Opdatering: Microsoft afviser, at der foregår nogen form for censur af søgeresultaterne uden for Kina. Læs Microsofts forklaring.

En Bing-søgning på Dalai Lama – som i Kina er en kontroversiel person – vil give helt forskellige søgeresultater, afhængigt af om søgningen sker på engelsk eller på kinesisk.

Det skriver The Guardian, som har forsøgt med forskellige søgninger, udført fra USA, på skiftevis engelsk og kinesisk.

En engelsk søgning giver de resultater, man kan forvente, nemlig Dalai Lamas egen webside, Wikipedia-artiklen om ham samt en række nyheder. Der er også billeder af Dalai Lama på søgesiden.

Samme søgning på kinesisk giver omvendt links til en udsendelse om Dalai Lama lavet af kinesisk stats-tv, samt artikler om ham på Baidu Baike, et kinesisk svar på Wikipedia, som også er underlagt censur.

Og det er tilsyneladende ikke bare et tilfældigt resultat af sprog, for samme søgning på Google på kinesisk giver resultater, som ikke alle er fra Kina og dermed underlagt censur.

Flere andre eksempler viser samme tendens, og tjenesten FreeWeibo.com, der gør det muligt at søge anonymt på sociale medier i Kina, er helt umulig at finde med en kinesisk søgning i Bing, mens den dukker fint op hos Google.

Charlie Smith, der står bag FreeWeibo.com, forstår ikke, hvorfor Bing har udbredt censuren fra Kina til hele verden. Det er statsstyret propaganda, man får med de kinesiske søgninger, men uden at Microsoft gør opmærksom på, at der bliver censureret i søgeresultaterne, mener han.

»Vi troede, det var en fejl, så vi skrev til Microsoft, og de svarede ‘ingen kommentarer’,« siger han til The Guardian.

Avisen selv har heller ikke fået svar fra Microsoft om Bing-censuren.

Udenlandske tjenester som Google og Bing er underlagt censur i Kina, mens andre, for eksempel Twitter, bliver blokeret helt.

Kravet om censur har tidligere fået Google til at flytte søgemaskinen ud af Kina, så det ikke var Google selv, der skulle stå for censuren, men i stedet myndighederne, som må lægge det ind over.

Våben, stoffer og bitcoins. Alt sammen solgt og handlet ulovligt på hjemmesiden Utopia, der har været godt skjult af det hemmelige Tor-netværk.

Politiet i Holland har tirsdag gennemført aktionen ‘Commodore’ og anholdt fem personer, der står bag de ulovlige salg på Utopia, skriver britiske BBC. Ved at benytte Tor-netværket, som tilbyder en ‘hidden service’, der forvrænger blandt andet ens IP-adresse, har de kriminelle holdt sig skjult for offentligheden.

Kun gennem Tor-netværket har man kunnet finde frem til hjemmesiden. Alligevel er det lykkes det hollandske politi at grave siden frem, og angiveligt skulle politiet have sendt en besked ud på Tor-netværket efterfølgende, hvor de skriver, at ‘ingen kan føle sig sikre på netværket’, skriver BBC.

Denne nye, hollandske sag kommer efter sagen med hjemmesiden Silk Road tilbage i oktober, der indtil sin lukningen også solgte narko. Siden blev senere afsløret af det amerikanske FBI, som i den forbindelse også beslaglagde bitcoins til en værdi af 17 millioner.

Tilbage hos den hollandske sag med siden Utopia har politiet konfiskeret bitcoins til en værdi af 3,3 millioner kroner, maskinpistoler, håndvåben, stjålne kreditkort og et væld af forskellige typer narkotika. Ved at bruge bitcoins som betalingsmiddel på Utopia-siden, kunne ejerne nemlig holde salget skjult for politiet og myndighederne.

Dansk forbud i spil

Tor-netværket har desuden også været ramt af den større sag om børneporno, som har været skjult takket været netværket. Desuden frygter en stribe myndigheder i USA og Europa, at terrorister bruger netværket til skjult at kommunikere.

Siden den tidligere it-konsulent i det amerikansk NSA Edward Snowden begyndte at lække sin viden om NSA’s massive overvågning af internettet, er antallet af brugere på Tor-netværket mere end tredoblet.

I Danmark har især Socialdemokraternes Trine Bramsen, som sidder i Folketingets retsudvalg, været fortaler for at indføre et forbud mod brug af Tor-netværket. Det er sket på baggrund af politiet, der har bedt om flere redskaber til at bekæmpe it-kriminalitet.

Det lader til at min ide om en IT havarikommission har slået rødder og at der er politikere der vil kigge på sagen.

Helt uforbavsende er “IT-Branchen”, en interesseorganisation for nogle relativt få men til gengæld meget store IT firmaer, stort set alle med udenlandsk ejerskab, ude og kalde det “spild af penge”.

Jeg ville ønske at journalister kunne lære at det første de skal spørge videre om i den situation er: “Hvem er det der mister pengene ?”

Havarikommissionen for Transport koster ca. 16mio kroner om året og en IT havarikommission kan helt sikkert laves for noget i samme beløbsramme.

Det vil sige, at hvis rapporterne fra ITHK kunne afværge blot en “ProAsk” situation, er 10 års driftbudget sparet hjem.

POLSAG ville kunne drive ITHK i 30 år.

Men indlysende nok, vil “IT-Branchens” medlemmer have tjent tilsvarende mindre penge.

Hvis der er nogen der absolut ikke bør have plads ved bordet, er det “IT-Branchen”: De tjener fede penge på at det ene offentlige IT projekt efter det andet kører i havnen og har en stor interesse i at den geschäft ikke forandres.

Og at der er stort behov for en ITHK kan man læse i en historie i Politiken idag: Skat sætter 60 medarbejdere mere på et forsinket IT projekt.

“Adding manpower to a late software project, will delay it further” skrev Frederick P. Brooks for ca. 40 år siden.

Jeg er glad for at mit forslag om ITHK har vundet genklang hos politikere fra flere forskellige partier og jeg håber at sagen slipper igennem uden for meget partipolitisk fnidder: Der er virkeligt store penge at spare.

At “IT-Branchen” får mindre omsætning kan jeg ikke alene leve med, jeg vil næsten påstå at det følger direkte af success kriteriet for ITHK:

Bedre og billigere offentlig IT.

phk

Skandalen om it-systemet EFI – Et Fælles Inddrivelsessystem – fortsætter hos Skat, som ellers fik systemet i drift 2. september 2013.

Planen for at rulle systemet ud til alle områder i Skat er nemlig i store problemer, og derfor er Skat blevet nødt til at flytte 60 medarbejdere fra andre områder til EFI-projektet. Det skriver Politiken.

Det var meningen, at EFI skulle have været rullet helt ud til sommer, men en stribe nye fejl har gjort det svært at nå den deadline.

»De konstaterede fejl er blandt andet af teknisk karakter, det vil sige fejl, som er opstået i forbindelse med ibrugtagning og i forbindelse med dataudveksling. Dertil kommer en række forretningsmæssige fejl, som omfatter en større oprydning og efterbehandling af data fra de gamle inddrivelsessystemer,« skriver Jens Sørensen, inddrivelsesdirektør hos Skat, til Politiken.

Han fortæller også, at EFI allerede i dag bliver brugt til at inddrive gæld til staten for en halv milliard kroner om måneden.

Men at flytte 60 medarbejdere til EFI giver problemer i resten af organisationen, mener Dansk Told- og Skatteforbund, der organiserer medarbejderne. Der er nemlig allerede blevet fyret 330 medarbejdere, i en forventning om at brugen af EFI ville frigøre resurser, og at tage flere medarbejdere fra andre funktioner betyder, at de vil mangle arbejdskraft, lyder meldingen fra forbundet.

EFI har i mange år givet problemer for Skat, og systemet endte med at blive hele seks år forsinket, før det blev taget i brug i 2013. Det er KMD og Capgemini, der har udviklet systemet, men forsinkelserne skyldes især andre leverandører.

Undervejs nåede Skat nemlig at fyre IBM på gråt papir som leverandør af systemet Debitormotor, der ligger til grund for EFI, og da CSC efter en tænkepause og nyt udbud blev sat på opgaven i stedet, opstod der også problemer her.

Resultatet af forsinkelserne blev, at Skat i lang tid ikke kunne inddrive gæld til staten, som derfor steg og steg. I januar 2011 havde staten således en gæld på 72 milliarder kroner ude at svømme, et tal som steg siden hen, og på grund af forældelsesfrister og dårlige betaler måtte man i januar 2012 opgive at indkræve gæld for 37 milliarder kroner.

Økonomien i det skandaleramte EFI-projekt er undervejs blevet mørkelagt, så de seneste tal for prisen på systemet er fra 2011, hvor der var sat 291 millioner kroner af.

Skat har dog også siden da holdt fast i, at business casen stadig ser god ud, da besparelserne vil være markante, når EFI for alvor er i drift.

Modtager du en spam-mail, er der størst sandsynlighed for, at den er blevet afsendt fra USA.

Det viser en opgørelse over verdens spam-trafik, som sikkerhedsfirmaet Sophos står bag. I et blogindlæg skriver Sophos om ‘Det beskidte Dusin’, altså de tolv lande, der står bag mest spam.

Og mens USA’s førsteplads med en andel på 14,5 procent i slutningen af 2013 er suveræn, er der mere ‘kamp’ om de følgende pladser, hvor Kina, Rusland og Hviderusland skiftes lidt til at markere sig.

Forklaringen på USA’s førsteplads er mest af alt, at der er mange indbyggere og en høj andel af aktive internetbrugere.

Ser man i stedet på mængden af spam i forhold til antallet af indbyggere i hvert land, stryger Hviderusland til tops, med Kuwait og Taiwan på de følgende pladser. Her sniger Island sig i øvrigt ind på en 12. plads.

I dag er det dog de færreste, som for alvor er generet af spam, for både filtrering af e-mails undervejs, og vores egen evne til at ignorere Viagra-reklamer og tilbud om en million-arv er blevet bedre med årene.

Det betyder dog ikke, at man skal ignorere mængden af spam, for langt det meste sendes ud af botnet, altså helt almindelige menneskers computere, der er blevet inficeret af malware og forvandlet til en ‘zombie’, som hackerne kan kontrollere. Hvis malwaren kan sende e-mails fra computeren, kan den ganske givet også gøre meget anden skade, understreger Sophos.

Spam-problemet er dermed bare et synligt symptom på et underliggende problem, nemlig et stort antal inficerede computere, samlet i botnet, på verdensplan, lyder konklusionen.

Windows Phone-styresystemet lider. I hvert fald når det gælder om at være en attraktiv platform for udviklere af apps. Derfor går rygterne nu på, at Microsoft vil tillade Android-apps i både Windows Phone og Windows 8.

Det skriver det amerikanske techsite The Verge, som angiveligt har talt med en række medarbejdere i Microsoft om problemerne for Windows Phone. Hvor Apples iPhone og Googles Android-system er yderst populære i forhold til at udvikle nye apps, kniber det gevaldigt med at trække interesse til Windows Phone.

Derfor forlyder det nu, at dele af medarbejderstaben hos Microsoft ser Android som løsningen på Windows Phones manglende interesse, skriver The Verge.
Der er også forlydende om, at Microsoft vil åbne op for Android-apps på Windows-platformen til pc’ere og firmaets egen Surface-tablet. Men omvendt vil distributionen af apps og hele supportdelen blive en ekstra belastning for Microsoft, skriver The Verge.

I stedet kan der blive tale om en tredjepart, som skal hjælpe Microsoft. Her er Intel eller softwarefirmaet BlueStacks gode steder at starte, skriver The Verge. Lige nu udvikler Intel på sit Dual OS-koncept, som på sigt tillader hardwareproducenter at bygge maskiner, der er kompatible med både Android og Windows. Også AMD har et samarbejde i gang med BlueStacks, som har bygget ARM-processorer, hvis chip også kan køre både Android og Windows.

Klare modstandere af hele idéen om Android og Microsoft hånd i hånd mener, at hvis man begynder at tillade apps fra Android på Windows Phone, så kvæler man styresystemet, der lige nu ligger på godt fire procent af alle nye smartphones solgt på verdensplan. Til sammenligning har Apples iOS 12 procent, mens Android topper med 82 procent.

Mens politikere er begyndt at tale om behovet for en it-havarikommission, som kan undersøge, hvorfor offentlige it-projekter kuldsejler, mener brancheforeningen It-Branchen, det vil være en direkte dårlig idé med sådan en kommission.

»Vi mener, det er spild at tid og penge, fordi vi allerede har lavet de samme analyser tidligere,« siger formand for IT-Branchens Udvalg for Digital Forvaltning, Michael Holk Wätjen, og fortæller, at udvalget har holdt møde om netop en it-havarikommission.

Han mener, der har været masser af analyser og rapporter på baggrund af fejlslagne projekter. Og at en it-havarikommission derfor blot vil være mere af det sammen. I stedet efterlyser Michael Holk Wätjen handling:

»Det der mangler er handling og erkendelse hos både kunder, rådgivere og leverandører i forhold til, hvad der så skal gøres, når vi nu ved, hvorfor det går galt.«

Vi ved det allerede

Men ved vi virkeligt, hvad der går galt i forhold til fejlslagen offentlig it? Ja, lyder svaret fra Michael Holk Wätjen, der fremhæver den såkaldte Bonnerup-rapport, opkaldt efter formand for det udvalg, der udarbejdede rapporten, Erik Bonnerup.

Rapporten så dagens lys i 2001 og indeholdt en række anbefalinger til at skære i forsinkelserne og skrumpe budgetoverskridelserne ved offentlige it-projekter. Rapporten anbefaler blandt andet at bryde store it-projekter ned i mindre bidder, som hver især kan udvikles i forløb af for eksempel tre eller seks måneder.

»En af de årsager, der har været fremhævet er, at projekterne ikke bliver brudt ordentlig ned. Der er stadig tale om megaprojekter af mange års varighed, som koster mange millioner kroner og involverer rigtigt mange mennesker,« siger Michael Holk Wätjen og fortsætter:

»Hvis man i stedet delte dem op i nogle mindre projekter, som gradvist blev taget i drift og testet, så får man også hurtigt klarhed over, om det overordnede projekt har den rigtige fremdrift, eller om man arbejder i den forkerte retning.«

Overvej standardsystemer

Udover at omsætte ordene om at bryde projekter ned i mindre bidder til handling, så bør offentlige myndigheder også stille skarpt på, om nogle af de standardsystemer, der allerede findes inden for eksempelvis økonomistyring ikke kan bruges i stedet for at få skræddersyet it, mener Michael Holk Wätjen.

»Hvis der er et standardsystem i forvejen og kunden i virkeligheden gerne vil have et standardsystem, så skal man lade være med samtidigt at specificere en hel masse unikke krav, så der efterfølgende skal bruges en masse tid på at tilpasse standardsystemet. Man skal som kunde erkende, om man kan nøjes med et standardsystem, der eventuelt skal tilpasses, eller om man vil købe et helt udviklingsprojekt, fordi man har nogle unikke behov.«

Derudover fremhæver Michael Holk Wätjen Statens IT-projektråd, som allerede følger store offentlige it-projekter. Her skal statslige myndigheder med et budget på over 10 mio. kroner fremlægge deres business case, hvorefter de får løbende feedback på projektet.

»Når man så har fået kontrakten, bliver det fulgt op af en halv-årlig indrapportering og mere feedback. Der går man proaktivt ind og ser på, hvad de potentielle risici kan være, og hvad man kan gøre for at undgå, at myndigheden gentager fejl fra andre projekter,« siger han.

Og Michael Holk Wätjen efterlyser en udvidelse af det arbejde:

»Lad os udvide det arbejde til at omfatte flere projekter, også i regionerne og i kommunerne, så det ikke kun er i staten, man evaluerer projekterne. Den form for professionel sparring og hjælp til den enkelte region eller kommune ser vi langt større værdi i, end at man først ser på, hvad der gik galt, når det er gået galt.«

Mens Michael Holk Wätjen beskriver projektrådets rolle under Statens IT som proaktiv, så sammenligner han en eventuelt it-havarikommissions rolle med at se i bakspejlet.

»Så kan man sidde og vente x antal år på, at havarikommissionen får kigget på nogle projekter, og når frem til noget, som vi allerede ved i dag, og som der ikke bliver ageret nok på.«

Læs også Poul-Henning Kamps blogindlæg om It-Branchens holdning til en evt it-haverikommission

Quiz: Hvilken berømt spilhelt er løbet tør for tyggegummi?

Det Aalborg-baserede spilfirma Interceptor Entertainment afslører den 26. februar officielt det store spilprojekt, som firmaet har brugt over 40.000 timer på at udvikle. Hvilket spil er endnu hemmeligt, men hjemmesiden alloutofgum.com giver en ledetråd, som nok skal tænde en atomdreven pære på lystavlen hos computerspillere.

Hvis ledetråden skal fortolkes sådan, som flere på nettet allerede har gjort det, så bliver der tale om en efterfølger til selveste Duke Nukem, skydespillet med en badass-hovedperson, som er kommet for at sparke røv og tygge tyggegummi – og han er løbet tør for Stimorol. Sådan frit oversat.

Duke Nukem er imidlertid også berygtet som spilserie, fordi den officielle efterfølger til originalen fra 1996, først udkom i 2011 efter et utal at forsinkelser, aflysninger og skift mellem udviklingsfirmaer.

Efterfølgeren fra 2011 blev også modtaget temmelig køligt af spilanmeldere og fans, så hvis det er Duke Nukem-serien, det danske firma har kastet sig over, er det altså ingen lille udfordring.

Interceptor Entertainment er dog ikke helt grønne på feltet med at genoplive gamle spilserier til et nostalgisk publikum. Firmaet står således bag en ny udgave af Rise of the Triads, en kultklassiker fra 1994.

Det nye projekt skulle dog ikke blot være en opdateret udgave af en spilklassiker, men et helt nyt spil, hvor de danske udviklere også har trukket på udviklere fra mere end 10 lande.