Adgang til fanerne i browseren får man frem, hvis man kører fingeren ned fra den øverste del af skærmen.
Hele app’en holder samme designsprog, som Microsoft opfordrer til, og ligner derfor til dels Microsofts egen browser, Internet Explorer.
I bunden finder du desuden adressefeltet – i stedet for i toppen, hvor man normalt finder sit adressefelt.
Whistlebloweren Edward Snowden har for første gang stillet op til et interview med et dansk medie. Det sker på bloggen denfri.dk, hvor den danske aktivist Peter Kofod har talt med den Nobelprisnominerede tidligere efterretningsagent.
Edward Snowden kritiserer blandt andet de danske politikere og embedsmænd; ikke for at tale decideret usandt, men at svare udenom.
“Jeg tror, at fornuftige mennesker er enige om, at de myndighedspersoner, der laver vildledende ordspil, ikke gør offentligheden en tjeneste. Virkeligheden er, at når du spørger, hvorvidt de spionerer imod dig, kan du ikke bare tage et svar fra NSA, GCHQ (Storbritanniens efterretningstjeneste, red.) eller nogen anden efterretningstjeneste for gode varer. Især ikke når der er overvældende beviser for, at de rent faktisk gør det,” forklarer Edward Snowden til denfri.dk.
Danmark sender millioner af informationer til NSA
I samme interview fortæller Edward Snowden også, at danskerne skal begynde at stille flere spørgsmål til politikerne om overvågning.
“Når de danske myndigheder hævder, at de “måske” indsamler oplysninger, der svarer til, hvad der blev afsløret i Norge, og giver det videre til NSA, så handler det kun om ét specifikt program,” siger Edward Snowden og tilføjer:
“Dette er kun en brøkdel af de efterretninger, som NSA ser på fra Danmark. Samlet set taler vi om millioner og atter millioner af efterretninger hver eneste dag,” siger Edward Snowden.
Den omtalte afsløring kommer fra den norske avis Dagbladet, der i december afslørede, at Norge var NSA’s drømmepartner og en vigtig samarbejdspartner i forbindelse med USA’s globale overvågningsnetværk. Fra Norge bliver der sendt millioner af oplysninger om blandt andet mobilopkald til NSA.
Borgerne skal i aktion
I interviewet med aktivisten Peter Kofod vil Snowden ikke tale om specifikke emner om Danmark og NSA, da det vil komme arbejdende journalister i forkøbet. I stedet fortæller Snowden om, hvordan det bliver de normale borgere, der ender som ofre for overvågningen og ikke de kriminelle.
“En tommelfingerregel lyder: Hvis en repræsentant for regeringen bruger en sætning som: ‘ikke rettet mod’, er de i gang med at vildlede. Masseovervågning er per definition ikke målrettet, og det er derfor, det er borgerne, der risikerer at blive ofre for overvågningen, snarere end enkelte forbrydere,” siger Snowden.
Den amerikanske overvågning skulle blandt andet være brugt til et værn mod terror, men talrige undersøgelser og lignende i USA har vist, at det kun er forsvindende få oplysninger, der er blevet opsnappet i masseovervågningen, der har kunnet hjælpe til mod bekæmpelsen af terror, og de informationer var efterretningstjenesterne allerede bevidste om igennem mere traditionelle metoder.
Læs også: Så simpel software brugte Snowden til at støvsuge data fra NSA
Læs også: Ex PET-chef skælder ud: Spionage er fredsbevarende
Kan du huske de danske pc-mærker Amitech, Alcotini og Newtech?
Svarer du ja, har du formentlig allerede fejret din 40-års fødselsdag.
Og svarer du nej, er det enten hukommelsen det kniber med – eller også er du bare ikke gammel nok.
Sammen med italienske Olivetti og amerikanske AST var de tre navne, indtil for 15-20 år siden, velkendte på det danske marked.
Men fælles for dem er, at de ligesom mange andre små danske pc-byggere i dag er forsvundet i takt med, at pc’en er blevet hver mands eje, og markedet er endnu mere domineret af store multinationale spillere.
Kilde: IDC
Den historie afspejler sig i tal for pc-markedet fra 1995 og frem til i dag, som analysefirmaet IDC har gravet frem fra arkiverne for Computerworld.
Læs også:
Dansk pc-bygger vokser voldsomt
Hæderkronet dansk pc-bygger giver op
Fortsættes …
Det danske pc-marked tog nogle drøje hug i 2013, hvor det samlede salg faldt med hele 13 procent sammenlignet med 2012.
Det viser analysefirmaet IDC’s opgørelse over årets pc-salg, som netop er blevet offentliggjort.
I alt leverede pc-producenterne 1.248.200 pc’er til markedet. Det er 183.600 færre end året før.
Det er især salget til private forbrugere, der halter voldsomt. IDCs senioranalytiker Anders Elbak har tidligere kædet nedturen for pc-salget sammen med den økonomiske krise. Han mener dog ikke, at samfundsøkonmien længere har den store betydning.
“Det svage pc-salg skyldes i langt højere grad, at folk i dag foretrækker tablets og smartphones,” siger Anders Elbak.
En af de mest markante præstationer i 2013 kommer fra kinesiske Lenovo, som nu endegyldigt har sat sig på tronen som Danmarks største pc-producent.
Lenovo har i flere år præsteret stærk fremgang i Danmark. Allerede i 2012 satte Lenovo sig på førstepladsen – et mulehår foran tidligere så dominerende HP.
Ser man på de rene salgstal holder Lenovo – næsten – skansen med en tilbagegang på beskedne to procent. Dermed distancerer Lenovo klart sin amerikanske konkurrent og øger sin markedsandel med tre procentpoint fra 23,3 til 26,3 procent.
Det skyldes ifølge Anders Elbak, at Lenovo ud over en stærk position på erhvervsmarkedet nu får stadigt bedre fat i de private forbrugere.
HP må derimod se sit salg falde med mere end 20 procent. Det får HP’s markedsandel til at dykke fra godt 22 procent ned til lige under 20 procent.
Endnu større er nedturen for taiwanesiske Acer, som i kraft af det svage consumer-marked mister næste 30 procent af sit salg. En anden stor taber er Asus, som mister hele 40 procent af sit salg. Dermed lader det til, at de serviceproblemer, som ramte Asus sidste forår, også har haft konsekvenser på salgssiden.
Nedturen betyder, at Asus bytter plads på ranglisten med Dell, som dermed rykker ind i top 5. Sammen med Apple er Dell det eneste pc-mærke, som har præsteret fremgang på det ellers dybfrosne pc-marked.
Dell øger salget med næsten 25.000 enheder. Det er især en vellykket satsning på erhvervsmarkedet, som har skabt fremgangen, lyder det fra administrerende direktør Nicolai Moresco.
“Erhvervsmarkedet er vores hovedfokus, og det er også der, at vi er slået igennem på salget af pc’er. Vi satser at levere “end to end”-løsninger til vores kunder, og det har vi haft god succes med i 2013,” siger Nicolai Moresco.
Pc-producenternes leverancer til det danske marked 2012 og 2013
Kilde: IDC og Computerworlds egne beregninger
Læs også:
Tre overraskende facts om det danske pc-marked
Dansk Lenovo-direktør stopper: Nu slipper jeg for bøvlet
Skovler penge ind: Pc-firmas indtjening steget med 90 procent
Efter talrige forlængelser og udskydelser er det 8. april endegyldigt slut med det voldsomt populære, men aldrende, Microsoft-styresystem Windows XP.
Her når Microsoft nemlig til den såkaldte end-of-life – eller EOL – af Windows XP, der dog fortsat i et års tid vil blive opdateret med de mest basale sikkerheds-funktioner.
Du kan læse mere om det fantastiske Windows XP her: Verdens bedste Windows? Historien om en gigantisk succes
Den tilstundende aflivning af Windows XP har fået stor bevågenhed. Det samme er ikke tilfældet med de øvrige aflivninger, som Microsoft lader finde sted nogenlunde samtidig.
For også to andre populære Microsoft-programmer når nemlig til EOL inden for et par måneder, hvor de som XP vil blive sikkerhedsopdateret en sidste gang, hvorefter de vil blive forladt og overladt til sig selv.
Det drejer sig om Office 2003 og Exchange 2003.
Office 2003, der blev lanceret 21. oktober 2003, vil modtage sin allersidste sikkerhedsopdatering 8. april – uanset hvilken type Windows-maskine programmet kører på.
Det kan meget vel føre til samme sikkerheds-problemer, som Windows XP’s EOL.
Programmet vil nemlig hurtigt komme til at stå pivåbent uden de løbende sikkerhedsopdateringer, der ellers har holdt programmet modstandsdygtigt mod de skiftende hacker-trusler.
Microsoft udsendte alene sidste år 10 sikkerheds-opdateringer til Office 2003. I år er der indtil videre blevet udsendt én opdatering til Office 2003.
Exchange 2003
Det er imidlertid ikke kun front end’en, der når end-of-life 8. april.
Det samme sker nemlig for back end’en, idet også Exchange Server 2003 bliver aflivet på dagen med udsendelsen af den sidste sikkerhedsopdatering.
Mange brugere har – som det er tilfældet med XP og Office 2003 – holdt fast i Exchange Server 2003 og har derfor sprunget den næste udgave, Exchange Server 2007, over.
Mange virksomheder har i stedet migreret direkte til Windows 7, Office 2010 og Exchange Server 2010.
Microsoft stopper også med at lappe patches i Office til Mac 2011 Service Pack 2, hvor alle brugere af OS X-udgaverne skal installere Service Pack 3 for fremover at kunne modtage og installere sikkerheds-opdateringer.
Læs også:
Nye brugere strømmer til XP trods snarlig aflivning
Verdens bedste Windows? Historien om en gigantisk succes
Så hundedyr bliver Windows XP-support lige om lidt
På falderebet: Microsoft forlænger support på dødsdømt styresystem
Du er velkommen til at debattere denne artikel. Vi forventer, at du overholder god debatskik og forbeholder os ret til at fjerne indlæg. Her kan du læse om god debatskik på Fagbladet3F.dk.
Under øgenavnet Walkie-Scorchie blev en 37 etager høj skyskraper i London verdensberømt sidste år.
Årsagen til berømmelsen var, at bygningens krumme sydvendte facade koncentrerede sollyset ned på en nærliggende gade, hvor parkerede biler og de lokale butiksejere mærkede dens kraft i form af smeltede sidespejle, ild i dørmåtter og maling, der blev svedet af.
Da alverdens medier kastede sig over historien om ‘dødsstrålen,’ viste det sig i øvrigt bygningens arkitekt, Rafael Viñoly, tidligere har tegnet en bygning i Las Vegas, der havde præcis samme problem.
I første omgang løste bygningens ejere, Land Securities og Canary Wharf Group, problemet ved at stille en afskærmning op i den ramte gade, men nu har ejerne endelig præsenteret den endelige løsning på problemet. Det skriver den britiske avis City AM på sin hjemmeside.
I et 45 sider langt dokument til bystyret, som avisen har set, foreslår ejerne, at der skal monteres horisontale aluminiumsfinner på bygningens sydvendte facade mellem etagerne 3 og 34. Normalt bruges systemet til at forhindre overophedning af bygninger med store glasflader, men her skal det altså bryde lysets reflektion.
»Når solen skinner på bygningen og rammer finnerne, vil lyset enten blive absorberet af finnerne eller – hvis det rammer ruden – blive reflekteret tilbage. Lyset vil blive mere diffust med solafskærmningen,« forklarer udviklingschef Colette O’Shea fra Land Securities til avisen.
Løsningen vil angiveligt ikke koste mere end ‘nogle få millioner pund’, og bliver betalt af den pulje, der i forvejen var sat af til eventuelle overskridelser på det ca. 4,5 mia. kr. dyre projekt.
Europa-Kommissionen har nu endelig accepteret, at danske biogasanlæg kan modtage både driftsstøtte og investeringstilskud fra enten Fødevareministeriet eller andre statslige støtteordninger, fremgår det af en pressemeddelelse fra Energistyrelsen.
Kommissionen godkendte i november sidste år driftstilskuddene til elproduktion fra biogas eller til opgradering af biogas, men betingede sig dengang, at anlæggene ikke samtidig modtog anden støtte til de samme udgifter. I denne omgang har Kommissionen nu accepteret Danmarks fortolkning af, hvornår der er tale om ’de samme udgifter’.
Definitionen omfatter også tilfælde, hvor biogasanlæg og elproduktions- eller opgraderingsanlæg har samme ejer. Driftstilskud kan ydermere forenes med investeringstilskud til elproduktionsanlæg eller opgraderingsanlæg.
Dermed kan de 19 biogasprojekter, der har fået bevilget anlægstilskud fra Fødevareministeriet, endelig komme i gang. Det er ikke et sekund for tidligt, siger sekretariatschef i Brancheforenigen for Biogas, Bruno Sander:
»Tilsagnet er virkelig kommet i 11. time. Anlæggene skal være færdigbygget i august 2015 – ellers mister de hele tilskuddet. Så der skal virkelig fart på,« siger han.
Anlæggene kommer så sent i gang, at driftsstøtten er nedtrappet fra de langt højere satser, som skulle gælde i 2012, da politikerne vedtog energiaftalen, påpeger Bruno Sander.
I 2014 ligger støtten til elproduktion på biogas på samlet 106,1 øre pr. kWh mod 115 øre pr kWh i 2012.
Støtten til opgraderet biogas til naturgasnettet og renset biogas til bygasnet er i 2014 105,8 kr. pr. GJ målt i nedre brændværdi, hvor det var 115 kroner pr GJ i 2012.
»Der er behov for at politikerne hurtigt kikker på, hvordan værdien i tilskuddene kan bevares. Ellers kan det være meget svært at få projekterne til at hænge sammen,« siger Bruno Sander.
‘Urban Mining’’ dækker over det simple begreb, at der ud af affald kan hentes mange af de metaller, vi i dag bryder i traditionelle miner, f.eks. jern og kobber.
Men når det gælder de sjældne jordartsmetaller som neodyn (Nd) og Dysprosium (Dy), så er det en noget vanskeligere proces, hvis de skal hentes ud af metal- og elektronikaffald. Det forklarer Odd Løvhauge fra norske Sintef:
»Udfordringen ligger i, at materialerne skal være tilstrækkelig rene for at kunne blive genanvendt. Vi bliver nødt til at være sikre på, at de ikke er blevet forurenet med andre ødelæggende metaller,« siger han.
Samtidig bliver prisen på de sjældne jordartsmetaller ved med at stige, og Kina, der sidder på hovedparten af produktionen, truer jævnligt med at begrænse eksporten.
Derfor er Sintef gået sammen med seks andre forskningsinstitutioner (Fraunhofer, CEA, TNO, VTT, Tecnalia og SP) om at afgøre, hvilke produkter som eventuelt kunne indeholde sådanne forurenende metaller, metoder til at analysere indholdet og teknikker til at hente de sjældne metaller ud af affaldet.
Sintef er projektleder og vil forsøge at overføre nogle af de elektrolyseteknikker, der anvendes i aluminiumsindustrien, til at genanvende magnetiske legeringen, som i dag især bruges i elmotorer og -generatorer med permanente magneter.
Men før selve elektrolysen kan gå i gang, skal der udvikles metoder til at skille komponenterne ad og til at de-magnetisere magneter, da der kan være problemer med at transportere store mængder af permanente magneter over længere distancer.
I projektet, der har fået navnet ‘Value from Waste’, vil man også se på muligheden for at trække små fraktioner af metaller ud af spildevand og industrigasser.
Mens danskerne afviser overhovedet at indføre en betalingsring omkring København, har svenskerne netop besluttet at forhøje afgiften på deres allerede eksisterende betalingsringe med op til 75 procent.
Det er den borgerlige regering i Sverige, der vil sætte den højeste sammenlagte daglige afgift op fra 60 til 105 svenske kroner.
I Stockholm stiger trængselsskatten, som er det officielle svenske navn, fra 2016. På Essingeleden, der er pulsåren, som fører E4’s trafikanter gennem hovedstaden, bliver afgiften forhøjet til 30, 22, 15 og 11 kroner afhængigt tidspunktet på dagen. I indre by stiger prisen til 35, 25, 15 og 11 kroner.
For en privatbilist med to daglige passager til og fra arbejde er den årlige afgift – uden at passere Essingeledens betalingsstationer – beregnet til at stige til mellem 11.250 og 15.750 kroner fra mellem 6.750 og 9.000 kroner årligt. Kører bilisten også ad Essingeleden, kan den årlige afgift ved et maks.-beløb på 105 kroner pr. døgn stige til 23.625 kroner.
I Stockholm er det den første stigning, siden trængselsskatten blev indført for syv år siden. Også i Göteborg, hvor det første år med betalingsstationer har givet færre indtægter end ventet, bliver afgiften forhøjet, dog kun med 25 procent. Det sker allerede til januar næste år.
I Göteborg har det første år med trængselsskat reduceret biltrafikken med 11 procent. I Stockholm er trafikken siden 2005 faldet med mellem 18 og 22 procent. Her ventes forhøjelsen af trængselsskatten at føre til endnu et lille fald. I regionen falder trafikken ifølge prognoserne med en procent og i indre by med knap tre procent.
De penge, der kommer ind i Stockholm, skal anvendes til at udbygge tunnelbanen, hvilket ventes yderligere at reducere biltrafikken. I Göteborg går pengene til en ny biltunnel og en ny bro.