på disruption-bølgen, men har ikke ressourcerne: Sætter 100.000 kroner på højkant i hackathon

Håkan Franzén (stående midt for) er nordisk-chef for den hollandske softwareconsulting-virksomhed Ab Ovo.

Deltagerne i hackathonet er en broget skare af mennesker. Her er folk fra forskellige afdelinger internt i Mærsk, folk fra iværksætter-miljøet samt folk fra nogle af A.P. Møller-Mærsks partnervirksomheder. 

Håkan Franzén tilhører den sidste gruppe.

Han er nordisk-chef for den hollandske softwareconsulting-virksomhed Ab Ovo, der gennem de seneste 10 år har leveret avancerede planlægningsløsninger til Mærsk. 

Håkan Franzén forklarer, at hackathonet for ham udgør et forum, hvor han sammen med A.P. Møller-Mærsk kan arbejde med nogle af de løse ideer på en mere uformel vis, end det er tilfældet i den dialog, som han normalt har med Mærsk.

“På denne måde får vi kvalificeret vores ide meget tidligere i processen. Vi kan ret hurtigt få svar på, om det er en gode ide eller ej. Dermed risikerer vi ikke at spilde hinandens tid med ideer, der alligevel ikke er holdbare. I stedet kan vi fokusere på de ideer, der giver god mening for Mærsk,” fortæller han.

Til hackathonet indgår Håkan Franzén i en gruppe, som arbejder på en ide om at udvikle et planlægnings- og booking-system, der henvender sig til A.P. Møller-Mærsks såkaldte premium-kunder.

“Når de skal booke en container i dag, så foregår det i vid udstrækning stadigvæk gennem manuelle processer. Det vil sige gennem telefon, mail og papirarbejde. I stedet forsøger vi at udvikle et interface, der gør det muligt for kunderne at booke containerne direkte via et fælles system, der er åbent for både premiumkunder og planlæggerne hos Mærsk,” siger han.

Lidt forsimplet kan løsningen sammenlignes med det, som mange restauranter og frisører i dag bruger til tidsbestilling.

Håkan Franzéns ide er dog forbeholdt Mærsks absolut største og mest eksklusive kunder.

Ifølge ideen får de mulighed for at følge containerens færd rundt i verdens via internet-of-things-enheder, der løbende oplyser kunden om containerens lokation og eksempelvis også giver oplysninger om varme, luftfugtighed og sågar adgang til et direkte video-signal.

Adrian Turner (fjerde person set fra venstre) indgår i en gruppe, der arbejder på en løsning, hvor Mærsks tusindvis af skibe i fremtiden skal udstyres med sensorer, der kan indsamle vejrdata. 

I fremtiden kan Mærsks skibe blive udstyres med sensorer som disse, der kan indsamle data om lufttryk, vindstyrke og luft- og havtemperatur

Et andet sted i salen finder vi Adrian Turner, der er it-infrastruktur-arkitekt hos A.P. Møller-Mærsk. På bordet foran ham står en enhed, der er udstyret med en lang række forskellige vejrsensorer. 

Adrian Turner indgår i en gruppe, der arbejder på en løsning, hvor Mærsks tusindvis af skibe i fremtiden skal udstyres med sensorer som disse. Det drejer sig blandt andet om sensorer, der kan indsamle data om lufttryk, vindstyrke og luft- og havtemperatur.

Ifølge gruppens medlemmer er mange af de hav-vejrudsigter som bliver leveret af eksisterende vejrtjenester ofte kendetegnet ved at være relativt upålidelige. 

Planen er derfor, at Mærsk ved at udstyre sin flåde med egne vejrsensorer – i kombinationen med vejrdata fra eksterne vejrtjenester – kan blive forsynet med mere præcise vejroplysninger. 

Mærsk bruger eksempelvis vejrdata til at planlægge de mest optimale ruter. Samtidig giver mulighed for, at skibene kan tage de nødvendige forholdsregler, hvis der pludseligt opstår dårligt vejr på ruten. 

Adrian Turner fortæller, at de mange vejrdata i den foreløbige prototype bliver overført til en smartphone, der efterfølgende sender dem til Microsoft Azure-cloud, hvor dataerne bliver knust af Cortana og sendt videre til Microsoft Power BI.

Christian Schultz er uddannet fysiker og arbejder i dag som kvantitativ analytiker hos Mærsk Tankers.

Ved et bord bagerst i salen finder vi Christian Schultz. Han er uddannet fysiker, og i dag arbejder han som kvantitativ analytiker hos Mærsk Tankers.

Til dagligt arbejder han med machine learning-projekter, der skal sikre, at Mærsks skibe hele tiden er positioneret optimalt i forhold til de ruter, der har de mest optimale fragtrater.

Til hackathonet er han del af en gruppe, der både består af folk fra A.P. Møller-Mærsk og folk fra iværksætter-verdenen.

De arbejder med en ide, som Christian Schultz længe har tumlet med. En ide, der er inspireret af rejsebranchen.

“For 10 eller 20 år siden gik folk ned til deres rejsebureau, når de skulle bestille en rejse. I dag bruger alle Momondo. Men hvis du skal have fragtet en container fra a til b, så går du stadigvæk ned til din lokale fragtmand,” siger han.

Hans ide er at lave en løsning, som han kalder for en slags “Momondo for cointainer-fragt”, og ifølge Christian Schultz er målet at skabe en markedsplads for shippingkapacitet, der skal gøre shipping langt mere simpelt og tilgængelig end tilfældet er i dag.

“Lad os eksempelvis forestille os, at du sidder i Danmark og gerne vil købe en container med ananas. Samtidig sidder der måske en landmand i Brasilien med en en tom container, som han kan fylde med ananas. Formålet med markedspladsen er at skabe kontakt mellem de to parter,” siger han.

Christian Schultz forklarer, at løsningen kommer til at bygge på blockchain-teknologien, der formodentligt er mest kendt for at være den underliggende teknologi for den digitale valuta, bitcoin.

“Men blockchain er i bund og grund en stor transaktionsliste. Det kan blandt andet bruges til at fortælle, hvem der har min cointainer lige nu. Samtidig indeholder listen også forskellige oplysninger. I dette tilfælde kan det være toldreporter, juridiske dokumenter og oplysninger om depositummer og forsikringer,” siger han.

Indtil videre går løsningen under navnet boxexchange.io, men ifølge Christian Schultz er de i gruppen endnu ikke blevet enige om et navn, der har opbakning fra alle i gruppen.

Læs også: 
Katjing! Danske studerende scorer 75.000 kroner på eksamensprojekt om big data

Mærsk Data: Vil lære at spise pizza og drikke cola

EU’s skattesmæk til Apple, der betyder, at selskabet skal betale næsten 97 milliarder danske kroner tilbage til Irland, er ikke faldet i god jord hos Apple selv.

Grundlæggende forstår selskabet med Tim Cook i spidsen ikke, hvordan en skatteaftale, man har indgået med den irske regering og har anvendt i årevis, pludselig kan blive kendt ulovlig af EU – med tilbagevirkende kraft vel at mærke.

Læs også: Apples Tim Cook reagerer på gigantisk skattesmæk fra EU: Her er brevet fra Apple-topchefen

Fra EU’s side er der dog ikke nogen tvivl om, at Apple og Irland har brudt de regler, som gælder for alle EU-landene:

“”Europa-Kommissionen har konkluderet, at Irland gav Apple uberettigede skattefordele for op til 13 milliarder euro,” lød det tidligere tirsdag fra EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager.

Læs mere om det her.

“Ifølge EU’s statsstøtteregler er det ulovligt, fordi det gjorde det muligt for Apple at betale væsentligt mindre i skat end andre virksomheder. Irland skal nu sørge for at den ulovlige støtte betales tilbage,” lød det videre fra EU. 

Mens Apple (og til dels også Irland, der gerne vil tiltrække it-giganterne) slikker sårene efter EU’s gigantiske skattesmæk, så står Storbritannien – der med Brexit er på vej ud af EU – nu på spring til at udnytte den dramatiske situation til egen fordel.

Ifølge Daily Mail har en talsperson fra Downing Street udtalt: ‘Britain is open for business’.

Talspersonen fremhæver blandt andet, at Storbritanniens skatter er nogle af de laveste i verden.

‘Vores selskabsskat er en af de laveste i verden. Vi er dedikeret til at gøre handelsbetingelserne i Storbritannien så positive som muligt, så længe det samlet set er positivt for landet.”

Læs også: Gigantisk skattesmæk til Apple for irsk skatteaftale – skal betale 97 milliarder kroner

The Telegraph skriver samtidig, at talspersonen forklarer, at regeringens holdning er velkendt:

“Storbritannien er åben for at gøre forretning, vi byder enhver virksomhed velkommen, der ønsker at investere i Storbritannien og Storbritanniens arbejdsstyrke.”

Også Nigel Farage, der var hovedpersonen bag Brexit-afstemningens resultat, har været hurtig til at se mulighederne i EU’s Apple-skattesmæk.

Ifølge Express har han i et radioprogram udtalt, at EU-afgørelsen viser, at man ikke selv bestemmer, hvis man er medlem af EU.

Han mener, at afgørelsen “får investorer til at holde igen med at investere i Europa” og siger siger så samtidig:

“Så for post-Brexit Storbritannien er det helt sikkert godt.”

Læs også:

Apples Tim Cook reagerer på gigantisk skattesmæk fra EU: Her er brevet fra Apple-topchefen

Gigantisk skattesmæk til Apple for irsk skatteaftale – skal betale 97 milliarder kroner