26.688 software- og applikationsudviklere betaler topskat i Danmark, viser en ny oversigt, som Børsen har udarbejdet over en række udvalgte jobtyper.

Det gør software- og applikations-udviklere til den tredjestørste gruppe på listen over udvalgte jobtyper – kun overgået af kategorien ‘mellemledere,’ der er den ubetinget største gruppe, som betaler topskat, samt ingeniører.

Ifølge listen betaler software- og applikationsudviklere i gennemsnit godt 29.000 kroner i topskat om året.

Topskatten udgør 15 procent af indkomst ud over 459.200 kroner om året, hvilket vil sige, at man som udgangspunkt betaler topskat, hvis man tjener mere end 38.300 kroner om måneden.

Denne gruppe tjener mest i it-branchen
Ifølge interesseorganisationen IT-Branchen er sælgere af it-udstyr de bedst lønnede it-folk herhjemme.

De får i gennemsnit omkring 49.000 kroner om måneden.

Ifølge tal fra IT-Branchen lå software-udviklernes gennemsnitsløn i 2014 på godt 47.000 kroner om måneden.

Det kan du læse mere om her: Her får man den højeste løn i den danske it-branche.

Læs også:

Se de imponerende tal her: Så vild er væksten i den danske it-branche

Står du overfor at skulle købe en ny Macbook, så bør du måske ruste dig med en smule ekstra tålmodighed.

For det ser ud til, at Apple senere på efteråret vil være klar med den største opdatering til virksomhedens Macbook Pro-serie i fire år.

Det skriver det amerikanske medie Bloomberg, som dermed bekræfter et rygte, der gennem de seneste måneder har svirret på diverse rygte-drevne Apple-sider. 

Ifølge det amerikanske medie bliver de nye Macbook Pro-computere tyndere, mere kraftfulde, og som noget helt nyt bliver de udstyret med lille aflang OLED-touchskærm, der bliver placeret umiddelbart ovenover tastaturet.

Apple-mediet 9to5mac fandt for nylig henvisninger til skærmen i koden til Apple nye Mac-styresystem, MacOS Sierra. 

Læs også: Apples nye Mac-styresystem tager form: Det kan du vente dig af Sierra

Ny touchskærm giver smarte muligheder
Den nye touchskærm kommer angiveligt til at erstatte de velkendte funktionstaster, der er udstyret med navnene F1 til F12. 

Det kan ofte være svært at gennemskue, hvilke funktioner, der gemmer sig under tasterne, men med den nye touchskærm vil Apple kunne åbne for, at udviklerne via en API kan udvikle deres egne knapper med funktioner, der præcist passer til deres programmer. 

Eksempelvis kan man forestille sig, at Apples musik-program iTunes kan vise play, pause og stop-knapper, mens et program som Word vil kunne fremvise kopier- og sæt ind-knapper.

Ifølge Bloomberg planlægger Apple ligeledes at udstyre en af de nye bærbare computer med Apple fingeraftrykssensor, Touch ID.

En fingeraftrykssensor vil gøre det hurtigere at logge ind på computerne og vil muligvis også kunne bruges til at godkende køb via Apples betalingstjeneste Apple Pay, som dog endnu ikke er lanceret i Danmark.

Læs også: Den næste iPhone bliver kedelig – men så sker der noget virkelig interessant

En anelse tyndere
I dag er en Macbook Pro-computer i 13-tommer-udgaven 1,8 centimeter tynd, men ifølge Bloomberg vil den næste udgave bliver en anelse tyndere og vil ligeledes bliver en anelse mere kompakt i bredden og højden.

Ligesom den nye 12-tommer Macbook vil den nye Macbook Pro blive udstyret med en USB-C-port, og ifølge Bloombergs kilder overvejer Apple ligeledes at tilbyde den i farverne guld, rosaguld og space grey, som det kendes fra Apples øvrige produkter.

Apple ventes at præsentere den næste generation af iPhonen til en produktpræsentation, der ifølge rygter vil finde sted 7. september, mens det ventes, at den nye Macbook Pro vil blive præsenteret senere på efteråret.

Læs også: 
Fem ting du skal vide om det nye iOS 10 til iPhone og iPad

Apple vil fjerne hovedtelefonstikket fra den næste iPhone – her er fem mulige forklaringer

It-giganten Atea har for nyligt uddelt fyresedler og hjemsendt fire sælgere, hvoraf flere af dem har mere end 10 års anciennitet hos it-selskabet i Ballerup nord for København, erfarer Computerworld.

Det drejer sig om folk fra Ateas public salgsteam – altså Atea-sælgere med kontakt til den offentlige sektor – som samlet har over 50 års erfaring. 

Ifølge Computerworlds oplysninger omsætter disse sælgere for mere end en halv milliard kroner årligt til Atea.

Computerworld har kontaktet flere af de nu tidligere Atea-ansatte, hvis navne er redaktionen bekendt.

Ingen af dem vil udtale sig om sagen. Det bekræftes dog, at de ikke længere er ansat i selskabet, men ingen vil uddybe årsagerne til deres exit, som pakkes ind i kryptiske vendinger og ‘ingen kommentarer.’

Ukendt begrundelse
Læs også: Dyb tavshed fra Atea: Har Atea givet gaver til sine kunder og dernæst samarbejdet med politi om anholdelse af de samme kunder for bestikkelse?

Ikke desto mindre kommer afskedigelserne midt i, at Atea er fedtet godt og grundigt ind i en bestikkelsessag med ydelser til offentligt ansatte.

Sagen har lange tråde ind i et andet it-selskab – 3A-it – som er stiftet af en række tidligere prominente direktører hos netop Atea.

Lavinen ruller
Bestikkelsessagen begyndte at rulle i februar 2015, hvor Region Sjælland sendte en stor it-kontrakt til en værdi af op mod en halv milliarder i udbud.

Den lukrative aftale vandt 3A-it, som havde et tilbud på 20 millioner kroner under Ateas pris.

Samtidig satte dette udbud også gang i en lavine af beskyldninger om bestikkelse af personer hos Region Sjælland flere år tilbage i tiden fra en hemmelig konto hos Atea.

Sag med stort persongalleri
Disse offentligt ansatte med job hos blandt andet Region Sjælland og senere Rigspolitiet skulle have modtaget blandt andet luksusrejser til Dubai for at tildele de daværende Atea-medarbejdere store, offentlige udbud til millionvis af kroner.

De tidligere Atea-medarbejdere har så senere stiftet it-selskabet og Atea-konkurrenten 3A-it, som altså har været i politiets søgelys i godt halvandet års tid.

I alt har minimum 40 personer fra Atea, 3A-it og flere offentlige organisationer som Region Sjælland og Rigspolitiet været indblandet i sagen, som bliver kaldt danmarkshistoriens største korruptionssag.

Computerworld erfarer, at ingen af de fire nu tidligere Atea-ansatte fra offentlige salgsteam har været sigtet i sagen. 

“Ingen kommentarer”
Computerworld har gentagne gange forgæves forsøgt at få en kommentar fra Ateas topdirektør Morten Felding for at høre om baggrunden for afskedigelserne.

Torsdag morgen lykkedes det endelig Computerworld at fange Ateas administrerende direktør på telefonen. 

“Jeg har ikke tid til at tale med dig, og jeg har heller ikke noget, som jeg skal udtale mig om på nuværende tidspunkt,” indleder Morten Felding samtalen. 

Jeg vil ellers gerne tale med dig om disse fire bortviste personer fra jeres offentlige salgsteam. 

“Jeg har ikke nogen kommentarer på nuværende tidspunkt.”

“De er ikke fyret eller bortvist”
Morten, det virker bare lidt mærkeligt, at…

“Der er ikke nogen, der er blevet bortvist. Og jeg har ikke nogen kommentarer.” 

Ok, så de er blevet fyret. Hvorfor? 

“Nej, det er de heller ikke.”

Hvad er de så? 

“Jeg har ingen kommentarer, men de er hverken blevet fyret eller bortvist.”

Smækker røret på
Okay, hvad er de så? 

“De er ikke blevet fyret eller bortvist, og jeg har ikke nogen kommentarer.”

Men disse personer har jo ikke selv sagt op, så… 

Herefter afbryder Morten Felding telefonforbindelsen.

Atea har tidligere på samme måde blankt afvist at udtale sig om begivenheder, der har forbindelse til den store bestikkelses-sag.

Det kan du læse mere om her: Dyb tavshed fra Atea: Har Atea givet gaver til sine kunder og dernæst samarbejdet med politi om anholdelse af de samme kunder for bestikkelse?

Læs også: 
Rigspolitiet har fyret endnu en chef i Atea-sagen

Overblik: It-bestikkelsessag i ny drejning – Atea spiller central rolle

Det sociale medie Facebook med mere end 1,5 milliarder bruger omsætter årligt for langt over 100 milliarder kroner om året på reklamer.

Derfor er det tomlen vendt nedad fra Facebooks side, når folk benytter ad-blockere, som kan fjerne reklamer fra ens browser og dermed også fra ens Facebook-side.

I et blogindlæg fra Facebooks vicepræsident for selskabets reklame- og forretningsplatform, Andrew Bosworth, har folk med ad-blockere dog fremover ikke så mange valgmuligheder på det sociale medie end at sluge reklamerne, hvis de vil følge deres Facebook-venner.

Først forklarer han, at folk ud fra brugerundersøgelser ofte siger nej tak til reklamer, fordi disse kommercielle budskaber kan være irrelevante og forstyrre.

Derimod kan online-folket ifølge Andrew Bosworth godt lide reklamer, når de kan fortæ.lle om nye oplevelser som eksempelvis, at ens yndlingsband kommer til byen eller billige flytilbud til eksotiske destinationer.

Reklamernes ja tak-skilt
Derefter forklarer Andrew Bosworth i blogindlægget, at Facebook-brugere kan rette i deres reklame-præferencer, og derfor fremover ikke vil have mulighed for helt at fravælge reklamer på den gratis service.

“Mens vi tilbyder folk mere kraftfulde kontrolværktøjer (til at styre annoncerne med, red.), vil vi også begynde at vise reklamer på Facebook-desktopcomputere for dem, som i dag benytter sig af blokeringssoftware,” skriver Andrew Bosworth.

Han fortsætter sit indlæg med, at visse ad-blockerselskaber tager imod penge for at vise reklamer, som selskaberne tidligere blokerede.

Denne praksis anser Andrew Bosworth dog som forvirrende, og hjælper heller ikke nødvendigvis gratis online-services som eksempelvis nyhedssites.

“Facebook er en af disse gratis services, og reklamer understøtter vores mission med at give folk magten til at dele og gøre verden mere åben og forbundet. Så i stedet for at betale ad-blockerselskaber for at vise reklamer, som visse selskaber har tilbudt os, lægger vi kontrollen i folks hænder,” skriver han om de opdaterede annonce-indstillinger på Facebook.

“Vi lytter fortsat til jeres feedback for at gøre reklamer bedre for alle,” runder Andrew Bosworth sit indlæg af med.

Hvordan Facebook helt konkret vil omgå ad-blockere, nævner han derimod ikke noget om.

Læs også:
Her bygger Facebook sine droner, servere og switche: Tag med inden for i Facebooks værksted, ‘Area 404′

Flash er nu for alvor på vej i graven med en række nye tiltag fra Google, der står bag den populære Chrome-browser.

“Adobe Flash Player spillede central rolle i udbredelsen af video, spil og animationer på nettet. I dag anvender siderne typisk HTML5, hvilket giver dig en forbedret sikkerhed, reduceret strømforbrug og hurtigere indlæsning af sider,” skriver Google

Selskabet forklarer, hvordan det nu vil gøre livet endnu sværere for Flash i Chrome-browseren.

Det sker først og fremmest ved, at Chrome 53, der lander i september, ganske enkelt vil blokere for de Flash-loads, der kører i baggrunden.  

“Du vil opleve en forbedring af reaktionstiden og effektiviteten på mange sider,” lover Google, der dog har endnu flere tiltag på vej: 

Læs også: Nu får Flash og Silverlight kniven: Derfor får vi et bedre internet

“Til december vil Chrome 55 gøre HTML5 til standard-oplevelsen, bortset fra på sider der kun understøtter Flash. På disse vil du blive bedt om at slå Flash til, når du besøger siden første gang.”

“Vi fortsætter med at arbejde tæt sammen med Adobe for at sikre, at din weboplevelse er så hurtig og sikker som mulg og for at hjælpe internettet med skiftet til HTML5,” skriver Google og roser endnu engang Flash for den rolle teknologien har haft historisk set – men altså kun historisk.

Med Googles nye tiltag har både Chrome, Firefox og Safari – de tre mest udbredte browsere – nu alle taget hul på et nyt kapitel på internettet, hvor teknologier som Flash og Silverlight får dødsstødet i browserne til fordel for HTML5.

Læs mere her:

Nu får Flash og Silverlight kniven: Derfor får vi et bedre internet

Plugin-modstand tager til: Det skal være slut med Flash og Silverlight i din browser

TV 2 Play vil droppe Silverlight helt: Derfor er HTML5 vejen frem

Safari-browseren giver kold skulder til Flash, QuickTime, Silverlight og Java

It-giganter på stribe blokerer for Flash: Her er konsekvenserne

Det virkede som en åbenbaring, da jeg for efterhånden en del år siden fik et Spotify-abonnement for første gang.

Pludselig havde jeg verdens største musiksamling ved mine fingerspidser, og jeg kunne næsten uden begrænsninger lytte til præcis, hvad jeg ønskede. 

Men efter noget tid gik det op for mig, at jeg lyttede til stadig mindre nyt musik.

Min motivation til at dykke ned i ny musik var ganske enkelt blevet mindsket i takt med, at udvalget var steget.

Du kender måske også fænomenet: For takket være de nye streamingtjenester har vi alle i dag adgang til mere musik og flere film end nogensinde før. 

Men ofte ved vi ganske enkelt ikke, hvor vi skal begynde, og hvor vi skal slutte, så i stedet for at opdage ny musik, ender vi med at høre de samme få numre igen og igen.

Har du det også sådan, kan vi dog berolige dig med, at det ikke er dig, det er galt med.

Valgmulighedernes paradoks 
Fænomenet har et navn. Det kaldes for The Paradox of Choice.

Valgmulighedernes paradoks.

Det er tale om paradoks, fordi de fleste mennesker har en grundlæggende forståelse af valgmuligheder som en positiv ting: 

Jo flere valgmuligheder livet tilbyder os, jo bedre bliver vores liv.

Men ifølge den amerikanske psykolog og forfatter Barry Schwartz, der har skrevet bogen The Paradox of Choice, er det langt fra så simpelt.

For ifølge ham kan vi blive ængstelige og direkte handlingslammede, hvis vi bliver udsat for alt for mange valg, hvilket kan betyde, at vi bliver demotiverede og måske slet ikke får truffet et valg.

Det fortalte han blandt andet i en TED-Talk om emnet i 2005. 

Men problemstillingen bliver stadig mere aktuel i takt med, at digitaliseringen åbner nye muligheder for os. 

Vi skal eksempelvis blot få år tilbage, før vi blot skulle vælge 
mellem måske blot 100 musikalbum, der stod på vores reol eller var lagret på vores iPod.

Og i stedet for at skulle bladre gennem et Netflix-bibliotek, lod vi tv-kanalernes program-planlæggere vælge for os.

Mange af os har formodentligt oplevet at skulle se en film med familie og venner på Netflix, hvorefter vi ender med at bruge den halve aften på at diskutere, hvad vi skal se på Netflix.  

Det er måske også forklaringen på, at mange mennesker stadigvæk foretrækker at se eller gense en gammel film på DR lørdag aften i stedet for selv at finde en film på Netflix.

De største bliver større
I en hyldest artikel til iPoden som websitet The Ringer bragte tidligere på sommeren blev “the paradox of choice” også berørt. 

Her henviste artiklens forfatter til bogen Blockbusters fra 2013, der viser, at de mange valgmuligheder som streamingtjenster tilbyder først og fremmest har været en fordel for de største navne på musikscenen.

Paradoksalt nok har konsekvensen af de digitale musiktjenester fremmach og det øgede udbud været, at branchens største kunstnere har konsolidert deres magt.

Læs også: Dansk musikbranche jubler over streaming: Pirater er ikke længere et problem

Streamingtjenester vil løse problemet med algoritmer
Men hvad kan virksomheder lære af dette fænomen?

Ifølge Barry Schwartz er en del af læren, at vi må forstå, at valgmuligheder ikke er en dårlig ting.

Det er bedre at have nogle valgmuligheder end ingen valgmuligheder. Problemet opstår derimod, hvis vi har alt for mange valgmuligheder.

Der findes der ifølge ham et “sweetspot” mellem det at have ekstrem valgfrihed, og det ikke at have nogle valg.

For at ramme dette sweetspot behøver vi dog ikke at mindske udbuddet af valgmuligheder. Så i stedet kan vi med fordel lad os inspirere af, hvordan streamingtjenester som Netflix og Spotify samt webshops som Amazon forsøger at løse problemet. 

De forsøger via algoritmer at skræddersy et overskueligt udbud, der matcher den enkelte brugers smag. 

Netflix var blandt andet first-movere på området, da virksomheden i 2006 udskre en konkurrence, hvor streamingtjenestens stifter Reed Hastings udlovede en dusør på en million dollar til dem, der var i stand til at udvikle den bedste anbefalesesalgoritme til tjenesten, som på det tidspunkt endnu ikke var begyndt at tilbyde streaming. 

Siden da har også Spotify fulgt trop.

Sidste år lancerede siden den såkaldte Discover Weekly-funktion, hvor tjenesten takket være en algoritme hver uge udvælger et begrænset antal numre, der matcher den enkelte brugers musiksmag.

Og for nylig har Spotify lanceret Release Radar, der er en lignende funktion, som dog kun udvælger nye sange.

Apple fremhævede ligeledes ved lanceringen af streamingtjenesten Apple Music den såkaldte “til dig”-funktion, der gennem en blanding af intelligente anbefalinger og menneskeskabte spillelister forsøger at anbefale musik til dig.

Læs også: 
Hvor hulen finder jeg den perfekte streaming-løsning til den ultimative sportssommer? 

Fem streaming-gadgets som kan gøre dit fjernsyn ekstra smart

Foto: Onion.

Omega2 hedder det seneste skud på stammen i rækken af kort-computere, der skal tage kampen om mod blandt andet Raspberry Pi.

Kickstarter-projektet præsenteres enheden som “verdens mindste Linux-server”, og det lever formodentlig op til praleriet.

Computeren er knap på størrelse med et frimærke, og så koster den fem dollar, hvilket rundt regnet svarer til 35 kroner.

På ydelsessiden er der ikke tale et damptog, men om en komprimeret maskine.

Enheden er udrustet med en Mediatek-processor på 580 MHz, 64 megabyte hukommelse, 16 megabyte lagerplads og WiFi.

Den kommer også i en variant med dobbeltstørrelse lagerplads og hukommelse, med navnet Omega2 Plus. Der er desuden en micro-SSD-læser på kortet, der løber op i ni dollar eller 60 kroner.

Det er firmaet Onion, der står bag Omega-kortene, og de har selv og i samarbejde med tredjepartsfirmaer også udviklet en række moduler, der kan kobles sammen med kort-computeren.

Der er således en stribe dock-stationer, som man kan placere enheden i for at få USB-porte, batterikraft eller Arduino-kompabilitet.

Ligeledes kan man koble komponenter som netværksporte, OLED-display eller en GPS-modtager på.

Det betyder, at du på den ene side kan skræddersy din løsning og på den anden side, at du kommer til at mangedoble prisen på de 35 kroner.

På trods af størrelsen kan Omega2 afvikle en fuld Linux-version eller eksempelvis Apache, hvilket nok gør den til verdens mindste webserver.

Ifølge Onion er det muligt at afvikle en fuld Apache-version på Omega2. Dump: Onion.

Onion vil også bygge en app-butik, hvor udviklere kan del applikationer samt en cloud-tjeneste, der eksempelvis skal gøre det nemt at fjernstyre sin enhed.

Målet på Kickstarter var 15.000 dollar for at sætte produktionen i gang.

Der er nu indsamlet knap 300.000 dollar og der er stadig to uger tilbage af indsamlingen.

Ifølge planen kommer de første enheder i november 2016.

Du kan se firmaets præsentation af kort-computeren herunder.

Læs også:
Lille genial computer på vej ud til en million skoleelever: “Der findes et hav af muligheder for at programmere den, så alle kan være med”

Galleri: Denne mini-computer skal lære en million unge at programmere

Coding Pirates formand advarer: Skoler skal undervise i programmering, ellers bliver Danmark hægtet af

Ny mini-computer får Raspberry Pi til at ligne en kæmpe

Kenneth Bülow er it-souschef i Udenrigsministeriet. Foto: Privat.

Udenrigsministeriets it-afdeling skal primært holde styr på danske data i udlandet inden for handelsfremme, udviklingsbistand, borgerservice og ikke mindst diplomatiets fortrolige forhandlinger.

En af de it-folk, der står i spidsen for at holde sikkerheden i en kort snor, er Kenneth Bülow, der er it-souschef i Udenrigsministeriet.

Det gør han sammen med en it-afdeling med godt 50 ansatte, der suppleres med eksterne konsulenter, når opgaven kræver det.

Ministeriet har en traditionelt opbygget it-struktur med alt fra drift over service desk og til udvikling, men afdelingen står i øjeblikket midt i et skifte mellem, hvad man gjorde tidligere, og hvad man ønsker at gøre i fremtiden, fortæller Kenneth Bülow.

“Gennem de seneste mange år har vi opbygget et kæmpe it-apparat, men verden og teknologierne har ændret sig meget, og vi har erkendt, at der er noget af det gamle, der ikke mere kan opgraderes. Vi skal tænke vores løsninger på en radikalt anderledes måde.”

Indtil for tre til fire år siden har Udenrigsministeriets it-afdeling været kendetegnet ved primært at skulle håndtere drift.

“Vi havde ikke en proaktiv tilgang, hvor man går ud for at spørge organisationen om, hvad den har brug for.”

Forretningen er kommet på dagsordenen, og i det seneste års tid har ministeriet set infrastrukturen godt og grundigt efter i sømmene, og man er kommet frem til, at der skal ændres fundamentalt på tingene ikke mindst på sikkerhedsområdet.

“Både infrastrukturen og applikationer skal stilles overfor nogle skarpere krav. Governance-aspektet og styring fylder nu rigtig meget,” fortæller han og fortsætter:

“Cloud har indtil for kort tid siden eksempelvis været no-go hos os. Når cloud er blevet nævnt, så er det blevet efterfulgt af et argument om, at det er ikke sikkert nok i forhold til vores krav. Det er mit indtryk, at holdning lige så stille begynder at løsne op også indenfor forsvaret og politiet, men vi går lidt og venter på hvem, der tør tage de første spring,” fortæller han.

Cloud var et fy-ord
Andre udenrigsministerier rundt omkring i Europa er så småt begyndt at lægge nogle data ud i skyen. Men processen handler i høj grad om at få kategoriseret sine data på en solid og sikker måde, da de følsomme oplysninger skal holdes tættere til jordoverfladen.

Du siger, at cloud har været et fy-ord, men at holdninger er ved at ændre sig. Hvad er der sket?

“Der er det rent tekniske aspekt, om det er sikkert eller ej. Den modenhed er ved at være der og i visse sammenhænge, er det faktisk mere sikkert at have sine data i skyen. Det andet aspekt handler om forståelse. Hvad er cloud egentlig for en størrelse? Hvis man ikke forstår tingene, er det altid nemmere bare at sige nej. Det handler også om tryghed. Når serveren står i rummet, så føler man sig helt naturligt mere sikker.”

Så cloud handler også om psykologi?

“Der er helt sikkert et mentalt aspekt. Organisationen skal tro på, at teknologierne er sikre nok og tro på, at der er styr på data.”

Men det giver vel også god mening at anvende cloud, når man er så udadvendte, som I er?

“Helt sikkert. Traditionelt har Udenrigsministeriet været en meget lukket og hemmelig organisation med en ‘koldkrigstankegang’. Det er også et af de mål, som vi arbejder på at ændre. Det er nu blevet et helt officielt statement, at vi er en netværksorganisation. Vi lever af samarbejdet med partnere i både ind- og udland og må derfor nødvendigvis være åbne. Lidt populært sagt er vi en informationsvirksomhed.”

Men der er vel også brug for lukkethed eller sikkerhed på nogen områder? Medarbejderne i diplomatiet kan have behov for mobilitet, men samtidig en høj grad af sikkerhed, da man ikke kan risikere spionage.

“Sikkerhed fylder meget i alle sammenhænge. Handelsmedarbejdere, der skal fremme danske interesser, rejser eksempelvis rundt i hele verden, og de har behov for sikre mobile data. Et eksempel på det er Apples datacenter i Jylland. Alle informationer blev holdt indenfor vores egne rammer frem til nyheden blev lanceret. Det er vigtigt, at vi kan overholde det sikkerhedsniveau.”

Er der specielle sikkerhedsforanstaltninger inden for handel i forhold til eksempelvis udviklingsbistand?

“Vi vil gerne standardisere, så tingene overlapper på de forskellige områder. Men med hensyn til udviklingsbistand er det helt anderledes. Her handler det om transparens, så offentligheden eksempelvis kan se, hvad pengene bliver brugt til.”

Tilstrækkeligt beskyttet er ok
I Udenrigsministeriet arbejder man ud fra en model, der hedder ‘adequately protected’.

Det handler ikke bare om at sikre alt, men om at beskytte til det niveau, der er nødvendig.

“Jo mere vi skal sikre, jo mere koster det også. Den udfordring er spændende, når det handler om sikkerhed. At finde balancen mellem økonomi og sikkerhed. Det handler både om den ansatte, arbejdsområdet, og hvilket lokalitet vedkommende arbejder på.”

På visse ambassader er der eksempelvis sikre områder, hvor lokaltansatte ikke må komme på grund af sikkerhed.

Hvad gør I helt konkret? Bruger I kryptering, eller hvordan håndterer i udfordringerne?

“Her forsøger vi at rykke os fra koldkrigstankegangen, hvor alt skal være krypteret. Vi har et globalt, internt, netværk, der blev bygget for femten år siden, og hvor alle data ryger over København. Det er topsikkert, og det fungerer helt fint, men det er rasende dyrt at bruge ikke mindst på grund af de stigende datamængder. Her må vi gøre op med os selv og finde nye veje.”

Så I begynder at hive data ud af jeres sikre netværk?

“Ja. Det giver eksempelvis ikke mening, at Facebook-data ryger gennem et netværk, der er krypteret efter militær-standard. Vi skal differentiere vores datatrafik, så det der er beskyttet, forbliver beskyttet og resten kan så køre via mere eller mindre normale kanaler,” fortæller Kenneth Bülow.

Foregår alt egentlig digitalt, eller sker der dataudvekslinger via kufferter med papirer, som man ser det i tv-film?

“Der er stadig sager, der går via kurerer, men som udgangspunkt er alt digitalt. Det mener jeg nu også er langt mere sikkert.”

Hvad er den største udfordring, som I står overfor i de kommende år?

“Det er helt sikkert at få opdelt vores data efter sikkerhedsniveau. Vi har de sikre transportveje, nu skal vi så finde de rigtige data til de rigtige kanaler og til den rigtige pris. Den verden hvor vi troede, at vi kunne garantere topsikkerhed over hele linjen, er nok forbi. Og det er også helt ok.”

Læs også:

Når CIO’en selv skal stå skoleret: Her er it-chefens egen chef

Mød Danmarks fem bedste CIO’er: Her er deres vigtigste it-opgaver lige nu (og sådan løser de dem)

Ingen er vist efterhånden i tvivl om, at it-kriminalitet er under stigning i takt med, at der kobles flere og flere maskiner på det verdensomspændende internet.

For nyligt har internettets stifter, det amerikanske Forsvarsministeriums DARPA-afdeling, derfor afholdt en hackerkonkurrence, hvor syv hold supercomputere kæmpede mod hinanden i at afsløre hinandens svagheder.

Her var formålet at få maskiner til at opdage sårbarheder i andre computersystemer, hvorefter disse sårbarheder kunne lukkes efter kort tid af det system, som var blevet angrebet.

I denne sammenhæng vil kort tid sige, at der blev lukket huller inden for sekunder eller minutter mod nutidens 146 dage, som der i dag i gennemsnit går, fra et hackerangreb foretages, til det opdages.

Læs også: Maskiner dyster mod maskiner i ny form for hacker-match: Skal lukke sikkerhedshuller på få sekunder

Konklusionen er klar
DARPA’s konklusion er klar oven på sin store Cyber Grand Challange-konkurrence, som var den første af sin slags, hvor maskiner kæmpede mod maskiner:

Autonome sikkerhedsrobotter vil med tiden føre til forbedret cybersikkerhed, som det amerikanske Forsvarsministerium skriver som overskrift på sin hjemmeside ovenpå konkurrencen.

“Vores mission er at ændre, hvad der er muligt, så vi kan tage store fremskridt i vores nationale sikkerhedsfunktioner. Og hvis det er vores job hver dag, så synes jeg, at vi udførte det job i dag,” lød det fra DARPA’s direktør Arati Prabhakar på konferencen ifølge DARPA-hjemmesiden.

Vinderen af konkurrencen blev ForAllSecure-systemet, som er bygget af et iværksætterhold med funding-midler fra en række sikkerhedseksperter.

Vandt 13,5 millioner kroner
Holdet kunne udover førstepladsen også score en præmie på knap 13,5 millioner kroner, mens der var henholdsvis 6,7 millioner og fem millioner kroner til anden- og tredjepladsen.

Disse hold beviste alle, at de var i stand til at finde og fikse sikkerhedsproblemer i simplificerede software-koder fra dagligdags brug, når systemerne blev angrebet.

Og DARPA har ambitioner om fortsat at række ud til systembyggere, så de med deres supercomputer-maskiner kan hjælpe med at automatisere cyber-forsvaret i diverse organisationer.

“Vil vi gerne udfordre holdene til at bygge radionetværk med indbygget kunstig intelligens, som vil tillade, at hvert af disse radionetværk dynamisk kan scanne og bygge hypoteser samt forudsigelser for, hvad der kommer til at ske i radiospektret,” forklarede DARPA’s direktør Arati Prabhakar på konferencen ifølge forsvars-hjemmesiden.

“Det handler ikke om usårlighed, men om at vi kan leve i en fremtid, hvor vi kan komme videre i erhvervslivet med at sikre frugterne af denne fænomenale informationsrevolution, som vi alle er så afhængige af i dag,” fortsatte hun.

Selvkørende bil blev virkelighed
Selvom maskinerne i DARPA-konkurrencen ikke ligefrem skulle ud og slås mod rigtig cyber-kriminelle med avancerede hackerværktøjer, har det amerikanske Forsvarsministerium alligevel flere noteret flere positive fra maskine-mod-maskine-dysten.

Især fordi dette er et forskningsområde, som er relativt nyt, hvor der altså er rum for forbedringer.

Et af perspektiverne i denne sammenhæng er, at vinderen i DARPA’s 2005-version af it-konkurrencen var en selvkørende bil ved navn Stanley.

Denne Stanley var en prototype på de selvkørende biler, som vi ser flere og flere af i dag, og den var ingenlunde lige så skarp, som nutidens automatiserede automobiler er i 2016.

“Stanley fik sin plads på Smithsonian (USA’s Nationalmuseum, red.) ved at redefinere, hvad der var muligt. Og nutidens teknologier nedstammer fra Stanley, som i dag har konkurrenter kørende rundt i de amerikanske gader helt af sig selv,” lød det fra Arati Prabhakar på konferencen.

Hun tilføjede, at i lighed med Stanley er nutidens automatiserede computerforsvarssystemer med indbygget intelligens også kun prototyper, som med tiden bliver slebet til og dermed også meget skarpere.

Læs også: 
Falske WiFi-netværk narrede over 1.200 personer: Top-politikere hoppede direkte i fælden

Afpressere truer med at drukne dit netværk i trafik: Se her, hvad du bør gøre

Søren Lindgaard har sagt sin stilling som it-direktør i Region Syddanmark op, fordi han har fået nyt job.

Han skal i stedet være direktør i fiber- og indholdsvirksomheden i Energimidt og Himmerlands Elforsyning, hvor han samtidig bliver medlem af koncerndirektionen.

Det erfarer Computerworld fra en læser, og Søren Lindgaard bekræfter jobskiftet.

Energimidt og HEF er netop nu i gang med at fusionere til ét selskabet.

Søren Lindgaard har været it-direktør i Region Syddanmark siden marts 2013, hvor han tog over, efter Jan Topp Rasmussen forlod stillingen for at blive it-direktør i Skat.

Læs mere om det her. 

Søren Lindgaard har tidligere blandt andet haft flere lederstillinger i TDC, og han kom da også fra en stilling som chef for TDC’s IT Delivery, da han blev CIO i regionen.

I det meste af 2012 havde Søren Lindgaard dog også været midlertidig leder i Region Syddanmarks it-udviklingsafdeling, før han altså tog en kort afstikker til TDC. 

Regional IT, som er den afdeling Søren Lindgaard nu forlader, har ifølge Region Syddanmark en medarbejderstab på cirka 145 medarbejdere.

Fiberfusion skaber ny stor spiller
Det er en energi- og fibervirksomhed med vokseværk, Søren Lindgaard kommer til med skiftet til Energimidt.

I det seneste årsregnskab havde Energimidt alene en omsætning på mere end tre milliarder kroner og et overskud på 185 millioner kroner efter skat.

Med fusionen af EnergiMidt og HEF får det nye selskab flere end 383.000 andelshavere.

I forbindelse med fusionen valgte daværende administrerende direktør i EnergiMidt, Mads Miltersen, i april at forlade koncernen.

Det gjorde han, fordi bestyrelserne for de to selskaber havde besluttet, at HEF’s administrerende direktør, Martin Romvig, skulle være øverste chef for det fusionerede selskab med Mads Miltersen som viceadministrerende direktør.

Læs også:

Efter heftige milliard-investeringer: Nu er der opbrud i den danske fiberbranche

Fiber-direktør trækker sig: Tabte kampen om toppost efter stor-fusion