EU’s skattesmæk til Apple, der betyder, at selskabet skal betale næsten 97 milliarder danske kroner tilbage til Irland, er ikke faldet i god jord hos Apple selv.

Grundlæggende forstår selskabet med Tim Cook i spidsen ikke, hvordan en skatteaftale, man har indgået med den irske regering og har anvendt i årevis, pludselig kan blive kendt ulovlig af EU – med tilbagevirkende kraft vel at mærke.

Læs også: Apples Tim Cook reagerer på gigantisk skattesmæk fra EU: Her er brevet fra Apple-topchefen

Fra EU’s side er der dog ikke nogen tvivl om, at Apple og Irland har brudt de regler, som gælder for alle EU-landene:

“”Europa-Kommissionen har konkluderet, at Irland gav Apple uberettigede skattefordele for op til 13 milliarder euro,” lød det tidligere tirsdag fra EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager.

Læs mere om det her.

“Ifølge EU’s statsstøtteregler er det ulovligt, fordi det gjorde det muligt for Apple at betale væsentligt mindre i skat end andre virksomheder. Irland skal nu sørge for at den ulovlige støtte betales tilbage,” lød det videre fra EU. 

Mens Apple (og til dels også Irland, der gerne vil tiltrække it-giganterne) slikker sårene efter EU’s gigantiske skattesmæk, så står Storbritannien – der med Brexit er på vej ud af EU – nu på spring til at udnytte den dramatiske situation til egen fordel.

Ifølge Daily Mail har en talsperson fra Downing Street udtalt: ‘Britain is open for business’.

Talspersonen fremhæver blandt andet, at Storbritanniens skatter er nogle af de laveste i verden.

‘Vores selskabsskat er en af de laveste i verden. Vi er dedikeret til at gøre handelsbetingelserne i Storbritannien så positive som muligt, så længe det samlet set er positivt for landet.”

Læs også: Gigantisk skattesmæk til Apple for irsk skatteaftale – skal betale 97 milliarder kroner

The Telegraph skriver samtidig, at talspersonen forklarer, at regeringens holdning er velkendt:

“Storbritannien er åben for at gøre forretning, vi byder enhver virksomhed velkommen, der ønsker at investere i Storbritannien og Storbritanniens arbejdsstyrke.”

Også Nigel Farage, der var hovedpersonen bag Brexit-afstemningens resultat, har været hurtig til at se mulighederne i EU’s Apple-skattesmæk.

Ifølge Express har han i et radioprogram udtalt, at EU-afgørelsen viser, at man ikke selv bestemmer, hvis man er medlem af EU.

Han mener, at afgørelsen “får investorer til at holde igen med at investere i Europa” og siger siger så samtidig:

“Så for post-Brexit Storbritannien er det helt sikkert godt.”

Læs også:

Apples Tim Cook reagerer på gigantisk skattesmæk fra EU: Her er brevet fra Apple-topchefen

Gigantisk skattesmæk til Apple for irsk skatteaftale – skal betale 97 milliarder kroner

Microsoft overraskede hele tech-verdenen sidste år med HoloLens, et headset med indbygget computer, der projicerer computerbilleder – hologrammer – ud i den virkelige verden via et gennemsigtigt visir. 

Inde i HoloLens sidder en “Holographic Processing Unit”, eller en HPU, en ny type processor der arbejder sammen med headsettets GPU og CPU for at vise hologrammer svæve foran dine øjne i realtid.

Og det har indtil nu været alt, hvad vi vidste om HPU’en, for Microsoft har været sparsom med informationer omkring HoloLens’ indmad, men ved årets Hot Chip-konference i Californien  åbnede Microsoft for godteposen og delte ud af hemmelighederne omkring HPU’en.

24 kerner holo-guld
HoloLens’ HPU er en specieltudviklet 28nm-processor fra firmaet TSMC, skriver The Register, der var til stede ved konferencen i Californien. 

Processoren indeholder 24 digitale signal processorer (DSP), der er optimeret til at lynhurtigt at behandle sensor-data fra blandt andet headsettets 3D-kameraer. Det er afgørende, for at headsettet kan vise hologrammer i realtid.

HPU’en indeholder også 65 millioner logic gates, 8MB SDRAM og 1GB DDR3 RAM.

Den er, ifølge Microsoft, op til 200 gange hurtigere end Intels Cherry Trail CPU til at løse de specialiserede hologram-opgaver, og Microsoft har indbygget specieltudviklede instruktioner direkte ind i de 24-kerner for at øge hastigheden. Imens benytter HPU’en kun 10W strøm. 

Læs også: Nyt om HoloLens: Her er syv vigtige detaljer om Microsofts hologram-headset

En billion beregninger
HPU’en skulle ifølge The Register være i stand til at foretage omkring en billion beregninger i sekundet, og data, der sendes til CPU’en, kræver kun meget lidt ekstrabehandling. 

Når HPU’en håndterer alle kompekse sensor-indtryk fra omgivelsene, er der ikke meget at lave for HoloLens’ CPU og GPU. De fokuserer i stedet på at vise Windows 10 samt de forskellige holografiske apps. 

Det er vigtigt, at CPU og GPU kan fokusere på styresystemet, for HoloLens er en selvstændig computer med indbygget batteri, hvorimod de nærmeste konkurrenter, VR-headset som HTC Vive eller Oculus Rift, alle kræver at være tilsluttet en kraftig computer. 

Computerworld var det første danske medie til at prøve headsettet tilbage i 2015, og ved årets Build-messe fik vi endnu engang hænderne i HoloLens. Det kan du læse mere om her:

Læs også: Vi har prøvet HoloLens: Microsoft har skabt fremtidens computer

Læs også: Prøvekørt: Så fantastisk er HoloLens Developer-udgave – vi har prøvet den

Microsoft overraskede hele tech-verdenen sidste år med HoloLens, et headset med indbygget computer, der projicerer computerbilleder – hologrammer – ud i den virkelige verden via et gennemsigtigt visir. 

Inde i HoloLens sidder en “Holographic Processing Unit”, eller en HPU, en ny type processor der arbejder sammen med headsettets GPU og CPU for at vise hologrammer svæve foran dine øjne i realtid.

Og det har indtil nu været alt, hvad vi vidste om HPU’en, for Microsoft har været sparsom med informationer omkring HoloLens’ indmad, men ved årets Hot Chip-konference i Californien  åbnede Microsoft for godteposen og delte ud af hemmelighederne omkring HPU’en.

24 kerner holo-guld
HoloLens’ HPU er en specieltudviklet 28nm-processor fra firmaet TSMC, skriver The Register, der var til stede ved konferencen i Californien. 

Processoren indeholder 24 digitale signal processorer (DSP), der er optimeret til at lynhurtigt at behandle sensor-data fra blandt andet headsettets 3D-kameraer. Det er afgørende, for at headsettet kan vise hologrammer i realtid.

HPU’en indeholder også 65 millioner logic gates, 8MB SDRAM og 1GB DDR3 RAM.

Den er, ifølge Microsoft, op til 200 gange hurtigere end Intels Cherry Trail CPU til at løse de specialiserede hologram-opgaver, og Microsoft har indbygget specieltudviklede instruktioner direkte ind i de 24-kerner for at øge hastigheden. Imens benytter HPU’en kun 10W strøm. 

Læs også: Nyt om HoloLens: Her er syv vigtige detaljer om Microsofts hologram-headset

En billion beregninger
HPU’en skulle ifølge The Register være i stand til at foretage omkring en billion beregninger i sekundet, og data, der sendes til CPU’en, kræver kun meget lidt ekstrabehandling. 

Når HPU’en håndterer alle kompekse sensor-indtryk fra omgivelsene, er der ikke meget at lave for HoloLens’ CPU og GPU. De fokuserer i stedet på at vise Windows 10 samt de forskellige holografiske apps. 

Det er vigtigt, at CPU og GPU kan fokusere på styresystemet, for HoloLens er en selvstændig computer med indbygget batteri, hvorimod de nærmeste konkurrenter, VR-headset som HTC Vive eller Oculus Rift, alle kræver at være tilsluttet en kraftig computer. 

Computerworld var det første danske medie til at prøve headsettet tilbage i 2015, og ved årets Build-messe fik vi endnu engang hænderne i HoloLens. Det kan du læse mere om her:

Læs også: Vi har prøvet HoloLens: Microsoft har skabt fremtidens computer

Læs også: Prøvekørt: Så fantastisk er HoloLens Developer-udgave – vi har prøvet den

Mads Faurholt-Jørgensen er medstifter af Samlino.

Interview: Den danske startup-virksomhed Samlino.dk har formået at skrabe 150 millioner kroner sammen i en ny investeringsrunde.

Virksomheden er en sammenligningsplatform for forsikrings-, bank- og teleprodukter en forretningsmodel, som man også kender fra eksempelvis Edbpriser, der har specialiseret sig i it-produkter eller Momondo, som sammenligner flypriser fra forskellige selskaber.

Hvordan stamper man 150 millioner kroner op af jorden til sin virksomhed?

“Sidste år rejste vi penge i den første investeringsrunde. Det gjorde vi på baggrund af at love en stribe resultater. Når der er leveret på det, vi har lovet, så er der tillid fra investorerne, hvilket faktisk har gjort det nemmere at rejse penge i andet forsøg,” fortæller Mads Faurholt-Jørgensen, der er medstifter af Samlino.

Virksomheden har tidligere været gennem en investorrunde, hvor der blev indsamlet 15 millioner kroner.

Læs mere her: Dansk prissammenlignings-site får 15 millioner kroner: Sådan skal pengene bruges

Vis hvad du kan
Så det handler om at have en plan og vise resultater og positive tal på baggrund af den?

“Ja, men det skal selvfølgelig være i sammenhæng med de rigtige ansatte og en forretningsmodel, der ser frem i tiden – og lidt held skal der nok også til.”

Hvad mener du med en langsigtet forretningsmodel?

“I landene omkring os er det eksempelvis meget almindeligt, at man køber sine forsikringer gennem sider som vores. Dér er vi ikke helt nået til i Danmark endnu. Der er altså et potentiale, som investorerne skal se. Desuden er det vigtigt, at man har visioner, der strækker sig videre end den igangværende forretningsmodel. Der skal være planer for de næste trin i forretningen,” siger han, og fortsætter:

“Men man kæmper også mod sin egen psyke. Hvis man skal hente en million, er der et stort pres, men henter man 150 millioner er presset enormt.”

Hvor vigtigt er netværk i denne sammenhæng?

“Det betyder selvfølgelig noget, men faktisk mest i den første investeringsrunde. Nu kender vi nogen af investorerne fra første runde. Andre har vist sig, fordi de kan se et potentiale i denne type virksomhed.”

“En investor har eksempelvis en lignende platform i Japan, hvor det går godt, hvilket giver en forventning til, at det nok også skal komme til at gå godt i Danmark.”

Tre råd til andre
Kan I give tre par tips til, hvad andre kan gøre for at hente investorer?

“Ja, gerne. For det første skal man have en plan og sikre sig, at man kan levere på det, man lover. Det handler om tillid. Så skal man have en langsigtet mission med sin forretning, og sidst men ikke mindst skal man have et produkt, man brænder for og et team, der er med på den.”

Og hvad man absolut ikke skal gøre?

“Hvis man lover en masse og ikke gør det. Det er en tillidsdræber. Nummer to må være, at hvis man ikke har kærlighed til produktet, så lugter investorerne det med det samme og holder sig væk.”

Hvad skal I bruge pengene til?

“Der er tre hovedområder. Vi skal forbedre vores teknologi gennem udvikling. Vi skal markedsføre, og så skal vi have fat i de rigtige medarbejdere.”

Samlino.dk er stiftet i 2014 af Kristian Pitzner-Jørgensen og Mads Faurholt-Jørgensen, og firmaet har kontor på Christianshavn i København.

Læs også:
It-iværksætter på 2. sal: “Vi bor tre udviklere, to delebørn og en hundehvalp i en lille lejlighed”

Manden med 300 millioner it-investeringskroner i lommen: Her er markedet for den næste store online-succes

Så meget vækst er der i danske venture-startups

Dansk prissammenlignings-site får 15 millioner kroner: Sådan skal pengene bruges

Mads Faurholt-Jørgensen er medstifter af Samlino.

Interview: Den danske startup-virksomhed Samlino.dk har formået at skrabe 150 millioner kroner sammen i en ny investeringsrunde.

Virksomheden er en sammenligningsplatform for forsikrings-, bank- og teleprodukter en forretningsmodel, som man også kender fra eksempelvis Edbpriser, der har specialiseret sig i it-produkter eller Momondo, som sammenligner flypriser fra forskellige selskaber.

Hvordan stamper man 150 millioner kroner op af jorden til sin virksomhed?

“Sidste år rejste vi penge i den første investeringsrunde. Det gjorde vi på baggrund af at love en stribe resultater. Når der er leveret på det, vi har lovet, så er der tillid fra investorerne, hvilket faktisk har gjort det nemmere at rejse penge i andet forsøg,” fortæller Mads Faurholt-Jørgensen, der er medstifter af Samlino.

Virksomheden har tidligere været gennem en investorrunde, hvor der blev indsamlet 15 millioner kroner.

Læs mere her: Dansk prissammenlignings-site får 15 millioner kroner: Sådan skal pengene bruges

Vis hvad du kan
Så det handler om at have en plan og vise resultater og positive tal på baggrund af den?

“Ja, men det skal selvfølgelig være i sammenhæng med de rigtige ansatte og en forretningsmodel, der ser frem i tiden – og lidt held skal der nok også til.”

Hvad mener du med en langsigtet forretningsmodel?

“I landene omkring os er det eksempelvis meget almindeligt, at man køber sine forsikringer gennem sider som vores. Dér er vi ikke helt nået til i Danmark endnu. Der er altså et potentiale, som investorerne skal se. Desuden er det vigtigt, at man har visioner, der strækker sig videre end den igangværende forretningsmodel. Der skal være planer for de næste trin i forretningen,” siger han, og fortsætter:

“Men man kæmper også mod sin egen psyke. Hvis man skal hente en million, er der et stort pres, men henter man 150 millioner er presset enormt.”

Hvor vigtigt er netværk i denne sammenhæng?

“Det betyder selvfølgelig noget, men faktisk mest i den første investeringsrunde. Nu kender vi nogen af investorerne fra første runde. Andre har vist sig, fordi de kan se et potentiale i denne type virksomhed.”

“En investor har eksempelvis en lignende platform i Japan, hvor det går godt, hvilket giver en forventning til, at det nok også skal komme til at gå godt i Danmark.”

Tre råd til andre
Kan I give tre par tips til, hvad andre kan gøre for at hente investorer?

“Ja, gerne. For det første skal man have en plan og sikre sig, at man kan levere på det, man lover. Det handler om tillid. Så skal man have en langsigtet mission med sin forretning, og sidst men ikke mindst skal man have et produkt, man brænder for og et team, der er med på den.”

Og hvad man absolut ikke skal gøre?

“Hvis man lover en masse og ikke gør det. Det er en tillidsdræber. Nummer to må være, at hvis man ikke har kærlighed til produktet, så lugter investorerne det med det samme og holder sig væk.”

Hvad skal I bruge pengene til?

“Der er tre hovedområder. Vi skal forbedre vores teknologi gennem udvikling. Vi skal markedsføre, og så skal vi have fat i de rigtige medarbejdere.”

Samlino.dk er stiftet i 2014 af Kristian Pitzner-Jørgensen og Mads Faurholt-Jørgensen, og firmaet har kontor på Christianshavn i København.

Læs også:
It-iværksætter på 2. sal: “Vi bor tre udviklere, to delebørn og en hundehvalp i en lille lejlighed”

Manden med 300 millioner it-investeringskroner i lommen: Her er markedet for den næste store online-succes

Så meget vækst er der i danske venture-startups

Dansk prissammenlignings-site får 15 millioner kroner: Sådan skal pengene bruges

Den svensk-stiftede streamingtjeneste Spotify har mistet sine langtidskontrakter med tre af verdens største pladeselskaber. 

Det melder musik-branchemediet Music Business Worldwide.

Det er langtidskontrakter med pladeselskaberne Sony Music, Universal Music samt Warner Music Group, der nu er udløbet og i stedet blevet erstattet med korttidskontrakter, der løbende bliver fornyet på månedlig basis. 

Pladeselskabernes musik vil således stadigvæk være tilgængelig for Spotify-brugerne, men det kan være et tegn på, at Spotify har svært ved at følge med i det økonomiske våbenkapløb, efter at Apple har meldt sig i streamingkampen. 

Kan ikke nå til enighed
Music Business Wolrdwide skriver, at Spotify og pladeselskaberne ikke har kunne nå til enighed om nye langtidskontrakter, fordi der er uenighed om fordelingsnøglen for streamingindtægterne. 

I dag afleverer Spotify angiveligt 55 procent af indtægterne til pladeselskaberne, mens Apple menes at aflevere 58 procent.

Ifølge det amerikanske branchemedies kilder ønsker pladeselskaberne at hæve procentsatsen.

Men 10 år efter virksomheden blev stiftet, kører Spotify stadigvæk med milliardunderskud, og derfor ønsker Spotify derimod at aflevere en mindre procentdel til pladeselskaberne. 

Ifølge Music Business Worldwide er der intet, der tyder på, at pladeselskaberne overvejer at fjerne deres musik fra Spotify, men Spotify barsler ifølge rygter med en børsnotering, og her kan fraværet af langtidskontrakter skabe en usikkerhed blandt de potentielle investorer.

Læs også: Derfor ender du altid med at høre det samme musik på Spotify

Apple spenderer store beløb
Mens Spotify er under pres for at demonstrere, at selskabet har en levedygtig forretningsmodel, så er virksomheden oppe mod konkurrence fra Apple Music, der tilsyneladende uden større bekymringer spenderer ganske store beløb for at erobre streamingmarkedet.

Gennem de seneste måneder har Apple promoveret sin streamingtjeneste med eksklusive aftaler med en række store kunstnere.

Senest med den amerikanske rap-musiker Frank Ocean, hvis længe ventede album, der udkom i weekenden, og som er eksklusivt tilgængeligt på Apple Music i de første to uger. 

Men også kunstnere som Taylor Swift, Britney Spears og Drake har haft eksklusive aftaler med Apple Music. Senest har Universal Music dog meddelt, at selskaber ikke længere vil acceptere denne type eksklusivaftaler hos selskabets musikere. 

I dag har Spotify 100 millioner brugere, hvoraf de 30 millioner er betalende. Mens Apples administrerende direktør Tim Cook for få måneder siden oplyste, at Apple Music har 15 millioner betalende bruger.

Music Business Worldwide har tidligere forudset, at Apple Music vil ramme 20 millioner betalende kunder inden udgangen af 2016.

Læs også:

Planlægger Spotify-stifter at købe fremadstormende streamingtjeneste? 

Den danske musikbranche raser over Youtube-betingelser: Google betaler ikke nok

Den svensk-stiftede streamingtjeneste Spotify har mistet sine langtidskontrakter med tre af verdens største pladeselskaber. 

Det melder musik-branchemediet Music Business Worldwide.

Det er langtidskontrakter med pladeselskaberne Sony Music, Universal Music samt Warner Music Group, der nu er udløbet og i stedet blevet erstattet med korttidskontrakter, der løbende bliver fornyet på månedlig basis. 

Pladeselskabernes musik vil således stadigvæk være tilgængelig for Spotify-brugerne, men det kan være et tegn på, at Spotify har svært ved at følge med i det økonomiske våbenkapløb, efter at Apple har meldt sig i streamingkampen. 

Kan ikke nå til enighed
Music Business Wolrdwide skriver, at Spotify og pladeselskaberne ikke har kunne nå til enighed om nye langtidskontrakter, fordi der er uenighed om fordelingsnøglen for streamingindtægterne. 

I dag afleverer Spotify angiveligt 55 procent af indtægterne til pladeselskaberne, mens Apple menes at aflevere 58 procent.

Ifølge det amerikanske branchemedies kilder ønsker pladeselskaberne at hæve procentsatsen.

Men 10 år efter virksomheden blev stiftet, kører Spotify stadigvæk med milliardunderskud, og derfor ønsker Spotify derimod at aflevere en mindre procentdel til pladeselskaberne. 

Ifølge Music Business Worldwide er der intet, der tyder på, at pladeselskaberne overvejer at fjerne deres musik fra Spotify, men Spotify barsler ifølge rygter med en børsnotering, og her kan fraværet af langtidskontrakter skabe en usikkerhed blandt de potentielle investorer.

Læs også: Derfor ender du altid med at høre det samme musik på Spotify

Apple spenderer store beløb
Mens Spotify er under pres for at demonstrere, at selskabet har en levedygtig forretningsmodel, så er virksomheden oppe mod konkurrence fra Apple Music, der tilsyneladende uden større bekymringer spenderer ganske store beløb for at erobre streamingmarkedet.

Gennem de seneste måneder har Apple promoveret sin streamingtjeneste med eksklusive aftaler med en række store kunstnere.

Senest med den amerikanske rap-musiker Frank Ocean, hvis længe ventede album, der udkom i weekenden, og som er eksklusivt tilgængeligt på Apple Music i de første to uger. 

Men også kunstnere som Taylor Swift, Britney Spears og Drake har haft eksklusive aftaler med Apple Music. Senest har Universal Music dog meddelt, at selskaber ikke længere vil acceptere denne type eksklusivaftaler hos selskabets musikere. 

I dag har Spotify 100 millioner brugere, hvoraf de 30 millioner er betalende. Mens Apples administrerende direktør Tim Cook for få måneder siden oplyste, at Apple Music har 15 millioner betalende bruger.

Music Business Worldwide har tidligere forudset, at Apple Music vil ramme 20 millioner betalende kunder inden udgangen af 2016.

Læs også:

Planlægger Spotify-stifter at købe fremadstormende streamingtjeneste? 

Den danske musikbranche raser over Youtube-betingelser: Google betaler ikke nok

Birgitte Hass, administrerende direktør i IT-Branchen.

Mandag berettede Computerworld om fem nøgleområder, hvor regeringen kan gøre Danmark til et stærkere it-land.

Den historie kan du læse her: It-branchen til Lars Løkke: “Der er brug for at indføre et dopingvindue for it-erhvervslivet”

Nu har regeringen så fremlagt sit vækstudspil, der får prædikatet “gode takter, men der bliver ikke sat kraft og ressourcer nok bag.”

Det er hovedkonklusionen fra IT-Branchen, efter regeringen har offentliggjort det nye udspil: “Et stærkere Danmark – Vækst 2016.”

“Det er som om, at vi har sat os i en racerbil og er klar til løbet. Vi ved, hvor målstregen er, og hvad vej vil skal for at nå målet, men vi har puttet en alt for lille motor i,” siger Birgitte Hass, der er administrerende direktør i IT-Branchen

Ambitionerne i udspillet fejler ellers ikke noget, og specielt på tre områder kan man se, at regeringen har lyttet til erhvervslivet, siger hun.

Først peger hun på, at regeringen ønsker, at flere virksomheder investerer i ny teknologi, og derfor vil de indføre et større fradrag for de virksomheder, der investerer i forskning og udvikling.

Men forskning og udvikling er ifølge Birgitte Hass ikke nok, hvis man vil styrke det brede erhvervsliv gennem digitalisering og ny teknologi.

“Der er i lige så høj grad brug for et bonusfradrag til de virksomheder, der digitaliserer deres forretning, så vi får sat fart på digitaliseringen af erhvervslivet generelt. Vores evne til at bruge ny teknologi til at skabe konkurrencefordele og åbne nye markeder, er den væsentligste vækstfaktor i fremtiden.”

Mere plads til de nye børn i klassen
I vækstudspillet kommer regeringen med en række forslag til, hvordan man kan hjælpe og støtte iværksættere, blandt andet gennem skattelettelser og investorfradrag.

Lidt slapt, lyder det fra IT-Branchen,

“Mange små og innovative virksomheder har svært ved at skaffe kapital til deres ellers gode forretningsideer, så det er helt rigtigt set, at man skal gå ind hjælpe dem gennem mindre skat og større fradrag til investorer.”

“Men det er som om, at vi ikke rigtigt tør trykke på speederen og gøre det, der skal til, for at få fart på iværksætterne,” siger Birgitte Hass.

Der er dog roser til regeringens tanker om deleøkonomi.

“Deleøkonomien kommer til at spille en stor rolle både i samfundet og for den enkelte borgers hverdag, og regeringen har helt rigtigt set potentialet i at omfavne deleøkonomien. Hvis vi håndterer det rigtigt, kan den fungere som en ekstra vækstmotor for samfundet.”

Nedskæring på uddannelse
Et andet ønske til regeringens udspil kommer fra iværksætter Martin Thorborg, der efterlyser flere dygtige it-folk.

Læs mere her: It-branchen til Lars Løkke: “Der er brug for at indføre et dopingvindue for it-erhvervslivet”

Det ønske kan blive svært at opfylde, da regeringen forslår en omlægning af SU-systemet, hvor så et SU-lån fremover udgør halvdelen af den samlede SU.

Læs også:

Martin Thorborg: Iværksætteri var ved at slå mig ihjel

Jubel i it-branchen over stigning i antal optagne it-studerende: “De her unge kommer til at gå som varmt brød, når de er færdige”

It-branchen til Lars Løkke: “Der er brug for at indføre et dopingvindue for it-erhvervslivet”

Birgitte Hass, administrerende direktør i IT-Branchen.

Mandag berettede Computerworld om fem nøgleområder, hvor regeringen kan gøre Danmark til et stærkere it-land.

Den historie kan du læse her: It-branchen til Lars Løkke: “Der er brug for at indføre et dopingvindue for it-erhvervslivet”

Nu har regeringen så fremlagt sit vækstudspil, der får prædikatet “gode takter, men der bliver ikke sat kraft og ressourcer nok bag.”

Det er hovedkonklusionen fra IT-Branchen, efter regeringen har offentliggjort det nye udspil: “Et stærkere Danmark – Vækst 2016.”

“Det er som om, at vi har sat os i en racerbil og er klar til løbet. Vi ved, hvor målstregen er, og hvad vej vil skal for at nå målet, men vi har puttet en alt for lille motor i,” siger Birgitte Hass, der er administrerende direktør i IT-Branchen

Ambitionerne i udspillet fejler ellers ikke noget, og specielt på tre områder kan man se, at regeringen har lyttet til erhvervslivet, siger hun.

Først peger hun på, at regeringen ønsker, at flere virksomheder investerer i ny teknologi, og derfor vil de indføre et større fradrag for de virksomheder, der investerer i forskning og udvikling.

Men forskning og udvikling er ifølge Birgitte Hass ikke nok, hvis man vil styrke det brede erhvervsliv gennem digitalisering og ny teknologi.

“Der er i lige så høj grad brug for et bonusfradrag til de virksomheder, der digitaliserer deres forretning, så vi får sat fart på digitaliseringen af erhvervslivet generelt. Vores evne til at bruge ny teknologi til at skabe konkurrencefordele og åbne nye markeder, er den væsentligste vækstfaktor i fremtiden.”

Mere plads til de nye børn i klassen
I vækstudspillet kommer regeringen med en række forslag til, hvordan man kan hjælpe og støtte iværksættere, blandt andet gennem skattelettelser og investorfradrag.

Lidt slapt, lyder det fra IT-Branchen,

“Mange små og innovative virksomheder har svært ved at skaffe kapital til deres ellers gode forretningsideer, så det er helt rigtigt set, at man skal gå ind hjælpe dem gennem mindre skat og større fradrag til investorer.”

“Men det er som om, at vi ikke rigtigt tør trykke på speederen og gøre det, der skal til, for at få fart på iværksætterne,” siger Birgitte Hass.

Der er dog roser til regeringens tanker om deleøkonomi.

“Deleøkonomien kommer til at spille en stor rolle både i samfundet og for den enkelte borgers hverdag, og regeringen har helt rigtigt set potentialet i at omfavne deleøkonomien. Hvis vi håndterer det rigtigt, kan den fungere som en ekstra vækstmotor for samfundet.”

Nedskæring på uddannelse
Et andet ønske til regeringens udspil kommer fra iværksætter Martin Thorborg, der efterlyser flere dygtige it-folk.

Læs mere her: It-branchen til Lars Løkke: “Der er brug for at indføre et dopingvindue for it-erhvervslivet”

Det ønske kan blive svært at opfylde, da regeringen forslår en omlægning af SU-systemet, hvor så et SU-lån fremover udgør halvdelen af den samlede SU.

Læs også:

Martin Thorborg: Iværksætteri var ved at slå mig ihjel

Jubel i it-branchen over stigning i antal optagne it-studerende: “De her unge kommer til at gå som varmt brød, når de er færdige”

It-branchen til Lars Løkke: “Der er brug for at indføre et dopingvindue for it-erhvervslivet”

Et stort flertal af danskerne er utilfredse med, hvordan offentlige myndigheder udveksler og genbruger data om borgerne.

Flere mener derfor, at de kommunale, regionale og statslige myndigheder i højere grad skal udveksle flere borgerdata, så kommunikationen med det offentlige bliver lettere.

Det viser en stor undersøgelse, ‘It i Praksis 2016′, som er udarbejdet af Dansk IT i samarbejde med Rambøll.

Mere konkret viser undersøgelsen, at kun 18 procent af danskerne er utilfredse med offentlige selvbetjeningsløsninger, men det kniber gevaldigt med at få den slags løsninger til at spille sammen med andre it-indgange i den offentlige sektor.

For hele 77 procent af danskerne er uenige eller meget uenige i, at myndighederne er gode til at få tingene til at hænge sammen på tværs af afdelinger og myndigheder, så borgerne dermed er tvunget til at få tingene til at hænge sammen.

“Der er altså et kæmpe-potentiale omkring sammenhængen i de offentlige løsninger. Digitaliseringen i sig selv giver jo mulighederne for at skabe denne sammenhæng,” forklarer direktør i Dansk IT, Rikke Hvilshøj, på en pressekonference ved præsentationen af It i Praksis 2016.

Vend det hele på hovedet
I den sammenhæng er det ganske interessant, at undersøgelsen også viser, at blot 12 procent af de 2.028 adspurgte danskere er modstandere af øget datadeling mellem offentlige myndigheder.

Knap to tredjedele af danskerne er således meget enige eller enige i, at kommuner, hospitaler og styrelser i højere grad bør dele borgernes data mellem sig, mens den resterende del er enten ligeglad eller ved ikke.

Pudsigt nok peger offentlige it-ansvarlige på, at bedre og bredere deling af data og øget datadeling vil være den mest værdiskabende enkeltstående handling overhovedet.

I den sammenhæng mener Rikke Hvilshøj fra Dansk IT, at man kan slå to fluer med ét smæk og øge tilfredsheden hos borgerne, mens myndighederne deler flere data.

“Hvis vi skal skabe bedre sammenhæng for borgerne, når de henvender sig til flere myndigheder, skal vi til at tænke omvendt og ikke tage udgangspunkt i systemerne, men i stedet tage udgangspunkt i borgerne,” siger hun.

Ikke kun digitalisering
Som et simpelt eksempel på, hvordan øget datadeling kan lette ens hverdag, kan man tænke på sociale medier som Facebook og LinkedIn.

Her har vi vænnet også til, at vores kontaktdata fra ens smartphone, mail-indbakke og deslige bliver konverteret om til venneforslag.

“De forventninger, vi har fra det private marked, er det offentlige også nødt til at leve op til,” siger Rikke Hvilshøj.

Også selvom data og digitalisering ifølge IT i Praksis 2016-undersøgelsen ikke kan stå alene i borgernes møde med den offentlige sektor.

“De digitale løsninger skal tænkes klart sammen med andre kommunikationskanaler, fordi vi har forskellige behov på forskellige tidspunkter,” understreger direktøren i Dansk IT.

Undersøgelsen viser da også, at mindre end 20 procent af de adspurgte ønsker en 100 procent digital kommunikation med det offentlige, mens knap 80 procent gerne vil have mennesker involveret i sagsbehandlingen.

Lad os få Løkke i spidsen
Offentlige forretningsansvarlige peger i undersøgelsen på, at manglende (digitaliseringsvenlig) lovgivning er en hæmsko for bedre offentlig digitalisering med eksempelvis øget datadeling.

To ud af tre forretningsansvarlige peger ligefrem på, at lovgivningen er en barriere for eksempelvis innovationen.

Den udmelding kan direktør i Dansk IT Rikke Hvilshøj godt nikke genkendende til, efter hun har siddet som politiker for partiet Venstre på Christiansborg fra 1998 til 2007 – blandt andet som integrationsminister i perioden 2005 til 2007.

Her lærte hun noget om, at visioner og reel lovgivning ikke altid går skønt hånd i hånd.

Alligevel opfordrer hun sine tidligere kolleger og nyere politikere på Borgen om at kigge den danske lovgivning igennem og gøre den så digitaliseringsparat, som det nu er muligt.

Og her gælder det om it-forståelse fra både politikernes side, men også hos de jurister, der skriver den konkrete lovtekst.

“Hvis dette her for alvor skal rykke, er det vigtigt, at vi har en statsminister, der sætter sig i spidsen med lovgivningsarbejdet, så vi kan få det gjort på de tunge forvaltningsområder,” lyder opfordringen fra Rikke Hvilshøj.

Du kan selv finde hovedkonklusionerne undersøgelsen It i Praksis 2016 her.

Læs også:

Skiftede fra it-job i det private til it-chef i det offentlige: “Der er godt nok store forskelle”