En ny miljøvenlig printmetode med såkaldt water-jet papir skal gøre det muligt at printe på det samme stykke papir op til 50 gange. Prisen vil komme ned på blot én procent i forhold til nutidens print.

Det viser banebrydende ny forskning fra Jilin Universitetet i Kina, som netop er blevet offentliggjort på forskningssitet Nature.

Med rent vand i »blækpatronen« kan printet på dette specielle papir viskes ud med en simpel behandling og papiret kan anvendes utallige gange. Papiret vil koste omkring fem procent mere end almindeligt papir, men den besparelse, man opnår på ikke at bruge blæk, vil alligevel give en stor, økonomisk gevinst. Således profilerer Kina sig igen som teknologisk overlegne inden for trykkekunsten, som de udviklede allerede 1000 år før Gutenberg gjorde det i Europa.

Vand i blækpatronen

Flere internationale tal viser, at omkring 40 procent af alle kontorudskrifter ryger direkte i papirkurven efter bare en enkelt gennemlæsning.

Printeren, som bruges til at teste teknologien, er en almindelig blækprinter fra HP. Men ifølge Sean Xiao-An Zhang, der er medforfatter til artiklen på Nature, skal den altså kunne printe med rent vand. Forskerne renser blækpatronen for blæk med etanol og fylder derefter sterilt vand på ved hjælp af en sprøjte. Farvelægningsmetoden, som kalder de »Hydrochromic dye«, ligger ikke i patronen, men derimod på papiret, som er tilsat farvestoffer, som afgiver farve ved påføring af rent vand fra patronen. Gennem kemiske reaktioner med forskellige molekyler har forskerne fundet frem til fire farver, som egner sig til udskrift på papir.

Efter 22 timer ved omkring 25 grader falmer printet, og papiret bliver igen hvidt. Det er fordi, at farvestofferne reagerer med vandet og mister sine farveegenskaber, når vandet fordamper. Derfor skal man altså ikke bruge denne type print til vigtige dokumenter, der skal arkiveres.

Ønsker man at »slette« papiret hurtigere, kan man udsætte det for højere temperaturer. Ved 70 grader celsius kan man slette printet på omkring 30 sekunder. Ifølge rapporten, skulle man kunne printe og viske ud mere end 20 gange uden synligt farvetab. Efter 10 udskrifter skal intensiteten dog dale en smule, skriver de.

Farverne er begrænsede indtil videre

I dag bruger man farvesystemet CMYK i printere, som indeholder de fire farver cyan, magenta, gul og sort. Med water-jet-printeren er der nogle begrænsninger i forhold til farvemulighederne, da man kun er kommet frem til blå, magenta, gul og lilla, som desuden ikke kan blandes. Så indtil videre er det kun muligt at lave print i en farve.

Forskerne arbejder på at lave en printer, som både sletter det gamle print, samtidig printer det nye, så man bare kan putte et »brugt« papir i printeren igen.

I dag har EU’s ministerråd truffet en ikke-beslutning, der formentlig vil føre til, at en ny type genmodificeret majs, som tidligere er godkendt af EU-kommissionen, lovligt vil kunne dyrkes i EU, skriver fyens.dk. Både Frankrig og Danmark har været modstandere af forslaget, som aldrig kom til afstemning i ministerrådet, da det stod klart, at der ikke ville være stemmer nok til at blokere for forslaget fra E- Kommissionen.

Der er tale majsen 1507 fra virksomheden Pioneer-DuPont, som er genetisk modificeret til at modstå sprøjtning med ukrudtsmidlet ammoniumglufosinat og til at producere pesticidet Bt, der ifølge Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, kan have en skadelig indvirkning på sommerfugle, møl og andre bestøvere, som Ingeniøren tidligere har skrevet.

Ministerrådets beslutning om ikke at gribe ind har fået Margrete Auken (SF), medlem af Europaparlamentet og stedfortræder i landbrugsudvalget og miljøudvalget, til at fare i blækhuset. I en pressemeddelelse, kalder hun situationen utålelig og beder Europa-Kommissionen om at respektere flertallets afvisning af GMO.

»Der tegner sig et meget klart flertal både blandt de europæiske folkevalgte og regeringerne imod at tillade dyrkning af genmodificeret majs i EU. Europa-Kommissionen bør nu indse at den ikke har demokratisk mandat til at fortsætte sin iver efter at slippe GMO løs i Europa,« siger Margrete Auken og fortsætter:

»Der er ikke foretaget en fyldestgørende risikovurdering af denne GM-majs som agroindustrien med Kommissionens velsignelse nu vil lukke ud af laboratoriet og derved gamble med både sundheden og biodiversiteten. Kommissionen må forstå og respektere, at den har tabt og den står isoleret over for markante flertal blandt de europæiske borgere. Det viser afstemningen i Europa-Parlamentet og blandt regeringerne, og EU-domstolen har for nylig dømt en anden GMO, en kartoffel, ude. Der er bred enighed om at stoppe den agrokemiske lobbys heftige GMO-maseri,« siger Margrete Auken.

Et projekt i Avedøre skal demonstrere, hvordan biogas og el fra overskydende vindmøllestrøm kan fremstille metan.

Projektet ‘Power-to-Gas BioCat2′ har fået 27,6 millioner kroner fra forskningspuljen ForskEL, og sammen med et søsterprojekt på Renseanlæg Avedøre skal et samlet demonstrationsanlæg nu føres ud i livet. De to projekter løber samlet set op i ca. 100 millioner kroner, fremgår det af en nyhed på Energinet.dk’s hjemmeside energinet.dk.

»Vi får nu endelig skabt koblingen mellem Danmarks rigelige mængder vindkraft og produktion af miljøvenlig gas til det danske gasnet. Sammentænkning er en helt nødvendig brik, når vi skal omstille energisystemerne og på langt sigt udfase kul, olie og naturgassystem,« siger Kim Behnke, forsknings- og miljøchef i Energinet.dk, ifølge hjemmesiden.

På Renseanlæg Avedøre fremstiller virksomheden Electrochaea et elektrolyseanlæg på en MW, hvor vand og strøm fra vindkraft omdannes til brint, som skal anvendes til opgradering af biogas, inden det sendes ud i naturgasnettet.

Renseanlægget i Avedøre producerer biogassen fra forrådnelse af spildevandsslam. Ud over metan indeholder biogassen fra spildevandsslammet også CO2, der ikke kan sendes direkte ud til kunderne. Men via en biologisk proces, hvor mikroorganismer og brint omdanner CO2 til metan, bliver biogassen opgraderet, så den kan sendes ud i naturgasnettet.

Sideløbende bliver en anden teknologi til kemisk opgradering af biogas testet på Renseanlæg Avedøre, hvor overskydende CO2 også omdannes til metan.

Den opgraderede biogas bliver leveret til det lokale HMN-gasnet, og den bliver handlet af HMN Gashandel på almindelige vilkår. Administrerende direktør i HMN Gashandel Ole Albæk Pedersen er ifølge nyheden fra Energinet.dk glad for at være med i et projekt, der kombinerer brint fra overskydende vind og overskydende CO2 fra biogas og giver mere grøn gas til selskabets forbrugere:

»Vi tror på, at vejen frem vil bestå i at udnytte de forskellige energisystemers stærke sider, herunder naturgasnettets store eksisterende fleksibilitet og kapacitet, som allerede er betalt,« siger han.

Nyuddannede ingeniører, der bevæger sig ud på arbejdsmarkedet, bliver i stigende grad mødt af en lukket dør, når de henvender sig til potentielle arbejdsgivere. Det viser den seneste opgørelse fra Akademikernes (AC), som stammer fra december sidste år.

Mens 26,0 procent af dimittenderne var uden arbejde i december 2012, var tallet i december 2013 steget til 27,7 procent. Betegnelsen dimittender dækker folk, der har været kandidater i under et år.

Opret din egen jobagent på Jobfinder, og lad den finde din næste arbejdsgiver.

Stigningen blandt de nyuddannede på knap to procentpoint sker samtidig med, at den gennemsnitlige ledighed blandt de øvrige ingeniørårgange er faldet fra 2,3 procent i december 2012 til 1,8 procent i december 2013.

Den samlede arbejdsløshed for alle årgange inklusive dimittenderne faldt fra 2,9 procent til 2,4 procent i perioden december 2012 til december 2013.

Finn R. Larsen, formand for Akademikernes (og frem til 31. december formand for Ansattes Råd i IDA), mener, der er to årsager til, at det trækker ud med at få de unge i job.

For det første eftervirkningerne fra finanskrisen, som får virksomhederne til at holde lidt igen med ansættelserne. For det andet den politiske dagsorden om, at antallet af offentligt ansatte skal holdes i ave:

»Dele af det offentlige arbejdsmarked er sandet til, og selvom det ikke absorberer så mange som det private arbejdsmarked, medvirker det til dimittendledigheden,« vurderer Finn R. Larsen.

Overgangen fra studieliv til arbejdsmarked er kritisk, og her går ingeniører heller ikke ram forbi.
Michael Jacobsen, sekretariatschef, a-kassen Akademikernes.

Falder markant efter et år

Han fremhæver dog, at dimittendledigheden nok ligger højt for den alleryngste årgang af ingeniører, men at den til gengæld falder markant, når man ser på ingeniører, der har været uddannet i et eller to år.

Mens antallet af ingeniørdimittender, der har været ledige i under et halvt år således tæller 345 personer, er tallet faldet til 134 for dem, der har været ledige i op til et år efter endt studium. 73 ingeniører har modtaget dagpenge på dimittendsats i halvandet år. Endelig har 30 ingeniører været på dagpenge i op til to år uden at få afprøvet deres uddannelses i praksis.

»Mens andre akademikergrupper generelt har sværere ved at komme ind på arbejdsmarkedet, lykkes det i det store hele for ingeniørerne. Traditionelt har ingeniørledigheden været lav, og det er årsagen til, at de nyuddannede efter et par år, når ned på den samme lave ledighedsprocent som resten af ingeniørerne,« siger Finn R. Larsen.

Vanskelig overgang til arbejdslivet

Ifølge Michael Jacobsen, sekretariatschef i a-kassen Akademikernes, har der altid været en forhøjet ledighed blandt nyuddannede, som afhængigt af konjunkturerne er mere eller mindre udtalt:

»Overgangen fra studieliv til arbejdsmarked er kritisk, og her går ingeniører heller ikke ram forbi. Men det er vigtigt at bemærke, at ledigheden blandt de nyuddannede falder meget hurtigt i løbet af det første halve år,« påpeger han.

Han vurderer dog, at der er grund til en vis optimisme:

»Der er ingen tvivl om, at der er ved at komme gang i hjulene, og at det vil øge beskæftigelsen. Men det kræver også, at vi gennem beskæftigelsespolitikken giver de ledige en jobrettet indsats, så særligt dimittenderne kan få fodfæste på arbejdsmarkedet – og få lejlighed til at vise, hvad de kan,« siger Michael Jacobsen.

Samlet set viser statistikken fra december 2012 en dimittendledighed på 30,1 procent for unge, der er blevet færdige med en akademisk uddannelse inden for det seneste år.