Folk på sociale medier har i løbet af sommeren næppe undgået at lægge mærke til, hvordan flere og flere, nok især kvinder, toner frem med en digital blomsterkrans om hovedet.

Denne blomsterkrone er fremkommet via et filter i det populære sociale medie Snapchat, som har millionvis af brugere verden over.

Nu har Snapchat så udsendt et nyt filter, der dog hurtigt er blevet kritiseret sønder og sammen på blandt andet Twitter.

Problemet med det nye ansigtsfilter er ifølge kritikerne, at det giver en stereotyp og racistisk afbildning af asiater med smalle øjne og store tænder.

Ansigtsfiltret bliver blandt kritikkerne kaldt for ‘yellowface’.

Dermed er det nært beslægtet med eksempelvis det såkaldte ‘blackface’, som er et sortmalet ansigt brugt af ikke-sorte fra en tid, hvor det hovedsageligt var hvide personer, der optrådte som sorte på teater og i tidlige film.

Snapchat fjerner filtret
Blandt andre er filtret faldet Twitter-brugeren grace for brystet, og hun har sendt følgende tweet til Snapchat:

(Snapchat, vil I fortælle mig, hvorfor I troede, at dette yellowface var ok?)

Ovenpå kritikken har Snapchat fjernet filtret fra sit arsenal af digitale ansigtsmasker.

Det sociale medie har samtidig adresseret problematikken med en forklaring om, at det kritiserede ansigtsfilter var inspireret af den japanske tegne-stil anime.

“Det anime-inspirerede filter er fjernet, og det vil ikke komme tilbage. Vores filtre er beregnet til at være legende og aldrig fornærme nogen,” forklarer Snapchat til en lang række medier herunder The Telegraph.

Tidligere på året røg Snapchat ud i problemer med et andet filter, der skulle få ens portræt til at ligne den afdøde reggae-sanger Bob Marley.

Læs også: 
Dansk it-direktør efter vild shit-storm over spil: “Det er rent pøbelvælde på sociale medier”

For få dage siden kunne vi berette, at Facebook ville gøre det umuligt at slippe for reklamer på skærmen, når man anvender den sociale tjeneste – også selv om man har et reklame-blokeringsprogram installeret.

Læs den historie her: Facebook blæser til angreb mod adblockere – vil tvinge alle til at se reklamer

Men som forventet lægger anti-reklamefolkene sig ikke bare fladt ned i takt med, at folk installerer de såkaldte adblockere.

Allerede nu er der således bygget et vej uden om Facebook tiltag med at tvinge reklamer igennem. 

Et af de mest populære blokeringsprogrammer, Adblock, skriver således på sin webside, at man har løst Facebooks anti-blokering i en ny opdatering til Adblock Plus.

En løsning, der er bygget af åben kildekode.

Læs også: Sådan fortæller din browser alt om dig på 100 millisekunder

Facebook slår tilbage
På Adblock-bloggen kan man således læse:

“For to dage siden meddelte vi, at Facebook havde valgt den “mørke vej” og besluttet at tvinge brugerne til at se reklamer, selv om de anvender reklameblokering.”

“Vi lovede, at open source-miljøet ville komme med en løsning på den udfordring, og for at være helt ærlig, har de slået til over al forventning.”

Men den besked er ikke gået upåagtet hen i Facebook-lejren.

Det fortæller webstedet TechCrunch, som har erfaret, at Facebook er begyndt at rulle ny kode ud.

En kode, der skal neutralisere Adblock-initiativet.

Her er forskellen, i følge adblock, på en Facebook-konto med og uden reklameblokering.

Kattens leg med musen
Derved ser det ud til, at kattens leg med musen er begyndt at tage form.

Den nye opdatering fra Facebook skal ifølge TechCrunch være ude hos Facebook-brugerne i løbet at ganske kort tid. Så må vi se, hvad Adblock-svaret bliver på den opdatering.

Indtil videre godter man sig i adblocker-lejren over den seneste udvikling. 

“I denne runde katten-mod-musen-konkurrence ser det ud til, at musen har vundet,” kan man læse på bloggen.

Sammen med anti-reklameblokeringen lancerede Facebook, som et plaster på såret et nyt, forfinet værktøj, der i højere grad lader brugeren bestemme, hvor reklamer skal vises og hvilke reklamer, man vil se.

Læs også:

Facebook blæser til angreb mod adblockere – vil tvinge alle til at se reklamer

YouTube på trapperne med reklamer du ikke kan skippe

Online-reklamekonge: Adblockers er et angreb på ytringsfriheden

Siden Microsoft den 2. august begyndte udrulningen af den første store opdatering af Windows 10, er ‘Anniversary Update’, som den er blevet kaldt, blevet installeret på millioner af maskiner verden over.

Den store Windows 10-opdatering kommer med en række nye funktioner og designmæssige ændringer, som brugterne i det store hele ser ud til at tage godt imod.

Få overblikket over indholdet i opdateringen her.

Her godt to uger efter, at opdateringen blev frigivet, tegner der sig dog også et billede af, at langt fra alle Windows 10-brugere kan være tilfredse med opdateringen.

Flere steder på nettet kan man nemlig læse om nogle af de problemer, Windows 10-opdateringen skaber.

Selvom det er svært at vurdere, hvor stor en del af de flere hundrede millioner Windows 10-brugere, der rent faktisk er ramt af problemerne, er der næppe tvivl om, at de ramte brugere lige nu nok fortryder, at de lod Windows 10-opdateringen blive installeret.

Maskinen fryser
Vores kolleger på det amerikanske Infoworld skriver blandt andet om, at en del maskiner fryser efter opdateringen.

Denne debat kører flere steder på nettet, og nu har Microsoft også selv forholdt sig til problemet i selskabet eget support-forum på nettet.

Her skriver Microsoft:

“Microsoft har modtaget et lille antal meldinger om, at Windows 10 fryser efter installering af Anniversary Update på systemer, hvor operativsystemet er på et solid-state drive (SSD), og apps og data opbevares på et andet drev.”

“Dette problem forekommer ikke, når Windows 10 startes op i fejlsikret tilstand.”

Læs også: Seks ting du bør tjekke efter download af den store opdatering af Windows 10

Microsoft lover de ramte Windows-brugere, at der vil komme mere information om problemet og en løsning på et senere tidspunkt, og selskabet skriver desuden:

“Vi beder om jeres tålmodighed, mens vi fortsætter vores undersøgelser – og tjek venligst denne tråd senere for en opdatering.”

Problemer med Edge og video-afspilning
Fryse-problemet er dog langt fra det eneste, der er opstået efter Windows 10-opdateringen er blevet installeret.

Infoworld skriver også, at der kan opleves problemer med Edge-browseren – blandt andet, at den ikke vil lukke ned, selvom man klikker på det røde kryds i øverste højre hjørne.

Samtidig skal både McAfee og Avast have oplevet problemer med antivirus-løsningerne på maskiner, hvor Windows 10-opdateringen er blevet installeret.

Også det britiske tech-medie V3 skriver om Windows 10-maskiner, der fryser, og mediet har samtidig en række konkrete bud på, hvordan man kan løse de forskellige problemer, der kan være opstået med Windows 10-opdateringen.

Betanews skriver om, at afspilning af video pludselig gør Windows 10-maskinen så sløv, at en genstart er den eneste løsning.

Windows Central har også en god guide til, hvordan man løser nogle af de problemer, der kan opstå under selve installeringen af Windows 10-opdateringen.

Hvordan er dine egne erfaringer Windows 10 Anniversary Update?

Læs også:

Seks ting du bør tjekke efter download af den store opdatering af Windows 10

Har du endnu ikke modtaget den store opdatering af Windows 10? Sådan henter du den selv

Kort før lukketid: Så mange har endnu ikke hentet gratis Windows 10

Efter flere års tæt samarbejde mellem de to Microsoft-huse Outforce i Middelfart og Mindzet i Kolding har den fynske del af makkerskabet haft checkhæftet fremme og købt Mindzet af selskabets direktør og stifter, Morten Waltorp Knudsen.

De to firmaer fortsætter dog som selvstændige forretningsenheder med Morten Waltorp Knudsen i rollen som salgsdirektør, mens Outforce’ direktør Enrico Augustinus overtager posten som øverste chef.

Pengene til opkøbet kommer fra Outforces ejer, som er den dansk ejede og i offentligheden ret ukendte shipping- og rederi-koncern United Shipping & Trading Company (USTC).

Ligesom Outforce er USTC hjemmehørende i Middelfart.

Flere varer på hylderne
Parterne har aftalt at holde købssummen for sig selv, men med ændringerne på ejersiden er vejen ifølge Enrico Augustinus banet for en stærk satsning på at levere it-services og udnytte kompetencer bedre og skabe synergier ved at tilbyde kunderne en bredere palette af services og it-ydelser.

De to firmaer får tilsammen omkring 60 medarbejdere og en årlig omsætning på cirka 100 millioner kroner.

“Vores køb af Mindzet er meget oplagt. Vi kender hinanden og har de samme værdier i forhold til, hvordan vi arbejder med kunder. Men vi er også meget forskellige virksomheder, og vores forretninger komplementerer hinanden,” siger han.

Så i modsætning til flere af det seneste års fusioner og opkøb indenfor it-drift og hosting er købet af Mindzet ikke sket for at høste en gevinst gennem større volumen, konsolidering af kundebaser og effektivisering på de interne linier, siger Enrico Augustinus.

Læs mere om det her:
Ny rapport: Danske hosting-firmaer i vild vækst – opkøbsbølge kan være på vej

“Det her er ikke en besparelses-case, hvor vi køber en ligestillet virksomhed. Der er mere tale om en synergi-case, hvor vi i sidste ende kan tilbyde flere produkter til vores kunder.”

“Vi skal ikke have færre medarbejdere og færre kontorer eller tynde ud i medarbejderstaben. Tværtimod kommer vi nok til at udvide og mande op med flere kolleger, så vi kan komme ud til kunderne med vores produkter og services,” siger Enrico Augustinus.

Har allerede skåret firmaet til
Med til historien hører dog, at Mindzet siden sit seneste regnskab har neddroslet sin it-konsulentforretning. Det har betydet, at Mindzet har reduceret antallet af medarbejdere fra 45 til omkring 30 medarbejdere.

“Men vi har en rigtig sund forretning for services. Det er den, Outforce gerne vil have fat i for at kunne accelerere udviklingen over mod at sælge flere services til kunderne,” lyder det fra Morten Waltorp Knudsen.

Han glæder sig i øvrigt til sin nye rolle som salgsdirektør, hvor han igen får langt mere kontakt med slutkunderne.

“Det har været et stort ønske for mig at være mere i kontakt med kunderne på daglig basis. Det er vigtigt, at vi hele tiden har fingeren på pulsen i forhold til vores kunders udfordringer,” siger Morten Waltorp Knudsen.

Har forhandlet med flere firmaer
Hos Outforce vil Enrico Augustinus dog ikke afvise, at det ude i fremtiden kan blive aktuelt at købe sig til større volumen på nogle forretningsområder.

“Det er noget, vi fokuserer på i fremtiden, men vi vil ikke risikere at glemme at drive vores forretning. Hvis den rigtige mulighed byder sig til, er vi klar til at reagere,” siger Enrico Augustinus.

Han bekræfter samtidig, at mange af hans kolleger gerne taler om muligheden for opkøb og konsolidering af markedet for it-ydelse og især hosting. Men ofte bliver det ved snakken.

Alene det seneste halvandet år har Outforce været i forhandlinger med flere andre it-virksomheder, der var interesserede i et samarbejde, fortæller han.

“Vi har arbejdet med fire-fem meget forskellige cases over det sidste halvandet år. Lige fra store spillere, der ville købe op, til små virksomheder, der gerne vil købes,” siger Enrico Augustinus.

Men en af forhindringerne har været, at især mindre it-virksomheder har for store forventninger til, hvor mange penge deres forretning er værd.

“Det er ofte svært at finde den rigtige pris, som både sælger og køber er tilfreds med. Især mindre virksomheder har tit urealistiske forventninger til, hvad de er værd,” siger han.

Læs også:

Nu begynder opkøbsbølgen: Kapitalfond køber to danske hosting-firmaer i kæmpehandel

Ny storfusion i hosting-branchen skal løfte kvaliteten for små og mellemstore it-kunder

Efter to år på sidelinien: Kendt dansk it-købmand køber sig ind i fremadstormende hosting-firma

Michael Juhler-Nøttrup er innovationschef hos det danske forsikringsselskab Tryg.

Det afspejler sig måske ikke altid i nyhedsdækningen. Men ikke desto mindre lever vi i en verden, der på mange områder bliver mere og mere sikker. 

Eksempelvis bliver vores biler involveret i færre ulykker og vores huse stadig mere sikre.

Det er ubestrideligt en positiv udvikling. Men for verdens forsikringsselskaber er det også en udvikling, der giver grund til bekymring for fremtiden.

Det fortæller Michael Juhler-Nøttrup, der er innovationschef hos det danske forsikringsselskab Tryg.

“På den korte bane kan det være positivt for vores lønsomhed, hvis udviklingen betyder, at vi skal udbetale færre penge til skadesramte kunder. Men på den lange bane vil en faldende risiko betyde, at der vil opstå et pres på priserne i forsikringsbranchen,” siger han.

Læs også: Nyt koncept vinder frem: Dansk forsikringsgigant åbner døren for 300 iværksættere

Usædvanligt tiltag
Det er netop udsigten til nye tider i forsikringsbranchen, der har fået Tryg til at tage et nyt og udsædvanligt initiativ.

Det sker, når virksomheden den 1. oktober slår dørene op for The Camp, der er et såkaldt co-working-space for tech-iværksætter, som får til huse i en bygning i virksomheden hovedkvarter.

Det er planen, at iværksætterne skal bidrage med nye perspektiver og ekstra kreativitet til forsikringsgiganten, der i 1731 blev stiftet under navnet Kjøbenhavns Brandforsikring. 

I dag har Tryg til huse i den københavnske forstad Ballerup i et hovedkvarter, der er opbygget som et campus bestående af adskillige bygninger, der er spredt udover et større grønt område. 

Her har The Camp fået tildelt en selvstændig bygning, som i øjeblikket er under ombygning, men som kommer til at indeholde 300 kontorpladser. 

“Det har været vigtig for os at sige, at vi går hele vejen med The Camp. Det skal ikke bare være et halvhjertet forsøg, og det er derfor, at vi har valgt at inddrage en hel bygning og indrette den på ny,” siger Michael Juhler-Nøttrup. 

Læs også: Internationalt it-koncept kommer til Danmark: Skal blive kuvøse for morgendagens it-stjerner

Det nye co-working-space drives sammen med den danske virksomhed Rainmaking Loft, og ifølge Michael Juhler-Nøttrup er det planen, at virksomhederne i The Camp skal være med til at forberede forsikringsvirksomheden på en fremtid, hvor nye forretningsmodeller kan udfordre Trygs kerneforretning. 

“The Camp skal være et attraktivt co-working-space i sig selv, men det vi for alvor er interesseret i er dialogen og samarbejdet med de virksomheder, der flytter ind. Vi har en ambition om, at vi skal lave pilotprojekter og partnersamarbejder med dem,” siger han

Derfor vil The Camp gerne tiltrække virksomheder, der på den ene side er tech-drevne og på den anden side udvikler produkter og service indenfor områder og brancher, hvor Tryg ser en mulig synergi.

Et co-working-space er en slags community-baseret kontorfællesskab. Billedet her er fra Rainmaking Loft på Holmen, da faciliteterne hos Tryg i Ballerup endnu ikke er færdigbyggede.

Deleøkonomi kræver nye forsikringsløsninger

Virksomhederne bygger på et princip om, at vi kan bruge ny teknologi til at frigøre eksisterende ressourcer. Eksempelvis ved, at vi kan leje vores bolig ud via Airbnb, mens vi selv er bortrejste. 

Deleøkonomien udgør dog også en udfordring for forsikringsselskaberne, der skal forberede sig på en ny tid, hvor vi ikke nødvendigvis selv ejer alle de ressourcer, som vi anvender. 

Det kan skabe et behov for helt nye forsikringsprodukter, og derfor er Michael Juhler-Nøttrup begejstret over, at en af de første virksomheder, der flytter ind i The Camp bliver den danske virksomhed Wuxus. 

Det er en deleøkonomisk transport-virksomhed, hvor brugerne via Wuxus’ platformsteknologi kan hjælpe hinanden med at fragte pakker fra a til b. 

Udover at Wuxus får en plads i The Camp kommer virksomheden også til at indgå et samarbejde med Tryg, hvor de i fællesskab skal udvikle nye forsikringskoncepter, der skal omfatte forsendelserne. 

“Der vokser i øjeblikket et væld af deletjenester frem, og det skaber nye virksomhedstyper og ejerformer, der ikke passer ikke ind i de traditionelle forsikringskasser, som vi normalt arbejder med. Finder vi ikke selv en løsning på denne udfordring, så risikerer vi, at der dukker nye forsikringsvirksomheder op, som specialiserer sig i området,” siger han.

Interesse for big data og internet of things
Michael Juhler-Nøttrup ser ligeledes fordele ved eksempelvis at få virksomheder, der beskæftiger med big data samt sundhedsgadgets- og internet-of-things-området ind i The Camp. 

Denne type virksomheder kan ikke blot være med til at sikre, at vi lever et mere sikkert liv. De kan også være motoren bag en ny bølge, der betyder, at vores forsikringer bliver langt mere personaliserede, end de er i dag. 

“Jeg forestiller mig, at vi fremtiden vil se, at forsikringsselskaber i langt højere grad skræddersyer forsikringsaftaler til folk, der eksempelvis er villige til at dele deres sundhedsdata eller data om deres hjem med forsikringsselskaberne,” siger Michael Juhler-Nøttrup og tilføjer: 

“Men der er naturligvis en række etiske spørgsmål, der skal afklares, før vi når så langt,” siger han.

Læs også:

21-årige Daniel bor på et værelse i San Francisco med to venner og drømmer om succes: “En del investorer har allerede taget kontakt”

På tur med Thorborg i en Uber-bil gennem København: Vi mødte fire høj-aktuelle it-iværksættere

Med denne Arduino-enhed til cirka 260 kroner kan hackere låse millioner af biler op. 

Bilvirksomheden Volkswagen har været ude i et solidt stormvejr i forbindelse med snyd omkring brændstofforbruget i firmaets biler, men nu truer endnu en regnvejrssky over den tyske mastodont.

De nøgleløse låsesystemer i bilerne kan nemlig hackes forholdsvis enkelt.

En biltyv kan med ganske få hjælpemidler opfange signalet fra den trådløse nøgle, og der anvendes kun ganske få forskellige krypteringsnøgler.

Det er forskere fra universitetet i Birmingham, der sammen med et hold tyske ingeniører har foretaget to forskellige hacker-angreb mod bilindustriens låsemekanismer.

Et mod de trådløse låsesystemer i Volkswagen-gruppens biler, hvor også Audi og Skoda indgår.

Det andet angreb er rettet mod et kryptografisk system kaldet Hitag2, der anvendes hos en lang række bilmærker som Alfa Romeo, Citroen og Ford.

Samlet set handler det om millionvis af biler.

Resultaterne af forskningen fremvises på sikkerhedskonference Usenix, men webstedet Wired har allerede beskrevet projektet.

Problem i mange VW-biler
De to anvendte fremgangsmåder er forskellige, men der anvendes næsten det samme hardware-udstyr, der hverken er dyrt eller svært at få fat i.

I den simpleste form kan man anvende en kort-computer, som eksempelvis Arduino, koblet til en radiomodtager.

Pointen er at fange signalet fra nøgleringen og herefter klone oplysningerne.

“Udgiften til hardware er lille, og designet er enkelt. Du kan faktisk bygge noget, der virker nøjagtig som den originale fjernbetjening,” siger sikkerhedsmand Flavio Garcia til Wired.

Af de to angreb betegner forskerne det mod Volkswagen som mest bekymrende.

Der er dog den barriere for biltyven, at vedkommende skal være indenfor en radius af 90 meter for at opfange signalet mellem den trådløse nøgle og bilen.

Kun fire forskellige nøgler i 100 millioner biler
Ved at bruge reverse engineering på en af komponenterne i bilens interne netværk er forskerne kommet frem til krypteringsnøgler, der deles af millioner af biler.

Kombineret med det unikke radiosignal kan den kombination således låse et hav af kørertøjer op.

Det er dog ikke alle bilmodeller, der anvender den delte krypteringsnøgle, det kan varierer fra årgang eller modeltype.

Forskerne har da også valgt at være lidt tilbageholdende med at afsløre de mere intime detaljer om krypteringsnøglen for ikke at friste svage sjæle.

De fortæller dog, at fire af de mest almindelige krypteringsnøgler anvendes i godt 100 millioner VW-biler, der er solgt gennem de seneste 20 år.

Det er kun de nyeste modeller, der er udrustet med unikke krypteringsnøgler, hvilket forhindrer denne type angreb, skriver Wired.

Stopper signalet
Det andet angreb mod Hitag2 er lidt anderledes.

Signalet opfanges på samme måde som mod VW-bilerne, men signalet mellem bilen og den trådløse nøgle er i dette tilfælde beskyttet af en otte-cifret kode, der vælges tilfældigt, hver gang bilen skal låses op.

Tricket består i, at hackerne kan blokere signalet mellem bil og nøgle i en periode. Derved lokkes bilens ejer vil trykke flere gange, hvilket giver hackerne adgang til ciffer-koden.

Svær opdatering
Volkswagen har ikke kommenteret oplysningerne overfor Wired.

Det firma, der fremstiller Hitag2-systemet, siger, at de gentagende gange har anbefalet kunderne at opgradere til en nyere version af chippen, der er mere sikker.

Forskerne peger på vigtigheden af at tænke sikkerheden ind i systemerne fra starten, da det nærmest er umuligt, at kommen gennem en opdateringscyklus til så mange autonome enheder.

Ligeledes konkluderes det, at fabrikanterne skal forbedre teknologien i takt med udviklingen og ikke anvende teknologi, der stammer fra 1990′erne i de nye biler.

Det er ikke første gang de nøglefri-løsninger i biler får kritik. Læs også: Er din bil blandt dem? Disse 24 biler sårbare over for hackere

Læs også:
Derfor vil bil-firmaerne få afgørende betydning for it-firmaerne i de kommende år

Ny bil i 2030? Mercedes-Benz har allerede bygget den … og den kører på 10 MacBooks

Googles Chromebooks er for alvor ved at få fat i kunderne – i hvert fald på nogle af de markeder i verden, hvor det giver mening med cloudbaserede klienter, der har begrænset offline-funktionalitet.

Analysefirmaet Gartner forudser, at antallet af solgte Chromebooks på verdensplan vil vokse med 18 procent i år i forhold til 2015.

“Sidste år blev der solgt 6,5 millioner maskiner, så salget i år vil lande på et sted mellem 7,5 millioner og 8 millioner,” fortæller Gartner-analytikeren Mikako Kitagawa til Computerworlds internationale nyhedsbureau.

Det er dog stadig kun en meget lille del af verdens totale pc-marked, som Gartner regner med vil udgøre 290 millioner solgte enheder i år.

Men Chromebooks er et af de eneste lyspunkter, når det gælder vækst i det traditionelle pc-salg. De andre lyspunkt er Windowsbaserede 2 i 1-maskiner og gaming-pc’er.

Se de seneste forudsigelser fra Gartner her

90 procent bliver solgt i USA
Langt hovedparten – 90 procent – af Chromebook-maskinerne bliver solgt i USA. Europa er det næststørste marked.

“Til gengæld går det skidt i Sydamerika, Afrika og Asien. Muligheden for internetforbindelse er vigtig i den sammenhæng. Samtidig er det langt fra alle steder, man kan købe en Chromebook. På verdens største pc-marked, Kina, er udbuddet for eksempel begrænset,” siger Mikako Kitagawa.

På den anden side er folk i lande som Australien og New Zealand i følge Gartner ved at få øjnene op for, hvordan man bedst udnytter en Chromebooks potentiale.

Har godt fat i de studerende
I USA og Canada er det især studerende, som køber Chromebooks.

“Undervisningsinstitutionerne har den nødvendige trådløse infrastruktur, og så er Chromebooks billige og nemme at vedligeholde,” siger Mikako Kitagawa.

Og der er solide vækstmuligheder, hvis Chromebooks for alvor kan få hul på det private marked og det professionelle marked, mener Gartner.

Men Chromebooks er slet ikke i færd med at erstatte Windowsbaserede pc’er, og da slet ikke på det professionelle marked, hvor Windows er den foretrukne platform til at afvikle offline-applikationer.

“Flere virksomheder er dog ved at finde områder, hvor Chromebooks kan bruges. For eksempel som en effektiv laptop nummer to eller som en slags tynd klient til webapplikationer,” siger Mikako Kitagawa.

Lavere vækstudsigter i Danmark
I Danmark er der udsigt til en noget lavere vækst end 18 procent i salget af Chromebooks, mener IDC-analytikeren Anders Elbak.

IDC har ikke et konkret bud på væksten i Danmark, men IDC forventer, at Chromebooks markedsandel i Vesteuropa vil vokse fra 1,5 procent i 2015 til 6 procent i 2020.

“Chromebooks har ikke særlig godt fat i uddannelsessektoren i Danmark, så her er der bestemt vækstmuligheder. I Sverige går det bedre på det område,” siger Anders Elbak.

I 2014 og 2015 blev der ifølge IDC solgt henholdsvis 29.000 og 32.000 Chromebooks i Danmark.

Det skal sammenlignes med et samlet marked for pc’er på 1.074.000 i 2014 og 872.000 i 2015, hvilket svarer til, at Chromebooks markedsandele var på 2.7 procent og 3.7 procent.

Dog skal man være opmærksom på, at IDC kategoriserer de såkaldte 2in1′s som tablets, så for eksempel indgår Microsoft Surface-enheder ikke i ovenstående tal.

Forbrugerne mangler interesse
“Forbrugerne i Danmark har ikke rigtig vist interesse for Chromebooks. Nogle af maskinerne har selv med den lave pris taget i betragtning virket billige, og mange har savnet en touchskærm. Og så mangler der en del apps for at det giver mening for flere private forbrugere,” mener Anders Elbak.

Problemet med manglende apps er Google helt klar over, og på den seneste udviklerkonference annoncerede Google, at Chromebooks snart får adgang til Android-apps i Google Play. 

Når det gælder virksomhederne, er Chromebooks endnu ikke et indlysende førstevalg, mener han.

“Det kræver et totalt skift til cloudbaserede applikationer, og hvis virksomheden bruger ERP og lignende systemer, er det svært at skifte,” siger Anders Elbak.

Dustin tror på vækst
En af de rigtig store forhandlere i Norden, Dustin, tror også på nordisk vækst for Chromebooks.

“Frem for alt er de meget populære i skolerne. Men i takt med, at alt bliver mere cloudbaseret, er det vores vurdering, at der også vil være øget salg af Chromebooks til virksomheder,” lyder det fra Eva Ernfors, kommunikationsansvarlig i Dustin.

“Her vil vi bygge en indgangsportal. Det skal være tydeligt for folk, at de nu går ind i en anden og lidt mere kreativ verden,” siger Kristian Justesen til Computerworld.

Han er administrerende direktør for det danske Rainmaking og viser rundt i Rainmakings nyeste ‘co-working-space’, der åbner til oktober og får navnet The Camp.

Et co-working-space er en slags community-baseret kontorfællesskab, hvor mindre iværksætter-virksomheder kan leje sig ind og få adgang til faciliter, som ellers normalt er forbeholdt større og mere etablerede virksomheder.

Rainmaking har i dag afdelinger i Berlin, London samt på Holmen i det indre København.

Men den nye afdeling, The Camp, udmærker sig ved at være placeret i Ballerup udenfor København i grønne forstadsomgivelser.

Det mest bemærkelsesværdige ved The Camp er dog, at det åbnes i partnerskab med det danske forsikringsselskab Tryg, der har valgt at stille en hel bygning i sit hovedkvarter til rådighed for The Camp.

Det er ambitionen, at The Camp skal fungere som en slags brohoved mellem den danske forsikringsgigant og den boblende københavnske iværksætterscene.

Læs også:  Internationalt it-koncept kommer til Danmark: Skal blive kuvøse for morgendagens it-stjerner

“Et corporate co-working-space har et koncept, der adskiller sig lidt fra traditionelle co-workings-spaces og kontorfællesskaber. Det er et koncept, der bygger på en ide om, at der skal opbygges et samarbejde mellem iværksætterne og den virksomhed, der stiller faciliteterne til rådighed”, siger Kristian Justesen. 

Ny tendens
Kristian Justesen kalder The Camp for et “corporate co-working-space”. Et koncept, der også vinder frem andre steder i verden, hvor eksempelvis det amerikanske teleselskab Verizon har oprettet et co-working-space i virksomhedens tidligere hovedkvarter på Manhattan i New York. 

“Et corporate co-working-space har et koncept, der adskiller sig lidt fra traditionelle co-working-spaces og kontorfællesskaber.”

“Det er et koncept, der bygger på en ide om, at der skal opbygges et samarbejde mellem iværksætterne og den virksomhed, der stiller faciliteterne til rådighed. Derfor er det også afgørende, at de virksomheder som vi tager ind ikke bare skaber værdi for sig selv, men også har potentiale til at kunne skabe værdi for Tryg,” siger han. 

Derfor er det også Kristian Justesens forventning, at mange af de virksomheder, der flytter ind i The Camp vil have en lidt anden profil, end det er tilfældet i Rainmakings lokaler på Holmen i det indre København.

“På Holmen har vi fokus på skalerbare tech-startups. I Ballerup vil de fleste virksomheder formodentligt også være tech-baserede, men det er samtidig vores ønske, at virksomhederne skal beskæftige sig med et område, hvor der en synergi i forhold til Tryg.”

“Det kan være virksomheder, der beskæftiger sig med sundhed, sikkerhed eller biler. Vi har eksempelvis allerede tilknyttet en virksomhed, der beskæftiger med internet of things til hjemmet, siger han.

Betyder det så også, at Tryg vil investere i de virksomheder, der flytter ind i The Camp? 

“Der vil være mulighed for, at det kan lade sig gøre, hvis Tryg finder det interessant. Men der er hverken et krav eller en garanti om det,” siger han. 

Kristian Justesen tilføjer, at han desuden har en forventning om, at placeringen i forstæderne betyder, at The Camp vil appellere til en gruppe af mere modne iværksættere, der måske er kommet til det punkt i deres liv, hvor de har stiftet familie og selv er flyttet ud til forstæderne.

Læs også: Solgte sit firma for et trecifret millionbeløb: “Men jeg var bange hele tiden”

Selvom Kristian Justesen indledningsvis fremhæver, at The Camp er en selvstændig og mere kreativ enklave midt i forsikringsgigantens hovedkvarter, så er det afgørende for The Camps succes, at der bliver bygget bro mellem to verdener. 

Derfor forklarer Kristian Justesen, at Tryg vil flytte en gruppe af medarbejdere, der beskæftiger sig med innovation og forretningsudvikling ind i The Camp, hvor de vil få permante kontorpladser og kan være med til at booste synergieffekterne mellem de to verdener. 

Ekstrem konkurrence 
The Camp får i alt 300 kontorpladser og Rainmaking Loft på Holmen har et tilsvarende antal kontorpladser. 

Samtidig finder der lignende tilbud hos eksempelvis kontorfællesskabet The Orbit på Amager, Startup Village på Islands Brygge og Rocket Labs i Københavns Nordvestkvarter. 

Men Kristian Justesen mener ikke, at det københavnske marked for kontorfællesskaber og co-working-spaces er mættet endnu.

“Selvom der kommer flere og flere iværksættere er der ingen tvivl om, at det er et ekstremt konkurrencepræget marked. Da vi åbnede i London var vi eksempelvis blot et ud af seks co-workingspaces.”

“I dag har vi mere end 300 konkurrenter i London, det betyder også, at det i dag ikke længere er nok bare at åbne dørene og sætte nogle møbler ind. I dag er det også vigtigt at kunne tilbyde gode faciliter og skabe et community, ” siger han. 

Kristian Justesen vurderer også at fremvæksten af coworking spaces er med til at sætte øget fokus på iværksætteri, og dermed skabe grundlag for, at der i de kommende år bliver udklækket endnu flere iværksættere

“Vi ser os selv om en spiller i et større økosystem, der er med til at skabe iværksætteri, og jeg er derfor ikke i tvivl om, at co-working-spaces som vores er med til at gøre det mere attraktivt at være iværksætter og dermed i sidste ende også er med til at skabe flere iværksættere,” siger han. 

Stockholm bliver ofte fremhævet som Nordens førende iværksætter-by. Men hvordan ser det du den københavnske iværksætter-scene i dag, hvis vi sammenligner med andre nordiske byer?

“Jeg er helt enig i, at Stockholm historisk set har været den største og stærkeste iværksætterby i Norden, men jeg vil mene- at København er kommet op på siden af Stockholm, og hvis udviklingen fortsætter, så tror jeg på, at København med tiden bliver Nordens førende iværksætterby,” siger han.

Læs også: 

Danske iværksættere afslører: Disse spørgsmål stiller vi, når du kommer til jobsamtale

Unge iværksættere stormer frem: “Men hvor fanden skal en 18-årig vide fra, om han må trække printerpapir fra”

Facebook har skruet bissen på, når det handler om at forhindre brugen af adblocking på Facebook.com.

Selskabet har således taget tekniske skridt til at forhindre adblockere i at virke på Facebook. I hvert fald i desktopversionen.

Det kan du læse mere om her: Facebook blæser til angreb mod adblockere – vil tvinge alle til at se reklamer

Men virker det – teknisk og strategisk? Kan man virkelig blokere for folks brug af adblockere, og er det fornuftigt at gøre det?

Musikbranchen tabte krigen
Du husker sikkert, hvordan musikbranchen i første omgang reagerede på “truslen fra nettet”. Det var dengang, branchen kørte tv-reklamer med budskabet om, at “vi sagsøger dig ind i helvede”.

Det gør musikbranchen ikke mere.

Branchen lærte heldigvis til sidst, at det er en forbandet dårlig strategi at føre krig mod sine kunder.

For ja, selvom nogle uretmæssigt snuppede musikværker og delte dem ulovligt, var og er de samme “forbrydere” også musikbranchen kunder. De køber også musik. De går også til koncerter, og de køber merchandise.

I software- og den digitale publiceringsbranche har vi også oplevet, hvordan pirateri har været forsøgt bekæmpet på forskellige måder og med tvivlsom succes.

Softwarebranchen kæmper
Musiksoftware-selskabet bag studiesystemet Protools forsøgte sig i de tidligere år med en yderst aggressiv model. Ved opstart scannede softwaren systemet, og hvis der blev fundet ulovlige plugins, slettede softwaren samtlige plugins og licenser på computeren – også alle de lovlige.

Udover, at denne praksis nok var ulovlig, var den også virkelig dum.

Det var stærkt skadeligt for selskabets omdømme, og ligesom musikbranchen glemte man, at dem, der “stjal” et par plugins, også var kunder, der lige havde brugt ofte flere hundredeusinde på Protools soft- og hardware.

Propellerheads sofistikerede modangreb
Det svenske musiksoftware-firma Propellerheads var omkring samme tidspunkt lidt mere sofistikerede i sit modangreb mod pirateriet. Og – må jeg sige – med et skønt humoristisk tvist.

Allerede for over 15 år siden have Propellerheads godt fat i markedet og havde samtidig en rigtig god og stærk online-strategi – herunder et godt debatforum med mange, meget dedikerede brugere af selskabets software.

Men naturligvis var der også pirater, der fik kodet sig udenom den tekniske beskyttelse af softwaren, og spredte den på nettet.

Propellerheads gjorde så det meget usædvanlige, at selskabet selv lavede en piratkopi af softwaren, uden password, som naturligvis var meget bedre en piraternes og spredte den.

Meget hurtigt blev denne version meget mere udbredt – den udkonkurrerede piraternes versioner.

Der var så bare lige den lille hage ved Propellerheads version, at den efter 30 dage slettede alle de sange, som brugeren havde brugt en masse tid på at lave med softwaren.

Det vakte naturligvis en del vrede, og de uheldige brugere strømmede derpå ind i Propellerheads bruger-forum, hvor de forklarede, at Propellerheads lortesoftware lige havde slettet alle deres sange.

Men de mange, og meget loyale Propellerheads brugere, kendte godt til den der fejl, og grinede derfor højlydt af staklerne, der godt nok altid hårdnakket påstod, at de havde betalt for softwaren. Vi vidste, at det var løgn.

Men selv denne lidt mere kreative og sjove strategi, gik Propellerheads også væk fra. At gå i frontal krig med kunder – eller potentielle kunder – dur ikke.

Krigen mod adblockere
Det er ikke nyt at der findes adblockere. Vi har haft dem i mange år og diskuteret problematikken.

På den ene side kan man med rimelighed argumentere for, at folk, der besøger et website må leve med den måde, som websitet nu engang har valgt at indrettet det på. Herunder også hvilke og hvor mange reklamer, sitet ønsker at vise.

Kan du ikke lide festen, så fis af!

Der står ikke noget i Grundloven om, at du skal besøge Facebook. Det er en privat virksomhed, der driver et website, som du helt frivilligt kan vælge at bruge.

At du så måske bliver socialt stigmatiseret og udelukket af det gode selskab ved at droppe Facebook, er en anden sag, men dybest set er det helt frivilligt, om du gider bruge det – og dermed støtte Facebook.

Men du kan jo naturligvis også bare bruge en adblocker, hvis du ikke kan lide alle Facebooks mange reklamer. Eller kunne i hvert fald, indtil i dag. Tilbage til det om lidt.

Nogle vil sammenligne det med folk, der stjæler software eller musik. Men er det en helt rimelig sammenligning?

Går du ind i et stormagasin, kører der løbende reklamer i højtalerne. Hvis du går derind med hovedtelefoner og musik på, er det i realiteten en audio-adblocker. Er det fair? Hvad med de døve, må de gerne komme ind?

På togstationerne vises også reklamer til akkompagnementet af de romantiske futtog-lyde.

Nogle vil påstå, at det er en samlet oplevelse, som vi må acceptere, hvis vi bruger togene. Så når du går derned med høj musik i hørebøfferne, så adblocker du deres univers.

Måske et par lidt skøre eksempler, men min pointe er, at vi altid har – og nok altid vil have – forskellige former for adblocking omkring os.

Efter et reklamebudskab eller format har forladt din afsender-mekanisme og havner på mit bord, min computer, mine øjne eller ører, kan jeg manipulere med det, begrænse det, eller blokere for det.

Man kan som afsender, som leverandør af et medie, et rum eller en oplevelse ikke forvente eller kræve, at vi alle sammen oplever det hele på samme måde.

Kan man adblocke, og er det klogt?
Facebook påstår, at selskabet nu har fundet en så godt som skudsikker metode til at blokere for adbockere.

Det er ikke helt sandt. Muligvis er Facebooks’ metode lidt bedre end forgængernes. Men det er kun et spørgsmål om tid.

Det er et våbenkapløb, og med al respekt, så taber Facebook den krig! Facebook kan ikke vinde på hverken teknik eller strategi.

Man vinder ikke (over) sine kunder ved at bekrige dem. Man vinder dem ved at inspirere og motivere dem til at gøre det, som gavner en selv.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig – måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.