Eske Willerslevs forskningsgruppe på Center for GeoGenetik på Københavns Universitet har igen erobret overskrifterne i de internationale videnskabsmedier.

Denne gang gælder det den fulde sekventering af genomet fra en dreng, der er fundet i nær den lille by Wilsall i Montana i 1968 og som døde for ca. 12.600 år siden. Fundet kaldes i dag for Anzick efter den familie, som ejede jorden, hvor fundet skete. Et resultat som Eske Willerslevs forskningsgruppe i samarbejde med udenlandske eksperter og repræsentanter for ‘Native Americans’ har offentliggjort i Nature.

Blandt forfatterne til den nye artikel er bl.a. Sarah Anzick, datter af de oprindelige ejere. Hun er selv genom-forsker på National Institutes of Health i USA.

Den 1-1½ år gamle dreng blev begravet sammen men en række genstande, der er karakteristiske for Clovis-folket. Drengen døde i slutningen for Clovis-kulturen, som var relativ kortvarig periode med et tidsrum på et par tusinde år.

Analysen viser, at drengen er tættere genetisk forbundet med nutidens indfødte amerikanere end nogen andre, og at Clovis-folket er indvandret til Nordamerika via Sibirien.

Dette understøttes af, at drengen genetisk er forbundet til den dreng, der blev fundet i Sibirien og som døde for 24.000 år siden, og hvis arvemateriale er fundet i nutidens indfødte amerikanere.

Det sidste er ikke den helt store overraskelse, men Eske Willerslev forklarede i en pressebriefing arrangeret af Nature, at det havde været et åbent spørgsmål, om Clovis-kulturen ikke i stedet kunne have oprindelse i en transatlantisk indvandring – og at Clovis-kulturen derved kunne have været en blindgyde i evolutionen, som ikke genetisk er videreført i dag.

Den teori lægger undersøgelsen nu endegyldigt i graven, forklarer Eske Willerslev.

Det samme mener Jennifer Raff og Deborah Bolnick fra University of Texas i Austin, som ikke har været involveret i projektet, men som har kommenteret forskningsresultatet i Nature.

»Det er nu på tide at komme videre med mere interessante spørgsmål,« skriver Raff og Bolnick.

Eske Willerslev blev kontaktet af arkæologen Michael Waters fra Texas A&M University i 2009 med henblik på at lave en analyse af Clovis-drengen. Sarah Anzick var med til at lave de første analyser i København, hvorefter Eske Willerslevs forskningsgruppe gennemførte mere detaljerede analyser.

Willerslev, Anzick og Shane Doyle fra Montana State University og medlem af Crow-stammen har gennem hele forløbet haft tæt kontakt med flere stammer i Montana for at forklare om forskningsprojektet. Til Nature siger Eske Willerslev, at han ikke ønskede, at indianerstammerne først skulle høre om undersøgelsen, når en artikel var offentliggjort.

Det er planen at foretage en genbegravelse af drengen til foråret i samarbejde med bl.a. Crow-stammen.

Selv om forskningsresultatet ikke rokker afgørende ved de i forvejen mest accepterede opfattelser, er der dog flere interessante iagttagelser.

DNA-analysen viser eksempelvise, at 80 pct. af alle indfødte amerikanerne i dag nedstammer fra den gruppe, som drengen tilhørte.

»Det var lidt af en overraskelse,« siger Eske Willerslev.

Det fremgår også, at der skete en genetisk adskillelse i to grupper forud for Clovis-perioden, hvor den anden gruppes arvemateriale i dag findes i Canada.

Raff og Bolnick kommer dog med et par advarende ord om at drage alt for vidtrækkende konklusioner ud fra et enkelt genom.

Men når det nye Anzick-1 genom er interessant ifølge deres opfattelse, er det fordi, det bekræfter andre arkæologiske og genetiske studier, og derved giver mulighed for at få et mere detaljeret og nuanceret billede af befolkningsindvandringen til Amerika.

Quiz: Hvilken berømt spilhelt er løbet tør for tyggegummi?

Det Aalborg-baserede spilfirma Interceptor Entertainment afslører den 26. februar officielt det store spilprojekt, som firmaet har brugt over 40.000 timer på at udvikle. Hvilket spil er endnu hemmeligt, men hjemmesiden alloutofgum.com giver en ledetråd, som nok skal tænde en atomdreven pære på lystavlen hos computerspillere.

Hvis ledetråden skal fortolkes sådan, som flere på nettet allerede har gjort det, så bliver der tale om en efterfølger til selveste Duke Nukem, skydespillet med en badass-hovedperson, som er kommet for at sparke røv og tygge tyggegummi – og han er løbet tør for Stimorol. Sådan frit oversat.

Duke Nukem er imidlertid også berygtet som spilserie, fordi den officielle efterfølger til originalen fra 1996, først udkom i 2011 efter et utal at forsinkelser, aflysninger og skift mellem udviklingsfirmaer.

Efterfølgeren fra 2011 blev også modtaget temmelig køligt af spilanmeldere og fans, så hvis det er Duke Nukem-serien, det danske firma har kastet sig over, er det altså ingen lille udfordring.

Interceptor Entertainment er dog ikke helt grønne på feltet med at genoplive gamle spilserier til et nostalgisk publikum. Firmaet står således bag en ny udgave af Rise of the Triads, en kultklassiker fra 1994.

Det nye projekt skulle dog ikke blot være en opdateret udgave af en spilklassiker, men et helt nyt spil, hvor de danske udviklere også har trukket på udviklere fra mere end 10 lande.

Ifølge en ny rapport fra Erhvervsstyrelsen ligger der en sand data-guldmine og venter på det danske erhvervsliv. Men virksomhederne skal hjælpes på vej, hvis de skal udnytte potentialet.

Rapporten ‘Big Data som vækstfaktor i dansk erhvervsliv’ afdækker og analyserer danske virksomheders brug og udbytte af data. Unge iværksættere og store virksomheder er i front på brugen af data, men ifølge Erhvervsstyrelsen er det et fåtal, der udnytter data-potentialet.

»Analysen viser, at der er et enormt vækstpotentiale i brug af data, men det er stadig kun meget få virksomheder i Danmark, der arbejder med data. Når virksomhederne er tilbageholdende skyldes det bl.a. manglende viden om de potentielle gevinster og manglende data-kompetencer«, udtaler Betina Hagerup, der er direktør i Erhvervsstyrelsen.

Ifølge Betina Hagerup peger virksomhederne på, at den mangler vejledning og gode eksempler på, hvordan lignende virksomheder anvender data i deres forretning.

Derfor er Erhvervsstyrelsen på vej med tiltaget Innovation Camp, skal gøre danske virksomheder bedre til at udnytte offentligt tilgængelige data. Innovation Camp er en udfordring til virksomhederne om at udvikle de bedst mulige produktidéer på baggrund af data, som Erhvervsstyrelsen og tre andre myndigheder stiller til rådighed.

Dansk Erhverv ser muligheder

Rapporten fra Erhvervsstyrelsen får Dansk Erhverv til at efterlyse etableringen af et fælles samlingspunkt for virksomheder, der bruger data i forretningen.

»For at udnytte mulighederne i Big Data foreslår Dansk Erhverv, at der opbygges en national Big Data-enhed baseret på offentlig-privat partnerskab. Enheden skal fungere som offentligt samlingspunktet for private udviklere, der arbejder med frie data«, hedder det i en pressemeddelelse fra Dansk Erhverv, der håber, at den foreslåede enhed kan hjælpe virksomheder til at forstå og bearbejde de data, der er frit tilgængelige hos det offentlige.

Læs rapporten her

EU’s formand for digitale anliggender, Neelie Kroes, har i dag fremlagt en række forslag, der skal genskabe borgernes tillid til internettet, og fratage USA kontrol med et vitalt infrastrukturelt organ.

Et af hovedpunkterne er et forslag, der skal fremskynde internationaliseringen af ICANN – den organisation, der står for koordineringen af internettets adressesystem. Organisationen ligger i USA, men mange lande har længe ønsket at ICANN skulle flyttes fra USA og over i FN-regi.

Og i en pressemeddelelse påpeger Neelie Kroes, at den senere tids afsløring af amerikansk masseovervågning af internettet stiller spørgsmålstegn ved USA’s kompetencer på området for forvaltning af internettet.

»Nylige afsløringer af masseovervågning stiller drager tvivl om USA’s rolle i internetforvaltningen. Når man tager nutidens USA-fokuserede model i betragtning, så er det nødvendigt at iværksætte en flydende overgang til en mere global model, mens man beskytter de underliggende værdier om, at internettet forvaltes af mange parter«, udtaler Neelie Kroes.

Udover en fast tidsplan for internationaliseringen af ICANN fremlagde Neelie Kroes også forslag om at etablere en online-platform, der skal skabe større gennemsigtighed i internet-lovgivningen samt at styrke det globale forum for internetforvaltning.

Det foreslås også, at man udarbejder et sæt principper for forvaltningen af internettet, der skal sikre dets frie og ufragmenterede form.